https://silkeborgwiki.dk/mediawiki-1.23.5/api.php?action=feedcontributions&user=Lis+Thavlov&feedformat=atomWikiSilkeborg - Brugerbidrag [da]2024-03-28T10:43:45ZBrugerbidragMediaWiki 1.23.5https://silkeborgwiki.dk/P%C3%B8lsevognen_ved_jernbaneoversk%C3%A6ringenPølsevognen ved jernbaneoverskæringen2024-02-22T11:35:55Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Pølsevognen ved bommene på [[Drewsensvej]] 1, med navnene Trianglens Pølsevogn og Trosborgs Pølsevogn<br />
<br />
Pølsevognen startede på pladsen 12. maj 1941. Første indehavere var Axel Peter og Else Randlev, der havde vognen i perioden 1941 til 1953. 1953 til 1969 hed pølsemanden Rasmus Kristiansen.<br />
Fra 1969 til udgangen af 1980 var det Villy Thorup, der havde vognen.<br />
<br />
[[Billede:Thorup.jpg|thumb|350px|Pølsevognen på hjørnet af Drewsensvej og [[Christian 8.s Vej]], ca. 1980.]]<br />
<br />
Vognen stod fast her på pladsen, som blev udlejet af Silkeborg Kommune. I denne periode var det et krav, at man skulle være erhvervshandicappet for at få bevillingen. Det var desuden et krav, at man ikke måtte have andre indtægter, end salget fra pølsevognen.<br />
<br />
Fra 22. april 1981 overtog Jørgen Trosborg stadepladsen først som lejer ved Silkeborg Kommune, som havde lejet pladsen af DSB.<br />
<br />
[[Billede:Trosborg.jpg|thumb|350px|Pølsevognen på hjørnet af Drewsensvej og Christian 8.s Vej, marts 1992.]]<br />
<br />
DSB valgte først i 1990'erne at frasælge de småstykker jord, de havde, også kaldet trinbræt.<br />
Daværende ejer Jørgen Trosborg overtog det 1.200 m2 store areal 1. november 1993. Det omfattede foruden arealet omkring pølsevognen (senere kaldet [[Trosborgs Plads]]) med borde og bænke også de ca. 16 offentlige p-pladser mellem Drewsensvej og banelegemet. Handlen faldt dog først endeligt på plads i 2000, hvorfor pladsen først fik sit navn januar i 2001.<br />
<br />
Med ejerskabet af jorden kunne forretningen udvides til også at omfatte arrangementer med transportable pølsevogne.<br />
<br />
Jørgen Trosborg solgte forretningen ved udgangen af 2003 til Ulrik Nielsen. Denne solgte pølsevognen i august 2008 til Rene Kristensen. Ulrik Nielsen beholdt de transportable vogne, så forretningen nu var delt i to forretninger.<br />
<br />
Jørgen Trosborg fortsatte som ejer af pladsen og udlejede den til ejerne af pølsevognen. De 16 p-pladser er til offentlig 1. times parkering.<br />
[[Kategori:Restauranter & værtshuse]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/P%C3%B8lsevognen_ved_jernbaneoversk%C3%A6ringenPølsevognen ved jernbaneoverskæringen2024-02-22T11:35:01Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Pølsevognen ved bommene på Drewsensvej 1, med navnene Trianglens Pølsevogn og Trosborgs Pølsevogn<br />
<br />
Pølsevognen startede på pladsen 12. maj 1941. Første indehavere var Axel Peter og Else Randlev, der havde vognen i perioden 1941 til 1953. 1953 til 1969 hed pølsemanden Rasmus Kristiansen.<br />
Fra 1969 til udgangen af 1980 var det Villy Thorup, der havde vognen.<br />
<br />
[[Billede:Thorup.jpg|thumb|350px|Pølsevognen på hjørnet af Drewsensvej og Christian 8.s Vej, ca. 1980.]]<br />
<br />
Vognen stod fast her på pladsen, som blev udlejet af Silkeborg Kommune. I denne periode var det et krav, at man skulle være erhvervshandicappet for at få bevillingen. Det var desuden et krav, at man ikke måtte have andre indtægter, end salget fra pølsevognen.<br />
<br />
Fra 22. april 1981 overtog Jørgen Trosborg stadepladsen først som lejer ved Silkeborg Kommune, som havde lejet pladsen af DSB.<br />
<br />
[[Billede:Trosborg.jpg|thumb|350px|Pølsevognen på hjørnet af Drewsensvej og Christian 8.s Vej, marts 1992.]]<br />
<br />
DSB valgte først i 1990'erne at frasælge de småstykker jord, de havde, også kaldet trinbræt.<br />
Daværende ejer Jørgen Trosborg overtog det 1.200 m2 store areal 1. november 1993. Det omfattede foruden arealet omkring pølsevognen (senere kaldet [[Trosborgs Plads]]) med borde og bænke også de ca. 16 offentlige p-pladser mellem Drewsensvej og banelegemet. Handlen faldt dog først endeligt på plads i 2000, hvorfor pladsen først fik sit navn januar i 2001.<br />
<br />
Med ejerskabet af jorden kunne forretningen udvides til også at omfatte arrangementer med transportable pølsevogne.<br />
<br />
Jørgen Trosborg solgte forretningen ved udgangen af 2003 til Ulrik Nielsen. Denne solgte pølsevognen i august 2008 til Rene Kristensen. Ulrik Nielsen beholdt de transportable vogne, så forretningen nu var delt i to forretninger.<br />
<br />
Jørgen Trosborg fortsatte som ejer af pladsen og udlejede den til ejerne af pølsevognen. De 16 p-pladser er til offentlig 1. times parkering.<br />
[[Kategori:Restauranter & værtshuse]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/P%C3%B8lsevognen_ved_jernbaneoversk%C3%A6ringenPølsevognen ved jernbaneoverskæringen2024-02-22T11:33:29Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Pølsevognen ved bommene på Drewsensvej 1, med navnene Trianglens Pølsevogn og Trosborgs Pølsevogn<br />
<br />
Pølsevognen startede på pladsen 12. maj 1941. Første indehavere var Axel Peter og Else Randlev, der havde vognen i perioden 1941 til 1953. 1953 til 1969 hed pølsemanden Rasmus Kristiansen.<br />
Fra 1969 til udgangen af 1980 var det Villy Thorup, der havde vognen.<br />
<br />
[[Billede:Thorup.jpg|thumb|350px|Pølsevognen på hjørnet af Drewsensvej og Christian 8.s Vej, ca. 1980.]]<br />
<br />
Vognen stod fast her på pladsen, som blev udlejet af Silkeborg Kommune. I denne periode var det et krav, at man skulle være erhvervshandicappet for at få bevillingen. Det var desuden et krav, at man ikke måtte have andre indtægter, end salget fra pølsevognen.<br />
<br />
Fra 22. april 1981 overtog Jørgen Trosborg stadepladsen først som lejer ved Silkeborg Kommune, som havde lejet pladsen af DSB.<br />
<br />
[[Billede:Trosborg.jpg|thumb|350px|Pølsevognen på hjørnet af Drewsensvej og Christian 8.s Vej, marts 1992.]]<br />
<br />
DSB valgte først i 1990'erne at frasælge de småstykker jord, de havde, også kaldet trinbræt.<br />
Daværende ejer Jørgen Trosborg overtog det 1.200 m2 store areal 1. november 1993. Det omfattede foruden arealet omkring pølsevognen (senere kaldet [[Trosborgs Plads]]) med borde og bænke også de ca. 16 offentlige p-pladser mellem Drewsensvej og banelegemet. Handlen faldt dog først endeligt på plads i 2000, hvorfor pladsen først fik sit navn januar i 2001.<br />
<br />
Med ejerskabet af jorden kunne forretningen udvides til også at omfatte arrangementer med transportable pølsevogne.<br />
<br />
Jørgen Trosborg solgte forretningen ved udgangen af 2003 til Ulrik Nielsen. Denne solgte pølsevognen i august 2008 til Rene Kristensen. Ulrik Nielsen beholdt de transportable vogne, så forretningen nu var delt i to forretninger.<br />
<br />
Jørgen Trosborg fortsatte som ejer af pladsen og udlejede den til ejerne af pølsevognen. De 16 p-pladser er til offentlig 1. times parkering.<br />
<br />
<br />
Kategori:Restauranter & værtshuse</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/P%C3%B8lsevognen_ved_jernbaneoversk%C3%A6ringenPølsevognen ved jernbaneoverskæringen2024-02-22T11:31:24Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Pølsevognen ved bommene på Drewsensvej 1, med navnene Trianglens Pølsevogn og Trosborgs Pølsevogn<br />
<br />
Pølsevognen startede på pladsen 12. maj 1941. Første indehavere var Axel Peter og Else Randlev, der havde vognen i perioden 1941 til 1953. 1953 til 1969 hed pølsemanden Rasmus Kristiansen.<br />
Fra 1969 til udgangen af 1980 var det Villy Thorup, der havde vognen.<br />
<br />
[[Billede:Thorup.jpg|thumb|350px|Pølsevognen på hjørnet af Drewsensvej og Christian 8.s Vej, ca. 1980.]]<br />
<br />
Vognen stod fast her på pladsen, som blev udlejet af Silkeborg Kommune. I denne periode var det et krav, at man skulle være erhvervshandicappet for at få bevillingen. Det var desuden et krav, at man ikke måtte have andre indtægter, end salget fra pølsevognen.<br />
<br />
Fra 22. april 1981 overtog Jørgen Trosborg stadepladsen først som lejer ved Silkeborg Kommune, som havde lejet pladsen af DSB.<br />
<br />
[[Billede:Trosborg.jpg|thumb|350px|Pølsevognen på hjørnet af Drewsensvej og Christian 8.s Vej, marts 1992.]]<br />
<br />
DSB valgte først i 1990'erne at frasælge de småstykker jord, de havde, også kaldet trinbræt.<br />
Daværende ejer Jørgen Trosborg overtog det 1.200 m2 store areal 1. november 1993. Det omfattede foruden arealet omkring pølsevognen (senere kaldet [[Trosborgs Plads]]) med borde og bænke også de ca. 16 offentlige p-pladser mellem Drewsensvej og banelegemet. Handlen faldt dog først endeligt på plads i 2000, hvorfor pladsen først fik sit navn januar i 2001.<br />
<br />
Med ejerskabet af jorden kunne forretningen udvides til også at omfatte arrangementer med transportable pølsevogne.<br />
<br />
Jørgen Trosborg solgte forretningen ved udgangen af 2003 til Ulrik Nielsen. Denne solgte pølsevognen i august 2008 til Rene Kristensen. Ulrik Nielsen beholdt de transportable vogne, så forretningen nu var delt i to forretninger.<br />
<br />
Jørgen Trosborg fortsatte som ejer af pladsen og udlejede den til ejerne af pølsevognen. De 16 p-pladser er til offentlig 1. times parkering.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Fil:Trosborg.jpgFil:Trosborg.jpg2024-02-22T11:27:57Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div></div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Fil:Thorup.jpgFil:Thorup.jpg2024-02-22T11:24:36Z<p>Lis Thavlov: Thorups Pølsevogn på Trianglen</p>
<hr />
<div>Thorups Pølsevogn på Trianglen</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Trosborgs_PladsTrosborgs Plads2024-02-22T11:23:42Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Trosborgs Plads er beliggende i den østlige ende af [[Drewsensvej]], tæt ved jernbaneoverskæringen. Tidligere gik pladsen under navnet [[Lille Triangel]]. <br />
<br />
I 1993 købte daværende ejer af pølsevognen, [[Jørgen Trosborg]], det 1.200 m<sup>2</sup> store areal af DSB. Det omfatter foruden arealet omkring pølsevognen (Trosborgs Plads) med borde og bænke også de ca. 16 offentlige p-pladser mellem Drewsensvej og banelegemet. Handlen faldt dog først endeligt på plads i 2000, hvorfor pladsen først fik sit navn januar i 2001.<br />
<br />
Silkeborg Kommune indgik lejemål om p-pladserne med Jørgen Trosborg og forpligtede sig til i lejekontrakten at lade fremstille et blåt "kommunalt" vejskilt med navnet "Trosborgs Plads". Dette til trods har stedet ikke officiel status og optræder derfor ikke kommunens officielle vejfortegnelse. Skiltet er opsat på privat grund og på Jørgen Trosborgs initiativ.<br />
<br />
Siden 1986 har der været pølsevogn på stedet - med navnene [[Pølsevognen ved jernbaneoverskæringen|Trianglens Pølsevogn]] og [[Pølsevognen ved jernbaneoverskæringen|Trosborgs Pølsevogn]].<br />
<br />
[[Kategori:Gader_&_Veje]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/P%C3%B8lsevognen_ved_jernbaneoversk%C3%A6ringenPølsevognen ved jernbaneoverskæringen2024-02-22T11:21:13Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Pølsevognen ved bommene på Drewsensvej 1, med navnene Trianglens Pølsevogn og Trosborgs Pølsevogn<br />
<br />
Pølsevognen startede på pladsen 12. maj 1941. Første indehavere var Axel Peter og Else Randlev, der havde vognen i perioden 1941 til 1953. 1953 til 1969 hed pølsemanden Rasmus Kristiansen.<br />
Fra 1969 til udgangen af 1980 var det Villy Thorup, der havde vognen.<br />
<br />
Vognen stod fast her på pladsen, som blev udlejet af Silkeborg Kommune. I denne periode var det et krav, at man skulle være erhvervshandicappet for at få bevillingen. Det var desuden et krav, at man ikke måtte have andre indtægter, end salget fra pølsevognen.<br />
<br />
Fra 22. april 1981 overtog Jørgen Trosborg stadepladsen først som lejer ved Silkeborg Kommune, som havde lejet pladsen af DSB.<br />
<br />
DSB valgte først i 1990'erne at frasælge de småstykker jord, de havde, også kaldet trinbræt.<br />
Daværende ejer Jørgen Trosborg overtog det 1.200 m2 store areal 1. november 1993. Det omfattede foruden arealet omkring pølsevognen (senere kaldet [[Trosborgs Plads]]) med borde og bænke også de ca. 16 offentlige p-pladser mellem Drewsensvej og banelegemet. Handlen faldt dog først endeligt på plads i 2000, hvorfor pladsen først fik sit navn januar i 2001.<br />
<br />
Med ejerskabet af jorden kunne forretningen udvides til også at omfatte arrangementer med transportable pølsevogne.<br />
<br />
Jørgen Trosborg solgte forretningen ved udgangen af 2003 til Ulrik Nielsen. Denne solgte pølsevognen i august 2008 til Rene Kristensen.<br />
Ulrik Nielsen beholdt de transportable vogne, så forretningen nu var delt i to forretninger.<br />
<br />
Jørgen Trosborg fortsatte som ejer af pladsen og udlejede den til ejerne af pølsevognen. De 16 p-pladser er til offentlig 1. times parkering.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/P%C3%B8lsevognen_ved_jernbaneoversk%C3%A6ringenPølsevognen ved jernbaneoverskæringen2024-02-22T11:17:03Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "Pølsevognen ved bommene på Drewsensvej 1, med navnene Trianglens Pølsevogn og Trosborgs Pølsevogn Pølsevognen startede på pladsen 12. maj 1941. Første indehaver var..."</p>
<hr />
<div>Pølsevognen ved bommene på Drewsensvej 1, med navnene Trianglens Pølsevogn og Trosborgs Pølsevogn<br />
<br />
Pølsevognen startede på pladsen 12. maj 1941. Første indehaver var Randlev, der havde vognen i perioden 1941 til 1953. 1953 til 1969 hed pølsemanden Kristiansen.<br />
Fra 1969 til udgangen af 1980 var det Villy Thorup, der havde vognen.<br />
<br />
Vognen stod fast her på pladsen, som blev udlejet af Silkeborg Kommune. I denne periode var det et krav, at man skulle være erhvervshandicappet for at få bevillingen. Det var desuden et krav, at man ikke måtte have andre indtægter, end salget fra pølsevognen.<br />
<br />
Fra 22. april 1981 overtog Jørgen Trosborg stadepladsen først som lejer ved Silkeborg Kommune, som havde lejet pladsen af DSB.<br />
<br />
DSB valgte først i 1990'erne at frasælge de småstykker jord, de havde, også kaldet trinbræt.<br />
Daværende ejer Jørgen Trosborg overtog det 1.200 m2 store areal 1. november 1993. Det omfattede foruden arealet omkring pølsevognen (senere kaldet [[Trosborgs Plads]]) med borde og bænke også de ca. 16 offentlige p-pladser mellem Drewsensvej og banelegemet. Handlen faldt dog først endeligt på plads i 2000, hvorfor pladsen først fik sit navn januar i 2001.<br />
<br />
Med ejerskabet af jorden kunne forretningen udvides til også at omfatte arrangementer med transportable pølsevogne.<br />
<br />
Jørgen Trosborg solgte forretningen ved udgangen af 2003 til Ulrik Nielsen. Denne solgte pølsevognen i august 2008 til Rene Kristensen.<br />
Ulrik Nielsen beholdt de transportable vogne, så forretningen nu var delt i to forretninger.<br />
<br />
Jørgen Trosborg fortsatte som ejer af pladsen og udlejede den til ejerne af pølsevognen. De 16 p-pladser er til offentlig 1. times parkering.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg_LegepladsforeningSilkeborg Legepladsforening2024-01-10T14:53:22Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Silkeborg Legepladsforening blev stiftet 9. maj 1897 med det formål “at få [[Markedspladsen]] overladt til legeplads”.<br />
<br />
Foreningen var et produkt af sin tid. Allerede i 1891 havde Københavns Legepladsforening set dagens lys og i 1896 udsendte Kirke- og Undervisningsministeriet et cirkulære om "ordnede lege som supplement til gymnastikundervisningen ved skolerne". Med dannelsen af en forening her blev Silkeborg “den første by efter København, der tog sagen op”. <br />
<br />
== Sagen går sin gang ==<br />
Byrådets behandling af foreningens anmodning om at få en plads til rådighed til sine sportslige aktiviteter foregik hen over sommeren 1897. Undervejs i forløbet var der møder med foreningens bestyrelse. Her kom det, nok lidt overraskende, frem, at skønt det var af “stor betydning, at børnene kan lege uhindret på Markedspladsen (nu [[Bindslevs Plads]])”. Så var det faktisk lige så vigtigt, “om der kunne blive anlagt en stor lege- og sportsplads.” Og her pegede man på fattiggårdens mark (på [[Århusbakken]]). <br />
<br />
Dette nye ønske affødte en endnu længere sagsbehandling. Debatten i byrådet bølgede frem og tilbage. Et medlem mente ligefrem, at det var en dårlig idé, fordi “en sådan sportsplads … vil komme til at stå tom, fordi der er for langt at gå til den.” Senere skulle det vise sig, at lige netop det ville han få så evig ret i.<br />
<br />
== Virksomheden påbegyndes ==<br />
Selvom man i september 1897 tilsyneladende endnu ikke havde afsluttet forhandlingerne med de høje herrer i byrådet, udsendte legepladsforeningen en skrivelse “til alle byens børneskoler, samt til en del lærere”. <br />
<br />
Heri bekendtgjorde man, at “i håb om en snarlig gunstig afslutning [havde man] besluttet at påbegynde sin virksomhed, selv under de forhåndenværende ugunstige forhold på Markedspladsen.”<br />
<br />
Man indrettede sig i den sydvestlige ende af pladsen (ned mod Hostrupsgade, hvor [[Silkeborg Bibliotek|bibliotek]]ets indgang ligger i dag), men gjorde ikke andet “end at de værste huller fyldes med grus” og markere legepladsen med “fire transportable hjørnepæle, der under legen forbindes med reb.”<br />
<br />
Man havde “sikret sig de nødvendige redskaber og lærerkræfter” og kunne nu tilbyde “undervisning i almindelige lege (sanglege o.a.) for småbørn og i langbold og fodbold for større børn.” <br />
<br />
== Sportsplads på fattiggårdens mark ==<br />
I april 1898 havde sagen endnu ikke fundet sin afslutning. Byrådsmedlemmerne var stadig uenige, om det nu var en god idé med fattiggårdsmarken. Og i den kommunale sag finder vi et brev fra legepladsfolkene, hvori de, meget forståeligt, udtrykker en vis utålmodighed. <br />
<br />
De havde i mellemtiden opnået tilskud fra Staten, så “da fattiggårdsmarken … afgiver den eneste mulighed for en legeplads i Silkeborgs umiddelbare omegn”, håbede de på, at “den ... lovede støtte ikke vil blive os berøvet.” <br />
<br />
Med andre ord - se nu at få taget en beslutning, så “legen kan komme i stand i løbet af forsommeren.” Det hjalp. 9. juni besluttede et enigt byråd at overdrage foreningen 2-3 tdr. land oppe på fattiggårdsmarken. <br />
Alligevel fortsatte diskussionen. Nu om pladsens præcise placering og om “forholdet mellem kommunen og legepladsforeningen.” Den bevarede kontrakt er da også først dateret 1. september 1898. <br />
<br />
Heri får vi at vide, at det anviste område på fattiggårdens mark lå i det “sydvestre hjørne, begrænset mod øst og syd af den langs Nordskoven førende grøft.” Andre steder får vi at vide, at det er “tæt ved Dronningestolen”. <br />
<br />
Det må altså have været i området syd for kolonihaverne (som blev anlagt i 1918) og omtrent der hvor man i 1908 anlagde Langåbanen. Dengang kom man dertil via [[Langebro]] og [[Sejsvej]]en. <br />
<br />
Der var ellers ikke noget heroppe på “fattiggårdsmarken” (Århusbakken). Jo, fra 1899 var der et teglværk og i 1902 blev byens nye sygehus opført her, ligesom fattiggården blev flyttet herop fra området ved Tværgade/Nygade.<br />
<br />
== Stor sportsfest ==<br />
Foreningen gik med det samme i gang med at planere “det ikke ganske jævne terræn”, bygge et skur, sørge for en brønd og opsætning af et hegn. Et arbejde som fortsatte hen over vinteren. Så ved starten af sæson 1899 rådede man over både en fodboldbane, en cricketbane og “to fortrinlige baner til lawn-tennis.” <br />
<br />
Sæsonafslutningen bød på en stor sportsfest, som blev indledt med et optog, hvor man “med faner i spidsen [drog] gennem byen ud til sportspladsen”. Her var der først en række fælleslege, hvorefter der blev spillet langbold, fodbold, cricket og tennis, mens “den alleryngste ungdom morede sig i de ophængte gynger.” <br />
<br />
== Marienlunds jorder ==<br />
Legepladsforeningen havde nu afviklet en hel sæson med ganske pæn tilslutning - 312 børn (140 drenge og 172 piger) havde deltaget i “legen”. Så var alt vel godt? Nej, overhovedet ikke.<br />
<br />
I efteråret 1899 var Silkeborg Kommune ved at afslutte forhandlinger med Landbrugsministeriet om at købe det store areal tilhørende skovridergården “Marienlund” ([[Gl. Skovridergaard]]). <br />
<br />
Det var beliggende sydøst for byen og strakte sig næsten ned til [[Vejlsø]], og omfattede også [[Indelukket]] længst ude mod [[Remstrup Å]]. <br />
<br />
I sagen om dette køb indgår et langt brev af 5. januar 1900 fra Legepladsforeningen, der helt klart her forsøgte at smede, mens jernet var varmt. <br />
<br />
Brevet indeholder udover en oversigt over foreningens arbejde i sæson 1899 også en afsløring af helt nye planer og ønsker. Nu ville man nemlig gerne “gå et skridt videre og arrangere kampe med omliggende byers børn og ungdom [og] foranstalte idrætskampe for skoleungdommen i Midtjylland.” <br />
<br />
Og så - på side tre - kommer det egentlige ærinde. Man ønskede nemlig nu at få “overladt et ... afmålt stykke af de jorder, som kommunen har erhvervet ved købet af skovridergården Marienlund.” <br />
<br />
Til gengæld lovede man “allerede til sommer at arrangere en større idrætskamp eventuelt med deltagere fra København”. Så kunne det næsten ikke blive større. <br />
<br />
== Ny sportsplads == <br />
Der blev fremført flere argumenter for, at foreningen skulle have anvist et nyt sted til sine aktiviteter. Som at hvis der skulle afholdes kampe med udenbys deltagere, var den nuværende plads alt for smal, ligesom “dens ujævnhed voldte ikke ubetydelige vanskeligheder.” Desuden ville den meget hurtigt blive for lille. <br />
<br />
Men det vigtigste var nu nok, at “den nuværende plads’ beliggenhed er et godt stykke uden for byens enemærker og den ret anstrengende opgang dertil uvilkårligt kommer til at lægge hindringer i vejen”. Så var det sagt. Og nogen har nok sagt “Hvad sagde jeg!”<br />
<br />
== Moderne sportsplads ==<br />
Foreningen ønskede altså at indrette en moderne sportsplads syd for byen med “hele sin udstyrelse (sportspavillon med udsigtstårn, flagstænger, indgangsportal bænke o.s.v).” <br />
<br />
Man havde også allerede et bud på, hvor den skulle placeres. Nemlig på arealet “lige over for den nybyggede skovridergård” - altså i området omkring [[Gudenåvej]].<br />
<br />
Sagt på en anden måde. Foreningen havde erkendt, at beliggenhed også for en sportsforening var afgørende for succes. Så nu havde man kig på den del af de nyindkøbte jorder, der lå tættest på byen. <br />
<br />
Dermed var der lagt op til en ny runde i en ophedet byrådsdebat om byens sports- og idrætsplads og dens placering, som også skulle vise sig at blive langvarig.<br />
<br />
== Højestbydende ==<br />
Byrådet var som udgangspunkt positivt stemt, men netop det område, som legepladsforeningen havde udset sig, “var af stor økonomisk betydning for kommunen”, fordi man overvejede at sælge det til villagrunde. <br />
Det var dog her man allerede sidst på året 1903 begyndte at projektere et tiltrængt vandværk og fra 1908 byens første alderdomshjem (Remstruplund). <br />
<br />
I stedet opstillede man to alternativer: området “til højre for vejen ude ved den gamle skovridergård” eller “udenfor Marienlund af Vejlsø til”, der hvor [[Silkeborg Tuberkulosesanatorium]] (AQUA) blev opført i 1903. <br />
<br />
De tilbud var Legepladsforeningen slet ikke tilfreds med. De mente, at begge områder var for langt væk og tog derfor sagen i egen hånd. <br />
<br />
Da kommunen afholdt en “leje-auktion over Marienlunds jorder” i maj 1900, bød bestyrelsen simpelthen på det ønskede stykke jord, og viste sig ovenikøbet at være højestbydende.<br />
<br />
Alligevel vedtog byrådet at godtage “alle de højeste bud med undtagelse af legepladsforeningens.” Derefter synes sagen at være blevet lagt i mølposen.<br />
<br />
== Sagen tages op igen ==<br />
I foråret 1903 havde sagen endnu ikke fundet sin løsning. Men i februar behandlede byrådet et forslag “om at ophæve sportspladsen på fattiggårdens mark og indtage den til dyrkning.” Dermed kom der atter gang i debatten. <br />
<br />
Man udbad sig atter en redegørelse fra legepladsforeningen. Som i et langt og nedslående svar fra 16. marts udtalte, at man det seneste år slet ikke havde benyttet sportspladsen. Den “er for afsides beliggende” og Markedspladsen “med sit løse sandlag og ofte tilsmudset og uryddelig … [er] en højst ubehagelig sports- og legeplads.” <br />
<br />
Alligevel tillod man sig dristigt at fastholde, at ”pladsen øst for den nye skovriderbolig” var “den eneste der egner sig til at være daglig legeplads for skoleungdommen og øvelsesplads for den konfirmerede ungdom.” Sådan.<br />
<br />
== Det sidste pip ==<br />
Det holdt dog ikke. I et brev dateret 18. april 1903 accepterede man, “at pladsen syd for skovriderboligen” godt kunne erstatte “den for tiden udlagte plads ved [[Dronningestolen]].” Dermed fik legepladsforeningen afgørende indflydelse på, hvor byens sportsplads - og fremtidige stadion - kom til at ligge.<br />
<br />
Vi ved reelt ikke, om foreningen overhovedet kom til at tage de nye baner i brug. Hverken de lokale aviser eller de kommunale sager giver svar på det spørgsmål. <br />
<br />
Det sidste pip finder vi 6. maj 1905 i Silkeborg Avis, der bringer et referat fra foreningens ordinære generalforsamling. <br />
<br />
Men det er, sjovt nok, ikke lykkedes at finde omtale af en indvielses- eller åbningsfest af disse nye baner - men måske ingen ment, at der var så meget at fejre.<br />
<br />
== Sportsplads ved Marienlund ==<br />
Selvom legepladsforeningen tilsyneladende havde mistet pusten, var der dog allerede en slags arvtager. Idrætsforeningen [[Fremad]] havde nemlig siden 1900 “virket ved gymnastik om vinteren og sund friluftsidræt om sommeren, hvor man benyttede sig af “sportspladsen i [[Nordskoven]]”. <br />
<br />
Første gang “sportspladsen ved Marienlund” omtales i Silkeborg Avis er i april 1904, hvor Fremad netop markerede sin stiftelsesfest med alle former for atletik - men altså ikke boldspil.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 9. september 2017.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg_LegepladsforeningSilkeborg Legepladsforening2024-01-10T14:47:03Z<p>Lis Thavlov: /* Sagen går sin gang */</p>
<hr />
<div>Silkeborg Legepladsforening blev stiftet 9. maj 1897 med det formål “at få Markedspladsen overladt til legeplads”.<br />
<br />
Foreningen var et produkt af sin tid. Allerede i 1891 havde Københavns Legepladsforening set dagens lys og i 1896 udsendte Kirke- og Undervisningsministeriet et cirkulære om "ordnede lege som supplement til gymnastikundervisningen ved skolerne". Med dannelsen af en forening her blev Silkeborg “den første by efter København, der tog sagen op”. <br />
<br />
== Sagen går sin gang ==<br />
Byrådets behandling af foreningens anmodning om at få en plads til rådighed til sine sportslige aktiviteter foregik hen over sommeren 1897. Undervejs i forløbet var der møder med foreningens bestyrelse. Her kom det, nok lidt overraskende, frem, at skønt det var af “stor betydning, at børnene kan lege uhindret på Markedspladsen (nu Bindslevs Plads)”. Så var det faktisk lige så vigtigt, “om der kunne blive anlagt en stor lege- og sportsplads.” Og her pegede man på fattiggårdens mark (på Århusbakken). <br />
<br />
Dette nye ønske affødte en endnu længere sagsbehandling. Debatten i byrådet bølgede frem og tilbage. Et medlem mente ligefrem, at det var en dårlig idé, fordi “en sådan sportsplads … vil komme til at stå tom, fordi der er for langt at gå til den.” Senere skulle det vise sig, at lige netop det ville han få så evig ret i.<br />
<br />
== Virksomheden påbegyndes ==<br />
Selvom man i september 1897 tilsyneladende endnu ikke havde afsluttet forhandlingerne med de høje herrer i byrådet, udsendte legepladsforeningen en skrivelse “til alle byens børneskoler, samt til en del lærere”. <br />
<br />
Heri bekendtgjorde man, at “i håb om en snarlig gunstig afslutning [havde man] besluttet at påbegynde sin virksomhed, selv under de forhåndenværende ugunstige forhold på Markedspladsen.”<br />
<br />
Man indrettede sig i den sydvestlige ende af pladsen (ned mod Hostrupsgade, hvor bibliotekets indgang ligger i dag), men gjorde ikke andet “end at de værste huller fyldes med grus” og markere legepladsen med “fire transportable hjørnepæle, der under legen forbindes med reb.”<br />
<br />
Man havde “sikret sig de nødvendige redskaber og lærerkræfter” og kunne nu tilbyde “undervisning i almindelige lege (sanglege o.a.) for småbørn og i langbold og fodbold for større børn.” <br />
<br />
== Sportsplads på fattiggårdens mark ==<br />
I april 1898 havde sagen endnu ikke fundet sin afslutning. Byrådsmedlemmerne var stadig uenige, om det nu var en god idé med fattiggårdsmarken. Og i den kommunale sag finder vi et brev fra legepladsfolkene, hvori de, meget forståeligt, udtrykker en vis utålmodighed. <br />
<br />
De havde i mellemtiden opnået tilskud fra Staten, så “da fattiggårdsmarken … afgiver den eneste mulighed for en legeplads i Silkeborgs umiddelbare omegn”, håbede de på, at “den ... lovede støtte ikke vil blive os berøvet.” <br />
<br />
Med andre ord - se nu at få taget en beslutning, så “legen kan komme i stand i løbet af forsommeren.” Det hjalp. 9. juni besluttede et enigt byråd at overdrage foreningen 2-3 tdr. land oppe på fattiggårdsmarken. <br />
Alligevel fortsatte diskussionen. Nu om pladsens præcise placering og om “forholdet mellem kommunen og legepladsforeningen.” Den bevarede kontrakt er da også først dateret 1. september 1898. <br />
<br />
Heri får vi at vide, at det anviste område på fattiggårdens mark lå i det “sydvestre hjørne, begrænset mod øst og syd af den langs Nordskoven førende grøft.” Andre steder får vi at vide, at det er “tæt ved Dronningestolen”. <br />
<br />
Det må altså have været i området syd for kolonihaverne (som blev anlagt i 1918) og omtrent der hvor man i 1908 anlagde Langåbanen. Dengang kom man dertil via Langebro og Sejsvejen. <br />
<br />
Der var ellers ikke noget heroppe på “fattiggårdsmarken” (Århusbakken). Jo, fra 1899 var der et teglværk og i 1902 blev byens nye sygehus opført her, ligesom fattiggården blev flyttet herop fra området ved Tværgade/Nygade.<br />
<br />
== Stor sportsfest ==<br />
Foreningen gik med det samme i gang med at planere “det ikke ganske jævne terræn”, bygge et skur, sørge for en brønd og opsætning af et hegn. Et arbejde som fortsatte hen over vinteren. Så ved starten af sæson 1899 rådede man over både en fodboldbane, en cricketbane og “to fortrinlige baner til lawn-tennis.” <br />
<br />
Sæsonafslutningen bød på en stor sportsfest, som blev indledt med et optog, hvor man “med faner i spidsen [drog] gennem byen ud til sportspladsen”. Her var der først en række fælleslege, hvorefter der blev spillet langbold, fodbold, cricket og tennis, mens “den alleryngste ungdom morede sig i de ophængte gynger.” <br />
<br />
== Marienlunds jorder ==<br />
Legepladsforeningen havde nu afviklet en hel sæson med ganske pæn tilslutning - 312 børn (140 drenge og 172 piger) havde deltaget i “legen”. Så var alt vel godt? Nej, overhovedet ikke.<br />
<br />
I efteråret 1899 var Silkeborg Kommune ved at afslutte forhandlinger med Landbrugsministeriet om at købe det store areal tilhørende skovridergården “Marienlund” (Gl. Skovridergaard). <br />
<br />
Det var beliggende sydøst for byen og strakte sig næsten ned til Vejlsø, og omfattede også Indelukket længst ude mod Remstrup Å. <br />
<br />
I sagen om dette køb indgår et langt brev af 5. januar 1900 fra Legepladsforeningen, der helt klart her forsøgte at smede, mens jernet var varmt. <br />
<br />
Brevet indeholder udover en oversigt over foreningens arbejde i sæson 1899 også en afsløring af helt nye planer og ønsker. Nu ville man nemlig gerne “gå et skridt videre og arrangere kampe med omliggende byers børn og ungdom [og] foranstalte idrætskampe for skoleungdommen i Midtjylland.” <br />
<br />
Og så - på side tre - kommer det egentlige ærinde. Man ønskede nemlig nu at få “overladt et ... afmålt stykke af de jorder, som kommunen har erhvervet ved købet af skovridergården Marienlund.” <br />
<br />
Til gengæld lovede man “allerede til sommer at arrangere en større idrætskamp eventuelt med deltagere fra København”. Så kunne det næsten ikke blive større. <br />
<br />
== Ny sportsplads == <br />
Der blev fremført flere argumenter for, at foreningen skulle have anvist et nyt sted til sine aktiviteter. Som at hvis der skulle afholdes kampe med udenbys deltagere, var den nuværende plads alt for smal, ligesom “dens ujævnhed voldte ikke ubetydelige vanskeligheder.” Desuden ville den meget hurtigt blive for lille. <br />
<br />
Men det vigtigste var nu nok, at “den nuværende plads’ beliggenhed er et godt stykke uden for byens enemærker og den ret anstrengende opgang dertil uvilkårligt kommer til at lægge hindringer i vejen”. Så var det sagt. Og nogen har nok sagt “Hvad sagde jeg!”<br />
<br />
== Moderne sportsplads ==<br />
Foreningen ønskede altså at indrette en moderne sportsplads syd for byen med “hele sin udstyrelse (sportspavillon med udsigtstårn, flagstænger, indgangsportal bænke o.s.v).” <br />
<br />
Man havde også allerede et bud på, hvor den skulle placeres. Nemlig på arealet “lige over for den nybyggede skovridergård” - altså i området omkring Gudenåvej.<br />
<br />
Sagt på en anden måde. Foreningen havde erkendt, at beliggenhed også for en sportsforening var afgørende for succes. Så nu havde man kig på den del af de nyindkøbte jorder, der lå tættest på byen. <br />
<br />
Dermed var der lagt op til en ny runde i en ophedet byrådsdebat om byens sports- og idrætsplads og dens placering, som også skulle vise sig at blive langvarig.<br />
<br />
== Højestbydende ==<br />
Byrådet var som udgangspunkt positivt stemt, men netop det område, som legepladsforeningen havde udset sig, “var af stor økonomisk betydning for kommunen”, fordi man overvejede at sælge det til villagrunde. <br />
Det var dog her man allerede sidst på året 1903 begyndte at projektere et tiltrængt vandværk og fra 1908 byens første alderdomshjem (Remstruplund). <br />
<br />
I stedet opstillede man to alternativer: området “til højre for vejen ude ved den gamle skovridergård” eller “udenfor Marienlund af Vejlsø til”, der hvor Silkeborg Tuberkulosesanatorium (AQUA) blev opført i 1903. <br />
<br />
De tilbud var Legepladsforeningen slet ikke tilfreds med. De mente, at begge områder var for langt væk og tog derfor sagen i egen hånd. <br />
<br />
Da kommunen afholdt en “leje-auktion over Marienlunds jorder” i maj 1900, bød bestyrelsen simpelthen på det ønskede stykke jord, og viste sig ovenikøbet at være højestbydende.<br />
<br />
Alligevel vedtog byrådet at godtage “alle de højeste bud med undtagelse af legepladsforeningens.” Derefter synes sagen at være blevet lagt i mølposen.<br />
<br />
== Sagen tages op igen ==<br />
I foråret 1903 havde sagen endnu ikke fundet sin løsning. Men i februar behandlede byrådet et forslag “om at ophæve sportspladsen på fattiggårdens mark og indtage den til dyrkning.” Dermed kom der atter gang i debatten. <br />
<br />
Man udbad sig atter en redegørelse fra legepladsforeningen. Som i et langt og nedslående svar fra 16. marts udtalte, at man det seneste år slet ikke havde benyttet sportspladsen. Den “er for afsides beliggende” og Markedspladsen “med sit løse sandlag og ofte tilsmudset og uryddelig … [er] en højst ubehagelig sports- og legeplads.” <br />
<br />
Alligevel tillod man sig dristigt at fastholde, at ”pladsen øst for den nye skovriderbolig” var “den eneste der egner sig til at være daglig legeplads for skoleungdommen og øvelsesplads for den konfirmerede ungdom.” Sådan.<br />
<br />
== Det sidste pip ==<br />
Det holdt dog ikke. I et brev dateret 18. april 1903 accepterede man, “at pladsen syd for skovriderboligen” godt kunne erstatte “den for tiden udlagte plads ved Dronningestolen.” Dermed fik legepladsforeningen afgørende indflydelse på, hvor byens sportsplads - og fremtidige stadion - kom til at ligge.<br />
<br />
Vi ved reelt ikke om foreningen overhovedet kom til at tage de nye baner i brug. Hverken de lokale aviser eller de kommunale sager giver svar på det spørgsmål. <br />
<br />
Det sidste pip finder vi 6. maj 1905 i Silkeborg Avis, der bringer et referat fra foreningens ordinære generalforsamling. <br />
<br />
Men det er, sjovt nok, ikke lykkedes at finde omtale af en indvielses- eller åbningsfest af disse nye baner - men måske ingen ment, at der var så meget at fejre.<br />
<br />
== Sportsplads ved Marienlund ==<br />
Selvom legepladsforeningen tilsyneladende havde mistet pusten, var der dog allerede en slags arvtager. Idrætsforeningen Fremad havde nemlig siden 1900 “virket ved gymnastik om vinteren og sund friluftsidræt om sommeren, hvor man benyttede sig af “sportspladsen i Nordskoven”. <br />
<br />
Første gang “sportspladsen ved Marienlund” omtales i Silkeborg Avis er i april 1904, hvor Fremad netop markerede sin stiftelsesfest med alle former for atletik - men altså ikke boldspil.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 9. september 2017.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg_LegepladsforeningSilkeborg Legepladsforening2024-01-10T14:46:37Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Silkeborg Legepladsforening blev stiftet 9. maj 1897 med det formål “at få Markedspladsen overladt til legeplads”.<br />
<br />
Foreningen var et produkt af sin tid. Allerede i 1891 havde Københavns Legepladsforening set dagens lys og i 1896 udsendte Kirke- og Undervisningsministeriet et cirkulære om "ordnede lege som supplement til gymnastikundervisningen ved skolerne". Med dannelsen af en forening her blev Silkeborg “den første by efter København, der tog sagen op”. <br />
<br />
== Sagen går sin gang ==<br />
Byrådets behandling af foreningens anmodning om at få en plads til sine sportslige aktiviteter foregik hen over sommeren 1897. Undervejs i forløbet var der møder med foreningens bestyrelse. Her kom det, nok lidt overraskende, frem, at skønt det var af “stor betydning, at børnene kan lege uhindret på Markedspladsen (nu Bindslevs Plads)”. Så var det faktisk lige så vigtigt, “om der kunne blive anlagt en stor lege- og sportsplads.” Og her pegede man på fattiggårdens mark (på Århusbakken). <br />
<br />
Dette nye ønske affødte en endnu længere sagsbehandling. Debatten i byrådet bølgede frem og tilbage. Et medlem mente ligefrem, at det var en dårlig idé, fordi “en sådan sportsplads … vil komme til at stå tom, fordi der er for langt at gå til den.” Senere skulle det vise sig, at lige netop det ville han få så evig ret i.<br />
<br />
== Virksomheden påbegyndes ==<br />
Selvom man i september 1897 tilsyneladende endnu ikke havde afsluttet forhandlingerne med de høje herrer i byrådet, udsendte legepladsforeningen en skrivelse “til alle byens børneskoler, samt til en del lærere”. <br />
<br />
Heri bekendtgjorde man, at “i håb om en snarlig gunstig afslutning [havde man] besluttet at påbegynde sin virksomhed, selv under de forhåndenværende ugunstige forhold på Markedspladsen.”<br />
<br />
Man indrettede sig i den sydvestlige ende af pladsen (ned mod Hostrupsgade, hvor bibliotekets indgang ligger i dag), men gjorde ikke andet “end at de værste huller fyldes med grus” og markere legepladsen med “fire transportable hjørnepæle, der under legen forbindes med reb.”<br />
<br />
Man havde “sikret sig de nødvendige redskaber og lærerkræfter” og kunne nu tilbyde “undervisning i almindelige lege (sanglege o.a.) for småbørn og i langbold og fodbold for større børn.” <br />
<br />
== Sportsplads på fattiggårdens mark ==<br />
I april 1898 havde sagen endnu ikke fundet sin afslutning. Byrådsmedlemmerne var stadig uenige, om det nu var en god idé med fattiggårdsmarken. Og i den kommunale sag finder vi et brev fra legepladsfolkene, hvori de, meget forståeligt, udtrykker en vis utålmodighed. <br />
<br />
De havde i mellemtiden opnået tilskud fra Staten, så “da fattiggårdsmarken … afgiver den eneste mulighed for en legeplads i Silkeborgs umiddelbare omegn”, håbede de på, at “den ... lovede støtte ikke vil blive os berøvet.” <br />
<br />
Med andre ord - se nu at få taget en beslutning, så “legen kan komme i stand i løbet af forsommeren.” Det hjalp. 9. juni besluttede et enigt byråd at overdrage foreningen 2-3 tdr. land oppe på fattiggårdsmarken. <br />
Alligevel fortsatte diskussionen. Nu om pladsens præcise placering og om “forholdet mellem kommunen og legepladsforeningen.” Den bevarede kontrakt er da også først dateret 1. september 1898. <br />
<br />
Heri får vi at vide, at det anviste område på fattiggårdens mark lå i det “sydvestre hjørne, begrænset mod øst og syd af den langs Nordskoven førende grøft.” Andre steder får vi at vide, at det er “tæt ved Dronningestolen”. <br />
<br />
Det må altså have været i området syd for kolonihaverne (som blev anlagt i 1918) og omtrent der hvor man i 1908 anlagde Langåbanen. Dengang kom man dertil via Langebro og Sejsvejen. <br />
<br />
Der var ellers ikke noget heroppe på “fattiggårdsmarken” (Århusbakken). Jo, fra 1899 var der et teglværk og i 1902 blev byens nye sygehus opført her, ligesom fattiggården blev flyttet herop fra området ved Tværgade/Nygade.<br />
<br />
== Stor sportsfest ==<br />
Foreningen gik med det samme i gang med at planere “det ikke ganske jævne terræn”, bygge et skur, sørge for en brønd og opsætning af et hegn. Et arbejde som fortsatte hen over vinteren. Så ved starten af sæson 1899 rådede man over både en fodboldbane, en cricketbane og “to fortrinlige baner til lawn-tennis.” <br />
<br />
Sæsonafslutningen bød på en stor sportsfest, som blev indledt med et optog, hvor man “med faner i spidsen [drog] gennem byen ud til sportspladsen”. Her var der først en række fælleslege, hvorefter der blev spillet langbold, fodbold, cricket og tennis, mens “den alleryngste ungdom morede sig i de ophængte gynger.” <br />
<br />
== Marienlunds jorder ==<br />
Legepladsforeningen havde nu afviklet en hel sæson med ganske pæn tilslutning - 312 børn (140 drenge og 172 piger) havde deltaget i “legen”. Så var alt vel godt? Nej, overhovedet ikke.<br />
<br />
I efteråret 1899 var Silkeborg Kommune ved at afslutte forhandlinger med Landbrugsministeriet om at købe det store areal tilhørende skovridergården “Marienlund” (Gl. Skovridergaard). <br />
<br />
Det var beliggende sydøst for byen og strakte sig næsten ned til Vejlsø, og omfattede også Indelukket længst ude mod Remstrup Å. <br />
<br />
I sagen om dette køb indgår et langt brev af 5. januar 1900 fra Legepladsforeningen, der helt klart her forsøgte at smede, mens jernet var varmt. <br />
<br />
Brevet indeholder udover en oversigt over foreningens arbejde i sæson 1899 også en afsløring af helt nye planer og ønsker. Nu ville man nemlig gerne “gå et skridt videre og arrangere kampe med omliggende byers børn og ungdom [og] foranstalte idrætskampe for skoleungdommen i Midtjylland.” <br />
<br />
Og så - på side tre - kommer det egentlige ærinde. Man ønskede nemlig nu at få “overladt et ... afmålt stykke af de jorder, som kommunen har erhvervet ved købet af skovridergården Marienlund.” <br />
<br />
Til gengæld lovede man “allerede til sommer at arrangere en større idrætskamp eventuelt med deltagere fra København”. Så kunne det næsten ikke blive større. <br />
<br />
== Ny sportsplads == <br />
Der blev fremført flere argumenter for, at foreningen skulle have anvist et nyt sted til sine aktiviteter. Som at hvis der skulle afholdes kampe med udenbys deltagere, var den nuværende plads alt for smal, ligesom “dens ujævnhed voldte ikke ubetydelige vanskeligheder.” Desuden ville den meget hurtigt blive for lille. <br />
<br />
Men det vigtigste var nu nok, at “den nuværende plads’ beliggenhed er et godt stykke uden for byens enemærker og den ret anstrengende opgang dertil uvilkårligt kommer til at lægge hindringer i vejen”. Så var det sagt. Og nogen har nok sagt “Hvad sagde jeg!”<br />
<br />
== Moderne sportsplads ==<br />
Foreningen ønskede altså at indrette en moderne sportsplads syd for byen med “hele sin udstyrelse (sportspavillon med udsigtstårn, flagstænger, indgangsportal bænke o.s.v).” <br />
<br />
Man havde også allerede et bud på, hvor den skulle placeres. Nemlig på arealet “lige over for den nybyggede skovridergård” - altså i området omkring Gudenåvej.<br />
<br />
Sagt på en anden måde. Foreningen havde erkendt, at beliggenhed også for en sportsforening var afgørende for succes. Så nu havde man kig på den del af de nyindkøbte jorder, der lå tættest på byen. <br />
<br />
Dermed var der lagt op til en ny runde i en ophedet byrådsdebat om byens sports- og idrætsplads og dens placering, som også skulle vise sig at blive langvarig.<br />
<br />
== Højestbydende ==<br />
Byrådet var som udgangspunkt positivt stemt, men netop det område, som legepladsforeningen havde udset sig, “var af stor økonomisk betydning for kommunen”, fordi man overvejede at sælge det til villagrunde. <br />
Det var dog her man allerede sidst på året 1903 begyndte at projektere et tiltrængt vandværk og fra 1908 byens første alderdomshjem (Remstruplund). <br />
<br />
I stedet opstillede man to alternativer: området “til højre for vejen ude ved den gamle skovridergård” eller “udenfor Marienlund af Vejlsø til”, der hvor Silkeborg Tuberkulosesanatorium (AQUA) blev opført i 1903. <br />
<br />
De tilbud var Legepladsforeningen slet ikke tilfreds med. De mente, at begge områder var for langt væk og tog derfor sagen i egen hånd. <br />
<br />
Da kommunen afholdt en “leje-auktion over Marienlunds jorder” i maj 1900, bød bestyrelsen simpelthen på det ønskede stykke jord, og viste sig ovenikøbet at være højestbydende.<br />
<br />
Alligevel vedtog byrådet at godtage “alle de højeste bud med undtagelse af legepladsforeningens.” Derefter synes sagen at være blevet lagt i mølposen.<br />
<br />
== Sagen tages op igen ==<br />
I foråret 1903 havde sagen endnu ikke fundet sin løsning. Men i februar behandlede byrådet et forslag “om at ophæve sportspladsen på fattiggårdens mark og indtage den til dyrkning.” Dermed kom der atter gang i debatten. <br />
<br />
Man udbad sig atter en redegørelse fra legepladsforeningen. Som i et langt og nedslående svar fra 16. marts udtalte, at man det seneste år slet ikke havde benyttet sportspladsen. Den “er for afsides beliggende” og Markedspladsen “med sit løse sandlag og ofte tilsmudset og uryddelig … [er] en højst ubehagelig sports- og legeplads.” <br />
<br />
Alligevel tillod man sig dristigt at fastholde, at ”pladsen øst for den nye skovriderbolig” var “den eneste der egner sig til at være daglig legeplads for skoleungdommen og øvelsesplads for den konfirmerede ungdom.” Sådan.<br />
<br />
== Det sidste pip ==<br />
Det holdt dog ikke. I et brev dateret 18. april 1903 accepterede man, “at pladsen syd for skovriderboligen” godt kunne erstatte “den for tiden udlagte plads ved Dronningestolen.” Dermed fik legepladsforeningen afgørende indflydelse på, hvor byens sportsplads - og fremtidige stadion - kom til at ligge.<br />
<br />
Vi ved reelt ikke om foreningen overhovedet kom til at tage de nye baner i brug. Hverken de lokale aviser eller de kommunale sager giver svar på det spørgsmål. <br />
<br />
Det sidste pip finder vi 6. maj 1905 i Silkeborg Avis, der bringer et referat fra foreningens ordinære generalforsamling. <br />
<br />
Men det er, sjovt nok, ikke lykkedes at finde omtale af en indvielses- eller åbningsfest af disse nye baner - men måske ingen ment, at der var så meget at fejre.<br />
<br />
== Sportsplads ved Marienlund ==<br />
Selvom legepladsforeningen tilsyneladende havde mistet pusten, var der dog allerede en slags arvtager. Idrætsforeningen Fremad havde nemlig siden 1900 “virket ved gymnastik om vinteren og sund friluftsidræt om sommeren, hvor man benyttede sig af “sportspladsen i Nordskoven”. <br />
<br />
Første gang “sportspladsen ved Marienlund” omtales i Silkeborg Avis er i april 1904, hvor Fremad netop markerede sin stiftelsesfest med alle former for atletik - men altså ikke boldspil.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 9. september 2017.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg_LegepladsforeningSilkeborg Legepladsforening2024-01-10T14:45:58Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div> Silkeborg Legepladsforening blev stiftet 9. maj 1897 med det formål “at få Markedspladsen overladt til legeplads”.<br />
<br />
Foreningen var et produkt af sin tid. Allerede i 1891 havde Københavns Legepladsforening set dagens lys og i 1896 udsendte Kirke- og Undervisningsministeriet et cirkulære om "ordnede lege som supplement til gymnastikundervisningen ved skolerne". Med dannelsen af en forening her blev Silkeborg “den første by efter København, der tog sagen op”. <br />
<br />
== Sagen går sin gang ==<br />
Byrådets behandling af foreningens anmodning om at få en plads til sine sportslige aktiviteter foregik hen over sommeren 1897. Undervejs i forløbet var der møder med foreningens bestyrelse. Her kom det, nok lidt overraskende, frem, at skønt det var af “stor betydning, at børnene kan lege uhindret på Markedspladsen (nu Bindslevs Plads)”. Så var det faktisk lige så vigtigt, “om der kunne blive anlagt en stor lege- og sportsplads.” Og her pegede man på fattiggårdens mark (på Århusbakken). <br />
<br />
Dette nye ønske affødte en endnu længere sagsbehandling. Debatten i byrådet bølgede frem og tilbage. Et medlem mente ligefrem, at det var en dårlig idé, fordi “en sådan sportsplads … vil komme til at stå tom, fordi der er for langt at gå til den.” Senere skulle det vise sig, at lige netop det ville han få så evig ret i.<br />
<br />
== Virksomheden påbegyndes ==<br />
Selvom man i september 1897 tilsyneladende endnu ikke havde afsluttet forhandlingerne med de høje herrer i byrådet, udsendte legepladsforeningen en skrivelse “til alle byens børneskoler, samt til en del lærere”. <br />
<br />
Heri bekendtgjorde man, at “i håb om en snarlig gunstig afslutning [havde man] besluttet at påbegynde sin virksomhed, selv under de forhåndenværende ugunstige forhold på Markedspladsen.”<br />
<br />
Man indrettede sig i den sydvestlige ende af pladsen (ned mod Hostrupsgade, hvor bibliotekets indgang ligger i dag), men gjorde ikke andet “end at de værste huller fyldes med grus” og markere legepladsen med “fire transportable hjørnepæle, der under legen forbindes med reb.”<br />
<br />
Man havde “sikret sig de nødvendige redskaber og lærerkræfter” og kunne nu tilbyde “undervisning i almindelige lege (sanglege o.a.) for småbørn og i langbold og fodbold for større børn.” <br />
<br />
== Sportsplads på fattiggårdens mark ==<br />
I april 1898 havde sagen endnu ikke fundet sin afslutning. Byrådsmedlemmerne var stadig uenige, om det nu var en god idé med fattiggårdsmarken. Og i den kommunale sag finder vi et brev fra legepladsfolkene, hvori de, meget forståeligt, udtrykker en vis utålmodighed. <br />
<br />
De havde i mellemtiden opnået tilskud fra Staten, så “da fattiggårdsmarken … afgiver den eneste mulighed for en legeplads i Silkeborgs umiddelbare omegn”, håbede de på, at “den ... lovede støtte ikke vil blive os berøvet.” <br />
<br />
Med andre ord - se nu at få taget en beslutning, så “legen kan komme i stand i løbet af forsommeren.” Det hjalp. 9. juni besluttede et enigt byråd at overdrage foreningen 2-3 tdr. land oppe på fattiggårdsmarken. <br />
Alligevel fortsatte diskussionen. Nu om pladsens præcise placering og om “forholdet mellem kommunen og legepladsforeningen.” Den bevarede kontrakt er da også først dateret 1. september 1898. <br />
<br />
Heri får vi at vide, at det anviste område på fattiggårdens mark lå i det “sydvestre hjørne, begrænset mod øst og syd af den langs Nordskoven førende grøft.” Andre steder får vi at vide, at det er “tæt ved Dronningestolen”. <br />
<br />
Det må altså have været i området syd for kolonihaverne (som blev anlagt i 1918) og omtrent der hvor man i 1908 anlagde Langåbanen. Dengang kom man dertil via Langebro og Sejsvejen. <br />
<br />
Der var ellers ikke noget heroppe på “fattiggårdsmarken” (Århusbakken). Jo, fra 1899 var der et teglværk og i 1902 blev byens nye sygehus opført her, ligesom fattiggården blev flyttet herop fra området ved Tværgade/Nygade.<br />
<br />
== Stor sportsfest ==<br />
Foreningen gik med det samme i gang med at planere “det ikke ganske jævne terræn”, bygge et skur, sørge for en brønd og opsætning af et hegn. Et arbejde som fortsatte hen over vinteren. Så ved starten af sæson 1899 rådede man over både en fodboldbane, en cricketbane og “to fortrinlige baner til lawn-tennis.” <br />
<br />
Sæsonafslutningen bød på en stor sportsfest, som blev indledt med et optog, hvor man “med faner i spidsen [drog] gennem byen ud til sportspladsen”. Her var der først en række fælleslege, hvorefter der blev spillet langbold, fodbold, cricket og tennis, mens “den alleryngste ungdom morede sig i de ophængte gynger.” <br />
<br />
== Marienlunds jorder ==<br />
Legepladsforeningen havde nu afviklet en hel sæson med ganske pæn tilslutning - 312 børn (140 drenge og 172 piger) havde deltaget i “legen”. Så var alt vel godt? Nej, overhovedet ikke.<br />
<br />
I efteråret 1899 var Silkeborg Kommune ved at afslutte forhandlinger med Landbrugsministeriet om at købe det store areal tilhørende skovridergården “Marienlund” (Gl. Skovridergaard). <br />
<br />
Det var beliggende sydøst for byen og strakte sig næsten ned til Vejlsø, og omfattede også Indelukket længst ude mod Remstrup Å. <br />
<br />
I sagen om dette køb indgår et langt brev af 5. januar 1900 fra Legepladsforeningen, der helt klart her forsøgte at smede, mens jernet var varmt. <br />
<br />
Brevet indeholder udover en oversigt over foreningens arbejde i sæson 1899 også en afsløring af helt nye planer og ønsker. Nu ville man nemlig gerne “gå et skridt videre og arrangere kampe med omliggende byers børn og ungdom [og] foranstalte idrætskampe for skoleungdommen i Midtjylland.” <br />
<br />
Og så - på side tre - kommer det egentlige ærinde. Man ønskede nemlig nu at få “overladt et ... afmålt stykke af de jorder, som kommunen har erhvervet ved købet af skovridergården Marienlund.” <br />
<br />
Til gengæld lovede man “allerede til sommer at arrangere en større idrætskamp eventuelt med deltagere fra København”. Så kunne det næsten ikke blive større. <br />
<br />
== Ny sportsplads == <br />
Der blev fremført flere argumenter for, at foreningen skulle have anvist et nyt sted til sine aktiviteter. Som at hvis der skulle afholdes kampe med udenbys deltagere, var den nuværende plads alt for smal, ligesom “dens ujævnhed voldte ikke ubetydelige vanskeligheder.” Desuden ville den meget hurtigt blive for lille. <br />
<br />
Men det vigtigste var nu nok, at “den nuværende plads’ beliggenhed er et godt stykke uden for byens enemærker og den ret anstrengende opgang dertil uvilkårligt kommer til at lægge hindringer i vejen”. Så var det sagt. Og nogen har nok sagt “Hvad sagde jeg!”<br />
<br />
== Moderne sportsplads ==<br />
Foreningen ønskede altså at indrette en moderne sportsplads syd for byen med “hele sin udstyrelse (sportspavillon med udsigtstårn, flagstænger, indgangsportal bænke o.s.v).” <br />
<br />
Man havde også allerede et bud på, hvor den skulle placeres. Nemlig på arealet “lige over for den nybyggede skovridergård” - altså i området omkring Gudenåvej.<br />
<br />
Sagt på en anden måde. Foreningen havde erkendt, at beliggenhed også for en sportsforening var afgørende for succes. Så nu havde man kig på den del af de nyindkøbte jorder, der lå tættest på byen. <br />
<br />
Dermed var der lagt op til en ny runde i en ophedet byrådsdebat om byens sports- og idrætsplads og dens placering, som også skulle vise sig at blive langvarig.<br />
<br />
== Højestbydende ==<br />
Byrådet var som udgangspunkt positivt stemt, men netop det område, som legepladsforeningen havde udset sig, “var af stor økonomisk betydning for kommunen”, fordi man overvejede at sælge det til villagrunde. <br />
Det var dog her man allerede sidst på året 1903 begyndte at projektere et tiltrængt vandværk og fra 1908 byens første alderdomshjem (Remstruplund). <br />
<br />
I stedet opstillede man to alternativer: området “til højre for vejen ude ved den gamle skovridergård” eller “udenfor Marienlund af Vejlsø til”, der hvor Silkeborg Tuberkulosesanatorium (AQUA) blev opført i 1903. <br />
<br />
De tilbud var Legepladsforeningen slet ikke tilfreds med. De mente, at begge områder var for langt væk og tog derfor sagen i egen hånd. <br />
<br />
Da kommunen afholdt en “leje-auktion over Marienlunds jorder” i maj 1900, bød bestyrelsen simpelthen på det ønskede stykke jord, og viste sig ovenikøbet at være højestbydende.<br />
<br />
Alligevel vedtog byrådet at godtage “alle de højeste bud med undtagelse af legepladsforeningens.” Derefter synes sagen at være blevet lagt i mølposen.<br />
<br />
== Sagen tages op igen ==<br />
I foråret 1903 havde sagen endnu ikke fundet sin løsning. Men i februar behandlede byrådet et forslag “om at ophæve sportspladsen på fattiggårdens mark og indtage den til dyrkning.” Dermed kom der atter gang i debatten. <br />
<br />
Man udbad sig atter en redegørelse fra legepladsforeningen. Som i et langt og nedslående svar fra 16. marts udtalte, at man det seneste år slet ikke havde benyttet sportspladsen. Den “er for afsides beliggende” og Markedspladsen “med sit løse sandlag og ofte tilsmudset og uryddelig … [er] en højst ubehagelig sports- og legeplads.” <br />
<br />
Alligevel tillod man sig dristigt at fastholde, at ”pladsen øst for den nye skovriderbolig” var “den eneste der egner sig til at være daglig legeplads for skoleungdommen og øvelsesplads for den konfirmerede ungdom.” Sådan.<br />
<br />
== Det sidste pip ==<br />
Det holdt dog ikke. I et brev dateret 18. april 1903 accepterede man, “at pladsen syd for skovriderboligen” godt kunne erstatte “den for tiden udlagte plads ved Dronningestolen.” Dermed fik legepladsforeningen afgørende indflydelse på, hvor byens sportsplads - og fremtidige stadion - kom til at ligge.<br />
<br />
Vi ved reelt ikke om foreningen overhovedet kom til at tage de nye baner i brug. Hverken de lokale aviser eller de kommunale sager giver svar på det spørgsmål. <br />
<br />
Det sidste pip finder vi 6. maj 1905 i Silkeborg Avis, der bringer et referat fra foreningens ordinære generalforsamling. <br />
<br />
Men det er, sjovt nok, ikke lykkedes at finde omtale af en indvielses- eller åbningsfest af disse nye baner - men måske ingen ment, at der var så meget at fejre.<br />
<br />
== Sportsplads ved Marienlund ==<br />
Selvom legepladsforeningen tilsyneladende havde mistet pusten, var der dog allerede en slags arvtager. Idrætsforeningen Fremad havde nemlig siden 1900 “virket ved gymnastik om vinteren og sund friluftsidræt om sommeren, hvor man benyttede sig af “sportspladsen i Nordskoven”. <br />
<br />
Første gang “sportspladsen ved Marienlund” omtales i Silkeborg Avis er i april 1904, hvor Fremad netop markerede sin stiftelsesfest med alle former for atletik - men altså ikke boldspil.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 9. september 2017.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg_LegepladsforeningSilkeborg Legepladsforening2024-01-10T14:44:01Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "En væsentlig spiller i denne “fortælling” er Silkeborg Legepladsforening, der blev stiftet 9. maj 1897 det formål “at få Markedspladsen overladt til legeplads”...."</p>
<hr />
<div>En væsentlig spiller i denne “fortælling” er Silkeborg Legepladsforening, der blev stiftet 9. maj 1897 det formål “at få Markedspladsen overladt til legeplads”.<br />
<br />
Foreningen var et produkt af sin tid. Allerede i 1891 havde Københavns Legepladsforening set dagens lys og i 1896 udsendte Kirke- og Undervisningsministeriet et cirkulære om "ordnede lege som supplement til gymnastikundervisningen ved skolerne". Med dannelsen af en forening her blev Silkeborg “den første by efter København, der tog sagen op”. <br />
<br />
== Sagen går sin gang ==<br />
Byrådets behandling af foreningens anmodning om at få en plads til sine sportslige aktiviteter foregik hen over sommeren 1897. Undervejs i forløbet var der møder med foreningens bestyrelse. Her kom det, nok lidt overraskende, frem, at skønt det var af “stor betydning, at børnene kan lege uhindret på Markedspladsen (nu Bindslevs Plads)”. Så var det faktisk lige så vigtigt, “om der kunne blive anlagt en stor lege- og sportsplads.” Og her pegede man på fattiggårdens mark (på Århusbakken). <br />
<br />
Dette nye ønske affødte en endnu længere sagsbehandling. Debatten i byrådet bølgede frem og tilbage. Et medlem mente ligefrem, at det var en dårlig idé, fordi “en sådan sportsplads … vil komme til at stå tom, fordi der er for langt at gå til den.” Senere skulle det vise sig, at lige netop det ville han få så evig ret i.<br />
<br />
== Virksomheden påbegyndes ==<br />
Selvom man i september 1897 tilsyneladende endnu ikke havde afsluttet forhandlingerne med de høje herrer i byrådet, udsendte legepladsforeningen en skrivelse “til alle byens børneskoler, samt til en del lærere”. <br />
<br />
Heri bekendtgjorde man, at “i håb om en snarlig gunstig afslutning [havde man] besluttet at påbegynde sin virksomhed, selv under de forhåndenværende ugunstige forhold på Markedspladsen.”<br />
<br />
Man indrettede sig i den sydvestlige ende af pladsen (ned mod Hostrupsgade, hvor bibliotekets indgang ligger i dag), men gjorde ikke andet “end at de værste huller fyldes med grus” og markere legepladsen med “fire transportable hjørnepæle, der under legen forbindes med reb.”<br />
<br />
Man havde “sikret sig de nødvendige redskaber og lærerkræfter” og kunne nu tilbyde “undervisning i almindelige lege (sanglege o.a.) for småbørn og i langbold og fodbold for større børn.” <br />
<br />
== Sportsplads på fattiggårdens mark ==<br />
I april 1898 havde sagen endnu ikke fundet sin afslutning. Byrådsmedlemmerne var stadig uenige, om det nu var en god idé med fattiggårdsmarken. Og i den kommunale sag finder vi et brev fra legepladsfolkene, hvori de, meget forståeligt, udtrykker en vis utålmodighed. <br />
<br />
De havde i mellemtiden opnået tilskud fra Staten, så “da fattiggårdsmarken … afgiver den eneste mulighed for en legeplads i Silkeborgs umiddelbare omegn”, håbede de på, at “den ... lovede støtte ikke vil blive os berøvet.” <br />
<br />
Med andre ord - se nu at få taget en beslutning, så “legen kan komme i stand i løbet af forsommeren.” Det hjalp. 9. juni besluttede et enigt byråd at overdrage foreningen 2-3 tdr. land oppe på fattiggårdsmarken. <br />
Alligevel fortsatte diskussionen. Nu om pladsens præcise placering og om “forholdet mellem kommunen og legepladsforeningen.” Den bevarede kontrakt er da også først dateret 1. september 1898. <br />
<br />
Heri får vi at vide, at det anviste område på fattiggårdens mark lå i det “sydvestre hjørne, begrænset mod øst og syd af den langs Nordskoven førende grøft.” Andre steder får vi at vide, at det er “tæt ved Dronningestolen”. <br />
<br />
Det må altså have været i området syd for kolonihaverne (som blev anlagt i 1918) og omtrent der hvor man i 1908 anlagde Langåbanen. Dengang kom man dertil via Langebro og Sejsvejen. <br />
<br />
Der var ellers ikke noget heroppe på “fattiggårdsmarken” (Århusbakken). Jo, fra 1899 var der et teglværk og i 1902 blev byens nye sygehus opført her, ligesom fattiggården blev flyttet herop fra området ved Tværgade/Nygade.<br />
<br />
== Stor sportsfest ==<br />
Foreningen gik med det samme i gang med at planere “det ikke ganske jævne terræn”, bygge et skur, sørge for en brønd og opsætning af et hegn. Et arbejde som fortsatte hen over vinteren. Så ved starten af sæson 1899 rådede man over både en fodboldbane, en cricketbane og “to fortrinlige baner til lawn-tennis.” <br />
<br />
Sæsonafslutningen bød på en stor sportsfest, som blev indledt med et optog, hvor man “med faner i spidsen [drog] gennem byen ud til sportspladsen”. Her var der først en række fælleslege, hvorefter der blev spillet langbold, fodbold, cricket og tennis, mens “den alleryngste ungdom morede sig i de ophængte gynger.” <br />
<br />
== Marienlunds jorder ==<br />
Legepladsforeningen havde nu afviklet en hel sæson med ganske pæn tilslutning - 312 børn (140 drenge og 172 piger) havde deltaget i “legen”. Så var alt vel godt? Nej, overhovedet ikke.<br />
<br />
I efteråret 1899 var Silkeborg Kommune ved at afslutte forhandlinger med Landbrugsministeriet om at købe det store areal tilhørende skovridergården “Marienlund” (Gl. Skovridergaard). <br />
<br />
Det var beliggende sydøst for byen og strakte sig næsten ned til Vejlsø, og omfattede også Indelukket længst ude mod Remstrup Å. <br />
<br />
I sagen om dette køb indgår et langt brev af 5. januar 1900 fra Legepladsforeningen, der helt klart her forsøgte at smede, mens jernet var varmt. <br />
<br />
Brevet indeholder udover en oversigt over foreningens arbejde i sæson 1899 også en afsløring af helt nye planer og ønsker. Nu ville man nemlig gerne “gå et skridt videre og arrangere kampe med omliggende byers børn og ungdom [og] foranstalte idrætskampe for skoleungdommen i Midtjylland.” <br />
<br />
Og så - på side tre - kommer det egentlige ærinde. Man ønskede nemlig nu at få “overladt et ... afmålt stykke af de jorder, som kommunen har erhvervet ved købet af skovridergården Marienlund.” <br />
<br />
Til gengæld lovede man “allerede til sommer at arrangere en større idrætskamp eventuelt med deltagere fra København”. Så kunne det næsten ikke blive større. <br />
<br />
== Ny sportsplads == <br />
Der blev fremført flere argumenter for, at foreningen skulle have anvist et nyt sted til sine aktiviteter. Som at hvis der skulle afholdes kampe med udenbys deltagere, var den nuværende plads alt for smal, ligesom “dens ujævnhed voldte ikke ubetydelige vanskeligheder.” Desuden ville den meget hurtigt blive for lille. <br />
<br />
Men det vigtigste var nu nok, at “den nuværende plads’ beliggenhed er et godt stykke uden for byens enemærker og den ret anstrengende opgang dertil uvilkårligt kommer til at lægge hindringer i vejen”. Så var det sagt. Og nogen har nok sagt “Hvad sagde jeg!”<br />
<br />
== Moderne sportsplads ==<br />
Foreningen ønskede altså at indrette en moderne sportsplads syd for byen med “hele sin udstyrelse (sportspavillon med udsigtstårn, flagstænger, indgangsportal bænke o.s.v).” <br />
<br />
Man havde også allerede et bud på, hvor den skulle placeres. Nemlig på arealet “lige over for den nybyggede skovridergård” - altså i området omkring Gudenåvej.<br />
<br />
Sagt på en anden måde. Foreningen havde erkendt, at beliggenhed også for en sportsforening var afgørende for succes. Så nu havde man kig på den del af de nyindkøbte jorder, der lå tættest på byen. <br />
<br />
Dermed var der lagt op til en ny runde i en ophedet byrådsdebat om byens sports- og idrætsplads og dens placering, som også skulle vise sig at blive langvarig.<br />
<br />
== Højestbydende ==<br />
Byrådet var som udgangspunkt positivt stemt, men netop det område, som legepladsforeningen havde udset sig, “var af stor økonomisk betydning for kommunen”, fordi man overvejede at sælge det til villagrunde. <br />
Det var dog her man allerede sidst på året 1903 begyndte at projektere et tiltrængt vandværk og fra 1908 byens første alderdomshjem (Remstruplund). <br />
<br />
I stedet opstillede man to alternativer: området “til højre for vejen ude ved den gamle skovridergård” eller “udenfor Marienlund af Vejlsø til”, der hvor Silkeborg Tuberkulosesanatorium (AQUA) blev opført i 1903. <br />
<br />
De tilbud var Legepladsforeningen slet ikke tilfreds med. De mente, at begge områder var for langt væk og tog derfor sagen i egen hånd. <br />
<br />
Da kommunen afholdt en “leje-auktion over Marienlunds jorder” i maj 1900, bød bestyrelsen simpelthen på det ønskede stykke jord, og viste sig ovenikøbet at være højestbydende.<br />
<br />
Alligevel vedtog byrådet at godtage “alle de højeste bud med undtagelse af legepladsforeningens.” Derefter synes sagen at være blevet lagt i mølposen.<br />
<br />
== Sagen tages op igen ==<br />
I foråret 1903 havde sagen endnu ikke fundet sin løsning. Men i februar behandlede byrådet et forslag “om at ophæve sportspladsen på fattiggårdens mark og indtage den til dyrkning.” Dermed kom der atter gang i debatten. <br />
<br />
Man udbad sig atter en redegørelse fra legepladsforeningen. Som i et langt og nedslående svar fra 16. marts udtalte, at man det seneste år slet ikke havde benyttet sportspladsen. Den “er for afsides beliggende” og Markedspladsen “med sit løse sandlag og ofte tilsmudset og uryddelig … [er] en højst ubehagelig sports- og legeplads.” <br />
<br />
Alligevel tillod man sig dristigt at fastholde, at ”pladsen øst for den nye skovriderbolig” var “den eneste der egner sig til at være daglig legeplads for skoleungdommen og øvelsesplads for den konfirmerede ungdom.” Sådan.<br />
<br />
== Det sidste pip ==<br />
Det holdt dog ikke. I et brev dateret 18. april 1903 accepterede man, “at pladsen syd for skovriderboligen” godt kunne erstatte “den for tiden udlagte plads ved Dronningestolen.” Dermed fik legepladsforeningen afgørende indflydelse på, hvor byens sportsplads - og fremtidige stadion - kom til at ligge.<br />
<br />
Vi ved reelt ikke om foreningen overhovedet kom til at tage de nye baner i brug. Hverken de lokale aviser eller de kommunale sager giver svar på det spørgsmål. <br />
<br />
Det sidste pip finder vi 6. maj 1905 i Silkeborg Avis, der bringer et referat fra foreningens ordinære generalforsamling. <br />
<br />
Men det er, sjovt nok, ikke lykkedes at finde omtale af en indvielses- eller åbningsfest af disse nye baner - men måske ingen ment, at der var så meget at fejre.<br />
<br />
== Sportsplads ved Marienlund ==<br />
Selvom legepladsforeningen tilsyneladende havde mistet pusten, var der dog allerede en slags arvtager. Idrætsforeningen Fremad havde nemlig siden 1900 “virket ved gymnastik om vinteren og sund friluftsidræt om sommeren, hvor man benyttede sig af “sportspladsen i Nordskoven”. <br />
<br />
Første gang “sportspladsen ved Marienlund” omtales i Silkeborg Avis er i april 1904, hvor Fremad netop markerede sin stiftelsesfest med alle former for atletik - men altså ikke boldspil.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 9. september 2017.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Sportsplads_p%C3%A5_Marienlunds_jorderSportsplads på Marienlunds jorder2024-01-10T14:37:48Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "En sportsplads i den sydøstlige ende af Sydbyen blev til virkelighed i begyndelsen af 1900-tallet. Den udviklede sig med tiden til Silkeborgs stadion. == Silkeborg Legepl..."</p>
<hr />
<div>En sportsplads i den sydøstlige ende af Sydbyen blev til virkelighed i begyndelsen af 1900-tallet. Den udviklede sig med tiden til Silkeborgs stadion. <br />
<br />
== Silkeborg Legepladsforening ==<br />
Lige før og efter 1900 blev sportsaktiviteterne forestået af Silkeborg Legepladsforening, der var stiftet i maj 1897. De foregik først på Markedspladsen (senere Bindslevs Plads) og fra sæsonstart 1899 på den ret fjerntliggende “sportsplads ved Dronningestolen”, som den benævnes i avisen. Den må have ligget omtrent der, hvor Nordskovvej i dag føres ned til Remstrup Å. <br />
<br />
== Skovridergården Marienlunds jorder ==<br />
Da Silkeborg Kommune i efteråret 1899 købte skovridergården Marienlund og dens jorder samt skovstykket "Indelukket" af Staten - i store træk arealet mellem Remstrup Å næsten ned til Vejlsø og nuværende Vejlbovej, og mellem nuværende Aldersrovej og Marienlundsvej - var legepladsforeningens bestyrelse hurtigt ude med snøren.<br />
<br />
De havde for længst indset, at den eksisterende sportsplads både med hensyn til beliggenhed og terræn ikke var egnet til formålet, så de skyndte sig at lægge billet ind på et stykke af det nyerhvervede areal “beliggende øst for Silkeborg-Marielundvejen umiddelbart op til byens jorder”, som det er indført i byrådsprotokollen 18. januar 1900.<br />
<br />
== Bruges til andre formål ==<br />
Det ønske ville byrådet imidlertid ikke imødekomme. Det var det bedst beliggende på hele det kæmpestore område og det skulle derfor bruges til andre formål. Det var da også her - lidt udenfor men dog tæt på byen - at byrådet i 1905 fik opført byens første vandværk og i 1911 et moderne alderdomshjem (Remstruplund). <br />
<br />
Det skal også lige med her, at man i 1903 stillede et stykke jord i den sydlige ende af det store areal gratis til rådighed for Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse til opførelse af et “brystsygesanatorium”, ligesom der i 1912 og 1918 udlagdes to store områder til kolonihaver. <br />
<br />
== Syd for skovriderboligen ==<br />
I foråret 1903 var der endnu ikke fundet en løsning på ønsket om en ny sportsplads, så legepladsforeningen måtte fortsat benytte arealet på den anden side af åen. <br />
<br />
Efter en del tovtrækkeri lykkedes det foreningens bestyrelse at få anvist et areal “syd for skovriderboligen” - altså syd for nuværende Aldersrovej. Alt tyder dog på, at det ikke blev legepladsforeningens egne medlemmer, der kom til at benytte det nye sportsareal. Det gjorde derimod fodsportsforeningen Fremad, som var blevet stiftet 1. april 1900 af seks unge mænd.<br />
<br />
== Fodsportsforeningen Fremad ==<br />
Af omtaler i Silkeborg Avis fremgår det, at der var stor aktivitet i foreningen helt fra starten. Der var både kapgang, kapløb og cricket på programmet og det hele foregik på “den kommunale sportsplads” ved Dronningestolen.<br />
<br />
I et indlæg i Silkeborg Avis 20. februar 1902 får vi at vide, at de 32 aktive medlemmer er unge mennesker, som selv leder og styrer arbejdet. <br />
<br />
I april samme år er medlemstallet oppe på 40. I 1904 er der omkring 100 og i 1907 noterer Silkeborg Avis, at der nu er 320 medlemmer. <br />
<br />
== Atletik,“fodsport”, cricket og fodbold ==<br />
Fremad var altså en livskraftig forening. Sikkert godt hjulpet på vej af legepladsforeningens arbejde for bedre faciliteter - og af tidsånden i de år. <br />
<br />
I juli 1905 får vi at vide, at Fremad har fået pladsen på Marienlunds jorder “overladt af legepladsforeningen til afbenyttelse.” Så nu rådede man over en sportsplads med en bedre beliggenhed og lidt bedre terræn. <br />
<br />
Første gang den ny sportsplads omtales i Silkeborg Avis er 26. september 1903. Da møder det lokale ungdomshold “Stjernen” et lignende hold fra Skanderborg i en cricket-match. At Fremad også har en fodboldafdeling, får vi at vide gennem avisomtalen af en kamp i juni 1904 med fodboldklubben Olympia fra Aarhus, som Fremad vandt 3-2.<br />
<br />
== 4-års stiftelsesfest ==<br />
5. april 1904 ønskede man at markere Fremads 4-års jubilæum med en stor sportsfest. Der var planlagt konkurrencer i disciplinerne: kapløb, kapgang, hækkeløb, trespring, højdespring, stangspring samt hammer-, spyd og diskoskastning. Desuden skulle der være “musik på pladsen, så det vil nok lokke en del mennesker ud for at se på de unge idrætsmænds fest,” som avisen noterede sig.<br />
<br />
Men ak, vejret drillede. Man måtte simpelthen indstille “sportsøvelserne som følge af det mildest talt uhyggelige aprilsvejr, der umuliggjorde ethvert længere ophold.”<br />
<br />
At dømme efter avisens omtale blev aftenens stiftelsesfest dog et plaster på såret. Den foregik nemlig indendørs i en smukt pyntet sal i afholdslogens lokaler på Markedspladsen (nuværende Rampelys). Og selvom det var en fest uden alkohol, så morede alle sig strålende. <br />
<br />
== Jydsk idrætsstævne ==<br />
Der var endda så meget gejst og gåpåmod i Fremad, at man i juni 1906 formåede at afholde et stort “jydsk idrætsstævne”, hvor syv foreninger - fra Viborg, Randers, Aarhus og Fremad fra Silkeborg - dystede i alle atletikkens discipliner. Denne gang viste vejret sig fra sin bedste side og alle konkurrencer kunne gennemføres. <br />
<br />
Deltagerne blev budt velkommen af en by med flagsmykkede gader. Om eftermiddagen mødtes de ved banegården for at marchere ud til sportspladsen med Brødegaards Musikkorps i spidsen og de blev fulgt på vej af flere hundrede mennesker. I det hele taget var der stor opbakning. Omkring 1.300 tilskuere overværede stævnet - i en by med 7.800 indbyggere.<br />
<br />
== Internationalt stævne ==<br />
Men det blev endnu større. Året efter inviterede man danske, svenske, norske, tyske og østrigske foreninger til internationalt stævne i Silkeborg. Det var dog kun de skandinaviske foreninger, der meldte deres ankomst. Så på dagen dystede 60 sportsfolk fra tre svenske, tre norske og 13 danske foreninger på sportspladsen med Fremads medlemmer.<br />
<br />
Denne gang var opbakningen endnu større. Til eftermiddagens afgørende kampe dukkede der godt 3.000 tilskuere op, men da var vejret også blevet lidt bedre. “Vi ville komme sandheden på tværs, hvis vi kaldte det sommervejr”, som avisen skrev dagen efter. Alle havde sikkert holdt sig hjemme, fordi formiddagen havde budt på “bidende kulde og en stiv nordenvind”.<br />
<br />
Også denne gang var der arrangeret en festlig march gennem byens pyntede gader og ved indgangen til sportspladsen var der bygget en stor æresport, mens selve pladsen var omkranset af flag.<br />
<br />
Desværre har vi ikke fotos fra denne begivenhed - kun avisens malende beskrivelse. Alligevel ville jeg give meget for at have haft fotodokumentation - også fra festen om aftenen med 100 deltagere på Café Remstrup på Søndergade. Vi har nemlig ingen fotos inde fra dette navnkundige samlingssted.<br />
<br />
== Fremad mister pusten ==<br />
Det er ikke rigtig lykkedes at finde oplysninger i Silkeborg Avis eller i arkivet, der kan give os et praj om, hvornår Fremad stoppede med sin virksomhed. <br />
<br />
I 1912 anmodede bestyrelsen byrådet om, at idrætspladsen måtte blive jævnet og tilsået med græs - og også om et skur til omklædning. Det afslog byrådet.<br />
<br />
Det sidste vi hører om foreningen i Silkeborg Avis er en omtale af det afsluttende lokalstævne for sæsonen 1915. <br />
<br />
Noget tyder altså på, at foreningens medlemmer havde tabt pusten og det er helt i tråd med, hvad vi får at vide i SIFs 50 års jubilæumsskrift fra 1967. Her anføres det, at “den tidligere idrætsforening Fremad var nogle år i forvejen gået i stykker. Der var for ringe tilslutning og økonomien undergravet.” <br />
<br />
== Sportsplads for skolerne på Odden ==<br />
Vi skal lige vende tilbage til skolefolkene, som havde stået bag legepladsforeningens aktiviteter. De begyndte at røre på sig igen i 1909. De ønskede sig en sportsplads på Odden, som ville komme til at ligge tættere på skolerne end sportspladsen på Marienlundsvej. Det var en tanke ”af gammel dato”, men nu havde skoleudvalget fået byrådet med på den.<br />
<br />
Derfor kunne et enigt byråd i efteråret 1909 fremsende en ansøgning til Landbrugsministeriet, der ejede Lysbro Skov og dermed Odden. Heri argumenterede man med, “at den leg, boldspil og anden sport, som skolernes børn skal undervises i, ikke kan foregå i nærheden af skolerne ... så børnene må anvende en meget stor del af hver undervisningstime for at nå ud til den eneste brugelige plads.” <br />
<br />
Men det, der gjorde forholdene uholdbare var, at skolernes badehuse lå på Odden, hvilket betød, “at badning og leg ikke kan øves i samme undervisningstime.” <br />
<br />
På nordøstsiden af Odden var der tilbage i 1902 opført “to badehuse med fornødne landgangsbroer” og desuden en “adgangsbro over Kalgårdsvig fra byen til skovstykket” (Oddebroen).<br />
<br />
Ministeriet eller Skovdistriktet var ikke afvisende, men kunne ikke gå med til den ønskede placering tæt ved badehusene. De mente, at en sportsplads skulle placeres længere inde på Odden og tættere på Kalgårdsvig, fordi “træbestanden (på det ønskede sted) herved udtyndes så stærkt, at den tilbagestående del kun vanskeligt vil kunne modstå nord- og vestenvindens påvirkning,” som det anførtes i et brev til byrådet. Derefter arbejdede byrådet videre med en alternativ placering.<br />
<br />
== Redaktør Sørensen blander sig ==<br />
Men så blandede Silkeborg Avis sig godt og grundigt i sagen. Set gennem redaktør Sørensens briller ville det være ren vandalisme og aldeles overflødigt at placere en sportsplads på Odden. <br />
<br />
Han sørgede for en kontrolopmåling og kunne konstatere, at afstanden fra kommuneskolen på Søndergade til den eksisterende sportsplads var kortest. Dermed faldt det argument til jorden. <br />
<br />
“Socialen” var til gengæld mere positiv, hvilket muligvis skyldtes, at en af sagens bannerførere var socialdemokraten P. Esben-Petersen (første socialdemokratiske borgmester 1921-29). <br />
<br />
== Avisen og folkestemningen ==<br />
I juni 1910 var sagen nået så langt, at “ministeriet nu havde sanktioneret planen”. Avisredaktøren konstaterede lakonisk, at denne meddelelse sikkert ville blive “modtaget med blandede følelser af byens borgere.” Om det var et sandt billede på folkestemningen, ved vi ikke, men det var ihvertfald den magtfulde redaktørs mening. <br />
<br />
I november dukkede den så op igen i Silkeborg Avis - endda på forsiden, hvor den igen fik en meget polemisk behandling. Avisen noterede, at “alle troede at sagen var skrinlagt”, fordi det skrånende terræn ikke egnede sig til formålet. Men at Skoleudvalget så havde fået en landmåler til at finde en ny placering - og det var den, der nu var til behandling i byrådet. <br />
<br />
Redaktøren fik for egen regning lavet en tegning med den projekterede placering, så alle og enhver kunne få syn for at “Odden raseres på et meget stort terræn”. Desuden pegede han på, hvor bekosteligt det ville være - både at planere og indhegne denne plads. Han satte trumf på med denne svada: “Det vil være let nok at fælde træerne, men det vil tage en menneskealder at få dem til at vokse op igen.”<br />
<br />
== Stemning imod planen ==<br />
Det næste, vi hører til sagen, er i referatet af en ophedet byrådsdebat i slutningen af november. Her må vi nok konstatere, at luften var gået af ballonen. Esben-Petersen citeres for at udtale, at “der forsøges fremskaffet en stemning imod planen … sikkert nærmest af private grunde.” <br />
<br />
Resultatet er, at byrådet beslutter at henvende sig til Landbrugsministeriet for at få sagen stillet i bero. Og på det første byrådsmøde i 1911 oplyses det, at tilbuddet om salget af arealet til brug for en sportsplads står ved magt i tre år.<br />
<br />
Den magtfulde avisredaktør havde altså virkelig fået skabt en folkestemning imod og dermed ændret politikernes holdning til sagen - eller ihvertfald ser det sådan ud mere end 100 år efter.<br />
<br />
Set i tilbageblik var det måske meget godt, at man ikke fik lavet den sportsplads på Odden - dette fredfyldte og smukke sted, vores eneste bypark. En sportsplads der alligevel hurtigt ville være blevet alt for lille til at opfylde formålet i et skolevæsen i stadig udvikling. <br />
<br />
== Tennisbaner på Odden ==<br />
Nu vil den opmærksomme læser måske spørge, om der ikke på det tidspunkt også var tennisbaner på Odden? Og jo det er ganske rigtigt. De blev nedlagt i 1976. Men nøjagtigt hvornår de blev anlagt, må vi vente med at afsløre. Den corona-virus-arbejd-hjemme-ramte arkivar kan nemlig ikke komme til de originale Silkeborg-aviser for at finde svaret, før hele denne mærkelige tid er overstået. <br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 4. april 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborgs_100_%C3%A5rs_byjubil%C3%A6um_1846-1946Silkeborgs 100 års byjubilæum 1846-19462024-01-10T14:30:18Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "Fest, farver og fyrværkeri prægede de 10 intense dage i 1946, da Silkeborg fejrede sit 100 års byjubilæum. == Forberedelser i krigstid == Vi kan følge forberedelserne..."</p>
<hr />
<div>Fest, farver og fyrværkeri prægede de 10 intense dage i 1946, da Silkeborg fejrede sit 100 års byjubilæum.<br />
<br />
== Forberedelser i krigstid ==<br />
Vi kan følge forberedelserne til den store fejring i det bevarede arkiv fra jubilæumskomitéen. Af forhandlingsprotokollen fremgår det, “at byrådet og turistforeningen er gået ind for i fællesskab at arrangere festligheder i jubilæumsåret” - på et møde så tidligt som i september 1944. Altså ni måneder før besættelsens ophør. <br />
<br />
I erkendelse af, at “et jubilæum naturligvis koster penge” kunne turistforeningen allerede på det første møde oplyse, at man havde “oparbejdet en jubilæumsfond” på 31.000 kr., “som vil stige til 50.000 kr.” Så man forventede, at “byrådet vil lægge yderligere 50.000 kr. på bordet.” Og borgmesteren forsikrede, “at fra byens side vil der blive ofret de nødvendige penge”. Så var man i gang.<br />
<br />
== Komité med udvalg ==<br />
Komitéen kom til at bestå af 15 medlemmer - 7 byrådsmedlemmer og kommunaldirektøren, samt turistforeningens bestyrelse. Derudover blev der nedsat en masse udvalg, der skulle stå for planlægningen og gennemførelsen af forskellige delarrangementer - f.eks. ”Regatta”, “Byens udsmykning” og “Teater”. Senere kom også et udvalg til, der skulle stå for et historisk optog.<br />
<br />
Komitéen og dens udvalg lykkedes med at få sammensat et fyldigt program til den 10-dage lange folkefest. Så det er umuligt at få det hele med her. <br />
<br />
== Virksom turistpropaganda ==<br />
Måske fordi turistforeningen var den egentlige initiativtager, blev markeringen af jubilæet samtidig “en virksom turistpropaganda”. Det ses tydeligt i en bevaret scrapbog. Med mange, virkelig mange avisudklip, der stammer fra et udklipsbureau med sloganet “Læser Alt. Klipper alt.”<br />
<br />
Det blev til omtaler i både landsdækkende aviser og provinsaviser, ja sågar i svenske aviser - med både historisk stof, dækning af festlighederne og fotos. <br />
<br />
Man kan tydeligt fornemme, at der blev udsendt PR-materiale og fotos til de relevante pressebureauer. Men nogle aviser valgte at sende deres egne reportere og kunne derfor bringe særskilte artikler om især ildfestregattaen - “den smukke afslutning på Silkeborgs jubilæumsfestligheder.” <br />
<br />
Det skal også lige nævnes, at der til lejligheden blev produceret en film med titlen “Byen ved de strømmende vande”, som supplerede medieomtalen. Desuden lavede filmproducenten optagelser, mens festen blev afviklet. Disse blev siden indføjet i en bearbejdet udgave af filmen og også vist i biografernes ugerevyer. <br />
<br />
Så jubilaren fik virkelig slået sit navn fast i den danske befolkning, hvilket sikkert gav turismen et boost i de følgende år. <br />
<br />
== Kongeparret på besøg ==<br />
Set i lyset af kongens store popularitet (det var jo kun et år efter befrielsen) var et af jubilæets absolutte højdepunkter, at kongeparret takkede ja til at aflægge besøg på festlighedernes første dag - fredag 26. juli. <br />
<br />
Og det var en festklædt by, der mødte de kongelige gæster. I dagens anledning var der ved alle indfaldsveje, foran stationen på Drewsensvej og på Torvet rejst æresporte og sat blomsterdekorationer op. Byens gader var fyldt med flag og guirlander af egeløv og fra flagstænger over hele byen vajede Dannebrog. Desuden var alle forretningsvinduer festligt pyntede. Ja, selv vejret bød på strålende solskin fra morgenstunden.<br />
<br />
== Et glimt af majestæterne ==<br />
Alt var med andre ord i skønneste orden, da kongeparret ankom i den åbne Cadillac til deres første officielle besøg i Silkeborg, som iøvrigt blev transmitteret direkte i Statsradiofonien.<br />
<br />
Alle steder langs ruten havde folk taget opstilling for at få et glimt af majestæterne. Flest var der dog på Torvet, som var et jublende menneskehav. I alle vinduer var der trængsel af glade tilskuere. Og mange satte liv og lemmer på spil ved at kravle op på hustagene.<br />
<br />
På bevarede fotos ser det ud, som om hele byen var med til at hylde majestæterne. Og det var de nok også, fordi alle fabrikker og virksomheder, ja selv lægekonsultationer og forretninger var lukket i timerne omkring besøget. <br />
<br />
Det skal lige med, at en smart forretningsmand hurtigt fik solgt sit lager af “periskoper”. Om de heldige købere fik et bedre udsyn, melder avisreportagen dog ikke noget om.<br />
<br />
== Sidste optræden ==<br />
Foran rådhuset var der rejst en stor baldakin, hvor kongebilen gjorde holdt. Borgmester Holger Iversen bød majestæterne velkommen og takkede for det ærefulde besøg. Derefter tog Christian 10. ordet, ønskede byen tillykke, hilste på de fremmødte honoratiores, og så rakte hans helbred ikke til mere. Hele besøget varede kun et kvarters tid. <br />
<br />
Da bilen påbegyndte turen tilbage til Marselisborg Slot i Aarhus, råbte alle på Torvet hurra til ære for majestæterne. Det blev den synligt svækkede konges sidste officielle optræden, før han døde i april 1947.<br />
<br />
== De officielle festligheder ==<br />
Denne første festdag bød på andet end kongebesøg. Den begyndte med kransenedlæggelse på Michael Drewsens gravsted, på tidligere borgmestres og på seks frihedskæmperes grave og også på det sted på Hørbylunde Bakke, hvor Kaj Munks lig blev fundet. <br />
<br />
Den officielle del af festlighederne begyndte kl. 9 ved, at borgmesteren holdt tale til en stor folkemængde på Torvet, hvor der til lejligheden var opsat højtalere, så alle kunne høre, hvad der foregik.<br />
<br />
Ved denne lejlighed fik byen overrakt sin første gave - et bybanner fra ungdomskorpsene. Det fulgte med ved resten af dagens begivenheder. Festgudstjenesten i byens nyrestaurerede kirke. Den officielle reception i rådhussalen. Og ved koncerten, hvor den nykomponerede jubilæumskantate blev fremført. <br />
<br />
== Gaver til jubilaren ==<br />
En lang række gratulanter mødte op ved jubilæumsreceptionen på vegne af stat, amt og andre kommuner, af byens forenings- og erhvervsliv samt andre samarbejdspartnere. Det blev til mange gaver til 100-års jubilaren. Også gaver vi stadig kan genfinde i bybilledet. <br />
<br />
Gaven fra byens borgere var et gavebrev til indkøb af den velkendte skulptur af Henning Seidelin “Andefugl og barn”, som for få år siden fik sin blivende plads på stien langs med Havnen. Og fra Silkeborg Papirfabrik modtog man et pengebeløb til anskaffelse af et monument til minde om befrielsen. Det blev til “Frihedskæmperen” udført af billedhuggeren Knud Nellemose, der stadig kan opleves i Indelukket.<br />
<br />
Samtidig med receptionen sendtes 1000 hvide brevduer afsted fra Torvet. De var ankommet til Silkeborg fra forskellige byer i Jylland og skulle flyve tilbage med bud om, at nu var festlighederne i gang. <br />
Jubilæets officielle del afsluttedes med middag i Silkeborgsalen på Sønderport (på Christian 8.s Vej) med omtrent 400 deltagere.<br />
<br />
== Forlystelsespark i Lunden ==<br />
Den folkelige del af festen foregik i Lunden, som var omdannet til forlystelsespark. Silkeborg Avis bemærker, at ikke siden regattafesten i 1937 “havde så mange børn fået lov at være oppe så længe”. Så også her var der mange feststemte børn og voksne.<br />
<br />
Den første jubilæumsdag afsluttedes med et gevaldigt fyrværkeri efterfulgt af et fakkeltog til Torvet. Og så var der stadig ni dage tilbage af festen. <br />
<br />
== Overflødighedshorn af arrangementer ==<br />
De kommende dage bød på et overflødighedshorn af arrangementer - fra sports- og idrætsstævner på stadion, ro- og kajakopvisninger i Havnen til koncerter og asfaltbal. <br />
<br />
Også en industriudstilling på byens nyopførte mellem- og realskole på Søndergade indgik i programmet. Her viste mere end 50 udstillere fra byens erhvervsliv, “hvad Silkeborg formår i industriel henseende”. Aviserne meldte om 15.000 betalende gæster - så udstillingen blev betegnest som en succes.<br />
<br />
Endelig var der dobbelt-premiere i Indelukket med indvielse af byens spritnye friluftsteater og Det kongelige Teaters opførelse af “En skærsommernatsdrøm”. Trods silende regn mødte 4000 tilskuere op til premieren - og flere kom til over de næste to aftener.<br />
<br />
== Stort optog gennem byen == <br />
På festlighedernes næstsidste dag nåede man frem til “jubilæumskomitéens indtil da største og bedste arrangement”. Et stort anlagt optog gennem byens gader - fra stadion i syd over Torvet til Alderslyst i nord.<br />
<br />
I avisernes reportager kan man fornemme, at hele byen må have været af huse. For at opleve det imponerende optog, der var omkring en kilometer langt. Eller som én af de 700 deltagere, der var klædt i fantasifulde kostumer.<br />
<br />
Optoget havde to hovedtemaer. Den forreste del skildrede Silkeborgs historie med slotstiden og handelspladsens første årtier. Så der var en biskop, munke og andre middelalder-skikkelser. Efterfulgt af fine landauere med en vellignende Michael Drewsen, tillige med Frederik 7. med sin grevinde, pastor Hostrup og selvfølgelig H. C. Andersen. I dette afsnit sås også en autentisk postdiligence og diverse bøndervogne, en tro kopi af en Gudenå-pram og selvfølgelig Hjejlen.<br />
<br />
== Nyere tid ==<br />
Derefter fulgte indslag om byens nutid som industri- og arbejderby, handels- og håndværkerby, skoleby, kurby og turistby. Illustreret med flot dekorerede vogne eller tableauer, der var knyttet til en virksomhed, en institution eller en forening. <br />
<br />
Murermestrene havde således opmuret Silkeborgs byvåben og stillet det op på en vogn. Bogtrykkerne havde bakset Silkeborgs Avis’ gamle trykkemaskine fra 1863 op på ladet af en vogn. Mens der på papirfabrikkens vogn blev lavet “500-kr.-sedler”, der blev kastet ud til tilskuerne - de var dog ikke trykt.<br />
<br />
Så man kan roligt sige, at alt og alle var repræsenteret i optoget. Og at alle havde udvist stor opfindsomhed.<br />
<br />
== Ildfest-regatta ==<br />
På byjubilæets 10. dag kulminerede det hele. “En fyrværkeri-kanonade af hidtil ukendt styrke og variation satte et strålende og bedårende punktum for et storstilet arrangement”, som Silkeborg Venstreblad udtrykte det.<br />
<br />
Overalt spejlede lyskæder, lanterner og fakler sig i vandspejlet. Til udsmykning af haver, både og træer langs regattaflådens rute var der udleveret 80.000 kulørte lamper. Men mange havde også for egen regning sørget for at illuminere deres have eller hus. <br />
<br />
Da flåden endelig stævnede ud kl. 21 med Hjejlen i spidsen, talte den desuden omkring 50 pyntede motorbåde og hundreder af kanoer og robåde. Og flere stødte til, da man nåede ud i Brassø.<br />
<br />
== Lys, lys og atter lys ==<br />
Så snart Hjejleflåden var vendt tilbage til Havnen, “brød fyrværkeriet løs og papirfabrikkens tag var i den næste halve time forvandlet til et lyshav” af ildsprudlende raketter. Som en flot afslutning viste byvåbnet sig på den mørke himmel med årstallene 1846-1946. Efterfulgt af 50 raketter - som et vandfald af sprudlende lys.<br />
<br />
Det var overdådigt. Uforglemmeligt. Overvældende. Alle må have oplevet dette orgie i lys og farver som en bekræftelse på, at verden igen var normal. At lyset, festen, glæden var vendt tilbage - forhåbentlig for at blive.<br />
<br />
== Trængsel overalt == <br />
Hen over alle jubilæumsdagene mente man, at der havde været omkring 200.000 udenbys gæster. Og at op imod 100.000 overværede ildfestregattaen.<br />
<br />
Alene 43.000 havde købt adgangstegn til de afspærrede områder. 1400 var med ombord på en af Hjejlebådene. De oplevede hele dette inferno fra søsiden. Sammen med de tusinder af tilskuere, der befandt på regattaflåden. Dertil kom naturligvis de mange, der befandt sig i de oplyste haver ned til åen eller på stien langs med åen og på Sejsvej.<br />
<br />
== Så er det slut ==<br />
Under overskriften “Så er det slut” gjorde Silkeborg Venstreblad status, da det hele var overstået. Bladet konstaterede, at “om 100 år skal vore efterkommere ikke sige, at Silkeborg 100-års jubilæum blev glemt! Tværtimod”. <br />
<br />
Hertil er kun at svare: Intet er glemt. Alt er arkiveret, gemt og hermed viderebragt.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv.<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 7. august 2021.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborgs_f%C3%B8rste_indbyggereSilkeborgs første indbyggere2024-01-10T14:24:30Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "== Lysegrønne silkeborgensere == “Under de skinnende lyserøde tage boede der en lysegrøn befolkning, næsten lutter unge mennesker, som havde haft nok af eventyrmod til..."</p>
<hr />
<div>== Lysegrønne silkeborgensere ==<br />
“Under de skinnende lyserøde tage boede der en lysegrøn befolkning, næsten lutter unge mennesker, som havde haft nok af eventyrmod til at nedsætte sig i denne sand- og skovørken,” sådan mindes Silkeborgs første præst, J.C. Hostrup, byens indbyggere, da han ankom i 1856.<br />
<br />
Her skal vi lære nogle af disse “lysegrønne” silkeborgensere at kende. De brave pionerer der valgte at slå sig ned i dette statskontrollerede “wild west” midt i Jylland. <br />
<br />
Det bemærkelsesværdige er, at de alle kom FRA et sted og TIL Silkeborg. De var fælles om at være “de første” i denne mulighedernes by. Det kan man ikke sige så klart om beboerne i andre danske byer. Det er en Silkeborg-specialitet. <br />
<br />
== Ikke om Michael Drewsen ==<br />
Vi skal her fokusere på de typiske nybyggere i byen, som højtplacerede embedsmænd mente blot var en “drivhusplante” uden chancer for at overleve. Men som jo viste sig at være yderst livskraftig, takket være disse “eventyrere”. Så her er Michael Drewsen for en gangs skyld ikke i centrum. Det er til gengæld nogle helt almindelige, og alligevel ualmindelige mennesker.<br />
<br />
== Stigning på 545% ==<br />
Af 1850-folketællingen, der er den første efter handelspladsens etablering, fremgår det, at der boede 215 personer (ud af i alt 499) i byen. Vi ser altså bort fra dem, der boede i papirfabrikkens boliger. I 1860 var der 1386 byboere (ud af 1775). Så deres antal voksede i det nævnte årti med 1171 personer. Det svarer til en stigning på 545%. Det er da en ganske pæn befolkningsudvikling.<br />
<br />
Ser vi på gennemsnitsalderen, så var der, som Hostrup bemærkede, rigtignok tale om en “lysegrøn” befolkning. I 1850 var de voksne i gennemsnit 32 år og børnene 6,5 år, i 1855 henholdsvis 31,3 og 6,4 og i 1860 32,8 år og 6,4 år.<br />
<br />
Statistikken viser altså, at planten hurtigt fik kraft og næring. At befolkningstallet steg meget hurtigt. Og at indbyggerne på grund af tilflytning vedblev at være unge mennesker. Men nu skal vi se på, hvad kilderne kan fortælle os om nogle af dem.<br />
<br />
== Den første købmand ==<br />
Et af de vigtigste formål med at oprette handelspladsen var at give egnens bønder et handelssted, så landbrugets tilstand kunne bedres. Derfor var der stor fokus på at få solide købmænd til at etablere sig. <br />
Det blev Randers-købmanden R.L. Høltzermann, der som den første købmand i maj 1846 fik bevilling til at “etablere en manufaktur-, kolonial- og galanterihandel”. Og han skulle vise sig at være et godt valg. Den 43-årige købmand fik tildelt grundstykket Østergade 9 og det blev hjemstedet for hans købmandsgård.<br />
<br />
Allerede i 1847 fik han desuden knyttet boghandel til sin forretning. En anden ansøger fik i to omgange afslag på det samme. For kommissionens mand i Silkeborg, J.H. Bindesbøll, mente, at “en familie ikke vel ville kunne ernære sig alene af en sådan boghandel.” Der skulle altså være tilstrækkelig efterspørgsel på de udbudte varer, før man kunne opnå bevilling.<br />
<br />
== Flere købmænd ==<br />
I 1847 fik Høltzermann konkurrence fra endnu en købmand, J. Nerger, der især kastede sig over handel med korn. Ellers viste det sig at være mere end svært at få erhvervet repræsenteret i nybyggerbyen. Ikke fordi der manglede ansøgere. Men enten trak de sig, fordi man forlangte, at de bosatte sig og ikke bare oprettede en filial. Eller også blev de afvist, fordi kommissionen skønnede, at de ikke have den rette “duelighed og økonomi”. Især det sidste var vigtigt. Det kunne jo ikke nytte, at de “faldt det offentlige til byrde.”<br />
<br />
Et andet problem de første år var, at vejanlæggene til og fra Silkeborg lod vente på sig. Man fandt det svært at åbne for tilgang af flere købmænd, før “chausséen til Ikast, hvorpå der alt arbejdes i år, bliver færdig.” Det skete i løbet af 1850.<br />
<br />
Så først i 1851 kom der to nye købmænd til. I folketællingsåret 1855, tre år efter at kommissionen havde nedlagt sit hverv, var antallet oppe på ti, og i 1860 havde byen 18 købmænd. Dertil kom selvfølgelig bevillinger til mange andre former for handel. <br />
<br />
== En idealistisk nybygger ==<br />
En nybygger havde store udgifter i forbindelse med etableringen på pladsen. Foruden at starte sit erhverv op, skulle han også opføre de bygninger, han havde brug for til både bolig og virksomhed. <br />
<br />
Der var ikke mulighed for at optage offentlige lån og der var ingen lokal sparekasse (den kom først til i 1860). Så hvis en nybygger ikke kunne trække på opsparede midler, måtte han søge at låne hos private.<br />
En af dem mange tyede til, var netop købmand Høltzermann. Han ydede lån til 25 mindre formuende folk, så de kunne komme i gang. <br />
<br />
Det er klart, at han havde en interesse i at opbygge en loyal kundekreds. Men det viser alligevel hans idealistiske indstilling. Det var jo ikke til at sige om de pågældende klarede skærene.<br />
Man kunne have forventet, at Michael Drewsen også lånte penge ud, i det mindste til sine egne folk, hvis de ønskede at bosætte sig på pladsen. Men det var ikke tilfældet.<br />
<br />
Høltzermanns gode vilje viste sig også ved, at han i 1850 betalte for, at det lille “kapel”, der indrettedes på hovedgården, i mangel af en kirke i byen, blev forsynet med alter, stolestader og prædikestol. <br />
<br />
== Social opstigen == <br />
Hvis det skulle lykkes at etablere handelspladsen, var der brug for, at gode, solide håndværkere søgte bevilling. Af resolutionen fremgik det, at man ønskede håndværksmestre. Det viste sig nu at være svært at tiltrække dem. Hvem ville kaste sig ud i et sådant eventyr, hvis de allerede havde en driftig virksomhed i en anden by?<br />
<br />
Derimod var der mange svende, der øjnede en mulighed for at avancere til mester - ovenikøbet i en by med ringe konkurrence. Så for dem blev det også en social opstigen at bosætte sig på pladsen. <br />
<br />
== Muursvend Poul Nielsen ==<br />
At kommissionen var kritisk og udvalgte bosætterne med omhu viser sagen om den 32-årige “muursvend Poul Nielsen”. Han var bosiddende i Aarhus, da han fremsendte sin ansøgning i maj 1847. I første omgang fik han dog afslag, men gav heldigvis ikke op af den grund.<br />
<br />
Han drog derefter vestpå. For i den næste ansøgning fra oktober samme år angav han at være “af Silkeborg”. <br />
<br />
Noget kan tyde på, at han nu arbejdede som murer hos Michael Drewsen, der helt sikkert godt kunne bruge et par dygtige murerhænder til opførelsen af arbejderboligerne og den store herskabsvilla på Smedebakken. Der var forbud mod udlejning af boliger på handelspladsen. Så vi må formode, at familien boede fabrikkens område.<br />
<br />
Poul Nielsen ansøgte nu “om bevilling til at nedsætte sig på handelspladsen for der at “drive muurprofessionen med svend og drenge.”<br />
<br />
== Den fornødne dygtighed ==<br />
Som udgangspunkt var kommissionen ikke positivt stemt over for Poul Nielsens fornyede ansøgning. De kunne godt huske, at de havde givet ham afslag tidligere på året. Så han fik besked på at godtgøre, at han besad “den fornødne dygtighed til at levere tegning og overslag ... samt på egen hånd at forestå bygningsarbejder.”<br />
<br />
Der viste sig dog at være tale om en misforståelse. Han havde faktisk fremsendt tegninger, som han havde udført i et ansættelsesforhold hos den københavnske arkitekt P.C. Hagemann.<br />
<br />
Så da det var godtgjort, at han havde de rette kvalifikationer, men også fordi “der på pladsen kun er én muurmester”, fik han sin bevilling. Den er dateret 14. marts 1848. Så nu gjaldt det bare om at komme i gang med at bygge “skinnende lyserøde tage”.<br />
<br />
== Bygningskommission ==<br />
Bygningshåndværkere var i det hele taget i høj kurs. Alle skulle jo have opført solide bygninger som anført i resolutionen. Samtidig fastholdt kommissionen, at enhver bevilling var betinget af, at nybyggeren inden for et år fik opført bygninger, der var i overensstemmelse med de indsendte tegninger. <br />
<br />
Både til tømrere og snedkere blev der udstedt mange bevillinger, henholdsvis otte og tolv. Men mærkeligt nok blev det kun til tre murerbevillinger, mens kommissionen var i funktion. Der var ellers søgning nok. Men de gav fire afslag og to ansøgninger var ikke afgjort, da de lukkede ned. <br />
<br />
For at sikre at alle regler og forskrifter blev overholdt, nedsatte man i foråret 1848 ligefrem en bygningskommission, hvis medlemmer var papirfabrikant Drewsen, købmand Nerger og godsforvalter Bindesbøll. Så der var styr på sagerne i denne “sand- og skovørken.”<br />
<br />
== Betydningsfuld efterkommer ==<br />
Her kunne historien om nybyggeren Poul Nielsen slutte. Men jeg vi går lidt videre med ham. For alting synes at lykkes for ham. Han gjorde det virkelig godt. Og det samme var tilfældet for hans børn. Næsten som en spejling af byens udvikling.<br />
<br />
I 1850 finder vi Poul Nielsen og hans husstand på Vestergade 5. Men i 1855 er de flyttet et par numre længere mod vest til Vestergade 9. Her kan vi faktisk finde ham og hans efterkommere helt frem til 1921.<br />
<br />
Det viser sig, at han er far til en af byens store murer- og bygmestre, Chr. Nielsen, der udførte de fleste af arkitekt [[Anton Rosen]]s byggerier. Hans navnetræk ses stadig over porten til den bygning, som han byggede som bolig til sig selv i 1898. Det er byens smukkeste ejendom, den imposante Rosen-bygning på Vestergade 9A (i dag Ørne Apotek. Det var her han var vokset op og det grundstykke han i 1886 overtog efter sin far.<br />
<br />
== Fra muurmester til gæstgiver ==<br />
Nogle nybyggere fandt lykken ved at ændre kurs og finde et helt nyt livsgrundlag i byen. Det er J.C.N. Keller et rigtig godt eksempel på.<br />
<br />
Den 34-årige murersvend var sammen med sin familie med blandt de håndværkere, der drog af sted fra Sjælland sammen med Michael Drewsen for at etablere en papirfabrik ved Silkeborg. <br />
<br />
Ved ankomsten fik familien anvist bolig i “hovedbygningen”, der hvor papirfabrikanten også måtte tage ophold, indtil hans villa stod klar i 1848.<br />
<br />
== Den første nybygger ==<br />
En murermester var sikkert en skattet person i denne fase af Drewsens projekt. Han skulle have sine bygninger muret op. Men det synes ret hurtigt at være gået op for Keller, at der nok ikke var varig beskæftigelse på fabrikken. <br />
<br />
Allerede i december 1845 ansøgte han om tilladelse til at nedsætte sig som murermester i den by, der endnu ikke havde fået sin kongelige resolution. Den bevilgede kommissionen ham. Så Keller er intet mindre end den første nybygger med en bevilling. Han ansøgte også om en grund og bosatte sig så på Vestergade 28-30 (i dag Norups Plads).<br />
<br />
== Værtshusholder == <br />
Af kommissionens arkiv kan vi se, at Keller åbenbart ikke kunne stilles ved tilværelsen som murermester. Den driftige mand ville noget andet. Syv gange fremsendte han ansøgninger til kommissionen. Han ville gerne være spisevært, købmand, spækhøker eller rugbrøds- og hvedebager. Allerhelst ville han nu nok være værtshusholder. Det forsøgte han sig med tre gange - og sidste gang var lykkens gang. Den bevilling var i hus i slutningen af 1850.<br />
<br />
Det var tilsyneladende noget, der passede Keller. I Silkeborg Avis fra 1858 kan vi se, at han både afholdt maskerade og fastelavnsfest. Og oppe på Kildebakken (Århusbakken) fik han i 1862 kommunalbestyrelsens tilladelse til at lave en sommerbeværtning med keglebane.<br />
<br />
== Bidrag til fællesskabet == <br />
Keller er eksemplet på, hvad nybyggerbyen havde brug for. Han var parat til at prøve nyt. Til at tage chancer. Men han viser os også, hvordan pionererne måtte tage ansvar og bidrage til fællesskabet for at få det til at fungere. <br />
<br />
I 1855 finder vi ham som medlem af den første kommunalbestyrelse. Han har også offentlige hverv som sognefoged og snefoged. Og så bliver han i 1860 udpeget til at være tællingskommissær - en af dem der indsamlede oplysninger om alle i byen til den officielle folketælling. Der måtte altså ydes for at der kunne nydes.<br />
<br />
Sådan er pionertiden fyldt med eksempler på driftige og arbejdsomme mennesker med mod på eventyr. I en kommende artikel skal vi møde flere af disse brave folk, men også en enkelt som efter alt at dømme forlod Silkeborg som en skuffet mand.<br />
<br />
== Silkeborgs pionerer ==<br />
Nybyggerbyens pionerer kom fra alle egne af landet. Dens succes var betinget af en stor tilflytning. De første kom fra Sjælland i foråret 1844 sammen med Michael Drewsen for at deltage i opbygningen af Silkeborg Papirfabrik. <br />
Nybyggerne kom især fra resten af Jylland og Sjælland. De ufaglærte og tjenestefolkene fra omegnen. Mange skæbner og livshistorier. Nogle af dem skal vi møde her.<br />
<br />
== Igennem nåleøjet ==<br />
Som tidligere omtalt udvalgte Silkeborg-kommissionen i årene frem til 1852 meget nøje nybyggerbefolkningen på handelspladsen. Hvis en bevillingsansøgning var lidt for vidtløftig, eller hvis ansøgeren ikke kunne dokumentere sine kvalifikationer og økonomiske formåen, var der ikke store chancer for at opnå bevilling. Der var jo ikke megen fremtid i at give folk tilladelse til at bosætte sig, hvis de ikke havde mulighed for at klare sig. Det gjaldt pladsens succes. Dens overlevelse. Alle havde meget at vinde, men også alt at tabe.<br />
<br />
I sagsbehandlingen var der fokus på, om den pågældende ansøger kunne bidrage med noget eller opfylde et bestemt behov hos beboerne i byen eller i oplandet. Men det hændte også, at en ansøger alligevel ikke turde binde an med det ansøgte. Det er urmager Bloch et godt eksempel på.<br />
<br />
== Urmagere til tiden ==<br />
Netop i den periode, hvor handelspladsen blev etableret, begyndte ure at blive hvermandseje. Så det giver mening, når kommissionen udtalte, at det er “ønskeligt at en sådan [urmager] etableredes”.<br />
<br />
Urmager Bloch fra Them var tidligt ude med sin ansøgning. Han kunne jo følge med i, hvad der skete på stedet. Faktisk fik han som nummer to tildelt bevilling. Det skete i slutningen af december 1845, samtidig med den tidligere omtalte murermester Keller. Men Bloch kom ikke til at udnytte sin bevilling. Han blev, hvor han var i Them. Måske syntes han, at tilværelsen som nybygger var for usikkert et forehavende. <br />
<br />
Af 1850-folketællingen fremgår det, at der stadig ikke var kommet en urmager til byen. Ingen havde tilsyneladende mod og økonomisk formåen til at binde an med at sælge og reparere ure for nybyggerne og oplandets beboere. <br />
<br />
== Urmager P.F.A. Bang ==<br />
I 1851 kom der dog en ansøgning. Den var fra urmager P.F.A. Bang fra København. Men ham turde kommissionen alligevel ikke binde an med. Han var “aldeles ubekendt og hans arbejde er ikke rost af hans sidste mester”, som kommissionens mand på pladsen, J.H. Bindesbøll, udtrykte det. Han indstillede, at “hans moralske forhold, økonomiske omstændigheder og duelighed først mere blive på det nøjeste undersøgt." Så var den potte ude. Uden dokumentation og anbefalinger, ingen bevilling.<br />
<br />
== Uafgjorte sager ==<br />
Da kommissionen nedlagde sit hverv i 1852, efterlod den sig en del sager, som ganske enkelt ikke var færdigbehandlet. Heriblandt var der bemærkelsesværdigt nok fire ansøgninger fra urmagere. <br />
<br />
De kunne herefter frit nedsætte sig på pladsen, uden at skulle igennem kommissionens nåleøje. Det er nok forklaringen på, at vi i 1855-folketællingen finder to urmagere. De havde begge haft deres ansøgninger liggende i bunken af uafklarede sager. Og havde nu taget sagen i egen hånd. <br />
<br />
Den ene var H.C. Larsen fra Them, der havde etableret sig med butik og værksted på Vestergade 7. Han havde også en lærling i sit brød. <br />
<br />
Den anden, J.C. Bunch, indrettede sig på Vestergade 10-12. Han havde en urmagersvend i sit brød i 1855, som dog i 1860 var erstattet af en lærling.<br />
<br />
Det er svært at sige, om der var nok at lave for to urmagere i den lille by. Men vi kan konstatere, Bunch forlod byen i løbet af 1860’erne for at vende tilbage til Vejle, hvor han kom fra. <br />
<br />
== “Photographi-Portraiter” ==<br />
Allerede i kommissionens tid havde man set med velvilje på borgere, der ønskede at forsøge sig med flere erhverv for at sikre et rimeligt udkomme. Den tendens synes at fortsætte. <br />
<br />
Urmager H.C. Larsen var således til mere end ure. I slutningen af 1858 indrykkede han en annonce i Silkeborg Avis, hvor han tilbød at tage “Photographi-Portraiter paa Glas”. Han havde med andre ord tilegnet sig viden om de nymodens fotografiske teknikker og supplerede nu urmageriet med fotografiet.<br />
Og han kunne åbenbart noget, for han var byens fotograf helt frem til slutningen af 1880’erne. <br />
<br />
Hvornår eller om fotografiet blev hans hovedbeskæftigelse, er vanskeligt at sige, men i 1880-folketællingen opgiver han at være “fotograf”, ikke urmager. Det kunne være et fingerpeg. <br />
<br />
== Uden arbejde ==<br />
Der er mange eksempler på, at folk, der gjorde turen med fra Sjælland sammen med papirfabrikant Michael Drewsen, siden søgte lykken som nybyggere. <br />
<br />
Arbejderne på papirfabrikken havde fri bolig, så længe de arbejdede der. Det betød jo så omvendt, at hvis deres ansættelse ophørte, skulle de skaffe sig et andet sted at bo. Det måtte klude-”kogeristen” Peder Hansen sande. Han fortæller i sine erindringer, at han nåede at arbejde på papirfabrikken i 6 1/2 år, “men ved novembertid 1850 ragede jeg uklar med Drewsen, og så tog jeg fra fabrikken med det samme.” <br />
Så han skulle finde både arbejde og bolig. Måske ikke det letteste i en lille by med ganske små virksomheder, der alle var i opstartsfasen og hvor lejeboliger ikke var tilladt.<br />
<br />
Peder Hansen fandt sig nu ret hurtigt en ny livsbane. Heldigt for ham, så arbejdede vejvæsenet på det tidspunkt på at ”sørge for ordentlige veje.” Man var ved at “færdiggøre anlægget af Herningvejen” og i “1851 byggedes den store bro over åen og et stykke af Århus-vejen. I 1853 begyndtes der på Viborgvejen,” som han fortæller.<br />
<br />
Så for en rask mand var det åbenbart ikke så svært at få noget at rive i. Og det må have været et godt match - den gode vejmand søgte først sin afsked som 84-årig i 1897.<br />
<br />
== The- og kaffeskjænker ==<br />
Af kommissionens arkiv fremgår det dog, at Peder Hansen må have overvejet at forlade fabrikken på et tidligere tidspunkt. For 15. marts 1850 indleverede han en ansøgning om at måtte nedsætte sig som “The- og kaffeskjænker”. Men det anså kommissionen åbenbart ikke lige for at være et erhverv med fremtidsudsigter. Så han fik et afslag. <br />
<br />
Da skaden var sket, prøvede han at klare skærene ved at indsende yderligere to bevillingsansøgninger - 23. marts 1851 ønskede han at blive “høker” og 27. oktober 1851 drømte han om at nedsætte sig som spækhøker (begge forhandler i beskedent omfang levnedsmidler og andre varer). De blev også begge afslået.<br />
<br />
== Tag over hovedet ==<br />
Ved folketællingen i februar 1850 finder vi familien Hansen med fire mindreårige børn i vestre længe - den af hovedgårdens udlænger, som vi stadig finder en rest af på Christian 8.s Vej 52. Men nu skulle der her sidst på året altså findes en ny bolig. Så gode råd var dyre.<br />
<br />
Kommissionen holdt strengt på, at der ikke måtte opføres bygninger med henblik på udlejning og håndhævede det helt frem til nedlæggelsen i 1852. Så det kan undre, at Peder Hansen fortæller, at “til alt held fik jeg fat i en lejlighed”. <br />
<br />
Men måske, fordi han og familien så pludseligt stod uden bolig, har man set gennem fingre med hans arrangement. Og så havde den gode mand allerede fået tildelt “en byggeplads på hjørnet af Søndergade og Nygade (Søndergade 12).”<br />
<br />
Vejmanden kan da også berette, at “huset kom under tag til jul (1850), og heldigvis blev vinduerne sat ind, før vinteren blev streng.” Familien fik altså ret hurtigt tag over hovedet i eget hus. I 1855 havde de endog plads til (eller måske behov for) at have to logerende boende.<br />
<br />
== Drewsens marketender ==<br />
Langt fra alle nybyggere blev boende på handelspladsen. Folketællingerne vidner om, at allerede efter fem år var halvdelen af tilflytterne rejst igen. Og efter ti år var det kun en tredjedel af de oprindelige indbyggere, der stadig befandt sig i Silkeborg. Så ganske mange søgte videre til nye eventyr.<br />
<br />
En af dem er papirfabrikantens marketender, den 42-årige H.E. Kofoed, der sørgede for bespisningen af de mange arbejdere, der opbyggede papirfabrikken. <br />
<br />
Noget tyder på, at Michael Drewsen anså den tidligere lysestøber i Skodsborg for at være et vigtigt omdrejningspunkt for sit projekt. Af passagerlisterne for dampskibet Iris, der sejlede fra København til Aarhus 10. april 1844, fremgår det nemlig, at “gæstgiver Kofoed med kone og fem børn” gjorde overfarten på første klasse sammen med Drewsen. Mens de mange arbejdere, der var med på turen, måtte nøjes med en dæksplads. <br />
<br />
Kofoeds status bekræftes også af, at familien fik stillet en efter forholdene ret stor bolig til rådighed tættest på hovedbygningen i den østlige længe. Men de behøvede også god plads. For udover familien bestod husholdningen af to tjenestepiger og en bagersvend, som sikkert har været beskæftiget med at bage og røre i gryderne.<br />
<br />
== Fra marketender til gårdmand ==<br />
I februar 1850 finder vi lidt overraskende familien i Linå, hvor Kofoed er blevet gårdmand. Så noget tyder på, at stillingen som marketender ikke kunne vare evigt. Fordi arbejderne med tiden fik foden under eget bord? Tja, vi ved det ikke. Kilderne giver ingen forklaringer.<br />
<br />
At Kofoed ikke forlod byen helt efter eget ønske fremgår måske af, at han i oktober 1850 ansøgte kommissionen om tilladelse til at nedsætte sig som “spisevært, høker og værtshusholder”. Men det fik han afslag på - uvist af hvilken grund.<br />
<br />
Hvad der videre skete for familien, er ikke relevant her, men det skal lige med, at Kofoed i 1860 figurerer som gårdmand i Odder. Havde han bare fået nok af Silkeborg?<br />
<br />
== Frisk start ==<br />
Vi slutter med Julie Nielsen, for hvem nybyggertilværelsen i Silkeborg synes at have været den oplagte mulighed for at viske tavlen ren og starte på en frisk.<br />
<br />
Vi støder på hende i A.L. Drewsens dagbog fra opholdet hos den jævnaldrende nevø, Michael, i sommeren 1850. Her noterer han, at han stødte på Julie Nielsen, som “jeg for omtrent syv år siden havde skaffet arbejde på Strandmøllen, for at hun ikke skulle falde tilbage til tyveri eller blive offentligt fruentimmer.” <br />
<br />
Hun var da lige kommet ud af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, hvor hun havde opholdt sig i otte måneder efter en dom for tyveri. Så hun var heldig, at nogen hjalp hende videre.<br />
Hun blev gift med Villiam Manly, der var papirarbejder på Strandmøllen og det var sammen med ham, hun kom til Silkeborg. <br />
<br />
De boede i hovedgårdens vestre længe og var altså naboer til omtalte Peder Hansen og hans familie. Hun supplerede, ligesom andre papirarbejderkoner, familiens indtægter “ved at vaske og stryge for folk.”<br />
<br />
== Enke og fabriksarbejder ==<br />
Familien levede tilsyneladende i fred og ro frem til 1860, hvor det af folketællingen fremgår, at Julie i en alder 48 år er enke og fabriksarbejder. Hun skulle jo nu selv forsørge sine tre mindreårige børn.<br />
Vi får en indgående beskrivelse af omstændighederne omkring mandens død i politiprotokollen. Det viser sig, at Villiam var drikfældig og døde i et anfald af delirium tremens. Det ser ud til, at han blev kvalt i sengebåndet under et voldsomt anfald. <br />
<br />
I forhøret er der en undertone af mistanke om, at Julie har haft en finger med i spillet eller at han har begået selvmord. Men naboerne bedyrer, at det må være sket i hans forvildede tilstand. At de strømmede til og forsøgte at hjælpe, men at han ikke stod til at redde. Så der skete ikke yderligere i sagen.<br />
<br />
Det sidste vi hører til Julie er, at hun i 1891 ansøger om at blive tildelt den nyligt indførte alderdomsunderstøttelse. Hun er på det tidspunkt bosiddende i Vorgod, vest for Herning, men er forsørgelsesberettiget i Silkeborg kommune “selv om hun er bosat andetsteds,” som det noteres i byrådsprotokollen. Så hun fik alt i alt et godt liv uden yderligere slinger i valsen.<br />
<br />
== Opgaven fuldført ==<br />
Den unge by var nu sat godt i vej. Indbyggertallet voksede fra 499 i 1850 til 1204 fem år senere. Kommissionens opgave var måske ikke helt fuldført i 1852, men man var dog nået så vidt, at de travle embedsmænd sikkert har haft andre påtrængende opgaver at bruge deres kostbare tid på.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv.<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 24. april og 26. juni 2021.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg_Papirfabrik_anl%C3%A6ggesSilkeborg Papirfabrik anlægges2024-01-10T13:43:55Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Nytårsdag 1845 blev det første papirark fremstillet på Silkeborg Papirfabrik. En stor bedrift der her blev markeret. Papirfabrikant, Michael Drewsen, og hans arbejdere havde på mindre end ni måneder opbygget et fabriksanlæg - piloteret og gravet, brændt mursten og bygget fabriksbygninger, gravet en kanal til at lede vandet og fået installeret papirmaskineriet. Samtidig var der blevet sørget for kost og logi til arbejderne. Og så i det øde Midtjylland.<br />
<br />
== Godsinspektørens planer ==<br />
Det hele begyndte med, at J. C. Drewsen og hans to sønner, Christian og Michael Drewsen, der ejede og drev Danmarks førende papirfabrik, “Strandmøllen” ved Mølleåens udløb i Øresund, hørte om nogle planer for området ved den kongelige hovedgård ved Silkeborg. En forsømt og afsidesliggende egn der i den grad trængte til udvikling.<br />
<br />
Planerne var udarbejdet af kongelig godsinspektør Jacob Hornemann Bindesbøll, der var bosiddende i Skanderborg og blandt andet var ansvarlig for administrationen af hovedgården og dens jorder. <br />
<br />
== Indstilling til Rentekammeret ==<br />
Ganske få måneder efter, at Christian 8. var blevet konge havde Bindesbøll i marts 1840 fremsendt en indstilling til Rentekammeret i København, der varetog rigets økonomiske og materielle anliggender. <br />
Meget fremsynet pegede den lokalkendte embedsmand på, at “ikke et sted i hele landet egner sig således til fabriksanlæg som just Silkeborg. Her er vand i overflødighed … og den rige vandstrøm kan afbenyttes til at drive 5 à 6 forskellige værker”. <br />
<br />
Han havde dog også blik for noget andet “som ville bringe fordel … for en stor strækning af denne fattige og lidet begunstigede egn” … nemlig … “anbringelse af nybyggere på Silkeborg grund, der gaves tilladelse til handel”. <br />
<br />
Med andre ord, at der udover etablering af en fabrik også skulle anlægges en handelsplads på stedet.<br />
<br />
== I syltekrukke ==<br />
Forud for fremsendelsen havde Bindesbøll ført en indgående korrespondance med sin onkel, Jonas Collin, der var en af de mest indflydelsesrige embedsmænd i enevældens sidste årtier. Han havde givet nevøen gode råd og anvisninger, så projektet lettere kunne glide igennem bureaukratiet på Slotsholmen. <br />
<br />
Modtagelsen var dog ikke ubetinget positiv. I Rentekammeret var man ikke tilhængere af forandringer og nye idéer. Desuden havde Collin i mellemtiden trukket sig tilbage og kunne derfor ikke medvirke til at fremme sagen. <br />
<br />
Den blev sendt til udtalelse hos forskellige underordnede myndigheder, som alle synes at have været mere eller mindre uinteresserede. Den røg med andre ord i syltekrukken og dermed gik tiden. <br />
<br />
== Kongen interesseret ==<br />
Bindesbølls idéer havde imidlertid fanget kongens interesse. Sikkert ikke helt tilfældigt valgte denne i sommeren 1840, på sin første rejse til Jylland som konge, at lægge vejen forbi Silkeborg og tage ophold på hovedgården i fem dage. Han besigtigede samtidig sine store skovarealer og det var under dette besøg, at han sikrede, at Himmelbjerget blev folkeeje.<br />
<br />
== Familien Drewsen fyr og flamme == <br />
Drewsen & Sønner var også fyr og flamme. De søgte efter ekspansionsmuligheder for deres fabriksdrift og havde længe kendt til Gudenåens kraftfulde løb. <br />
<br />
Allerede i 1835 havde J.C. Drewsens yngre halvbror, A.L. Drewsen, været ved Silkeborg under en rejse rundt i Jylland (sammen Jonas Collin og Jacob Hornemann Bindesbøll). Og han havde efterfølgende fortalt vidt og bredt om den betydelige vandkraft i Remstrup Å. <br />
<br />
A.L. Drewsen var gift med Jonas Collins datter, så ved familiesammenkomster er resten af familien Drewsen givetvis blevet præsenteret for Bindesbølls visionære planer og stedets muligheder. Og lige så vigtigt - via A.L. Drewsen eller Jonas Collin kom de i direkte kontakt med Bindesbøll.<br />
<br />
== På besigtigelsestur ==<br />
I maj 1843 var J.C. Drewsen og sønnen Christian på rejse til Jylland og lagde (naturligvis) vejen forbi Silkeborg. Få uger senere tog også Michael Drewsen på besigtigelsestur. <br />
<br />
De synes alle at have været begejstrede for, hvad de så. For henover efteråret 1843 førte de forhandlinger med Rentekammerets embedsmænd om tilladelse til at etablere sig ved Silkeborg.<br />
<br />
== Tilladelsen i hus ==<br />
Det hele faldt på plads 16. februar 1844. Da fik papirfabrikanterne på Strandmøllen overbragt den kongelige tilladelse til at råde over et grundstykke på den østlige side af Remstrup Å og ret til at udnytte størstedelen af åens vandkraft. <br />
<br />
De forpligtede sig til gengæld til at bygge fabrikken og sætte den i drift inden, der var gået to år. Lykkedes det ikke, ville alt være tabt. <br />
<br />
De fik enkelte bygninger med i “købet”: blandt andet en vandmølle og et teglværk. <br />
<br />
Brødrene Drewsen fik udstedt et såkaldt arvefæsteskøde (det kom dog først i hus 16. juni 1845). Det betød, at de kun skulle betale en årlig afgift for at bruge og benytte stedet. En tidlig form for erhvervs- og egnsudviklingsstøtte kan man vel kalde det.<br />
<br />
I en efterfølgende polemik pegede flere industrifolk da også på, at det var alt for favorable vilkår. De mente, at sagen skulle have været “sendt i udbud”. Og det havde de jo nok ret i.<br />
<br />
== Afrejse i april ==<br />
De to Drewsen-brødre handlede derefter hurtigt. Michael Drewsen påtog sig i første omgang opgaven at “udvandre” og etablere den ny fabrik. <br />
Allerede i begyndelsen af april 1844 var han klar til afrejsen og havde samlet omkring 30 håndværkere i sit nærområde. De var alle parate til at rejse med ham til det næsten ukendte og øde Midtjylland. <br />
<br />
== Med dampskib til Aarhus ==<br />
Som noget nyt kan det konstateres, at Michael Drewsen og hans folk sejlede fra København til Aarhus 10. april kl. 6 om morgenen med den supermoderne hjuldamper Iris. Den var indsat på ruten i 1842 og var den eneste, der på den tid sejlede mellem København og Aarhus .<br />
<br />
At det er den afgang, Drewsen valgte til sig selv og sine folk, kan ses af en oversigt over “Ankomne fra København” i Aarhus-Stifts-Tidende fra 11. april. Her optræder “Fabrikant Drewsen til Silkeborg” blandt de navngivne passagerer. <br />
<br />
== På første klasse ==<br />
Når han nævnes ved navn, er det, fordi han rejste på første klasse, hvor han har kunnet nyde turen i en velindrettet og opvarmet salon. <br />
<br />
Det er ikke til på denne baggrund at afgøre, om hans kone, Amalie Drewsen, og de to børn var med på rejsen. <br />
<br />
A. L. Drewsen nævner i sin dagbog, at fru Drewsen havde fortalt ham, at de i de første fjorten dage måtte nøjes “med det hvedebrød, hun havde indkøbt i Nyborg på rejsen til Silkeborg” - så enten er dette en erindringsforskydning eller også kom hun og de to børn til Silkeborg via Fyn.<br />
<br />
== Dækspassagerer ==<br />
Det nævnes også i avisen, at der ombord på Iris befandt sig “en del håndværkssvende”, som må formodes at være Drewsens folk. Deres rejse var dog ikke helt så bekvem. <br />
<br />
De var som “dækspassagerer” henvist til at opholde sig udendørs under sejladsen, hvilket sikkert var en kold omgang. Den forudgående afgang fra København var faktisk blevet aflyst, fordi “renden, man havde hugget på Københavns red, var atter blevet fyldt med is”. <br />
<br />
== Videre til Silkeborg ==<br />
Vel ankommet til Aarhus fortsatte de på en strabadserende tur til Silkeborg. Vejmand Peder Hansen erindrer senere om turen: “Vi kom så tidligt til Aarhus, at vi ... kunne få vore sager læsset på vogne og [dagen efter] kørte vi til Silkeborg. Rejsen fra Aarhus til Silkeborg varede en hel dag. Der var jo ingen landeveje. Vi kørte ad sogneveje fra by til by.”<br />
<br />
Vogntoget med folkene og al deres habengut må have lignet en gruppe nybyggere på vej til et nyt liv i det vilde vesten, sådan som man ser det på film. <br />
<br />
Vi ved ikke, hvordan Michael Drewsen kom til Silkeborg, men han har givetvis hyret vogn og heste og er kommet betydeligt hurtigere og mere behageligt frem.<br />
<br />
== Ankomst til Silkeborg ==<br />
Vejmanden fortsætter: “Vi kørte ind i... [Silkeborg Hovedgård], som så noget tarvelig ud. Hovedbygningen havde tagsten, men de tre andre længer ... var den gang tækket med strå.”<br />
<br />
Derefter fik alle folkene besked på at indrette sig: “Den store lade blev indrettet til kaserne for alle håndværkere og arbejdere - tømrerne i et rum, murerne i et andet og håndlangerne i et tredje.” Efter kort tid var også gårdens udlænger indrettet til beboelse for arbejderne og deres familier.<br />
<br />
== Omfattende byggearbejder ==<br />
Ret hurtigt efter ankomsten gik arbejdet med at få rejst bygningerne i gang. Og ganske belejligt rådede Drewsen jo over et lille teglværk. <br />
<br />
Det har været besværligt og hårdt arbejde. Der måtte rekrutteres lokale håndlangere til de medrejsende ca. 30 håndværkere, således at man kom op på en arbejdsstyrke på omkring 80. <br />
<br />
Der hvor fabriksbygningen skulle opføres var der næsten bundløs mose, så det var nødvendigt med kraftig pilotering - fuldstændig som vi ser det ved dagens byggeri på åens modsatte bred. <br />
<br />
Peder Hansen fortæller: “Der blev nedrammet tre rækker bøgepæle under alle ydermure og to rækker under skillerummene. Bøgepælene kom oppe fra Vesterskoven, og skovrider Nyholm sørgede for leveringen af dem.” <br />
<br />
== Rejsegilder ==<br />
I juli 1844 kunne der holdes rejsegilde på fabriksbygningen. Og på Michael Drewsens fødselsdag, 15. oktober, holdt man rejsegilde på den sidste del af byggeriet - bl.a. en smedje og den kanal, der skulle lede vandet ind til fabrikken.<br />
<br />
Man havde også fået bygget et hus til fabriksmesteren og en længe med lejligheder til arbejderne og deres familier. Ganske imponerende, må man sige.<br />
<br />
== Toldfri papirmaskine ==<br />
Der skulle også indkøbes og installeres en papirmaskine på den nye fabrik. 18. oktober 1844 indsendte brødrene derfor en ansøgning til Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, der tog sig af rigets finansielle anliggender samt sager vedr. handel, fabriks- og industridrift. <br />
<br />
De bad her om tilladelse til toldfrit at importere maskinen med alt nødvendigt tilbehør, fordi de “for at komme i besiddelse af de bedste [maskiner] af ganske ny konstruktion, som ikke førhen har været kendt her i landet,” havde tænkt sig at importere den fra England. <br />
<br />
De begrundede ønsket om toldfrihed med, at de jo allerede havde investeret en betydelig kapital i foretagendet, og at dette jo allerede havde bidraget til at vække liv og virksomhed på egnen. De havde nok hørt om, at der nu var nedsat en kommission, der skulle planlægge etableringen af en handelsplads på stedet.<br />
<br />
== Det første ark ==<br />
Brødrene fik den ønskede toldfrihed og i oktober blev det dyrebare maskineri fragtet fra Randers på store pramme op ad Gudenåen. Samtidig kom der “mandskab til at opstille dem,” som Peder Hansen fortæller os. <br />
Dermed var alt på plads og det var virkelig en stor dag, da det store vandhjul kunne sættes i gang, maskinerne begynde at køre og det første ark papir blev spyttet ud i den anden ende.<br />
<br />
== Nybyggerbyen ==<br />
Der gik altså mindre et år, før fabrikken var i drift. På mindre et år var der ansøgt om tilladelse til at opføre en fabrik, udflytningen var planlagt og alt var realiseret.<br />
<br />
Anderledes forholdt det sig med gennemførelsen af den anden del af Bindesbølls planer - anlæggelsen af en handelsplads. <br />
<br />
Det tog betydeligt længere tid, før man kunne tale om en egentlig bymæssig bebyggelse på åens vestre bred. Det var en noget større udfordring. At planlægge, befolke og etablere en ny by med rets- og politimyndighed og en lokal administration - endda i en tid med et gryende folkestyre. <br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 18. januar 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg_Papirfabrik_anl%C3%A6ggesSilkeborg Papirfabrik anlægges2024-01-10T13:40:12Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "Nytårsdag var det 175 år siden, det første papirark blev fremstillet på Silkeborg Papirfabrik. En stor bedrift der her blev markeret. Papirfabrikanten og hans arbejdere..."</p>
<hr />
<div>Nytårsdag var det 175 år siden, det første papirark blev fremstillet på Silkeborg Papirfabrik. En stor bedrift der her blev markeret. Papirfabrikanten og hans arbejdere havde på mindre end ni måneder opbygget et fabriksanlæg - piloteret og gravet, brændt mursten og bygget fabriksbygninger, gravet en kanal til at lede vandet og fået installeret papirmaskineriet. Samtidig var der blevet sørget for kost og logi til arbejderne. Og så i det øde Midtjylland.<br />
<br />
Silkeborg 175 år til næste år<br />
7. januar 1846 underskrev Christian 8. den sidste af de to resolutioner, der dannede grundlaget for at etablere “Handelspladsen Silkeborg”. Så til næste år skal vi fejre byens 175 års jubilæum. <br />
Her nøjes vi dog med at se nærmere på, hvad skete på den østre bred af Remstrup Å. <br />
<br />
Godsinspektørens planer<br />
Det hele begyndte med, at J. C. Drewsen og hans to sønner, Christian og Michael Drewsen, der ejede og drev Danmarks førende papirfabrik, “Strandmøllen” ved Mølleåens udløb i Øresund, hørte om nogle planer for området ved den kongelige hovedgård ved Silkeborg. En forsømt og afsidesliggende egn der i den grad trængte til udvikling.<br />
Planerne var udarbejdet af kongelig godsinspektør Jacob Hornemann Bindesbøll, der var bosiddende i Skanderborg og blandt andet var ansvarlig for administrationen af hovedgården og dens jorder. <br />
<br />
Indstilling til Rentekammeret<br />
Ganske få måneder efter, at Christian 8. var blevet konge havde Bindesbøll i marts 1840 fremsendt en indstilling til Rentekammeret i København, der varetog rigets økonomiske og materielle anliggender. <br />
Meget fremsynet pegede den lokalkendte embedsmand på, at “ikke et sted i hele landet egner sig således til fabriksanlæg som just Silkeborg. Her er vand i overflødighed … og den rige vandstrøm kan afbenyttes til at drive 5 à 6 forskellige værker”. <br />
Han havde dog også blik for noget andet “som ville bringe fordel … for en stor strækning af denne fattige og lidet begunstigede egn” … nemlig … “anbringelse af nybyggere på Silkeborg grund, der gaves tilladelse til handel”. <br />
Med andre ord, at der udover etablering af en fabrik også skulle anlægges en handelsplads på stedet.<br />
<br />
I syltekrukke<br />
Forud for fremsendelsen havde Bindesbøll ført en indgående korrespondance med sin onkel, Jonas Collin, der var en af de mest indflydelsesrige embedsmænd i enevældens sidste årtier. Han havde givet nevøen gode råd og anvisninger, så projektet lettere kunne glide igennem bureaukratiet på Slotsholmen. <br />
Modtagelsen var dog ikke ubetinget positiv. I Rentekammeret var man ikke tilhængere af forandringer og nye idéer. Desuden havde Collin i mellemtiden trukket sig tilbage og kunne derfor ikke medvirke til at fremme sagen. <br />
Den blev sendt til udtalelse hos forskellige underordnede myndigheder, som alle synes at have været mere eller mindre uinteresserede. Den røg med andre ord i syltekrukken og dermed gik tiden. <br />
<br />
Kongen interesseret<br />
Bindesbølls idéer havde imidlertid fanget kongens interesse. Sikkert ikke helt tilfældigt valgte denne i sommeren 1840, på sin første rejse til Jylland som konge, at lægge vejen forbi Silkeborg og tage ophold på hovedgården i fem dage. Han besigtigede samtidig sine store skovarealer og det var under dette besøg, at han sikrede, at Himmelbjerget blev folkeeje.<br />
<br />
Familien Drewsen fyr og flamme <br />
Drewsen & Sønner var også fyr og flamme. De søgte efter ekspansionsmuligheder for deres fabriksdrift og havde længe kendt til Gudenåens kraftfulde løb. <br />
Allerede i 1835 havde J.C. Drewsens yngre halvbror, A.L. Drewsen, været ved Silkeborg under en rejse rundt i Jylland (sammen Jonas Collin og Jacob Hornemann Bindesbøll). Og han havde efterfølgende fortalt vidt og bredt om den betydelige vandkraft i Remstrup Å. <br />
A.L. Drewsen var gift med Jonas Collins datter, så ved familiesammenkomster er resten af familien Drewsen givetvis blevet præsenteret for Bindesbølls visionære planer og stedets muligheder. Og lige så vigtigt - via A.L. Drewsen eller Jonas Collin kom de i direkte kontakt med Bindesbøll.<br />
<br />
På besigtigelsestur<br />
I maj 1843 var J.C. Drewsen og sønnen Christian på rejse til Jylland og lagde (naturligvis) vejen forbi Silkeborg. Få uger senere tog også Michael Drewsen på besigtigelsestur. <br />
De synes alle at have været begejstrede for, hvad de så. For henover efteråret 1843 førte de forhandlinger med Rentekammerets embedsmænd om tilladelse til at etablere sig ved Silkeborg.<br />
<br />
Tilladelsen i hus<br />
Det hele faldt på plads 16. februar 1844. Da fik papirfabrikanterne på Strandmøllen overbragt den kongelige tilladelse til at råde over et grundstykke på den østlige side af Remstrup Å og ret til at udnytte størstedelen af åens vandkraft. <br />
De forpligtede sig til gengæld til at bygge fabrikken og sætte den i drift inden, der var gået to år. Lykkedes det ikke, ville alt være tabt. <br />
De fik enkelte bygninger med i “købet”: blandt andet en vandmølle og et teglværk. <br />
Brødrene Drewsen fik udstedt et såkaldt arvefæsteskøde (det kom dog først i hus 16. juni 1845). Det betød, at de kun skulle betale en årlig afgift for at bruge og benytte stedet. En tidlig form for erhvervs- og egnsudviklingsstøtte kan man vel kalde det.<br />
I en efterfølgende polemik pegede flere industrifolk da også på, at det var alt for favorable vilkår. De mente, at sagen skulle have været “sendt i udbud”. Og det havde de jo nok ret i.<br />
<br />
Afrejse i april<br />
De to Drewsen-brødre handlede derefter hurtigt. Michael Drewsen påtog sig i første omgang opgaven at “udvandre” og etablere den ny fabrik. <br />
Allerede i begyndelsen af april 1844 var han klar til afrejsen og havde samlet omkring 30 håndværkere i sit nærområde. De var alle parate til at rejse med ham til det næsten ukendte og øde Midtjylland. <br />
<br />
Med dampskib til Aarhus<br />
Som noget nyt kan det konstateres, at Michael Drewsen og hans folk sejlede fra København til Aarhus 10. april kl. 6 om morgenen med den supermoderne hjuldamper Iris. Den var indsat på ruten i 1842 og var den eneste, der på den tid sejlede mellem København og Aarhus .<br />
At det er den afgang, Drewsen valgte til sig selv og sine folk, kan ses af en oversigt over “Ankomne fra København” i Aarhus-Stifts-Tidende fra 11. april. Her optræder “Fabrikant Drewsen til Silkeborg” blandt de navngivne passagerer. <br />
<br />
På første klasse<br />
Når han nævnes ved navn, er det, fordi han rejste på første klasse, hvor han har kunnet nyde turen i en velindrettet og opvarmet salon. <br />
Det er ikke til på denne baggrund at afgøre, om hans kone, Amalie Drewsen, og de to børn var med på rejsen. <br />
A. L. Drewsen nævner i sin dagbog, at fru Drewsen havde fortalt ham, at de i de første fjorten dage måtte nøjes “med det hvedebrød, hun havde indkøbt i Nyborg på rejsen til Silkeborg” - så enten er dette en erindringsforskydning eller også kom hun og de to børn til Silkeborg via Fyn.<br />
<br />
Dækspassagerer<br />
Det nævnes også i avisen, at der ombord på Iris befandt sig “en del håndværkssvende”, som må formodes at være Drewsens folk. Deres rejse var dog ikke helt så bekvem. <br />
De var som “dækspassagerer” henvist til at opholde sig udendørs under sejladsen, hvilket sikkert var en kold omgang. Den forudgående afgang fra København var faktisk blevet aflyst, fordi “renden, man havde hugget på Københavns red, var atter blevet fyldt med is”. <br />
<br />
Videre til Silkeborg<br />
Vel ankommet til Aarhus fortsatte de på en strabadserende tur til Silkeborg. Vejmand Peder Hansen erindrer senere om turen: “Vi kom så tidligt til Aarhus, at vi ... kunne få vore sager læsset på vogne og [dagen efter] kørte vi til Silkeborg. Rejsen fra Aarhus til Silkeborg varede en hel dag. Der var jo ingen landeveje. Vi kørte ad sogneveje fra by til by.”<br />
Vogntoget med folkene og al deres habengut må have lignet en gruppe nybyggere på vej til et nyt liv i det vilde vesten, sådan som man ser det på film. <br />
Vi ved ikke, hvordan Michael Drewsen kom til Silkeborg, men han har givetvis hyret vogn og heste og er kommet betydeligt hurtigere og mere behageligt frem.<br />
<br />
Ankomst til Silkeborg<br />
Vejmanden fortsætter: “Vi kørte ind i... [Silkeborg Hovedgård], som så noget tarvelig ud. Hovedbygningen havde tagsten, men de tre andre længer ... var den gang tækket med strå.”<br />
Derefter fik alle folkene besked på at indrette sig: “Den store lade blev indrettet til kaserne for alle håndværkere og arbejdere - tømrerne i et rum, murerne i et andet og håndlangerne i et tredje.” Efter kort tid var også gårdens udlænger indrettet til beboelse for arbejderne og deres familier.<br />
<br />
Omfattende byggearbejder<br />
Ret hurtigt efter ankomsten gik arbejdet med at få rejst bygningerne i gang. Og ganske belejligt rådede Drewsen jo over et lille teglværk. <br />
Det har været besværligt og hårdt arbejde. Der måtte rekrutteres lokale håndlangere til de medrejsende ca. 30 håndværkere, således at man kom op på en arbejdsstyrke på omkring 80. <br />
Der hvor fabriksbygningen skulle opføres var der næsten bundløs mose, så det var nødvendigt med kraftig pilotering - fuldstændig som vi ser det ved dagens byggeri på åens modsatte bred. <br />
Peder Hansen fortæller: “Der blev nedrammet tre rækker bøgepæle under alle ydermure og to rækker under skillerummene. Bøgepælene kom oppe fra Vesterskoven, og skovrider Nyholm sørgede for leveringen af dem.” <br />
<br />
Rejsegilder<br />
I juli 1844 kunne der holdes rejsegilde på fabriksbygningen. Og på Michael Drewsens fødselsdag, 15. oktober, holdt man rejsegilde på den sidste del af byggeriet - bl.a. en smedje og den kanal, der skulle lede vandet ind til fabrikken.<br />
Man havde også fået bygget et hus til fabriksmesteren og en længe med lejligheder til arbejderne og deres familier. Ganske imponerende, må man sige.<br />
<br />
Toldfri papirmaskine<br />
Der skulle også indkøbes og installeres en papirmaskine på den nye fabrik. 18. oktober 1844 indsendte brødrene derfor en ansøgning til Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, der tog sig af rigets finansielle anliggender samt sager vedr. handel, fabriks- og industridrift. <br />
De bad her om tilladelse til toldfrit at importere maskinen med alt nødvendigt tilbehør, fordi de “for at komme i besiddelse af de bedste [maskiner] af ganske ny konstruktion, som ikke førhen har været kendt her i landet,” havde tænkt sig at importere den fra England. <br />
De begrundede ønsket om toldfrihed med, at de jo allerede havde investeret en betydelig kapital i foretagendet, og at dette jo allerede havde bidraget til at vække liv og virksomhed på egnen. De havde nok hørt om, at der nu var nedsat en kommission, der skulle planlægge etableringen af en handelsplads på stedet.<br />
<br />
== Det første ark ==<br />
Brødrene fik den ønskede toldfrihed og i oktober blev det dyrebare maskineri fragtet fra Randers på store pramme op ad Gudenåen. Samtidig kom der “mandskab til at opstille dem,” som Peder Hansen fortæller os. <br />
Dermed var alt på plads og det var virkelig en stor dag, da det store vandhjul kunne sættes i gang, maskinerne begynde at køre og det første ark papir blev spyttet ud i den anden ende.<br />
<br />
== Nybyggerbyen ==<br />
Der gik altså mindre et år, før fabrikken var i drift. På mindre et år var der ansøgt om tilladelse til at opføre en fabrik, udflytningen var planlagt og alt var realiseret.<br />
<br />
Anderledes forholdt det sig med gennemførelsen af den anden del af Bindesbølls planer - anlæggelsen af en handelsplads. <br />
<br />
Det tog betydeligt længere tid, før man kunne tale om en egentlig bymæssig bebyggelse på åens vestre bred. <br />
<br />
Det var også en noget større udfordring. At planlægge, befolke og etablere en ny by med rets- og politimyndighed og en lokal administration - endda i en tid med et gryende folkestyre. <br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 18. januar 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg_-_en_planlagt_bySilkeborg - en planlagt by2024-01-10T13:34:27Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "7. januar 1846, noterer Kong Christian 8. i sin dagbog “Danske Cancelli, om Silkeborg By”. Det kan kun betyde, at det magtfulde regeringskontor har forelagt ham en sag v..."</p>
<hr />
<div>7. januar 1846, noterer Kong Christian 8. i sin dagbog “Danske Cancelli, om Silkeborg By”. Det kan kun betyde, at det magtfulde regeringskontor har forelagt ham en sag vedr. Silkeborg, som må have haft hans interesse.<br />
<br />
Faktisk er det netop den dag, kongen i en “allerhøjeste resolution” bifalder, “at der ved Hovedgården Silkeborg må oprettes en handelsplads”. Så dagen betragtes som Silkeborgs officielle “dåbsdag”. <br />
<br />
Her skal vi undersøge, hvem der så, at stedet indbød til anlæggelse af en by. Og hvad der gik forud for, at byen begyndte at blive bygget op. I efterfølgende artikler går vi i dybden med nybyggerbyens første årtier.<br />
<br />
== Oberst L.F. von Brock ==<br />
Den første, der kan tilskrives æren er L.F. von Brock, der senere blev adjudant for kronprinsregent Frederik (Frederik 6). Da kronprinsen besøgte Randers sidst i 1790’erne pålagde han nemlig Brock at undersøge, hvordan Gudenåen kunne gøres sejlbar for pramme helt op til Silkeborg. <br />
<br />
Brock udarbejdede derefter en plan, der var færdig i 1802. Den kom i grove træk til at danne basis for det oprensningsarbejde, som blev gennemført i 1804 af Silkeborg Hovedgårds ejer, overkrigskommissær H.P. Ingerslev.<br />
<br />
I en omtale af Brock i Randers Avis i 1853, ved hans 79-års fødselsdag, nævnes det, at han allerede dengang (omkring 1800) udtalte sig om “ønskeligheden af en købstad ved Silkeborg.”<br />
<br />
== Godsejer H. M. Hoff ==<br />
Den anden er H.M. Hoff, der var ejer af Silkeborg Hovedgård i perioden 1794-1804. Efter eget udsagn gjorde han en stor indsats for egnens udvikling. Og han nævner i sine erindringer, der udkom i 1810, at det, som alle hans forbedringer drejede sig om, var “at gøre Gudenå prambar og få en lille købstad eller ladeplads dér.” <br />
<br />
== Samme gode idé ==<br />
På samme tidspunkt var der altså to, der gjorde sig de samme tanker. Kan de to have talt sammen? Ja, helt sikkert. Hoff var jo ejer af hovedgården, da Brock lavede sit udredningsarbejde. Så han kunne ikke undgå at opsøge Hoff, og de har da uden tvivl drøftet stedets udviklingsmuligheder.<br />
<br />
Hoffs tanker blev næppe kendt af en større offentlighed, hvorimod Brock, som det videre anføres i Randers Avis, “ofte henledte såvel Frederik 6.s som prins Christian Frederiks [Christian 8.s] opmærksomhed” på sine tanker for Silkeborg.<br />
<br />
== Godsinspektør J.H. Bindesbøll ==<br />
Den næste, der tog tråden op, var J.H. Bindesbøll. Han blev i 1830 udnævnt til kongelig godsinspektør for Jylland, og det var hans opgave at føre tilsyn med de kongelige godser og gårde. Det gjaldt naturligvis også hovedgården i Silkeborg, hvis gods og jord var blevet overtaget af Staten i 1823 efter en tvangsauktion, og som i februar 1840 blev erklæret for kongeligt domæne. Det betød, at det vedvarende skulle være statslig ejendom.<br />
<br />
== Klædefabrikant Bruun ==<br />
Godsinspektøren synes at have puslet længe med sine fremsynede idéer. Allerede i 1835 vides han at have ført forhandlinger med fabrikant Bruun fra Viborgområdet, som ønskede at udnytte vandkraften ved Silkeborg til at drive en klædefabrik. I denne forbindelse var der også tale om at “fremkalde en hel fabrikby”. Disse forhandlinger løb dog ud i sandet, men Bindesbøll synes ufortrødent at have arbejdet videre. <br />
<br />
== Forslag fremsendes ==<br />
I slutningen af marts 1840, kun knap halvanden måned efter at Silkeborg var erklæret domæne og fire måneder efter Christian 8.s tronbestigelse, fandt Bindesbøll det åbenbart belejligt at fremsende sit forslag om “Silkeborgs hensigtsmæssige afbenyttelse til fabriksanlæg, til købstadsanlæg, Gudenåens sejlbargørelse, alt til det omgrænsende oplands fremkomst” til datidens Finansministerium, det mægtige Rentekammer. Heri anførte han desuden, at “en fordel for denne fattige og lidet begunstigede egn er anbringelse af nybyggere på Silkeborg grund, der gaves tilladelse til handel.” <br />
Et epokegørende forslag, der blev startskuddet til etableringen af byen seks år senere.<br />
<br />
== Gode forbindelser ==<br />
Hvad er så forklaringen på, at dette forslag slap gennem bureaukratiets nåleøje? Det er uden tvivl, fordi Bindesbøll havde rigtig gode forbindelser på Slotsholmen. Forud for fremsendelsen havde han ført en indgående korrespondance med sin onkel Jonas Collin, som havde givet ham gode råd og anvisninger. <br />
<br />
Collin var deputeret i Rentekammeret og dermed en af de mest indflydelsesrige embedsmænd i enevældens sidste årtier (hvis navnet lyder bekendt, er det, fordi han tillige var en af H.C. Andersens velyndere).<br />
<br />
Desuden kendte Collin faktisk til Silkeborg. Allerede i sommeren 1835 havde han været forbi på en Jyllandsrejse - i øvrigt sammen med netop nevøen Bindesbøll og svigersønnen A.L. Drewsen (en farbror til Michael og Christian Drewsen).<br />
<br />
== Rejser til København ==<br />
Bindesbøll arbejdede på flere fronter for at fremme sit projekt. Udover brevvekslingen med Jonas Collin, der med datidens postforbindelser krævede både tid og vedholdenhed, opsøgte han også “flere af egnens kyndige og indsigtsfulde mænd” for at høre deres mening om sagen.<br />
<br />
Han synes også at have foretaget flere strabadserende ture til København. Det afsløres i de passagerlister over sejladser mellem Aarhus og Sjælland, som blev offentliggjort i samtidige aviser. Jeg har således fundet Bindesbøll opført både i 1837, 1843 og 1845. <br />
<br />
Vi ved af gode grunde ikke, hvad formålet var med disse rejser, men de fortæller os, at han har haft vigtige ærinder i hovedstaden, der måske ikke kunne klares pr. brev.<br />
<br />
== Kun en drivhusplante ==<br />
Selvom Collin havde blåstemplet projektet, så var “modtagelsen mildest talt lunken, hvis ikke kølig”, som lokalhistorikeren Otto Bisgaard konstaterer. <br />
<br />
I Rentekammeret var de ikke tilhængere af forandringer og nye idéer. Og værre endnu, som Collin noterer i sine erindringer, så havde han i mellemtiden trukket sig tilbage og kunne derfor ikke længere fremme sagen. <br />
<br />
V. Drechsel, Silkeborgs første birkedommer og første lokalhistoriker, beskriver det på denne måde: “Mange af statens højeste embedsmænd havde den tro, at et sådant anlæg kun ville blive en drivhusplante, frembragt ved kunst, der ikke ville få livskraft.”<br />
<br />
Der blev også indhentet udtalelser fra forskellige underordnede myndigheder, som dog alle synes at have været mere eller mindre uinteresserede. <br />
<br />
== Papirfabrik ved Silkeborg ==<br />
Så tiden gik. Alligevel var forslaget i 1842-43 nået så langt, at Rentekammeret bad Generaltoldkammeret og Commerce-Kollegiet (datidens Handelsministerium) om at udtale sig - og her var man faktisk positivt indstillet.<br />
Måske spillede det ind, at papirfabrikanterne på Strandmøllen nu var kommet på banen. De havde i efteråret 1843 forhandlet med Rentekammerets embedsmænd om at etablere en papirfabrik ved Silkeborg. Og i februar 1844 fik de overbragt den kongelige tilladelse til at gøre det.<br />
<br />
== Kongen interesseret ==<br />
Det kan også have givet lidt medvind, at Christian 8.s synes at have haft interesse for sagen - måske havde Brocks tanker faktisk fundet grobund.<br />
Drechsel mener endog, at Bindesbølls forslag “bærer præg af at være udgået fra en samtale med Kongen”. Det har jeg dog ikke kunnet finde belæg for.<br />
Men sikkert er det, at Christian 8. tog stedet i øjesyn i sommeren 1840. Da var han på sin første rejse til Jylland som konge og opholdt sig hele fem dage på hovedgården. Siden vendte han tilbage i 1845, men da var planlægningen af byanlægget allerede i god gænge og papirfabrikken i fuld drift. <br />
<br />
== Silkeborg-kommissionen ==<br />
5. juli 1844 var der endelig kommet så meget skred i sagen, at der blev nedsat en kommission. Den skulle udarbejde et “forslag til de betingelser, under hvilke et købstadsanlæg ved Silkeborg i Jylland kunne være at tillade og til reguleringen af dette anliggende.” <br />
<br />
Og 17. september udpegedes medlemmer: M. Lange fra Danske Cancelli, G. Garlieb fra Generaltoldkammeret og Commerce-Kollegiet og I.J. Unsgaard fra Rentekammeret.<br />
<br />
For de tre topembedsmænd var det blot endnu et ulønnet bierhverv. De havde kun få midler til dækning af f.eks. rejseudgifter. Derfor foregik det meste af arbejdet i København. De havde dog god hjælp af den lokale godsforvalter.<br />
<br />
== Kommissionen i Silkeborg ==<br />
Flere af landets aviser bragte i midten af august 1845 en notits om, at de tre embedsmænd 4. og 5. august havde holdt en “kommissionssamling på Silkeborg i overværelse af samtlige lokal-autoriteter” for at drøfte planerne med dem. Og at “så vidt vides, er det allerede bragt dertil, at det snart kunne ventes hans majestæt forelagt.” Se det var jo en god nyhed. <br />
<br />
== Alt hvad der kunne krybe og gå ==<br />
De nævnte “lokal-autoriteter” var næsten alt, hvad der kunne krybe og gå af embedsmænd i et meget stort område øst, vest og syd for Silkeborg: amtmanden for Skanderborg Amt, distriktsprovsten og hele fire herredsfogeder (dommere). Desuden var også Michael Drewsen “efter opfordring tilstede i forsamlingen”. <br />
<br />
Godsinspektør Bindesbøll var inviteret, men meldte mærkeligt nok forfald. <br />
<br />
Da kommissionens medlemmer var tilbage i hovedstaden, gik det hele pludselig meget hurtigt. For allerede 2. september kunne de fremsende deres betænkning til Danske Kancelli.<br />
<br />
== Betænkningen ==<br />
I betænkningen anføres det, at “etablissementet ville erholde et naturligt opland med en befolkning af ca. 24.000 mennesker.” Og at det ville gavne landbrugernes muligheder for at afsætte deres produkter. <br />
<br />
Desuden pegede man på, at når “Gudenåen var sejlbar til begge sider, kunne man forvente en indre kommunikation til vands imellem Skanderborg og Randers… og Kattegat.” Endelig ville den påtænkte hovedlandevej mellem Aarhus og Ringkøbing, der skulle føres forbi Silkeborg, skabe forbindelse mellem Jyllands øst- og vestkyst. <br />
<br />
== En mindre handelsplads ==<br />
Kommissionen var dog forsigtig. Den mente, at det var “for betænkeligt, straks at organisere pladsen som egentlig købstad”, så den foreslog en mindre handelsplads - altså en status mellem “land” og “købstad”.<br />
<br />
Nybyggerne skulle ikke uden videre kunne flytte til den nye by. Man ønskede “dygtige og nogenlunde vederhæftige folk”. Så “adgangen til at nedsætte sig” skulle “være underkastet visse begrænsninger”. <br />
Kommissionen forestillede sig altså et bevillingssystem. Så kun dem der fremsendte en ansøgning og blev godkendt, kunne bosætte sig.<br />
<br />
== To udkast til en byplan ==<br />
Major i ingeniørkorpset, von Schlegel, deltog også på “undersøgelsesrejsen”. Hans opgave var at lave et udkast til en byplan. Så i samråd med ham besluttede man, at området vest for hovedgården, kaldet “Vestermarken ville være bedst skikket til anlægget.”<br />
<br />
I kommissionens arkiv findes et udkast til en plan for et ganske stort byanlæg med omkring 200 nybyggergrunde i et meget stramt gadesystem. Det er ikke til at sige, om dette er lavet - før, under eller efter rejsen. <br />
Det står dog i skarp kontrast til den mere beskedne plan, som man endte ud med. Her var der som udgangspunkt kun afsat plads til “ca. 30 større eller mindre byggepladser” placeret omkring Torvet, hvor der også var reserveret plads til kirke og rådhus. Desuden ses en toldbod og ladeplads ved søbredden. Endelig fandt man det “ønskeligt, at den nye hovedlandevej kunne gives en sådan retning, at den tillige kunde tjene til hovedgade” (Vestergade).<br />
<br />
== Kongelig bestemmelse ==<br />
Tre uger senere kunne Danske Kancelli sende sin betænkning videre til Rentekammeret, der havde sin indstilling klar til kongen klar 25. november. <br />
<br />
Så fem måneder efter arbejdsmødet i Silkeborg fik Christian 8. forelagt forslaget - og bifaldt det. Nu var det ikke længere et forslag eller et projekt. Nu var det en kongelig bestemmelse. Nu skulle der anlægges en handelsplads ved Silkeborg. Dermed kunne byens unikke historie som “nybyggerby” tage sin begyndelse. At det blev til en livskraftig by - ikke bare en drivhusplante - ser vi nærmere på i den kommende tid.<br />
<br />
== Nybyggerbyen Silkeborg ==<br />
Både da Silkeborg blev planlagt og da bydannelsen efterfølgende blev etableret og befolket, var processen forankret i København. Den blev forestået af en kongeligt udpeget kommission, der fungerede i perioden fra juli 1844 til maj 1852.<br />
<br />
Efter at kongen havde underskrevet ”den allerhøjeste resolution” 7. januar 1846, skulle beslutningen føres ud i livet. Der skulle med andre ord anlægges og opbygges en levedygtig by med bosættere i det rette blandingsforhold med hensyn til handel og erhverv. <br />
<br />
Perioden kaldes også Silkeborgs pionertid: tiden frem til, at kommissionen slap sit tag i udviklingen. <br />
<br />
== Kommissionen arbejder ==<br />
I løbet af det første års tid holdt de tre højtplacerede medlemmer tolv møder. Kun én gang drog de til selve åstedet. Det skyldtes sikkert, at alle havde meget andet se til og at arbejdet var ulønnet. Desuden var der reelt ikke afsat midler til dækning af øvrige udgifter. <br />
<br />
Senere klarede de sig med en effektiv sagsbehandling. Det betød, at sagerne blot cirkulerede mellem medlemmerne, som så nedskrev deres kommentarer. Der var dog bevilget hjælp i form af en sekretær og en skriver.<br />
<br />
== “Politi-inspecteur” ==<br />
I 1847 blev det nødvendigt, at flere opgaver kunne løses lokalt. Man oprettede derfor et embede for en “politi-inspecteur”, der skulle fungere som forvalter på godset og som lokalmyndighed med politimæssige beføjelser. I juni 1848 blev titlen ændret til “post-expeditør”, men stillingen rummede de samme opgaver. <br />
<br />
Embedet blev nedlagt i 1854, da Silkeborg Birk blev oprettet og den kongeligt udnævnte birkedommer, politimester og senere borgmester tog over.<br />
<br />
== Både fest og ballade ==<br />
Især politimyndigheden krævede sikkert sin mand. Folketællingen fra 1850 viser, at det især var yngre mennesker, der bosatte sig på handelspladsen. Af de omkring 240 personer, der boede her (papirfabrikken og andre dele af området ikke medregnet) var gennemsnitsalderen 21,5 år. 74 var under konfirmationsalderen, og kun 27 var 40 år eller derover. Faktisk var der kun syv beboere, der var over 50 år gamle. Altså en meget atypisk befolkningssammensætning. Men forklarlig og forståelig.<br />
<br />
I 1848 måtte der ligefrem opføres en lille arrest med en enkelt celle. Der blev også ansat en vægter, ligesom et par beboere blev forsynet med politiskilt. Dermed var der mulighed for assistance til ”inspecteuren”. Så der har sikkert været både fest og ballade i den lille by i de år. <br />
<br />
== Kommissionens mand på pladsen ==<br />
Forvalteren var jo også kommissionens mand på pladsen og fungerede som forbindelsesled mellem lokale og centrale interesser. Af og til ligefrem som nybyggernes talerør. Kommissionen udbad sig ofte hans mening og de fulgte som regel hans råd. <br />
<br />
Der må altså have været en livlig korrespondance på tværs af landet. Og det kan da kun aftvinge respekt, at projektet lykkedes, arbejdsvilkårene taget i betragtning. Det var før, der var ordentlig post- og vejforbindelse, og jo ikke telegraf endsige telefon. <br />
<br />
== En by befolkes ==<br />
Silkeborg fik fra starten ikke status af købstad - det skete først 1.1.1900. Det var nok også at spænde buen for hårdt. Så stedet fik betegnelsen “handelsplads” - altså et sted mellem “land og købstad”. <br />
Det betød, at alle erhverv - handel og håndværk, “som ellers i almindelighed er købstæderne forbeholdt” måtte udøves her. Der var dog ikke tale om fri næring. Frem til kommissionens nedlæggelse skulle alle, der ønskede at slå sig ned på pladsen, ansøge om bevilling til at drive deres erhverv. Og det var et krav, at de bosatte sig der.<br />
<br />
Kommissionen havde dermed hånd i hanke med udviklingen og kunne sammensætte befolkningen ud fra, hvilke typer af håndværk eller handelsvirksomheder, der skønnedes at være behov for. <br />
<br />
Tanken var at få en god stamme af nybyggere, som havde en rimelig chance for at klare sig på de givne vilkår. Der var brug for murere, tømrere, købmænd og mange andre, men i et passende forhold. Desuden så man på ansøgernes økonomiske formåen, såvel som på deres ry og rygte.<br />
<br />
== Relativ stor interesse ==<br />
Man kunne måske tro, at det ikke var muligt at trække (de rette) folk til dette afsides sted midt i Jylland. Men det var ikke tilfældet. Planerne og virkeliggørelsen fik en del omtale i dagblade i både Jylland og Hovedstaden. Og så var der jo rygtebørsen. <br />
<br />
Så der var relativ stor interesse for at etablere sig på handelspladsen. Hvem ved? Måske var det et overskueligt alternativ for de forsigtige at blive nybygger i Silkeborg frem for at drage til det rigtige “vilde vesten” i Amerika.<br />
<br />
== Nøje regulering == <br />
Det kunne kræve en vis udholdenhed at komme gennem nåleøjet og blive nybygger. Ofte måtte de håbefulde fremsende mere end én ansøgning til kommissionen. <br />
<br />
I løbet af dens knap 8-årige funktionsperiode behandledes 325 personsager (af i alt 464 sager), hvoraf de 202 var vedr. bevillinger. I alt 84 personer fik tildelt næringsbevilling. 15 af dem valgte ikke at bruge den, mens resten nedsatte sig og begyndte at opbygge deres virksomhed og nye livsgrundlag.<br />
<br />
Kommissionen regulerede nøje omfanget og arten af de forskellige erhverv. De mere specielle fik kun en bevilling, og den blev oftest udstedt til én, der allerede var på pladsen. Derved fik betrængte familier mulighed for supplerende indtægter.<br />
<br />
== Tildelte bevillinger == <br />
Gennem de tildelte bevillinger får vi et ganske godt billede af, hvad der var brug for i en opvoksende by på det tidspunkt.<br />
<br />
Der var allerede bevillingsansøgninger i 1844 og i realiteten blev der givet ni bevillinger i 1845 - altså før resolutionen blev udstedt. Den første gik til en murermester, der var ankommet med Drewsen i 1844. Desuden fik en ansøger tilladelse til at drive gæstgiveri, spækhøkeri (viktualiehandel) og garveri, ligesom følgende professioner blev repræsenteret: maler, skrædder, urmager, farver og trykker.<br />
I 1846 blev der givet bevillinger til: to tømrere, en snedker, tre købmænd, de to typer mindre købmænd: en høker og en urtekræmmer, en værtshusholder, en brændevinsbrænder og en brygger.<br />
<br />
I 1847 kom så træskohåndværk og -handel til, samt to modepynthandlere, en bødker, en buntmager, en rebslager, en smed, en mel- og grynhandler og sågar en boghandel (tildelt en købmand). Og minsandten et forlystelsessted på Odden med udskænkning. <br />
<br />
I 1848-50 var de nye erhverv: sadelmager, spisevært, fragtmand, prammand, lysestøber, glarmester, bomuldsvæver, blikkenslager, gørtler og metalstøber. <br />
<br />
De nytilkomne i 1851 var: slagter, guld- og sølvsmed, pottemager, konditor, hjulmand, vognmager og endelig et møbelmagasin.<br />
<br />
Det sidste år i funktion nåede kommissionen ikke at behandle alle foreliggende ansøgninger. Det gjaldt bl.a. fire urmagere, som nok alle ville have fået afslag, fordi der allerede var en med deres profession på pladsen. Til gengæld fik byen endnu et erhverv, nemlig en drejer.<br />
<br />
== Købmænd == <br />
Et af formålene med at oprette en handelsplads var at give egnens bønder lettere adgang til at afsætte deres produkter. Derfor lagde man vægt på, at “bevillinger forundes solide og dygtige handelsmænd”. Nogle for hvem projektet kunne lykkes. Men det var en svær øvelse. Især så længe de påtænkte vejanlæg ikke var gennemført og forholdene for pramfarten på Gudenåen ikke forbedret.<br />
<br />
Så der blev faktisk givet flere bevillinger til købmandshandel, end de fem der i 1852 havde udnyttet deres. <br />
<br />
== Håndværkere ==<br />
Det tillokkende for en håndværker var udsigten til at kunne få en god virksomhed op at køre på statsregulerede konkurrencevilkår. Det samme gjorde sig selvfølgelig også gældende for de mange handlende. Kravene var duelighed og at deres økonomiske formåen var, så “de ikke letteligen er udsatte for at falde det offentlige til byrde.” <br />
<br />
Man havde som udgangspunkt håbet på, at det var håndværksmestre, der ville søge til Silkeborg. Det viste sig dog, at det især var svende og faktisk også “ufaglærte med en udvist duelighed”, der tog chancen. De har nok øjnet en god chance for at få foden under eget bord uden om købstædernes snærende laugssystem. At komme et par trin op på samfundsstigen.<br />
<br />
== 49 afslag ==<br />
Selvom en ansøger viste sig at være fuldt kvalificeret til at opnå bevilling, kunne han godt blive afvist. Hele 49 fik afslag på deres ansøgning.<br />
<br />
Dels fordi man henholdt sig til bestemmelsen om “at der ikke udfærdiges flere [bevillinger] end egnens og pladsens tarv udfordrer.” Dels for at undgå de mere specielle erhverv, som man skønnede ikke kunne overleve.<br />
<br />
Så det var måske ikke helt urimeligt i de svære år under Treårskrigen (1848-50), at man gav afslag til syv værtshusholdere og to “te- og kaffeskænkere”.<br />
<br />
== Byens huse ==<br />
Når en ansøger havde fået bevilling til at drive sit erhverv og bosætte sig på pladsen, var det tid til at anmode om en byggeplads. Derefter skulle hans bygningstegninger godkendes. Det foregik hos den stedlige bygningskommission, som bestod af tre af byens bedste mænd: papirfabrikant Michael Drewsen, købmand Nerger og godsforvalteren.<br />
<br />
En nybygger forpligtede sig til inden for et år efter, at han havde fået sin bevilling, at have påbegyndt opførelsen af sit hus. Til gengæld fik han en gratis byggegrund, fem års fritagelse for skatter og afgifter (regnet fra 7. januar 1846) samt fri overdragelsesret. For at forhindre grundspekulation var det i begyndelsen ikke tilladt at opføre byggeri med henblik på udlejning. <br />
<br />
== Anstændigt og hyggeligt ==<br />
Kommissionen forsøgte allerede i resolutionen at sikre, at byen fik et bymæssigt præg. Ja selv kongen havde ytret, “at der burde sørges for at bygningerne erholdt et anstændigt og hyggeligt udvortes.”<br />
Så udover et grundmuret, teglhængt hus med facade til gaden skulle “den del af grunden, der ikke indtages af de respektive bygninger … indhegnes med forsvarligt, malet stakit eller plankeværk.”<br />
<br />
Det tyder på, at man for enhver pris ønskede at undgå de ”vilde vest-tilstande” med sammenflikkede bygninger af træ, som man formodentlig kendte til fra beretninger fra Amerika.<br />
<br />
== Byen vokser == <br />
Nybyggerne kunne selv vælge deres byggegrund blandt dem, der var ledige. De store grunde blev dog forbeholdt købmænd og gæstgivere.<br />
<br />
I pionertidens først år foregik byggeriet på Torvet og i Østergade. I 1848-50 begyndte man at bygge langs Themgaden (Søndergade) og ud ad Vestergade. <br />
<br />
I årene 1851-53 var der stor byggeaktivitet på Søndergade og Vestergade, men også på byens nye gade, Nygade.<br />
<br />
Så byen voksede med flere lige gader og små lave huse ud fra den oprindelige byplan, som viste sig at være godt tænkt og ganske robust. <br />
<br />
== Et øjebliksbillede ==<br />
Vi har et øjebliksbillede af byen fra sommeren 1850, hvor A. L. Drewsen under et besøg hos nevøen, Michael Drewsen, noterer i sin dagbog: “Da jeg sidste gang var her [i 1844] var byen endnu ikke til, men kun en bar, sandet mark. Nu er der 25 til 30 huse, der alle er grundmurede og ser solide ud. Og der bygges rask nye.” <br />
<br />
Handelspladsens udvikling var nu ved at gå fra pionertid til en fase med fokus på etablering af den lokale infrastruktur. Det skal vi se nærmere på i en kommende artikel.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv.<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 7. januar og 13. februar 2021.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg-egnen_som_malerne_s%C3%A5_denSilkeborg-egnen som malerne så den2024-01-10T13:22:43Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>== Vild og storladen natur ==<br />
Det danske landskab blev et centralt motiv for guldalderens malere - en periode som tidsfæstes til 1800-tallets første halvdel. Så de begyndte at søge ud i naturen for at gengive dens storhed. Mange kom ikke længere end til at skildre sjællandske landskaber. Derfor var de store jyske vidder længe helt ukendt land. <br />
<br />
Henimod slutningen af 1830’erne opdagede enkelte malere, at på Silkeborgegnen gav det øde, storslåede landskab med skov, hede og spredte søer og vandløb dem rig mulighed at opleve og gengive, hvad enhver romantiker drømte om - den overvældende og uspolerede natur i kontrast til byens tummel.<br />
<br />
Gennem disse maleres værker får vi et rigtig godt indtryk af, hvordan landskabet så ud. Selvom vi selvfølgelig skal kalkulere med en vis kunstnerisk frihed – der måske gør landskabet lidt mere romantisk og lidt mere dramatisk.<br />
<br />
== Folkefester på Himmelbjerget ==<br />
Som omtalt i den foregående artikel havde St. St. Blicher stor betydning for opdagelsen af Jylland og Silkeborgegnen. Allerede i 1833 havde han i novellen ”Himmelbjerget” haft svært ved at finde de rette ord til at beskrive det imponerende landskab. Han gav da også op og opfordrede alle til selv at tage det mageløse område i øjesyn.<br />
<br />
Han blev ved med at kredse omkring Himmelbjerget og i 1839 samlede han 5-600 mennesker til sin første Himmelbjergfest. Denne patriotisk-politiske folkefest blev en stor succes, der blev gentaget de følgende fem år. Ved den sidste fest i 1844 samledes 6-7000 mennesker på toppen af, hvad der endnu betragtedes som Danmarks højeste “bjerg”.<br />
<br />
== En maler til Himmelbjergfest ==<br />
At det lykkedes så mange at nå frem til festerne kan kun aftvinge respekt – der var jo endnu ikke ordentlige veje endsige jernbaneforbindelse. <br />
<br />
Aarhus Stifts-Tidende nævner i sin omtale af begivenheden (som synes skrevet af Blicher selv), at der ved denne første Himmelbjergfest var en maler blandt deltagerne, som ”opholder sig i denne romantiske egn, for at give os de herlige udsigter på det magiske lærred.” <br />
<br />
Det afsløres ikke, hvem denne maler var, men alt tyder på, at det var landskabsmaleren Dankvart Dreyer, der allerede året før i 1838 havde arbejdet på egnen omkring Himmelbjerget. <br />
<br />
Der synes altså at være en forbindelse mellem den store digter og den første maler på egnen. Måske tog Dankvart Dreyer ligefrem Blichers udfordring op og rejste af sted for at opleve den forunderlige egn på egen hånd. <br />
<br />
== Dankvart Dreyer ==<br />
Dankvart Dreyer var altså den første maler, der kom til Silkeborgegnen. Og han vendte tilbage både i 1839, i 1841 og sandsynligvis også i 1843.<br />
<br />
I hans gengivelser af de uberørte landskaber fornemmer man klart, at han set og oplevet det landskab, han gengiver i sine vidunderlige stemningsbilleder med en usædvanlig intensitet. Flere af dem peger helt klart frem mod den senere impressionistiske fortolkning af det sete.<br />
<br />
Dankvart Dreyer havde taget rideundervisning, så det er ikke utænkeligt, at han kom rundt til hest - hvilket måske er grunden til, at han formåede at finde og indfange så fine udsigter over egnens vidtstrakte lyngklædte bakker.<br />
<br />
Ofte finder vi fra hans hånd mindre olieskitser, der sikkert har fungeret som en slags noter til vinterens arbejde i større skala og til videre bearbejdning. Et motiv som “Forbæk Bro ved Almindsø” har jeg således fundet i fire forskellige udgaver.<br />
<br />
== Flere kom til == <br />
Men han blev ikke ved med at have de overdådige motiver for sig selv. Flere malere kom til. Og de blev også betaget af det underskønne landskab, der mødte dem.<br />
<br />
Efter de strabadserende udflugter til den fjerne provins vendte de hjem til hovedstaden med deres skitser og skabte derefter en kunst, ofte i meget stor skala, der vandt plads i den nationale kultur.<br />
<br />
== Louis Gurlitt ==<br />
En maler, der vovede sig til den storslåede og fremmedartede Silkeborgegn, var holsteneren Louis Gurlitt, der kom hertil i august 1840.<br />
<br />
Undervejs havde han mødt det nye kongepar i Fredericia. De var på en omfattende rundrejse i riget - faktisk var de på vej til Silkeborg. Kongen, Christian 8., inviterede straks sin gode bekendte, Gurlitt, til at tage ophold på Silkeborg Hovedgård, når de og deres følge var rejst videre.<br />
<br />
== Møllerens hus ==<br />
Vel ankommet til Silkeborg lod han sig straks indfange af stedets uskyld og inderlige ro. Han fandt et motiv i møllerens hus ved den idylliske vandmølle, der synes at ligge isoleret i et storslået landskab. Han er altså bare gået det korte stykke vej fra Hovedgården og over broerne ved Remstrup Å for at finde det, han søgte. Maleriet fik den lidt misvisende titel “En egn ved Silkeborg”.<br />
<br />
== Himmelbjerget == <br />
Under dette besøg fik han også lavet et stort naturstudie, sådan som man kunne forvente med det udgangspunkt. Det fik titlen ”Parti af egnen ved Silkeborg i nærheden af Himmelbjerget”. Og her fik den ikke for lidt. Med udpræget varme farver, som han ofte benyttede sig af, gengiver Gurlitt storslåede vidder med et uforanderligt hedelandskab og langt ude i horisonten en sø.<br />
<br />
== Udstillet på Charlottenborg ==<br />
Begge malerier fra sommerens ophold i Silkeborg blev vist på Charlottenborg-udstillingen i 1841 og vakte en del opsigt blandt publikum. Det blev blandt andet bemærket, at ”den hele poesi i maleriet er en fuldstændig malerisk udtalelse af lyriker St. St. Blichers jyske noveller”.<br />
<br />
Faktisk blev de så stort et samtaleemne i København, at kunstneren måtte indføre faste besøgsdage for de mange, der ønskede at besøge ham i atelieret. <br />
<br />
== Plads til en taterfamilie ==<br />
Gurlitt vendte tilbage året efter og lavede endnu en fantastisk naturskildring, som også vakte anmeldernes uforbeholdne begejstring. Det er næsten samme motiv, som året før. Det vil sige en mageløs gengivelse af landskabet mod Himmelbjerget - en næsten poetisk, uendelig natur. Fuldstændig som jeg forestiller mig, det ville se ud, hvis vi kunne lave en tidsrejse tilbage til begyndelsen af 1840’erne.<br />
<br />
Alligevel har Gurlitt fundet det nødvendigt at indføje et romantisk element, som han næppe selv har set, mens han sad og lavede sin skitse. Helt i tidens ånd gør han plads til en taterfamilie, ligesom for at understrege det eksotiske, det ukendte og oprindelige ved stedet.<br />
<br />
Myten om taterne som en slags hedens urbefolkning blev skabt af forfattere som St. St. Blicher og Carit Etlar. De skildrede disse omstrejfergrupper meget fantasifuldt og helt uhistorisk i noveller og romaner.<br />
<br />
== Nordskoven med Brassø ==<br />
Vi er ikke helt færdige med Gurlitt. Han lavede endnu et maleri under sine besøg her - “Egnen ved Silkeborg”. Det er dog omgærdet af lidt mystik. Vi kender hverken årstallet eller originalen. Til gengæld blev det litograferet i 1856 og benyttet i det store værk “Danmark”. Så vi har en fornemmelse af også dette overvældende landskabsmaleri. <br />
<br />
Her er motivet hentet i Nordskoven med Brassø og Nåege i baggrunden, hvilket giver et fantastisk indtryk af det uendelige, storslåede, vildsomme landskab, sådan som maleren oplevede det.<br />
Det skal lige afslutningsvis nævnes, at Gurlitt deltog sammen med 3-4000 andre i den tredje Himmelbjergfest i 1841, nu hvor han alligevel var på egnen for at finde de karakteristiske motiver.<br />
<br />
== Parti ved Silkeborg ==<br />
En anden af dem, der også blev lokket til egnen, var Gurlitts landsmand, J.H. Carmiencke. Han malede det forunderlige ”Parti ved Silkeborg” med den fabelagtige udsigt fra Fruens Bænk over Kalgårdsvig.<br />
<br />
Ude i horisonten aner man nu den helt nye papirfabrik - midt i og omgivet af naturen i et næsten uendeligt landskab. I forgrunden ser vi den blandede bevoksning med gamle bøgetræer på Odden og en smal bræmme af træer og buske på en åben lyngslette.<br />
<br />
Forandringerne var altså på vej ... det romantiske, vilde landskab var ved at blive kultiveret og nyttiggjort. <br />
<br />
== Ikke koloni eller gruppering ==<br />
Af andre mere eller mindre kendte landskabsmalere, der tidligt lagde vejen forbi Silkeborgegnen, kan nævnes H.C. From (i 1844), A.W. Boesen (i 1845), Godtfred Rump (i 1848 og 1851) og Frederik Vermehren (i 1850 og 1854).<br />
<br />
At det, når det kommer til stykket, alligevel var så forholdsvis få malere, der formåede at komme til Silkeborgegnen i perioden omkring byens etablering, skyldes nok netop det faktum, at der ikke var en by eller en egentlig herregård, hvor de kunne få ophold. Og at rejsen hertil var meget besværlig. Det viser sig da også, at Dankvart Dreyer havde bekendte på egnen, som han kunne indlogere sig hos, og Louis Gurlitt var jo kongens gæst på Silkeborg Hovedgård.<br />
<br />
Heller ikke senere blev der tale om en egentlig koloni af bosatte malere, som vi kender det andre steder. Ej heller om en gruppering som Fynbomalerne. Det var naturen og de store naturscenerier, man lod sig inspirere af her på egnen. Det var hovedattraktionen.<br />
<br />
== Vilhelm Kyhn ==<br />
Vi skal til slut lige nævne en af dem, der allerflittigst besøgte egnen og blev en af dens store skildrere, nemlig Vilhelm Kyhn. Han kom til området første gang i 1845 og i perioden 1872-1901 var han fast sommergæst på kroen i Ry. Da mange af hans elever og venner tog med ham på sommerophold, kan man måske tale om en “sommerkoloni” af malere i Ry - men det er langt senere, end den her omtalte periode.<br />
<br />
== Familien Drewsen ==<br />
Endelig skal vi lige have med, at opdagelsen og udforskningen af egnens naturskønhed er tæt forbundet med familien Drewsen, der kom til Silkeborg i 1844 for at anlægge en papirfabrik.<br />
<br />
Det kan således have været via familiens store bekendtskabskreds i København og takket være deres berømmede gæstfrihed, at ganske mange kunstnere og kulturpersonligheder kom til Silkeborg og oplevede området ved selvsyn.<br />
<br />
Deres frembringelser blev derefter udstillet for et måbende københavnsk publikum, hvilket var med til at gøre området både interessant og kendt.<br />
<br />
I samme periode besluttede myndighederne i København, at der skulle anlægges en handelsplads på stedet - et stort planlægningsarbejde som blev sat i gang på baggrund af kongelige resolutioner udstedt i december 1845 og januar 1846.<br />
<br />
Af Lis Thavlov Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 19. december 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg-egnen_som_malerne_s%C3%A5_denSilkeborg-egnen som malerne så den2024-01-10T13:18:15Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>== Vild og storladen natur ==<br />
Det danske landskab blev et centralt motiv for guldalderens malere - en periode som tidsfæstes til 1800-tallets første halvdel. Så de begyndte at søge ud i naturen for at gengive dens storhed. Mange kom ikke længere end til at skildre sjællandske landskaber. Derfor var de store jyske vidder længe helt ukendt land. <br />
<br />
Henimod slutningen af 1830’erne opdagede enkelte malere, at på Silkeborgegnen gav det øde, storslåede landskab med skov, hede og spredte søer og vandløb dem rig mulighed at opleve og gengive, hvad enhver romantiker drømte om - den overvældende og uspolerede natur i kontrast til byens tummel.<br />
<br />
Gennem disse maleres værker får vi et rigtig godt indtryk af, hvordan landskabet så ud. Selvom vi selvfølgelig skal kalkulere med en vis kunstnerisk frihed – der måske gør landskabet lidt mere romantisk og lidt mere dramatisk.<br />
<br />
== Folkefester på Himmelbjerget ==<br />
Som omtalt i den foregående artikel havde St. St. Blicher stor betydning for opdagelsen af Jylland og Silkeborgegnen. Allerede i 1833 havde han i novellen ”Himmelbjerget” haft svært ved at finde de rette ord til at beskrive det imponerende landskab. Han gav da også op og opfordrede alle til selv at tage det mageløse område i øjesyn.<br />
<br />
Han blev ved med at kredse omkring Himmelbjerget og i 1839 samlede han 5-600 mennesker til sin første Himmelbjergfest. Denne patriotisk-politiske folkefest blev en stor succes, der blev gentaget de følgende fem år. Ved den sidste fest i 1844 samledes 6-7000 mennesker på toppen af, hvad der endnu betragtedes som Danmarks højeste “bjerg”.<br />
<br />
== En maler til Himmelbjergfest ==<br />
At det lykkedes så mange at nå frem til festerne kan kun aftvinge respekt – der var jo endnu ikke ordentlige veje endsige jernbaneforbindelse. <br />
<br />
Aarhus Stifts-Tidende nævner i sin omtale af begivenheden (som synes skrevet af Blicher selv), at der ved denne første Himmelbjergfest var en maler blandt deltagerne, som ”opholder sig i denne romantiske egn, for at give os de herlige udsigter på det magiske lærred.” <br />
<br />
Det afsløres ikke, hvem denne maler var, men alt tyder på, at det var landskabsmaleren Dankvart Dreyer, der allerede året før i 1838 havde arbejdet på egnen omkring Himmelbjerget. <br />
<br />
Der synes altså at være en forbindelse mellem den store digter og den første maler på egnen. Måske tog Dankvart Dreyer ligefrem Blichers udfordring op og rejste af sted for at opleve den forunderlige egn på egen hånd. <br />
<br />
== Dankvart Dreyer ==<br />
Dankvart Dreyer var altså den første maler, der kom til Silkeborgegnen. Og han vendte tilbage både i 1839, i 1841 og sandsynligvis også i 1843.<br />
<br />
I hans gengivelser af de uberørte landskaber fornemmer man klart, at han set og oplevet det landskab, han gengiver i sine vidunderlige stemningsbilleder med en usædvanlig intensitet. Flere af dem peger helt klart frem mod den senere impressionistiske fortolkning af det sete.<br />
<br />
Dankvart Dreyer havde taget rideundervisning, så det er ikke utænkeligt, at han kom rundt til hest - hvilket måske er grunden til, at han formåede at finde og indfange så fine udsigter over egnens vidtstrakte lyngklædte bakker.<br />
<br />
Ofte finder vi fra hans hånd mindre olieskitser, der sikkert har fungeret som en slags noter til vinterens arbejde i større skala og til videre bearbejdning. Et motiv som “Forbæk Bro ved Almindsø” har jeg således fundet i fire forskellige udgaver.<br />
<br />
== Flere kom til == <br />
Men han blev ikke ved med at have de overdådige motiver for sig selv. Flere malere kom til. Og de blev også betaget af det underskønne landskab, der mødte dem.<br />
<br />
Efter de strabadserende udflugter til den fjerne provins vendte de hjem til hovedstaden med deres skitser og skabte derefter en kunst, ofte i meget stor skala, der vandt plads i den nationale kultur.<br />
<br />
== Louis Gurlitt ==<br />
En maler, der vovede sig til den storslåede og fremmedartede Silkeborgegn, var holsteneren Louis Gurlitt, der kom hertil i august 1840.<br />
<br />
Undervejs havde han mødt det nye kongepar i Fredericia. De var på en omfattende rundrejse i riget - faktisk var de på vej til Silkeborg. Kongen, Christian 8., inviterede straks sin gode bekendte, Gurlitt, til at tage ophold på Silkeborg Hovedgård, når de og deres følge var rejst videre.<br />
<br />
== Møllerens hus<br />
==<br />
Vel ankommet til Silkeborg lod han sig straks indfange af stedets uskyld og inderlige ro. Han fandt et motiv i møllerens hus ved den idylliske vandmølle, der synes at ligge isoleret i et storslået landskab. Han er altså bare gået det korte stykke vej fra Hovedgården og over broerne ved Remstrup Å for at finde det, han søgte. Maleriet fik den lidt misvisende titel “En egn ved Silkeborg”.<br />
<br />
== Himmelbjerget == <br />
Under dette besøg fik han også lavet et stort naturstudie, sådan som man kunne forvente med det udgangspunkt. Det fik titlen ”Parti af egnen ved Silkeborg i nærheden af Himmelbjerget”. Og her fik den ikke for lidt. Med udpræget varme farver, som han ofte benyttede sig af, gengiver Gurlitt storslåede vidder med et uforanderligt hedelandskab og langt ude i horisonten en sø.<br />
<br />
== Udstillet på Charlottenborg ==<br />
Begge malerier fra sommerens ophold i Silkeborg blev vist på Charlottenborg-udstillingen i 1841 og vakte en del opsigt blandt publikum. Det blev blandt andet bemærket, at ”den hele poesi i maleriet er en fuldstændig malerisk udtalelse af lyriker St. St. Blichers jyske noveller”.<br />
<br />
Faktisk blev de så stort et samtaleemne i København, at kunstneren måtte indføre faste besøgsdage for de mange, der ønskede at besøge ham i atelieret. <br />
<br />
== Plads til en taterfamilie ==<br />
Gurlitt vendte tilbage året efter og lavede endnu en fantastisk naturskildring, som også vakte anmeldernes uforbeholdne begejstring. Det er næsten samme motiv, som året før. Det vil sige en mageløs gengivelse af landskabet mod Himmelbjerget - en næsten poetisk, uendelig natur. Fuldstændig som jeg forestiller mig, det ville se ud, hvis vi kunne lave en tidsrejse tilbage til begyndelsen af 1840’erne.<br />
<br />
Alligevel har Gurlitt fundet det nødvendigt at indføje et romantisk element, som han næppe selv har set, mens han sad og lavede sin skitse. Helt i tidens ånd gør han plads til en taterfamilie, ligesom for at understrege det eksotiske, det ukendte og oprindelige ved stedet.<br />
<br />
Myten om taterne som en slags hedens urbefolkning blev skabt af forfattere som St. St. Blicher og Carit Etlar. De skildrede disse omstrejfergrupper meget fantasifuldt og helt uhistorisk i noveller og romaner.<br />
<br />
== Nordskoven med Brassø ==<br />
Vi er ikke helt færdige med Gurlitt. Han lavede endnu et maleri under sine besøg her - “Egnen ved Silkeborg”. Det er dog omgærdet af lidt mystik. Vi kender hverken årstallet eller originalen. Til gengæld blev det litograferet i 1856 og benyttet i det store værk “Danmark”. Så vi har en fornemmelse af også dette overvældende landskabsmaleri. <br />
<br />
Her er motivet hentet i Nordskoven med Brassø og Nåege i baggrunden, hvilket giver et fantastisk indtryk af det uendelige, storslåede, vildsomme landskab, sådan som maleren oplevede det.<br />
Det skal lige afslutningsvis nævnes, at Gurlitt deltog sammen med 3-4000 andre i den tredje Himmelbjergfest i 1841, nu hvor han alligevel var på egnen for at finde de karakteristiske motiver.<br />
<br />
== Parti ved Silkeborg ==<br />
En anden af dem, der også blev lokket til egnen, var Gurlitts landsmand, J.H. Carmiencke. Han malede det forunderlige ”Parti ved Silkeborg” med den fabelagtige udsigt fra Fruens Bænk over Kalgårdsvig.<br />
<br />
Ude i horisonten aner man nu den helt nye papirfabrik - midt i og omgivet af naturen i et næsten uendeligt landskab. I forgrunden ser vi den blandede bevoksning med gamle bøgetræer på Odden og en smal bræmme af træer og buske på en åben lyngslette.<br />
<br />
Forandringerne var altså på vej ... det romantiske, vilde landskab var ved at blive kultiveret og nyttiggjort. <br />
<br />
== Ikke koloni eller gruppering ==<br />
Af andre mere eller mindre kendte landskabsmalere, der tidligt lagde vejen forbi Silkeborgegnen, kan nævnes H.C. From (i 1844), A.W. Boesen (i 1845), Godtfred Rump (i 1848 og 1851) og Frederik Vermehren (i 1850 og 1854).<br />
<br />
At det, når det kommer til stykket, alligevel var så forholdsvis få malere, der formåede at komme til Silkeborgegnen i perioden omkring byens etablering, skyldes nok netop det faktum, at der ikke var en by eller en egentlig herregård, hvor de kunne få ophold. Og at rejsen hertil var meget besværlig. Det viser sig da også, at Dankvart Dreyer havde bekendte på egnen, som han kunne indlogere sig hos, og Louis Gurlitt var jo kongens gæst på Silkeborg Hovedgård.<br />
<br />
Heller ikke senere blev der tale om en egentlig koloni af bosatte malere, som vi kender det andre steder. Ej heller om en gruppering som Fynbomalerne. Det var naturen og de store naturscenerier, man lod sig inspirere af her på egnen. Det var hovedattraktionen.<br />
<br />
== Vilhelm Kyhn ==<br />
Vi skal til slut lige nævne en af dem, der allerflittigst besøgte egnen og blev en af dens store skildrere, nemlig Vilhelm Kyhn. Han kom til området første gang i 1845 og i perioden 1872-1901 var han fast sommergæst på kroen i Ry. Da mange af hans elever og venner tog med ham på sommerophold, kan man måske tale om en “sommerkoloni” af malere i Ry - men det er langt senere, end den her omtalte periode.<br />
<br />
== Familien Drewsen ==<br />
Endelig skal vi lige have med, at opdagelsen og udforskningen af egnens naturskønhed er tæt forbundet med familien Drewsen, der kom til Silkeborg i 1844 for at anlægge en papirfabrik.<br />
<br />
Det kan således have været via familiens store bekendtskabskreds i København og takket være deres berømmede gæstfrihed, at ganske mange kunstnere og kulturpersonligheder kom til Silkeborg og oplevede området ved selvsyn.<br />
<br />
Deres frembringelser blev derefter udstillet for et måbende københavnsk publikum, hvilket var med til at gøre området både interessant og kendt.<br />
<br />
I samme periode besluttede myndighederne i København, at der skulle anlægges en handelsplads på stedet - et stort planlægningsarbejde som blev sat i gang på baggrund af kongelige resolutioner udstedt i december 1845 og januar 1846.<br />
<br />
Af Lis Thavlov Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 19. december 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg-egnen_som_malerne_s%C3%A5_denSilkeborg-egnen som malerne så den2024-01-10T13:14:30Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "Vild og storladen natur Det danske landskab blev et centralt motiv for guldalderens malere - en periode som tidsfæstes til 1800-tallets første halvdel. Så de begyndte at..."</p>
<hr />
<div>Vild og storladen natur <br />
Det danske landskab blev et centralt motiv for guldalderens malere - en periode som tidsfæstes til 1800-tallets første halvdel. Så de begyndte at søge ud i naturen for at gengive dens storhed. Mange kom ikke længere end til at skildre sjællandske landskaber. Derfor var de store jyske vidder længe helt ukendt land. <br />
Henimod slutningen af 1830’erne opdagede enkelte malere, at på Silkeborgegnen gav det øde, storslåede landskab med skov, hede og spredte søer og vandløb dem rig mulighed at opleve og gengive, hvad enhver romantiker drømte om - den overvældende og uspolerede natur i kontrast til byens tummel.<br />
Gennem disse maleres værker får vi et rigtig godt indtryk af, hvordan landskabet så ud. Selvom vi selvfølgelig skal kalkulere med en vis kunstnerisk frihed – der måske gør landskabet lidt mere romantisk og lidt mere dramatisk.<br />
<br />
Folkefester på Himmelbjerget<br />
Som omtalt i den foregående artikel havde St. St. Blicher stor betydning for opdagelsen af Jylland og Silkeborgegnen. Allerede i 1833 havde han i novellen ”Himmelbjerget” haft svært ved at finde de rette ord til at beskrive det imponerende landskab. Han gav da også op og opfordrede alle til selv at tage det mageløse område i øjesyn.<br />
Han blev ved med at kredse omkring Himmelbjerget og i 1839 samlede han 5-600 mennesker til sin første Himmelbjergfest. Denne patriotisk-politiske folkefest blev en stor succes, der blev gentaget de følgende fem år. Ved den sidste fest i 1844 samledes 6-7000 mennesker på toppen af, hvad der endnu betragtedes som Danmarks højeste “bjerg”.<br />
<br />
En maler til Himmelbjergfest<br />
At det lykkedes så mange at nå frem til festerne kan kun aftvinge respekt – der var jo endnu ikke ordentlige veje endsige jernbaneforbindelse. <br />
Aarhus Stifts-Tidende nævner i sin omtale af begivenheden (som synes skrevet af Blicher selv), at der ved denne første Himmelbjergfest var en maler blandt deltagerne, som ”opholder sig i denne romantiske egn, for at give os de herlige udsigter på det magiske lærred.” <br />
Det afsløres ikke, hvem denne maler var, men alt tyder på, at det var landskabsmaleren Dankvart Dreyer, der allerede året før i 1838 havde arbejdet på egnen omkring Himmelbjerget. <br />
Der synes altså at være en forbindelse mellem den store digter og den første maler på egnen. Måske tog Dankvart Dreyer ligefrem Blichers udfordring op og rejste af sted for at opleve den forunderlige egn på egen hånd. <br />
<br />
Dankvart Dreyer<br />
Dankvart Dreyer var altså den første maler, der kom til Silkeborgegnen. Og han vendte tilbage både i 1839, i 1841 og sandsynligvis også i 1843.<br />
I hans gengivelser af de uberørte landskaber fornemmer man klart, at han set og oplevet det landskab, han gengiver i sine vidunderlige stemningsbilleder med en usædvanlig intensitet. Flere af dem peger helt klart frem mod den senere impressionistiske fortolkning af det sete.<br />
Dankvart Dreyer havde taget rideundervisning, så det er ikke utænkeligt, at han kom rundt til hest - hvilket måske er grunden til, at han formåede at finde og indfange så fine udsigter over egnens vidtstrakte lyngklædte bakker.<br />
Ofte finder vi fra hans hånd mindre olieskitser, der sikkert har fungeret som en slags noter til vinterens arbejde i større skala og til videre bearbejdning. Et motiv som “Forbæk Bro ved Almindsø” har jeg således fundet i fire forskellige udgaver.<br />
<br />
Flere kom til <br />
Men han blev ikke ved med at have de overdådige motiver for sig selv. Flere malere kom til. Og de blev også betaget af det underskønne landskab, der mødte dem.<br />
Efter de strabadserende udflugter til den fjerne provins vendte de hjem til hovedstaden med deres skitser og skabte derefter en kunst, ofte i meget stor skala, der vandt plads i den nationale kultur.<br />
<br />
Louis Gurlitt<br />
En maler, der vovede sig til den storslåede og fremmedartede Silkeborgegn, var holsteneren Louis Gurlitt, der kom hertil i august 1840.<br />
Undervejs havde han mødt det nye kongepar i Fredericia. De var på en omfattende rundrejse i riget - faktisk var de på vej til Silkeborg. Kongen, Christian 8., inviterede straks sin gode bekendte, Gurlitt, til at tage ophold på Silkeborg Hovedgård, når de og deres følge var rejst videre.<br />
<br />
Møllerens hus<br />
Vel ankommet til Silkeborg lod han sig straks indfange af stedets uskyld og inderlige ro. Han fandt et motiv i møllerens hus ved den idylliske vandmølle, der synes at ligge isoleret i et storslået landskab. Han er altså bare gået det korte stykke vej fra Hovedgården og over broerne ved Remstrup Å for at finde det, han søgte. Maleriet fik den lidt misvisende titel “En egn ved Silkeborg”.<br />
<br />
Himmelbjerget <br />
Under dette besøg fik han også lavet et stort naturstudie, sådan som man kunne forvente med det udgangspunkt. Det fik titlen ”Parti af egnen ved Silkeborg i nærheden af Himmelbjerget”. Og her fik den ikke for lidt. Med udpræget varme farver, som han ofte benyttede sig af, gengiver Gurlitt storslåede vidder med et uforanderligt hedelandskab og langt ude i horisonten en sø.<br />
<br />
Udstillet på Charlottenborg<br />
Begge malerier fra sommerens ophold i Silkeborg blev vist på Charlottenborg-udstillingen i 1841 og vakte en del opsigt blandt publikum. Det blev blandt andet bemærket, at ”den hele poesi i maleriet er en fuldstændig malerisk udtalelse af lyriker St. St. Blichers jyske noveller”.<br />
Faktisk blev de så stort et samtaleemne i København, at kunstneren måtte indføre faste besøgsdage for de mange, der ønskede at besøge ham i atelieret. <br />
<br />
Plads til en taterfamilie<br />
Gurlitt vendte tilbage året efter og lavede endnu en fantastisk naturskildring, som også vakte anmeldernes uforbeholdne begejstring. Det er næsten samme motiv, som året før. Det vil sige en mageløs gengivelse af landskabet mod Himmelbjerget - en næsten poetisk, uendelig natur. Fuldstændig som jeg forestiller mig, det ville se ud, hvis vi kunne lave en tidsrejse tilbage til begyndelsen af 1840’erne.<br />
Alligevel har Gurlitt fundet det nødvendigt at indføje et romantisk element, som han næppe selv har set, mens han sad og lavede sin skitse. Helt i tidens ånd gør han plads til en taterfamilie, ligesom for at understrege det eksotiske, det ukendte og oprindelige ved stedet.<br />
Myten om taterne som en slags hedens urbefolkning blev skabt af forfattere som St. St. Blicher og Carit Etlar. De skildrede disse omstrejfergrupper meget fantasifuldt og helt uhistorisk i noveller og romaner.<br />
<br />
Nordskoven med Brassø<br />
Vi er ikke helt færdige med Gurlitt. Han lavede endnu et maleri under sine besøg her - “Egnen ved Silkeborg”. Det er dog omgærdet af lidt mystik. Vi kender hverken årstallet eller originalen. Til gengæld blev det litograferet i 1856 og benyttet i det store værk “Danmark”. Så vi har en fornemmelse af også dette overvældende landskabsmaleri. <br />
Her er motivet hentet i Nordskoven med Brassø og Nåege i baggrunden, hvilket giver et fantastisk indtryk af det uendelige, storslåede, vildsomme landskab, sådan som maleren oplevede det.<br />
Det skal lige afslutningsvis nævnes, at Gurlitt deltog sammen med 3-4000 andre i den tredje Himmelbjergfest i 1841, nu hvor han alligevel var på egnen for at finde de karakteristiske motiver.<br />
<br />
Parti ved Silkeborg<br />
En anden af dem, der også blev lokket til egnen, var Gurlitts landsmand, J.H. Carmiencke. Han malede det forunderlige ”Parti ved Silkeborg” med den fabelagtige udsigt fra Fruens Bænk over Kalgårdsvig.<br />
Ude i horisonten aner man nu den helt nye papirfabrik - midt i og omgivet af naturen i et næsten uendeligt landskab. I forgrunden ser vi den blandede bevoksning med gamle bøgetræer på Odden og en smal bræmme af træer og buske på en åben lyngslette <br />
Forandringerne var altså på vej ... det romantiske, vilde landskab var ved at blive kultiveret og nyttiggjort. <br />
<br />
Ikke koloni eller gruppering<br />
Af andre mere eller mindre kendte landskabsmalere, der tidligt lagde vejen forbi Silkeborgegnen, kan nævnes H.C. From (i 1844), A.W. Boesen (i 1845), Godtfred Rump (i 1848 og 1851) og Frederik Vermehren (i 1850 og 1854).<br />
At det, når det kommer til stykket, alligevel var så forholdsvis få malere, der formåede at komme til Silkeborgegnen i perioden omkring byens etablering, skyldes nok netop det faktum, at der ikke var en by eller en egentlig herregård, hvor de kunne få ophold. Og at rejsen hertil var meget besværlig. Det viser sig da også, at Dankvart Dreyer havde bekendte på egnen, som han kunne indlogere sig hos, og Louis Gurlitt var jo kongens gæst på Silkeborg Hovedgård.<br />
Heller ikke senere blev der tale om en egentlig koloni af bosatte malere, som vi kender det andre steder. Ej heller om en gruppering som Fynbomalerne. Det var naturen og de store naturscenerier, man lod sig inspirere af her på egnen. Det var hovedattraktionen.<br />
<br />
Vilhelm Kyhn<br />
Vi skal til slut lige nævne en af dem, der allerflittigst besøgte egnen og blev en af dens store skildrere, nemlig Vilhelm Kyhn. Han kom til området første gang i 1845 og i perioden 1872-1901 var han fast sommergæst på kroen i Ry. Da mange af hans elever og venner tog med ham på sommerophold, kan man måske tale om en “sommerkoloni” af malere i Ry - men det er langt senere, end den her omtalte periode.<br />
<br />
Familien Drewsen<br />
Endelig skal vi lige have med, at opdagelsen og udforskningen af egnens naturskønhed er tæt forbundet med familien Drewsen, der kom til Silkeborg i 1844 for at anlægge en papirfabrik.<br />
Det kan således have været via familiens store bekendtskabskreds i København og takket være deres berømmede gæstfrihed, at ganske mange kunstnere og kulturpersonligheder kom til Silkeborg og oplevede området ved selvsyn.<br />
Deres frembringelser blev derefter udstillet for et måbende københavnsk publikum, hvilket var med til at gøre området både interessant og kendt.<br />
I samme periode besluttede myndighederne i København, at der skulle anlægges en handelsplads på stedet - et stort planlægningsarbejde som blev sat i gang på baggrund af kongelige resolutioner udstedt i december 1845 og januar 1846.<br />
<br />
Af Lis Thavlov Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 19. december 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg-egnen_f%C3%B8r_SilkeborgSilkeborg-egnen før Silkeborg2024-01-10T13:09:13Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>1. januar 1845 blev det første stykke papir produceret på Silkeborg Papirfabrik. I 1846 blev handelspladsen Silkeborg anlagt. Så det er vel naturligt at spørge: Hvordan så der ud på Silkeborgegnen, før fabrikken og byen blev etableret? <br />
<br />
I perioden 1800-50 begyndte malere, digtere og forfattere, der oftest var bosiddende i Danmarks eneste store by, København, at undersøge den vilde, storladne natur inden for rigets grænser.<br />
Nogle af dem drog til Silkeborgegnen - dette næsten ukendt område, der lå udenfor og langt fra alting. Med store hedearealer, dramatiske bakker, skove og uendelige søer, som lå og ventede på at blive opdaget, fordøjet og beskrevet. Så takket være dem har vi i dag et ret godt indtryk af, hvordan der så ud på egnen.<br />
<br />
== Opmåling og kortlægning ==<br />
Den første professionelle kortlægning af kongeriget blev foretaget på initiativ af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fra 1757 til 1811. Det blev til et stort kortværk bestående af 17 kobberstukne kortblade. <br />
<br />
Kortet der dækker området udkom i 1781. Så her er der mulighed for at se egnen lidt fra oven. Om datidens rejsende kendte til disse kort eller havde dem med på deres rejser, ved vi af gode grunde ikke. Men det havde de næppe. <br />
<br />
Søren Kierkegaard vides dog at have været i besiddelse af de landkort over de danske amter, som Theodor Gliemann tegnede og fik mangfoldiggjort i 1820’erne. Han kan altså meget vel have taget de relevante kort med i sommeren 1840 på den Jyllandsrejse, der mod slutningen bragte ham til egnen omkring Ry. <br />
<br />
== Skove og heder ==<br />
Op gennem 1700-tallet havde de danske skove været i stor tilbagegang. Omkring 1800 var de helt nede på at udgøre ca. 2 % af landets areal. Til sammenligning er 14,4 % i dag dækket af skov. Hedearealerne fandtes i særlig grad i Jylland og udgjorde her omkring ⅓. <br />
<br />
Årsagen til det alarmerende lille skovareal var en ødelæggende hugst og at bønderne havde ladet deres husdyr græsse i skovene, hvilket forhindrede nye træer i at få en god vækst.<br />
<br />
I 1805 kom den såkaldte Fredskovsforordning, som led i de store landboreformer. Den havde til formål at øge og bevare skovarealet. Og var nok medvirkende til dets redning på lang sigt. Silkeborgegnen lå (og ligger stadig) i landets suverænt største skovområde.<br />
<br />
== Himmelbjerget 1821 ==<br />
Blandt de første ”opdagelsesrejsende”, der lagde vejen forbi, var fabriksdirektør og industrihistoriker O.J. Rawert. Han skulle undersøge mulighederne for at fremme den tidlige industri. <br />
<br />
Han kom til Himmelbjergegnen i 1821 og da han medbragte pensel og akvarelfarver på sine rejser, har vi fra hans hånd den første kendte tegning af Himmelbjerget. Om han på denne rejse også var ved Silkeborg for at studere vandkraften her, vides ikke.<br />
<br />
== Silkeborg 1844 ==<br />
Men Rawert var her i august 1844. Jeg har nemlig fundet en skitse i Det kongelige Biblioteks samlinger. Den har han forsynet med datoen 16. august 1844 og har endvidere noteret “Silkeborg” øverst på papiret. Det er ikke til at afgøre, om det vi ser, er Silkeborg Hovedgård. Men det ligner en hurtigt nedfældet skitse til at understøtte hans hukommelse. <br />
<br />
Han har med sikkerhed været optaget af det, der skete på stedet. For netop i august 1844 knoklede Drewsen og hans folk med at rejse murene til den kommende fabriksbygning. Et sandt industri-mirakel på vej til virkeliggørelse dér midt i ødemarken. Ærgerligt at han ikke også skitserede det. <br />
<br />
== Herregård i Silkeborg == <br />
Silkeborg Hovedgård blev etableret som ”herregård” i 1767, da ritmester H.N. Hoff købte den af staten. Han opførte derefter den imposante hovedgårdsbygning (Museum Silkeborg) med tilhørende ladegårdsbygninger omkring en stor gårdsplads, der strakte sig helt op til Østergade. <br />
<br />
Det var et traditionelt gods med hovedgård, fæstegårde, skov, mølle, teglværker, omfattende fiskerettigheder i Gudenåen og de omkringliggende søer – og et stort tilliggende i form af bøndergårde og jorder tilhørende godset med skov- og agerdyrkning.<br />
<br />
I 1808 beskriver landøkonom G. Begtrup Silkeborg Hovedgård som ”den vigtigste skovgård i Jylland”. I grove træk udgjordes jorderne af området, hvor vi i dag finder Silkeborg by og helt ud til Lysbro, området langs med Remstrup Å og et godt stykke ud langs Brassø samt Nordskoven. Endelig hørte tolv gårde og deres jorder i Virklund By og seks gårde i Hårup By til hovedgården. <br />
Området var først og fremmest kendetegnet ved dårlige jorder og store skovarealer, hovedsagelig bøgeskov. Det betød, at lokalbefolkningen i høj grad levede af skovene, blandt andet ved fremstilling af træsko. <br />
<br />
== Romantisk beliggenhed ==<br />
Den senere ejer, H.M. Hoff, giver os et fantastisk øjebliksbillede af gården lige omkring 1800. Han beskriver Silkeborg som en skarp egn, der dog med sine skove og søer har den mest romantiske beliggenhed. Om ejendommen konstaterer han, at den har “temmelig gode, men dog mest sandige marker, mange enge, hvoraf en del gode, noget skov og meget betydelige tørvemoser.”<br />
<br />
== Skovene næsten ribbet ==<br />
Silkeborg Hovedgård blev i 1804 overtaget af spekulanten H.P. Ingerslev, som var den gennemgående ejer frem til 1823. <br />
<br />
Der er ingen tvivl om, at det var skovene, der var det værdifulde ved Silkeborg gods. Da den ny ejer ville have penge på bordet, var det planen at rydde skovene, sælge træet og derefter afhænde jorden til landbrug. Det fik han dog ikke held med. Silkeborgs skove blev reddet af Skovforordningen af 1805.<br />
Alligevel nåede Ingerslev at gøre stor skade. Han udnyttede skovene inden for lovens rammer, og gjorde det så nidkært, at det i en vurdering fra 1821 forlød, at skovene var næsten ribbet for store, værdifulde træer og at der mange steder var åbne pletter.<br />
<br />
== Tvangsauktion 1823 ==<br />
Den hårde udnyttelse kunne imidlertid ikke redde Ingerslev økonomisk. I 1823 blev hovedgården sat på tvangsauktion. Og hele molevitten blev overtaget af Staten – heldigt for os!<br />
Overtagelsen var for en stor del begrundet i ønsket om at redde skovene. Så fra 1823 og frem gik statens forstfolk i gang at etablere en efter datidens målestok rentabel og fornuftig skovdrift med omfattende plantnings- og såningsarbejder. <br />
<br />
== En klædefabrikant kom forbi ==<br />
I 1835 dukkede en sag op, som skulle få stor betydning for Silkeborgs videre skæbne. Spørgsmålet var, om skovene skulle gøres til kongeligt domæne – altså overgå til at være statslig ejendom.<br />
Den konkrete anledning var, at klædefabrikant Bruun fra Viborgområdet ønskede at købe Silkeborg for at anlægge en fabrik og udnytte vandkraften. Så man begyndte at undersøge, om man uden at skade skovene kunne frasælge resten af godset. <br />
Det førte til, at skovene formelt blev adskilt fra det øvrige godskompleks og i 1837 blev statsejendom. Dermed var vejen banet for det, der kom til at ske få år senere på hovedgårdsarealet.<br />
<br />
== Skovplan fra 1840 ==<br />
En skovplan fra 1840 giver os et indtryk af, hvordan der så ud efter 17 års statsligt ejerskab. Af de i alt 2500 ha, der var beregnet til skovdrift, var 1470 ha bevokset med bøg, 170 med nåletræ. Bøgeskoven var dog stadig meget uregelmæssig i sine grænser. Lyngklædte områder skar ind i kanten og fandtes også midt inde i skoven – de blev opgjort til ca. ⅓ af hele arealet. <br />
Det var altså en vanskelig opgave at få skoven på ret køl, men fremadrettet blev de åbne områder tilplantet - ofte med nåletræ.<br />
<br />
== Ødsel men karrig ==<br />
Vi har endnu en “reportage” fra 1843, som er forfattet af amtmand i Skanderborg og geolog J.C. Schythe. Han beskriver Silkeborgegnen og Silkeborg Hovedgård på denne måde: “Så ødsel, som naturen har været i at udsmykke denne egn med alle de skønheder, som en yppig skovvækst på et kuperet, med søer opfyldt terræn formår at frembyde, lige så karrigt har den betænkt jordbunden med den frugtbringende muld. Næsten over det hele er jorderne skarpsandede, kun med enkelte småpletter af en noget bedre beskaffenhed, dog med sand i underlaget.…” Egnen var altså ikke noget i sig selv - bortset fra dens naturskønhed.<br />
<br />
== Rejsen til ødemarken ==<br />
Det har krævet udholdenhed af de tidlige rejsende at nå frem til Silkeborgegnen. Som tidligere omtalt rejste Søren Kierkegaard i 1840 til Jylland. Gennem hans dagbøger får vi et indtryk af, hvor besværlig, tidskrævende og udmattende en sådan rejse var.<br />
<br />
Al befordring foregik med hestevogne, kaldet diligencer. Hvor hurtigt man kom frem afhang naturligvis af vejenes og vognenes tilstand og selvfølgelig af vejret.<br />
<br />
På Sjælland var rejsekomforten lidt bedre end andre steder i riget. Her benyttede man affjedrede postvogne forspændt med fire heste. Der var plads til 6 personer inde i selve vognen og 3 i den såkaldte kupé, som var forsynet med en kaleche og placeret bag på vognen.<br />
<br />
Dertil kom, at så sent som i 1836 var der bygget 577 km. chausséer, heraf kun 37,5 km. i Jylland, så dér måtte man stadig benytte de gamle dårlige veje.<br />
<br />
== København-Aarhus ==<br />
Kierkegaards rejse udgik fra Kongens Nytorv i København kl. 7 om morgenen, lørdag 18. juli 1840. Ruten fulgte hovedlandevejen via Roskilde og Holbæk og var på 14 mil (105 km). Rejsen med dagvognen sluttede i Kalundborg omkring kl. 21.30 – altså mere end 14 timer senere.<br />
<br />
Undervejs havde man passeret omkring 15 landevejskroer og gjort holdt ved de fleste af dem. For at lade hestene hvile og blive fordret eller for at få friske heste. Passagererne havde selvfølgelig også behov for mad og drikke undervejs, eller for at strække benene. Desuden måtte man stoppe ved 14 vejbomme, så kusken kunne betale ”vejkontingent” til landevejenes vedligeholdelse.<br />
<br />
Sejlturen over Kattegat var selvfølgelig afhængig af vejr og vind. Efter overnatning i Kalundborg var der afgang mod Aarhus næste dag kl. 8. Og efter knap 9 timers sejlads nåede man frem til Aarhus. <br />
<br />
== Vestover til Silkeborg ==<br />
Kierkegaard rejste videre til Randers, men vi skal vestover til Silkeborg. Den tur foregik ad snoede, sandede landeveje fra landsby til landsby. For det var først i 1856, at hovedlandevejen Aarhus-Ringkøbing blev fuldført. <br />
<br />
I løbet af 1840’erne blev der oprettet regelmæssig diligencekørsel på strækningen. Før da måtte den rejsende hyre en vogn, ride - eller gå.<br />
<br />
[[Billede:b9611.jpg|thumb|250px|Landskab fra Silkeborgegnen af Dankvart Dreyer, omkring 1838. Udsigt over et blændende smukt landskab, der muligvis er set fra Virklund med Borresø og egnen ved Himmelbjerget i baggrunden. Statens Museum for Kunst.]]<br />
<br />
== Det store og ukendte Jylland ==<br />
Fra slutningen af 1830’erne begyndte de første af tidens malere at udforske den skønne Silkeborg-egn. De havde hidtil næsten udelukkende arbejdet med motiver fra København og allernærmeste omegn, eller fra deres udenlandsrejser. <br />
<br />
Det første maleri fra Silkeborgegnen, som vi kender til, er fra landskabsmaleren Dankvart Dreyers Jyllandsrejse i 1838 - og det blev ikke det sidste.<br />
<br />
Med guldalderen, som er den samlende betegnelse for dansk kunst og kultur i 1800-tallets første halvdel, begyndte kunstnerne at rette blikket mod Danmarks storslåede landskab og dets egenart. Et nationalt projekt der kun blev forstærket af tabet af Norge i 1814. <br />
<br />
Den toneangivende kulturelle og politiske elite i København begyndte med andre ord at definere en dansk identitet. Og de fik øjnene op for de store kvaliteter, der lå så upåagtede hen i den resterende del af riget. <br />
<br />
De mest nysgerrige eller ihærdige af dem drog til det store og ukendte Jylland. Langt de fleste havde dog ikke mulighed for, grund til og måske ikke engang lyst til at tage på ”opdagelsesrejse” i det ukendte. Det skete først langt senere. At rejse var besværligt, tidskrævende og kostbart. <br />
<br />
== Nogle 1000 favne højt ==<br />
Værker som Erik Pontoppidans “Den Danske Atlas”, der blev udgivet i årene 1763-1781, tjente langt op i tiden som almindelig referenceramme. Det var den første, samlede, topografiske beskrivelse af Danmark.<br />
<br />
Det er dog så som så med de faktuelle oplysninger i værket. I al fald når det gælder Himmelbjergets højde, der anføres til at ”være nogle 1000 favne højt”. Da en favn er ca. 1,90 m., svarer det til en højde på 2-3 km. Det viste sig nu også at være en trykfejl, som i et rettelsesblad blev nedskaleret til ”nogle 100 favne”. <br />
<br />
I “atlasset” noteres det i øvrigt, at der sine steder i området er gode skove, men at de i fordums tid var ”i langt større overflødighed”, og at der kunne ses spor af det i mange af de sandige egne og heder - og det er jo ikke forkert.<br />
<br />
== Europas højeste ==<br />
I et andet værk fra 1777 havde forfatteren, Nicolaj Jonge, tilsyneladende ikke opdaget fejlen med højdeangivelsen, som han angav til at være over 3.000 favne, altså over 5,7 km. Dermed syntes Himmelbjerget at være Europas højeste bjerg.<br />
<br />
Dette nævnes blot for at påpege, at man/alle på dette tidspunkt famlede i blinde. At kendskabet til Silkeborgegnen var uhyre ringe hos eliten og at disse tidlige forfattere formodentlig ikke selv havde besøgt de steder, de beskrev.<br />
<br />
== En fjern og ukendt provins ==<br />
Da der kun fandtes få beskrivelser af det fjerne og ukendte Jylland, havde den rejsende ikke mange muligheder for at forberede sig til rejsen. Men det ændrede sig så småt i første halvdel af 1800-tallet, hvor både oversigtsværker, topografiske artikler og rejseberetninger fra og om Jylland begyndte at dukke op. <br />
<br />
De var næsten som beretninger fra opdagelsesrejser. Pakket med oplevelser af fremmedartethed og særpræg - i sammenligning med København og det velkendte, blide sjællandske landskab. <br />
Dermed blev der så at sige skabt et nyt Danmarkskort og vidensniveauet blev højnet ved, at forfatterne beskrev det, de havde set med egne øjne.<br />
<br />
== Urimelig højde ==<br />
Så sent som i 1827 spøgte spørgsmålet om Himmelbjergets højde stadig. I Kjøbenhavnerposten har jeg fundet en artikel om den “lærde og flittige professor Schouw”, der havde “foretaget en lille rejse igennem en del af Jylland” for at “anstille iagttagelser over nogle af de betydeligste højdepunkter i landet”. <br />
<br />
Avisen forventede, at den kendte naturvidenskabsmand ville “kunne give en aldeles nøjagtig bestemmelse af disse steders højde”, der tidligere var blevet angivet til en helt “urimelig højde”. <br />
<br />
Schouw kom da også frem til, at Himmelbjergets “sande højde vil være noget over 500 fod” - svarende til ca. 152 m. og næsten det samme som de 550 fod på Th. Gliemanns kort over Skanderborg Amt, som var blevet offentliggjort i 1826.<br />
<br />
Dermed var man faktisk ret tæt på den officielle måling, der blev lavet i 1847 og angav Himmelbjergets højde til 147 m. <br />
<br />
== Som naturscener i bjergegne ==<br />
En anden rejsende, historikeren Christian Molbech, foretog i 1828 en sommertur til Jylland, hvortil han havde 17 timers sejlads med det nye dampskib “Dania” på ruten København-Aarhus. En rejse som, mente han, næppe kunne gøres hurtigere. <br />
<br />
Naturligvis indgik også et besøg på Silkeborgegnen i hans rejseplan, og han blev både overrasket og betaget af, hvad han så. I Silkeborg kaldte den “romantisk-interessante egn ... ved sine høje bakker, søer, vandfaldet, møllerne … fremmede naturscener i bjergegne” frem på hans nethinde. <br />
<br />
På turen til Himmelbjerget, som varede fire timer, kørte han igennem “en skovstrækning, som uden tvivl er den største, der endnu findes samlet i Jylland.”<br />
<br />
Og vel fremme kunne han med forbløffelse konstatere, at landskabet her var en “virkelig overraskende sublim dansk bjergnatur”. <br />
<br />
Også Molbech havde noget at sige om Himmelbjerg-højden, som han mente var et “latterligt tal”. Også selvom han havde læst det i et af sine yndlingsværker, Den Danske Atlas. Han havde tilsyneladende hverken set rettelsesbladet eller Schouws korrektion fra året før.<br />
<br />
== Skønne partier ==<br />
I årene 1832 og 1833 tilbragte professor i matematik og redaktør, G. F. Ursin, to somre i Jylland. Formålet med rejserne var at beskrive landsdelens natur- og samfundsforhold, og at lære den at kende. <br />
Om køreturen fra Viborg til Ribe bemærker Ursin, at den jyske hede er mindre hæslig og mere bakket end den slesvigske og holstenske, og den “har derfor også mange afvekslinger, vandet kan samle sig i søer og åer, og om disse findes dog stedse en noget frodigere vegetation… ofte dannes endog skønne partier…”<br />
Så her får vi endnu en rejsendes begejstrede beskrivelse af egnens afvekslende naturscenerier og deres landskabelige skønhed. <br />
Flere gange noterer G.F. Ursin i sine artikler, at netop på det sted burde der komme en maler og skildre, hvad han netop havde set. Og det gjorde der også ganske snart.<br />
<br />
== Silkeborg smukkere end == <br />
Ikke alle fik dog planlagt deres rejse, så de fik set, hvad der virkelig var værd at se. Professor Th. Becker ærgrede sig i sin meget udførlige artikel fra 1839 over, at hans rejse til Himmelbjerget ikke også havde bragt ham til Silkeborg. “Thi desværre vidste jeg dengang endnu ikke, at rejsen fra Rye til Silkeborg og især de derværende udsigter er så udmærket skønne … og ved Silkeborg findes de skønneste skovpartier og udsigter, som man måske træffer i Danmark, endogså smukkere end Himmelbjerget.” <br />
<br />
Se, det kunne han jo have undgået ved at orientere sig i den litteratur, der trods alt var tilgængelig på dette tidspunkt. Men hans konstatering pirrede måske læsernes nysgerrighed.<br />
<br />
== Et nuanceret billede af Jylland ==<br />
Fra 1830'erne bragte digterpræsten, St. St. Blicher, Jylland ind i dansk litteratur og blev dermed en fremtrædende figur i opdagelsesprocessen. Han gjorde den lokale kultur, heden og dens befolkning til emnet for sine fortællinger og digte og tilførte dermed kvalitet til skildringen af dette ukendte område. Han var på den måde med til at forme opfattelsen af landsdelen og hans betydning blev kun større af, at hans læsere jo var den dannede elite i København.<br />
<br />
I novellen “Himmelbjerget”, udgivet i 1833, beskriver Blicher i meget poetiske vendinger en todages tur til stedet, som han kalder “det danske Schwarzwald”. Det var en helt ny og epokegørende måde at skildre naturen på. Han gjorde, skrev han, hvad han kunne i forsøget på at beskrive, hvad han så. Men måtte alligevel give op. Det var for stort og for smukt. <br />
<br />
Så han opfordrede læseren til selv at komme og opleve stedets naturskønhed: “Min pen er ingen pensel. Rejs! Rejs! Rejs selv til Himmelbjerget, og se!”<br />
<br />
Måske var det den opfordring, der meget snart lokkede de første landskabsmalere til egnen.<br />
<br />
== Noget af det mest maleriske ==<br />
Digteren over dem alle, H.C. Andersen er vel nok den mest berømte af de forfattere, der kom til Silkeborg, og så, beskrev og fik det offentliggjort. <br />
<br />
Den rejsevante digter besøgte Jylland i 1830, men først i 1850 lykkedes det ham at komme til Silkeborgegnen. Han gæstede desuden byen to gange i 1853 og to gange i 1859.<br />
<br />
Det fremgår tydeligt både af hans dagbøger og af breve til venner og bekendte, at han var overvældet og betaget af den storladne midtjyske natur. I et brev til vennen B.S. Ingemann skriver han: “Silkeborg er noget af det mest maleriske jeg har set. Man kalder Fyn Danmarks spisekammer, men er Fyn spisekammeret, da er Jylland storstuen; det er jo et prægtigt land!”<br />
<br />
Hans besøg i Silkeborg satte sig ligefrem spor i forfatterskabet. I 1853 blev det til et hyldestdigt med titlen “Silkeborg”, som han slutter med ordene “Der er så smukt og godt derovre!” Og fra 1854 har vi en overstrømmende rejseberetning, der blev bragt i Folkekalender for Danmark. Her får vi et fantastisk indtryk af den opvoksende by, sådan som han oplevede den – men også hans betagelse af naturen på stedet.<br />
<br />
== Den gæstfrie familie ==<br />
Den store digter var et nært bekendtskab af papirfabrikant Michael Drewsen og hans hustru Amalie og boede naturligvis, ligesom mange før og efter, hos den gæstfrie familie under sine ophold.<br />
<br />
Digteren færdedes mest til fods ude i skovene og langs åen, men han gik også på opdagelse på fabrikken og i nybyggerbyen. Med H.C. Andersens ord var der nu kommet en udvikling i gang i “amerikansk tempo”. Vel nærmest som vi ser det i cowboyfilm om Amerikas nybyggertid i 1800-tallet.<br />
<br />
Men nu forlader vi det skrevne ord og skal i næste artikel forsøge at komme tættere på det fortryllende natursceneri, som disse mange rejsende så og oplevede. Det kan vi heldigvis gøre, fordi også landskabsmalere tidligt lagde vejen forbi. Og de fastholdt deres indtryk med deres pensler på lærred og papir.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 14.+ 28. november 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg-egnen_f%C3%B8r_SilkeborgSilkeborg-egnen før Silkeborg2024-01-10T13:01:05Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>1. januar 1845 blev det første stykke papir produceret på Silkeborg Papirfabrik. I 1846 blev handelspladsen Silkeborg anlagt. Så det er vel naturligt at spørge: Hvordan så der ud på Silkeborgegnen, før fabrikken og byen blev etableret? <br />
<br />
I perioden 1800-50 begyndte malere, digtere og forfattere, der oftest var bosiddende i Danmarks eneste store by, København, at undersøge den vilde, storladne natur inden for rigets grænser.<br />
Nogle af dem drog til Silkeborgegnen - dette næsten ukendt område, der lå udenfor og langt fra alting. Med store hedearealer, dramatiske bakker, skove og uendelige søer, som lå og ventede på at blive opdaget, fordøjet og beskrevet. Så takket være dem har vi i dag et ret godt indtryk af, hvordan der så ud på egnen.<br />
<br />
== Opmåling og kortlægning ==<br />
Den første professionelle kortlægning af kongeriget blev foretaget på initiativ af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fra 1757 til 1811. Det blev til et stort kortværk bestående af 17 kobberstukne kortblade. <br />
<br />
Kortet der dækker området udkom i 1781. Så her er der mulighed for at se egnen lidt fra oven. Om datidens rejsende kendte til disse kort eller havde dem med på deres rejser, ved vi af gode grunde ikke. Men det havde de næppe. <br />
<br />
Søren Kierkegaard vides dog at have været i besiddelse af de landkort over de danske amter, som Theodor Gliemann tegnede og fik mangfoldiggjort i 1820’erne. Han kan altså meget vel have taget de relevante kort med i sommeren 1840 på den Jyllandsrejse, der mod slutningen bragte ham til egnen omkring Ry. <br />
<br />
== Skove og heder ==<br />
Op gennem 1700-tallet havde de danske skove været i stor tilbagegang. Omkring 1800 var de helt nede på at udgøre ca. 2 % af landets areal. Til sammenligning er 14,4 % i dag dækket af skov. Hedearealerne fandtes i særlig grad i Jylland og udgjorde her omkring ⅓. <br />
<br />
Årsagen til det alarmerende lille skovareal var en ødelæggende hugst og at bønderne havde ladet deres husdyr græsse i skovene, hvilket forhindrede nye træer i at få en god vækst.<br />
<br />
I 1805 kom den såkaldte Fredskovsforordning, som led i de store landboreformer. Den havde til formål at øge og bevare skovarealet. Og var nok medvirkende til dets redning på lang sigt. Silkeborgegnen lå (og ligger stadig) i landets suverænt største skovområde.<br />
<br />
== Himmelbjerget 1821 ==<br />
Blandt de første ”opdagelsesrejsende”, der lagde vejen forbi, var fabriksdirektør og industrihistoriker O.J. Rawert. Han skulle undersøge mulighederne for at fremme den tidlige industri. <br />
<br />
Han kom til Himmelbjergegnen i 1821 og da han medbragte pensel og akvarelfarver på sine rejser, har vi fra hans hånd den første kendte tegning af Himmelbjerget. Om han på denne rejse også var ved Silkeborg for at studere vandkraften her, vides ikke.<br />
<br />
== Silkeborg 1844 ==<br />
Men Rawert var her i august 1844. Jeg har nemlig fundet en skitse i Det kongelige Biblioteks samlinger. Den har han forsynet med datoen 16. august 1844 og har endvidere noteret “Silkeborg” øverst på papiret. Det er ikke til at afgøre, om det vi ser, er Silkeborg Hovedgård. Men det ligner en hurtigt nedfældet skitse til at understøtte hans hukommelse. <br />
<br />
Han har med sikkerhed været optaget af det, der skete på stedet. For netop i august 1844 knoklede Drewsen og hans folk med at rejse murene til den kommende fabriksbygning. Et sandt industri-mirakel på vej til virkeliggørelse dér midt i ødemarken. Ærgerligt at han ikke også skitserede det. <br />
<br />
== Herregård i Silkeborg == <br />
Silkeborg Hovedgård blev etableret som ”herregård” i 1767, da ritmester H.N. Hoff købte den af staten. Han opførte derefter den imposante hovedgårdsbygning (Museum Silkeborg) med tilhørende ladegårdsbygninger omkring en stor gårdsplads, der strakte sig helt op til Østergade. <br />
<br />
Det var et traditionelt gods med hovedgård, fæstegårde, skov, mølle, teglværker, omfattende fiskerettigheder i Gudenåen og de omkringliggende søer – og et stort tilliggende i form af bøndergårde og jorder tilhørende godset med skov- og agerdyrkning.<br />
<br />
I 1808 beskriver landøkonom G. Begtrup Silkeborg Hovedgård som ”den vigtigste skovgård i Jylland”. I grove træk udgjordes jorderne af området, hvor vi i dag finder Silkeborg by og helt ud til Lysbro, området langs med Remstrup Å og et godt stykke ud langs Brassø samt Nordskoven. Endelig hørte tolv gårde og deres jorder i Virklund By og seks gårde i Hårup By til hovedgården. <br />
Området var først og fremmest kendetegnet ved dårlige jorder og store skovarealer, hovedsagelig bøgeskov. Det betød, at lokalbefolkningen i høj grad levede af skovene, blandt andet ved fremstilling af træsko. <br />
<br />
== Romantisk beliggenhed ==<br />
Den senere ejer, H.M. Hoff, giver os et fantastisk øjebliksbillede af gården lige omkring 1800. Han beskriver Silkeborg som en skarp egn, der dog med sine skove og søer har den mest romantiske beliggenhed. Om ejendommen konstaterer han, at den har “temmelig gode, men dog mest sandige marker, mange enge, hvoraf en del gode, noget skov og meget betydelige tørvemoser.”<br />
<br />
== Skovene næsten ribbet ==<br />
Silkeborg Hovedgård blev i 1804 overtaget af spekulanten H.P. Ingerslev, som var den gennemgående ejer frem til 1823. <br />
<br />
Der er ingen tvivl om, at det var skovene, der var det værdifulde ved Silkeborg gods. Da den ny ejer ville have penge på bordet, var det planen at rydde skovene, sælge træet og derefter afhænde jorden til landbrug. Det fik han dog ikke held med. Silkeborgs skove blev reddet af Skovforordningen af 1805.<br />
Alligevel nåede Ingerslev at gøre stor skade. Han udnyttede skovene inden for lovens rammer, og gjorde det så nidkært, at det i en vurdering fra 1821 forlød, at skovene var næsten ribbet for store, værdifulde træer og at der mange steder var åbne pletter.<br />
<br />
== Tvangsauktion 1823 ==<br />
Den hårde udnyttelse kunne imidlertid ikke redde Ingerslev økonomisk. I 1823 blev hovedgården sat på tvangsauktion. Og hele molevitten blev overtaget af Staten – heldigt for os!<br />
Overtagelsen var for en stor del begrundet i ønsket om at redde skovene. Så fra 1823 og frem gik statens forstfolk i gang at etablere en efter datidens målestok rentabel og fornuftig skovdrift med omfattende plantnings- og såningsarbejder. <br />
<br />
== En klædefabrikant kom forbi ==<br />
I 1835 dukkede en sag op, som skulle få stor betydning for Silkeborgs videre skæbne. Spørgsmålet var, om skovene skulle gøres til kongeligt domæne – altså overgå til at være statslig ejendom.<br />
Den konkrete anledning var, at klædefabrikant Bruun fra Viborgområdet ønskede at købe Silkeborg for at anlægge en fabrik og udnytte vandkraften. Så man begyndte at undersøge, om man uden at skade skovene kunne frasælge resten af godset. <br />
Det førte til, at skovene formelt blev adskilt fra det øvrige godskompleks og i 1837 blev statsejendom. Dermed var vejen banet for det, der kom til at ske få år senere på hovedgårdsarealet.<br />
<br />
== Skovplan fra 1840 ==<br />
En skovplan fra 1840 giver os et indtryk af, hvordan der så ud efter 17 års statsligt ejerskab. Af de i alt 2500 ha, der var beregnet til skovdrift, var 1470 ha bevokset med bøg, 170 med nåletræ. Bøgeskoven var dog stadig meget uregelmæssig i sine grænser. Lyngklædte områder skar ind i kanten og fandtes også midt inde i skoven – de blev opgjort til ca. ⅓ af hele arealet. <br />
Det var altså en vanskelig opgave at få skoven på ret køl, men fremadrettet blev de åbne områder tilplantet - ofte med nåletræ.<br />
<br />
== Ødsel men karrig ==<br />
Vi har endnu en “reportage” fra 1843, som er forfattet af amtmand i Skanderborg og geolog J.C. Schythe. Han beskriver Silkeborgegnen og Silkeborg Hovedgård på denne måde: “Så ødsel, som naturen har været i at udsmykke denne egn med alle de skønheder, som en yppig skovvækst på et kuperet, med søer opfyldt terræn formår at frembyde, lige så karrigt har den betænkt jordbunden med den frugtbringende muld. Næsten over det hele er jorderne skarpsandede, kun med enkelte småpletter af en noget bedre beskaffenhed, dog med sand i underlaget.…” Egnen var altså ikke noget i sig selv - bortset fra dens naturskønhed.<br />
<br />
== Rejsen til ødemarken ==<br />
Det har krævet udholdenhed af de tidlige rejsende at nå frem til Silkeborgegnen. Som tidligere omtalt rejste Søren Kierkegaard i 1840 til Jylland. Gennem hans dagbøger får vi et indtryk af, hvor besværlig, tidskrævende og udmattende en sådan rejse var.<br />
<br />
Al befordring foregik med hestevogne, kaldet diligencer. Hvor hurtigt man kom frem afhang naturligvis af vejenes og vognenes tilstand og selvfølgelig af vejret.<br />
<br />
På Sjælland var rejsekomforten lidt bedre end andre steder i riget. Her benyttede man affjedrede postvogne forspændt med fire heste. Der var plads til 6 personer inde i selve vognen og 3 i den såkaldte kupé, som var forsynet med en kaleche og placeret bag på vognen.<br />
<br />
Dertil kom, at så sent som i 1836 var der bygget 577 km. chausséer, heraf kun 37,5 km. i Jylland, så dér måtte man stadig benytte de gamle dårlige veje.<br />
<br />
== København-Aarhus ==<br />
<br />
Kierkegaards rejse udgik fra Kongens Nytorv i København kl. 7 om morgenen, lørdag 18. juli 1840. Ruten fulgte hovedlandevejen via Roskilde og Holbæk og var på 14 mil (105 km). Rejsen med dagvognen sluttede i Kalundborg omkring kl. 21.30 – altså mere end 14 timer senere.<br />
<br />
Undervejs havde man passeret omkring 15 landevejskroer og gjort holdt ved de fleste af dem. For at lade hestene hvile og blive fordret eller for at få friske heste. Passagererne havde selvfølgelig også behov for mad og drikke undervejs, eller for at strække benene. Desuden måtte man stoppe ved 14 vejbomme, så kusken kunne betale ”vejkontingent” til landevejenes vedligeholdelse.<br />
<br />
Sejlturen over Kattegat var selvfølgelig afhængig af vejr og vind. Efter overnatning i Kalundborg var der afgang mod Aarhus næste dag kl. 8. Og efter knap 9 timers sejlads nåede man frem til Aarhus. <br />
<br />
Vestover til Silkeborg<br />
Kierkegaard rejste videre til Randers, men vi skal vestover til Silkeborg. Den tur foregik ad snoede, sandede landeveje fra landsby til landsby. For det var først i 1856, at hovedlandevejen Aarhus-Ringkøbing blev fuldført. <br />
<br />
I løbet af 1840’erne blev der oprettet regelmæssig diligencekørsel på strækningen. Før da måtte den rejsende hyre en vogn, ride - eller gå.<br />
<br />
[[Billede:b9611.jpg|thumb|250px|Landskab fra Silkeborgegnen af Dankvart Dreyer, omkring 1838. Udsigt over et blændende smukt landskab, der muligvis er set fra Virklund med Borresø og egnen ved Himmelbjerget i baggrunden. Statens Museum for Kunst.]]<br />
<br />
De første malerier fra Silkeborgegnen, som vi kender til, er fra landskabsmaleren Dankvart Dreyers Jyllandsrejse i 1838 - og de blev ikke de sidste.<br />
<br />
== Det store og ukendte Jylland ==<br />
Med guldalderen, som er den samlende betegnelse for dansk kunst og kultur i 1800-tallets første halvdel, begyndte kunstnerne at rette blikket mod Danmarks storslåede landskab og dets egenart. Et nationalt projekt der kun blev forstærket af tabet af Norge i 1814. <br />
<br />
Den toneangivende kulturelle og politiske elite i København begyndte med andre ord at definere en dansk identitet. Og de fik øjnene op for de store kvaliteter, der lå så upåagtede hen i den resterende del af riget. <br />
<br />
De mest nysgerrige eller ihærdige af dem drog til det store og ukendte Jylland. Langt de fleste havde dog ikke mulighed for, grund til og måske ikke engang lyst til at tage på ”opdagelsesrejse” i det ukendte. Det skete først langt senere. At rejse var besværligt, tidskrævende og kostbart. <br />
<br />
== Nogle 1000 favne højt ==<br />
Værker som Erik Pontoppidans “Den Danske Atlas”, der blev udgivet i årene 1763-1781, tjente langt op i tiden som almindelig referenceramme. Det var den første, samlede, topografiske beskrivelse af Danmark.<br />
Det er dog så som så med de faktuelle oplysninger i værket. I al fald når det gælder Himmelbjergets højde, der anføres til at ”være nogle 1000 favne højt”. Da en favn er ca. 1,90 m., svarer det til en højde på 2-3 km. Det viste sig nu også at være en trykfejl, som i et rettelsesblad blev nedskaleret til ”nogle 100 favne”. <br />
<br />
I “atlasset” noteres det i øvrigt, at der sine steder i området er gode skove, men at de i fordums tid var ”i langt større overflødighed”, og at der kunne ses spor af det i mange af de sandige egne og heder - og det er jo ikke forkert.<br />
<br />
Europas højeste<br />
I et andet værk fra 1777 havde forfatteren, Nicolaj Jonge, tilsyneladende ikke opdaget fejlen med højdeangivelsen, som han angav til at være over 3.000 favne, altså over 5,7 km. Dermed syntes Himmelbjerget at være Europas højeste bjerg.<br />
<br />
Dette nævnes blot for at påpege, at man/alle på dette tidspunkt famlede i blinde. At kendskabet til Silkeborgegnen var uhyre ringe hos eliten og at disse tidlige forfattere formodentlig ikke selv havde besøgt de steder, de beskrev.<br />
<br />
== En fjern og ukendt provins ==<br />
Da der kun fandtes få beskrivelser af det fjerne og ukendte Jylland, havde den rejsende ikke mange muligheder for at forberede sig til rejsen. Men det ændrede sig så småt i første halvdel af 1800-tallet, hvor både oversigtsværker, topografiske artikler og rejseberetninger fra og om Jylland begyndte at dukke op. <br />
<br />
De var næsten som beretninger fra opdagelsesrejser. Pakket med oplevelser af fremmedartethed og særpræg - i sammenligning med København og det velkendte, blide sjællandske landskab. <br />
Dermed blev der så at sige skabt et nyt Danmarkskort og vidensniveauet blev højnet ved, at forfatterne beskrev det, de havde set med egne øjne.<br />
<br />
== Urimelig højde ==<br />
Så sent som i 1827 spøgte spørgsmålet om Himmelbjergets højde stadig. I Kjøbenhavnerposten har jeg fundet en artikel om den “lærde og flittige professor Schouw”, der havde “foretaget en lille rejse igennem en del af Jylland” for at “anstille iagttagelser over nogle af de betydeligste højdepunkter i landet”. <br />
<br />
Avisen forventede, at den kendte naturvidenskabsmand ville “kunne give en aldeles nøjagtig bestemmelse af disse steders højde”, der tidligere var blevet angivet til en helt “urimelig højde”. <br />
<br />
Schouw kom da også frem til, at Himmelbjergets “sande højde vil være noget over 500 fod” - svarende til ca. 152 m. og næsten det samme som de 550 fod på Th. Gliemanns kort over Skanderborg Amt, som var blevet offentliggjort i 1826.<br />
<br />
Dermed var man faktisk ret tæt på den officielle måling, der blev lavet i 1847 og angav Himmelbjergets højde til 147 m. <br />
<br />
== Som naturscener i bjergegne ==<br />
En anden rejsende, historikeren Christian Molbech, foretog i 1828 en sommertur til Jylland, hvortil han havde 17 timers sejlads med det nye dampskib “Dania” på ruten København-Aarhus. En rejse som, mente han, næppe kunne gøres hurtigere. <br />
<br />
Naturligvis indgik også et besøg på Silkeborgegnen i hans rejseplan, og han blev både overrasket og betaget af, hvad han så. I Silkeborg kaldte den “romantisk-interessante egn ... ved sine høje bakker, søer, vandfaldet, møllerne … fremmede naturscener i bjergegne” frem på hans nethinde. <br />
<br />
På turen til Himmelbjerget, som varede fire timer, kørte han igennem “en skovstrækning, som uden tvivl er den største, der endnu findes samlet i Jylland.”<br />
<br />
Og vel fremme kunne han med forbløffelse konstatere, at landskabet her var en “virkelig overraskende sublim dansk bjergnatur”. <br />
<br />
Også Molbech havde noget at sige om Himmelbjerg-højden, som han mente var et “latterligt tal”. Også selvom han havde læst det i et af sine yndlingsværker, Den Danske Atlas. Han havde tilsyneladende hverken set rettelsesbladet eller Schouws korrektion fra året før.<br />
<br />
== Skønne partier ==<br />
I årene 1832 og 1833 tilbragte professor i matematik og redaktør, G. F. Ursin, to somre i Jylland. Formålet med rejserne var at beskrive landsdelens natur- og samfundsforhold, og at lære den at kende. <br />
Om køreturen fra Viborg til Ribe bemærker Ursin, at den jyske hede er mindre hæslig og mere bakket end den slesvigske og holstenske, og den “har derfor også mange afvekslinger, vandet kan samle sig i søer og åer, og om disse findes dog stedse en noget frodigere vegetation… ofte dannes endog skønne partier…”<br />
Så her får vi endnu en rejsendes begejstrede beskrivelse af egnens afvekslende naturscenerier og deres landskabelige skønhed. <br />
Flere gange noterer G.F. Ursin i sine artikler, at netop på det sted burde der komme en maler og skildre, hvad han netop havde set. Og det gjorde der også ganske snart.<br />
<br />
== Silkeborg smukkere end == <br />
Ikke alle fik dog planlagt deres rejse, så de fik set, hvad der virkelig var værd at se. Professor Th. Becker ærgrede sig i sin meget udførlige artikel fra 1839 over, at hans rejse til Himmelbjerget ikke også havde bragt ham til Silkeborg. “Thi desværre vidste jeg dengang endnu ikke, at rejsen fra Rye til Silkeborg og især de derværende udsigter er så udmærket skønne … og ved Silkeborg findes de skønneste skovpartier og udsigter, som man måske træffer i Danmark, endogså smukkere end Himmelbjerget.” <br />
<br />
Se, det kunne han jo have undgået ved at orientere sig i den litteratur, der trods alt var tilgængelig på dette tidspunkt. Men hans konstatering pirrede måske læsernes nysgerrighed.<br />
<br />
== Et nuanceret billede af Jylland ==<br />
Fra 1830'erne bragte digterpræsten, St. St. Blicher, Jylland ind i dansk litteratur og blev dermed en fremtrædende figur i opdagelsesprocessen. Han gjorde den lokale kultur, heden og dens befolkning til emnet for sine fortællinger og digte og tilførte dermed kvalitet til skildringen af dette ukendte område. Han var på den måde med til at forme opfattelsen af landsdelen og hans betydning blev kun større af, at hans læsere jo var den dannede elite i København.<br />
<br />
I novellen “Himmelbjerget”, udgivet i 1833, beskriver Blicher i meget poetiske vendinger en todages tur til stedet, som han kalder “det danske Schwarzwald”. Det var en helt ny og epokegørende måde at skildre naturen på. Han gjorde, skrev han, hvad han kunne i forsøget på at beskrive, hvad han så. Men måtte alligevel give op. Det var for stort og for smukt. <br />
<br />
Så han opfordrede læseren til selv at komme og opleve stedets naturskønhed: “Min pen er ingen pensel. Rejs! Rejs! Rejs selv til Himmelbjerget, og se!”<br />
<br />
Måske var det den opfordring, der meget snart lokkede de første landskabsmalere til egnen.<br />
<br />
== Noget af det mest maleriske ==<br />
Digteren over dem alle, H.C. Andersen er vel nok den mest berømte af de forfattere, der kom til Silkeborg, og så, beskrev og fik det offentliggjort. <br />
<br />
Den rejsevante digter besøgte Jylland i 1830, men først i 1850 lykkedes det ham at komme til Silkeborgegnen. Han gæstede desuden byen to gange i 1853 og to gange i 1859.<br />
<br />
Det fremgår tydeligt både af hans dagbøger og af breve til venner og bekendte, at han var overvældet og betaget af den storladne midtjyske natur. I et brev til vennen B.S. Ingemann skriver han: “Silkeborg er noget af det mest maleriske jeg har set. Man kalder Fyn Danmarks spisekammer, men er Fyn spisekammeret, da er Jylland storstuen; det er jo et prægtigt land!”<br />
<br />
Hans besøg i Silkeborg satte sig ligefrem spor i forfatterskabet. I 1853 blev det til et hyldestdigt med titlen “Silkeborg”, som han slutter med ordene “Der er så smukt og godt derovre!” Og fra 1854 har vi en overstrømmende rejseberetning, der blev bragt i Folkekalender for Danmark. Her får vi et fantastisk indtryk af den opvoksende by, sådan som han oplevede den – men også hans betagelse af naturen på stedet.<br />
<br />
== Den gæstfrie familie ==<br />
Den store digter var et nært bekendtskab af papirfabrikant Michael Drewsen og hans hustru Amalie og boede naturligvis, ligesom mange før og efter, hos den gæstfrie familie under sine ophold.<br />
<br />
Digteren færdedes mest til fods ude i skovene og langs åen, men han gik også på opdagelse på fabrikken og i nybyggerbyen. Med H.C. Andersens ord var der nu kommet en udvikling i gang i “amerikansk tempo”. Vel nærmest som vi ser det i cowboyfilm om Amerikas nybyggertid i 1800-tallet.<br />
<br />
Men nu forlader vi det skrevne ord og skal i næste artikel forsøge at komme tættere på det fortryllende natursceneri, som disse mange rejsende så og oplevede. Det kan vi heldigvis gøre, fordi også landskabsmalere tidligt lagde vejen forbi. Og de fastholdt deres indtryk med deres pensler på lærred og papir.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 14.+ 28. november 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg-egnen_f%C3%B8r_SilkeborgSilkeborg-egnen før Silkeborg2024-01-10T12:56:21Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>1. januar 1845 blev det første stykke papir produceret på Silkeborg Papirfabrik. I 1846 blev handelspladsen Silkeborg anlagt. Så det er vel naturligt at spørge: Hvordan så der ud på Silkeborgegnen, før fabrikken og byen blev etableret? <br />
<br />
I perioden 1800-50 begyndte malere, digtere og forfattere, der oftest var bosiddende i Danmarks eneste store by, København, at undersøge den vilde, storladne natur inden for rigets grænser.<br />
Nogle af dem drog til Silkeborgegnen - dette næsten ukendt område, der lå udenfor og langt fra alting. Med store hedearealer, dramatiske bakker, skove og uendelige søer, som lå og ventede på at blive opdaget, fordøjet og beskrevet. Så takket være dem har vi i dag et ret godt indtryk af, hvordan der så ud på egnen.<br />
<br />
== Opmåling og kortlægning ==<br />
Den første professionelle kortlægning af kongeriget blev foretaget på initiativ af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fra 1757 til 1811. Det blev til et stort kortværk bestående af 17 kobberstukne kortblade. <br />
<br />
Kortet der dækker området udkom i 1781. Så her er der mulighed for at se egnen lidt fra oven. Om datidens rejsende kendte til disse kort eller havde dem med på deres rejser, ved vi af gode grunde ikke. Men det havde de næppe. <br />
<br />
Søren Kierkegaard vides dog at have været i besiddelse af de landkort over de danske amter, som Theodor Gliemann tegnede og fik mangfoldiggjort i 1820’erne. Han kan altså meget vel have taget de relevante kort med i sommeren 1840 på den Jyllandsrejse, der mod slutningen bragte ham til egnen omkring Ry. <br />
<br />
== Skove og heder ==<br />
Op gennem 1700-tallet havde de danske skove været i stor tilbagegang. Omkring 1800 var de helt nede på at udgøre ca. 2 % af landets areal. Til sammenligning er 14,4 % i dag dækket af skov. Hedearealerne fandtes i særlig grad i Jylland og udgjorde her omkring ⅓. <br />
<br />
Årsagen til det alarmerende lille skovareal var en ødelæggende hugst og at bønderne havde ladet deres husdyr græsse i skovene, hvilket forhindrede nye træer i at få en god vækst.<br />
<br />
I 1805 kom den såkaldte Fredskovsforordning, som led i de store landboreformer. Den havde til formål at øge og bevare skovarealet. Og var nok medvirkende til dets redning på lang sigt. Silkeborgegnen lå (og ligger stadig) i landets suverænt største skovområde.<br />
<br />
Himmelbjerget 1821<br />
Blandt de første ”opdagelsesrejsende”, der lagde vejen forbi, var fabriksdirektør og industrihistoriker O.J. Rawert. Han skulle undersøge mulighederne for at fremme den tidlige industri. <br />
Han kom til Himmelbjergegnen i 1821 og da han medbragte pensel og akvarelfarver på sine rejser, har vi fra hans hånd den første kendte tegning af Himmelbjerget. Om han på denne rejse også var ved Silkeborg for at studere vandkraften her, vides ikke.<br />
<br />
== Silkeborg 1844 ==<br />
Men Rawert var her i august 1844. Jeg har nemlig fundet en skitse i Det kongelige Biblioteks samlinger. Den har han forsynet med datoen 16. august 1844 og har endvidere noteret “Silkeborg” øverst på papiret. Det er ikke til at afgøre, om det vi ser, er Silkeborg Hovedgård. Men det ligner en hurtigt nedfældet skitse til at understøtte hans hukommelse. <br />
<br />
Han har med sikkerhed været optaget af det, der skete på stedet. For netop i august 1844 knoklede Drewsen og hans folk med at rejse murene til den kommende fabriksbygning. Et sandt industri-mirakel på vej til virkeliggørelse dér midt i ødemarken. Ærgerligt at han ikke også skitserede det. <br />
<br />
== Herregård i Silkeborg == <br />
Silkeborg Hovedgård blev etableret som ”herregård” i 1767, da ritmester H.N. Hoff købte den af staten. Han opførte derefter den imposante hovedgårdsbygning (Museum Silkeborg) med tilhørende ladegårdsbygninger omkring en stor gårdsplads, der strakte sig helt op til Østergade. <br />
<br />
Det var et traditionelt gods med hovedgård, fæstegårde, skov, mølle, teglværker, omfattende fiskerettigheder i Gudenåen og de omkringliggende søer – og et stort tilliggende i form af bøndergårde og jorder tilhørende godset med skov- og agerdyrkning.<br />
<br />
I 1808 beskriver landøkonom G. Begtrup Silkeborg Hovedgård som ”den vigtigste skovgård i Jylland”. I grove træk udgjordes jorderne af området, hvor vi i dag finder Silkeborg by og helt ud til Lysbro, området langs med Remstrup Å og et godt stykke ud langs Brassø samt Nordskoven. Endelig hørte tolv gårde og deres jorder i Virklund By og seks gårde i Hårup By til hovedgården. <br />
Området var først og fremmest kendetegnet ved dårlige jorder og store skovarealer, hovedsagelig bøgeskov. Det betød, at lokalbefolkningen i høj grad levede af skovene, blandt andet ved fremstilling af træsko. <br />
<br />
== Romantisk beliggenhed ==<br />
Den senere ejer, H.M. Hoff, giver os et fantastisk øjebliksbillede af gården lige omkring 1800. Han beskriver Silkeborg som en skarp egn, der dog med sine skove og søer har den mest romantiske beliggenhed. Om ejendommen konstaterer han, at den har “temmelig gode, men dog mest sandige marker, mange enge, hvoraf en del gode, noget skov og meget betydelige tørvemoser.”<br />
<br />
== Skovene næsten ribbet ==<br />
Silkeborg Hovedgård blev i 1804 overtaget af spekulanten H.P. Ingerslev, som var den gennemgående ejer frem til 1823. <br />
Der er ingen tvivl om, at det var skovene, der var det værdifulde ved Silkeborg gods. Da den ny ejer ville have penge på bordet, var det planen at rydde skovene, sælge træet og derefter afhænde jorden til landbrug. Det fik han dog ikke held med. Silkeborgs skove blev reddet af Skovforordningen af 1805.<br />
Alligevel nåede Ingerslev at gøre stor skade. Han udnyttede skovene inden for lovens rammer, og gjorde det så nidkært, at det i en vurdering fra 1821 forlød, at skovene var næsten ribbet for store, værdifulde træer og at der mange steder var åbne pletter.<br />
<br />
== Tvangsauktion 1823 ==<br />
Den hårde udnyttelse kunne imidlertid ikke redde Ingerslev økonomisk. I 1823 blev hovedgården sat på tvangsauktion. Og hele molevitten blev overtaget af Staten – heldigt for os!<br />
Overtagelsen var for en stor del begrundet i ønsket om at redde skovene. Så fra 1823 og frem gik statens forstfolk i gang at etablere en efter datidens målestok rentabel og fornuftig skovdrift med omfattende plantnings- og såningsarbejder. <br />
<br />
== En klædefabrikant kom forbi ==<br />
I 1835 dukkede en sag op, som skulle få stor betydning for Silkeborgs videre skæbne. Spørgsmålet var, om skovene skulle gøres til kongeligt domæne – altså overgå til at være statslig ejendom.<br />
Den konkrete anledning var, at klædefabrikant Bruun fra Viborgområdet ønskede at købe Silkeborg for at anlægge en fabrik og udnytte vandkraften. Så man begyndte at undersøge, om man uden at skade skovene kunne frasælge resten af godset. <br />
Det førte til, at skovene formelt blev adskilt fra det øvrige godskompleks og i 1837 blev statsejendom. Dermed var vejen banet for det, der kom til at ske få år senere på hovedgårdsarealet.<br />
<br />
== Skovplan fra 1840 ==<br />
En skovplan fra 1840 giver os et indtryk af, hvordan der så ud efter 17 års statsligt ejerskab. Af de i alt 2500 ha, der var beregnet til skovdrift, var 1470 ha bevokset med bøg, 170 med nåletræ. Bøgeskoven var dog stadig meget uregelmæssig i sine grænser. Lyngklædte områder skar ind i kanten og fandtes også midt inde i skoven – de blev opgjort til ca. ⅓ af hele arealet. <br />
Det var altså en vanskelig opgave at få skoven på ret køl, men fremadrettet blev de åbne områder tilplantet - ofte med nåletræ.<br />
<br />
== Ødsel men karrig ==<br />
Vi har endnu en “reportage” fra 1843, som er forfattet af amtmand i Skanderborg og geolog J.C. Schythe. Han beskriver Silkeborgegnen og Silkeborg Hovedgård på denne måde: “Så ødsel, som naturen har været i at udsmykke denne egn med alle de skønheder, som en yppig skovvækst på et kuperet, med søer opfyldt terræn formår at frembyde, lige så karrigt har den betænkt jordbunden med den frugtbringende muld. Næsten over det hele er jorderne skarpsandede, kun med enkelte småpletter af en noget bedre beskaffenhed, dog med sand i underlaget.…” Egnen var altså ikke noget i sig selv - bortset fra dens naturskønhed.<br />
<br />
== Rejsen til ødemarken ==<br />
Det har krævet udholdenhed af de tidlige rejsende at nå frem til Silkeborgegnen. Som tidligere omtalt rejste Søren Kierkegaard i 1840 til Jylland. Gennem hans dagbøger får vi et indtryk af, hvor besværlig, tidskrævende og udmattende en sådan rejse var.<br />
<br />
Al befordring foregik med hestevogne, kaldet diligencer. Hvor hurtigt man kom frem afhang naturligvis af vejenes og vognenes tilstand og selvfølgelig af vejret.<br />
<br />
På Sjælland var rejsekomforten lidt bedre end andre steder i riget. Her benyttede man affjedrede postvogne forspændt med fire heste. Der var plads til 6 personer inde i selve vognen og 3 i den såkaldte kupé, som var forsynet med en kaleche og placeret bag på vognen.<br />
<br />
Dertil kom, at så sent som i 1836 var der bygget 577 km. chausséer, heraf kun 37,5 km. i Jylland, så dér måtte man stadig benytte de gamle dårlige veje.<br />
<br />
== København-Aarhus ==<br />
<br />
Kierkegaards rejse udgik fra Kongens Nytorv i København kl. 7 om morgenen, lørdag 18. juli 1840. Ruten fulgte hovedlandevejen via Roskilde og Holbæk og var på 14 mil (105 km). Rejsen med dagvognen sluttede i Kalundborg omkring kl. 21.30 – altså mere end 14 timer senere.<br />
<br />
Undervejs havde man passeret omkring 15 landevejskroer og gjort holdt ved de fleste af dem. For at lade hestene hvile og blive fordret eller for at få friske heste. Passagererne havde selvfølgelig også behov for mad og drikke undervejs, eller for at strække benene. Desuden måtte man stoppe ved 14 vejbomme, så kusken kunne betale ”vejkontingent” til landevejenes vedligeholdelse.<br />
<br />
Sejlturen over Kattegat var selvfølgelig afhængig af vejr og vind. Efter overnatning i Kalundborg var der afgang mod Aarhus næste dag kl. 8. Og efter knap 9 timers sejlads nåede man frem til Aarhus. <br />
<br />
Vestover til Silkeborg<br />
Kierkegaard rejste videre til Randers, men vi skal vestover til Silkeborg. Den tur foregik ad snoede, sandede landeveje fra landsby til landsby. For det var først i 1856, at hovedlandevejen Aarhus-Ringkøbing blev fuldført. <br />
<br />
I løbet af 1840’erne blev der oprettet regelmæssig diligencekørsel på strækningen. Før da måtte den rejsende hyre en vogn, ride - eller gå.<br />
<br />
[[Billede:b9611.jpg|thumb|250px|Landskab fra Silkeborgegnen af Dankvart Dreyer, omkring 1838. Udsigt over et blændende smukt landskab, der muligvis er set fra Virklund med Borresø og egnen ved Himmelbjerget i baggrunden. Statens Museum for Kunst.]]<br />
<br />
De første malerier fra Silkeborgegnen, som vi kender til, er fra landskabsmaleren Dankvart Dreyers Jyllandsrejse i 1838 - og de blev ikke de sidste.<br />
<br />
Det store og ukendte Jylland<br />
Med guldalderen, som er den samlende betegnelse for dansk kunst og kultur i 1800-tallets første halvdel, begyndte kunstnerne at rette blikket mod Danmarks storslåede landskab og dets egenart. Et nationalt projekt der kun blev forstærket af tabet af Norge i 1814. <br />
Den toneangivende kulturelle og politiske elite i København begyndte med andre ord at definere en dansk identitet. Og de fik øjnene op for de store kvaliteter, der lå så upåagtede hen i den resterende del af riget. <br />
De mest nysgerrige eller ihærdige af dem drog til det store og ukendte Jylland. Langt de fleste havde dog ikke mulighed for, grund til og måske ikke engang lyst til at tage på ”opdagelsesrejse” i det ukendte. Det skete først langt senere. At rejse var besværligt, tidskrævende og kostbart. <br />
<br />
Nogle 1000 favne højt<br />
Værker som Erik Pontoppidans “Den Danske Atlas”, der blev udgivet i årene 1763-1781, tjente langt op i tiden som almindelig referenceramme. Det var den første, samlede, topografiske beskrivelse af Danmark.<br />
Det er dog så som så med de faktuelle oplysninger i værket. I al fald når det gælder Himmelbjergets højde, der anføres til at ”være nogle 1000 favne højt”. Da en favn er ca. 1,90 m., svarer det til en højde på 2-3 km. Det viste sig nu også at være en trykfejl, som i et rettelsesblad blev nedskaleret til ”nogle 100 favne”. <br />
I “atlasset” noteres det i øvrigt, at der sine steder i området er gode skove, men at de i fordums tid var ”i langt større overflødighed”, og at der kunne ses spor af det i mange af de sandige egne og heder - og det er jo ikke forkert.<br />
<br />
Europas højeste<br />
I et andet værk fra 1777 havde forfatteren, Nicolaj Jonge, tilsyneladende ikke opdaget fejlen med højdeangivelsen, som han angav til at være over 3.000 favne, altså over 5,7 km. Dermed syntes Himmelbjerget at være Europas højeste bjerg.<br />
Jeg nævner blot dette for at påpege, at man/alle på dette tidspunkt famlede i blinde. At kendskabet til Silkeborgegnen var uhyre ringe hos eliten og at disse tidlige forfattere formodentlig ikke selv havde besøgt de steder, de beskrev.<br />
<br />
En fjern og ukendt provins<br />
Da der kun fandtes få beskrivelser af det fjerne og ukendte Jylland, havde den rejsende ikke mange muligheder for at forberede sig til rejsen. Men det ændrede sig så småt i første halvdel af 1800-tallet, hvor både oversigtsværker, topografiske artikler og rejseberetninger fra og om Jylland begyndte at dukke op. <br />
De var næsten som beretninger fra opdagelsesrejser. Pakket med oplevelser af fremmedartethed og særpræg - i sammenligning med København og det velkendte, blide sjællandske landskab. <br />
Dermed blev der så at sige skabt et nyt Danmarkskort og vidensniveauet blev højnet ved, at forfatterne beskrev det, de havde set med egne øjne.<br />
<br />
Urimelig højde<br />
Så sent som i 1827 spøgte spørgsmålet om Himmelbjergets højde stadig. I Kjøbenhavnerposten har jeg fundet en artikel om den “lærde og flittige professor Schouw”, der havde “foretaget en lille rejse igennem en del af Jylland” for at “anstille iagttagelser over nogle af de betydeligste højdepunkter i landet”. <br />
Avisen forventede, at den kendte naturvidenskabsmand ville “kunne give en aldeles nøjagtig bestemmelse af disse steders højde”, der tidligere var blevet angivet til en helt “urimelig højde”. <br />
Schouw kom da også frem til, at Himmelbjergets “sande højde vil være noget over 500 fod” - svarende til ca. 152 m. og næsten det samme som de 550 fod på Th. Gliemanns kort over Skanderborg Amt, som var blevet offentliggjort i 1826.<br />
Dermed var man faktisk ret tæt på den officielle måling, der blev lavet i 1847 og angav Himmelbjergets højde til 147 m. <br />
<br />
Som naturscener i bjergegne<br />
En anden rejsende, historikeren Christian Molbech, foretog i 1828 en sommertur til Jylland, hvortil han havde 17 timers sejlads med det nye dampskib “Dania” på ruten København-Aarhus. En rejse som, mente han, næppe kunne gøres hurtigere. <br />
Naturligvis indgik også et besøg på Silkeborgegnen i hans rejseplan, og han blev både overrasket og betaget af, hvad han så. I Silkeborg kaldte den “romantisk-interessante egn ... ved sine høje bakker, søer, vandfaldet, møllerne … fremmede naturscener i bjergegne” frem på hans nethinde. <br />
På turen til Himmelbjerget, som varede fire timer, kørte han igennem “en skovstrækning, som uden tvivl er den største, der endnu findes samlet i Jylland.”<br />
Og vel fremme kunne han med forbløffelse konstatere, at landskabet her var en “virkelig overraskende sublim dansk bjergnatur”. <br />
Også Molbech havde noget at sige om Himmelbjerg-højden, som han mente var et “latterligt tal”. Også selvom han havde læst det i et af sine yndlingsværker, Den Danske Atlas. Han havde tilsyneladende hverken set rettelsesbladet eller Schouws korrektion fra året før.<br />
<br />
Skønne partier<br />
I årene 1832 og 1833 tilbragte professor i matematik og redaktør, G. F. Ursin, to somre i Jylland. Formålet med rejserne var at beskrive landsdelens natur- og samfundsforhold, og at lære den at kende. <br />
Om køreturen fra Viborg til Ribe bemærker Ursin, at den jyske hede er mindre hæslig og mere bakket end den slesvigske og holstenske, og den “har derfor også mange afvekslinger, vandet kan samle sig i søer og åer, og om disse findes dog stedse en noget frodigere vegetation… ofte dannes endog skønne partier…”<br />
Så her får vi endnu en rejsendes begejstrede beskrivelse af egnens afvekslende naturscenerier og deres landskabelige skønhed. <br />
Flere gange noterer G.F. Ursin i sine artikler, at netop på det sted burde der komme en maler og skildre, hvad han netop havde set. Og det gjorde der også ganske snart.<br />
<br />
Silkeborg smukkere end <br />
Ikke alle fik dog planlagt deres rejse, så de fik set, hvad der virkelig var værd at se. Professor Th. Becker ærgrede sig i sin meget udførlige artikel fra 1839 over, at hans rejse til Himmelbjerget ikke også havde bragt ham til Silkeborg. “Thi desværre vidste jeg dengang endnu ikke, at rejsen fra Rye til Silkeborg og især de derværende udsigter er så udmærket skønne … og ved Silkeborg findes de skønneste skovpartier og udsigter, som man måske træffer i Danmark, endogså smukkere end Himmelbjerget.” <br />
Se, det kunne han jo have undgået ved at orientere sig i den litteratur, der trods alt var tilgængelig på dette tidspunkt. Men hans konstatering pirrede måske læsernes nysgerrighed.<br />
<br />
Et nuanceret billede af Jylland<br />
Fra 1830'erne bragte digterpræsten, St. St. Blicher, Jylland ind i dansk litteratur og blev dermed en fremtrædende figur i opdagelsesprocessen. Han gjorde den lokale kultur, heden og dens befolkning til emnet for sine fortællinger og digte og tilførte dermed kvalitet til skildringen af dette ukendte område. Han var på den måde med til at forme opfattelsen af landsdelen og hans betydning blev kun større af, at hans læsere jo var den dannede elite i København.<br />
I novellen “Himmelbjerget”, udgivet i 1833, beskriver Blicher i meget poetiske vendinger en todages tur til stedet, som han kalder “det danske Schwarzwald”. Det var en helt ny og epokegørende måde at skildre naturen på. Han gjorde, skrev han, hvad han kunne i forsøget på at beskrive, hvad han så. Men måtte alligevel give op. Det var for stort og for smukt. <br />
Så han opfordrede læseren til selv at komme og opleve stedets naturskønhed: “Min pen er ingen pensel. Rejs! Rejs! Rejs selv til Himmelbjerget, og se!”<br />
Måske var det den opfordring, der meget snart lokkede de første landskabsmalere til egnen.<br />
<br />
Noget af det mest maleriske<br />
Vi slutter i Silkeborg med digteren over dem alle, H.C. Andersen. Han er vel nok den mest berømte af de forfattere, der kom, så, beskrev og fik det offentliggjort. <br />
Den rejsevante digter besøgte Jylland i 1830, men først i 1850 lykkedes det ham at komme til Silkeborgegnen. Han gæstede desuden byen to gange i 1853 og to gange i 1859.<br />
Det fremgår tydeligt både af hans dagbøger og af breve til venner og bekendte, at han var overvældet og betaget af den storladne midtjyske natur. I et brev til vennen B.S. Ingemann skriver han: “Silkeborg er noget af det mest maleriske jeg har set. Man kalder Fyn Danmarks spisekammer, men er Fyn spisekammeret, da er Jylland storstuen; det er jo et prægtigt land!”<br />
Hans besøg i Silkeborg satte sig ligefrem spor i forfatterskabet. I 1853 blev det til et hyldestdigt med titlen “Silkeborg”, som han slutter med ordene “Der er så smukt og godt derovre!” Og fra 1854 har vi en overstrømmende rejseberetning, der blev bragt i Folkekalender for Danmark. Her får vi et fantastisk indtryk af den opvoksende by, sådan som han oplevede den – men også hans betagelse af naturen på stedet.<br />
<br />
Den gæstfrie familie<br />
Den store digter var et nært bekendtskab af papirfabrikant Michael Drewsen og hans hustru Amalie og boede naturligvis, ligesom mange før og efter, hos den gæstfrie familie under sine ophold.<br />
Digteren færdedes mest til fods ude i skovene og langs åen, men han gik også på opdagelse på fabrikken og i nybyggerbyen. Med H.C. Andersens ord var der nu kommet en udvikling i gang i “amerikansk tempo”. Vel nærmest som vi ser det i cowboyfilm om Amerikas nybyggertid i 1800-tallet.<br />
<br />
Men nu forlader vi det skrevne ord og skal i næste artikel forsøge at komme tættere på det fortryllende natursceneri, som disse mange rejsende så og oplevede. Det kan vi heldigvis gøre, fordi også landskabsmalere tidligt lagde vejen forbi. Og de fastholdt deres indtryk med deres pensler på lærred og papir.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 14.+ 28. november 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Fil:B9611.jpgFil:B9611.jpg2024-01-10T12:54:07Z<p>Lis Thavlov: Landskab fra Silkeborgegnen af Dankvart Dreyer, omkring 1838. Udsigt over et blændende smukt landskab, der muligvis er set fra Virklund med Borresø og egnen ved Himmelbjerget i baggrunden. Statens Museum for Kunst.</p>
<hr />
<div>Landskab fra Silkeborgegnen af Dankvart Dreyer, omkring 1838. Udsigt over et blændende smukt landskab, der muligvis er set fra Virklund med Borresø og egnen ved Himmelbjerget i baggrunden. Statens Museum for Kunst.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg-egnen_f%C3%B8r_SilkeborgSilkeborg-egnen før Silkeborg2024-01-10T12:47:58Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "1. januar 1845 blev det første stykke papir produceret på Silkeborg Papirfabrik. I 1846 blev handelspladsen Silkeborg anlagt. Så det er vel naturligt at spørge: Hvordan..."</p>
<hr />
<div>1. januar 1845 blev det første stykke papir produceret på Silkeborg Papirfabrik. I 1846 blev handelspladsen Silkeborg anlagt. Så det er vel naturligt at spørge: Hvordan så der ud på Silkeborgegnen, før fabrikken og byen blev etableret? <br />
<br />
I perioden 1800-50 begyndte malere, digtere og forfattere, der oftest var bosiddende i Danmarks eneste store by, København, at undersøge den vilde, storladne natur inden for rigets grænser.<br />
Nogle af dem drog til Silkeborgegnen - dette næsten ukendt område, der lå udenfor og langt fra alting. Med store hedearealer, dramatiske bakker, skove og uendelige søer, som lå og ventede på at blive opdaget, fordøjet og beskrevet. Så takket være dem har vi i dag et ret godt indtryk af, hvordan der så ud på egnen.<br />
<br />
== Opmåling og kortlægning ==<br />
Den første professionelle kortlægning af kongeriget blev foretaget på initiativ af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fra 1757 til 1811. Det blev til et stort kortværk bestående af 17 kobberstukne kortblade. <br />
<br />
Kortet der dækker området udkom i 1781. Så her er der mulighed for at se egnen lidt fra oven. Om datidens rejsende kendte til disse kort eller havde dem med på deres rejser, ved vi af gode grunde ikke. Men det havde de næppe. <br />
<br />
Søren Kierkegaard vides dog at have været i besiddelse af de landkort over de danske amter, som Theodor Gliemann tegnede og fik mangfoldiggjort i 1820’erne. Han kan altså meget vel have taget de relevante kort med i sommeren 1840 på den Jyllandsrejse, der mod slutningen bragte ham til egnen omkring Ry. <br />
<br />
== Skove og heder ==<br />
Op gennem 1700-tallet havde de danske skove været i stor tilbagegang. Omkring 1800 var de helt nede på at udgøre ca. 2 % af landets areal. Til sammenligning er 14,4 % i dag dækket af skov. Hedearealerne fandtes i særlig grad i Jylland og udgjorde her omkring ⅓. <br />
<br />
Årsagen til det alarmerende lille skovareal var en ødelæggende hugst og at bønderne havde ladet deres husdyr græsse i skovene, hvilket forhindrede nye træer i at få en god vækst.<br />
<br />
I 1805 kom den såkaldte Fredskovsforordning, som led i de store landboreformer. Den havde til formål at øge og bevare skovarealet. Og var nok medvirkende til dets redning på lang sigt. Silkeborgegnen lå (og ligger stadig) i landets suverænt største skovområde.<br />
<br />
Himmelbjerget 1821<br />
Blandt de første ”opdagelsesrejsende”, der lagde vejen forbi, var fabriksdirektør og industrihistoriker O.J. Rawert. Han skulle undersøge mulighederne for at fremme den tidlige industri. <br />
Han kom til Himmelbjergegnen i 1821 og da han medbragte pensel og akvarelfarver på sine rejser, har vi fra hans hånd den første kendte tegning af Himmelbjerget. Om han på denne rejse også var ved Silkeborg for at studere vandkraften her, vides ikke.<br />
<br />
== Silkeborg 1844 ==<br />
Men Rawert var her i august 1844. Jeg har nemlig fundet en skitse i Det kongelige Biblioteks samlinger. Den har han forsynet med datoen 16. august 1844 og har endvidere noteret “Silkeborg” øverst på papiret. Det er ikke til at afgøre, om det vi ser, er Silkeborg Hovedgård. Men det ligner en hurtigt nedfældet skitse til at understøtte hans hukommelse. <br />
<br />
Han har med sikkerhed været optaget af det, der skete på stedet. For netop i august 1844 knoklede Drewsen og hans folk med at rejse murene til den kommende fabriksbygning. Et sandt industri-mirakel på vej til virkeliggørelse dér midt i ødemarken. Ærgerligt at han ikke også skitserede det. <br />
<br />
== Herregård i Silkeborg == <br />
Silkeborg Hovedgård blev etableret som ”herregård” i 1767, da ritmester H.N. Hoff købte den af staten. Han opførte derefter den imposante hovedgårdsbygning (Museum Silkeborg) med tilhørende ladegårdsbygninger omkring en stor gårdsplads, der strakte sig helt op til Østergade. <br />
<br />
Det var et traditionelt gods med hovedgård, fæstegårde, skov, mølle, teglværker, omfattende fiskerettigheder i Gudenåen og de omkringliggende søer – og et stort tilliggende i form af bøndergårde og jorder tilhørende godset med skov- og agerdyrkning.<br />
<br />
I 1808 beskriver landøkonom G. Begtrup Silkeborg Hovedgård som ”den vigtigste skovgård i Jylland”. I grove træk udgjordes jorderne af området, hvor vi i dag finder Silkeborg by og helt ud til Lysbro, området langs med Remstrup Å og et godt stykke ud langs Brassø samt Nordskoven. Endelig hørte tolv gårde og deres jorder i Virklund By og seks gårde i Hårup By til hovedgården. <br />
Området var først og fremmest kendetegnet ved dårlige jorder og store skovarealer, hovedsagelig bøgeskov. Det betød, at lokalbefolkningen i høj grad levede af skovene, blandt andet ved fremstilling af træsko. <br />
<br />
== Romantisk beliggenhed ==<br />
Den senere ejer, H.M. Hoff, giver os et fantastisk øjebliksbillede af gården lige omkring 1800. Han beskriver Silkeborg som en skarp egn, der dog med sine skove og søer har den mest romantiske beliggenhed. Om ejendommen konstaterer han, at den har “temmelig gode, men dog mest sandige marker, mange enge, hvoraf en del gode, noget skov og meget betydelige tørvemoser.”<br />
<br />
== Skovene næsten ribbet ==<br />
Silkeborg Hovedgård blev i 1804 overtaget af spekulanten H.P. Ingerslev, som var den gennemgående ejer frem til 1823. <br />
Der er ingen tvivl om, at det var skovene, der var det værdifulde ved Silkeborg gods. Da den ny ejer ville have penge på bordet, var det planen at rydde skovene, sælge træet og derefter afhænde jorden til landbrug. Det fik han dog ikke held med. Silkeborgs skove blev reddet af Skovforordningen af 1805.<br />
Alligevel nåede Ingerslev at gøre stor skade. Han udnyttede skovene inden for lovens rammer, og gjorde det så nidkært, at det i en vurdering fra 1821 forlød, at skovene var næsten ribbet for store, værdifulde træer og at der mange steder var åbne pletter.<br />
<br />
== Tvangsauktion 1823 ==<br />
Den hårde udnyttelse kunne imidlertid ikke redde Ingerslev økonomisk. I 1823 blev hovedgården sat på tvangsauktion. Og hele molevitten blev overtaget af Staten – heldigt for os!<br />
Overtagelsen var for en stor del begrundet i ønsket om at redde skovene. Så fra 1823 og frem gik statens forstfolk i gang at etablere en efter datidens målestok rentabel og fornuftig skovdrift med omfattende plantnings- og såningsarbejder. <br />
<br />
== En klædefabrikant kom forbi ==<br />
I 1835 dukkede en sag op, som skulle få stor betydning for Silkeborgs videre skæbne. Spørgsmålet var, om skovene skulle gøres til kongeligt domæne – altså overgå til at være statslig ejendom.<br />
Den konkrete anledning var, at klædefabrikant Bruun fra Viborgområdet ønskede at købe Silkeborg for at anlægge en fabrik og udnytte vandkraften. Så man begyndte at undersøge, om man uden at skade skovene kunne frasælge resten af godset. <br />
Det førte til, at skovene formelt blev adskilt fra det øvrige godskompleks og i 1837 blev statsejendom. Dermed var vejen banet for det, der kom til at ske få år senere på hovedgårdsarealet.<br />
<br />
== Skovplan fra 1840 ==<br />
En skovplan fra 1840 giver os et indtryk af, hvordan der så ud efter 17 års statsligt ejerskab. Af de i alt 2500 ha, der var beregnet til skovdrift, var 1470 ha bevokset med bøg, 170 med nåletræ. Bøgeskoven var dog stadig meget uregelmæssig i sine grænser. Lyngklædte områder skar ind i kanten og fandtes også midt inde i skoven – de blev opgjort til ca. ⅓ af hele arealet. <br />
Det var altså en vanskelig opgave at få skoven på ret køl, men fremadrettet blev de åbne områder tilplantet - ofte med nåletræ.<br />
<br />
== Ødsel men karrig ==<br />
Vi har endnu en “reportage” fra 1843, som er forfattet af amtmand i Skanderborg og geolog J.C. Schythe. Han beskriver Silkeborgegnen og Silkeborg Hovedgård på denne måde: “Så ødsel, som naturen har været i at udsmykke denne egn med alle de skønheder, som en yppig skovvækst på et kuperet, med søer opfyldt terræn formår at frembyde, lige så karrigt har den betænkt jordbunden med den frugtbringende muld. Næsten over det hele er jorderne skarpsandede, kun med enkelte småpletter af en noget bedre beskaffenhed, dog med sand i underlaget.…” Egnen var altså ikke noget i sig selv - bortset fra dens naturskønhed.<br />
<br />
== Rejsen til ødemarken ==<br />
Det har krævet udholdenhed af de tidlige rejsende at nå frem til Silkeborgegnen. Som tidligere omtalt rejste Søren Kierkegaard i 1840 til Jylland. Gennem hans dagbøger får vi et indtryk af, hvor besværlig, tidskrævende og udmattende en sådan rejse var.<br />
<br />
Al befordring foregik med hestevogne, kaldet diligencer. Hvor hurtigt man kom frem afhang naturligvis af vejenes og vognenes tilstand og selvfølgelig af vejret.<br />
<br />
På Sjælland var rejsekomforten lidt bedre end andre steder i riget. Her benyttede man affjedrede postvogne forspændt med fire heste. Der var plads til 6 personer inde i selve vognen og 3 i den såkaldte kupé, som var forsynet med en kaleche og placeret bag på vognen.<br />
Dertil kom, at så sent som i 1836 var der bygget 577 km. chausséer, heraf kun 37,5 km. i Jylland, så dér måtte man stadig benytte de gamle dårlige veje.<br />
<br />
København-Aarhus <br />
Kierkegaards rejse udgik fra Kongens Nytorv i København kl. 7 om morgenen, lørdag 18. juli 1840. Ruten fulgte hovedlandevejen via Roskilde og Holbæk og var på 14 mil (105 km). Rejsen med dagvognen sluttede i Kalundborg omkring kl. 21.30 – altså mere end 14 timer senere.<br />
<br />
Undervejs havde man passeret omkring 15 landevejskroer og gjort holdt ved de fleste af dem. For at lade hestene hvile og blive fordret eller for at få friske heste. Passagererne havde selvfølgelig også behov for mad og drikke undervejs, eller for at strække benene. Desuden måtte man stoppe ved 14 vejbomme, så kusken kunne betale ”vejkontingent” til landevejenes vedligeholdelse.<br />
<br />
Sejlturen over Kattegat var selvfølgelig afhængig af vejr og vind. Efter overnatning i Kalundborg var der afgang mod Aarhus næste dag kl. 8. Og efter knap 9 timers sejlads nåede man frem til Aarhus. <br />
<br />
Vestover til Silkeborg<br />
Kierkegaard rejste videre til Randers, men vi skal vestover til Silkeborg. Den tur foregik ad snoede, sandede landeveje fra landsby til landsby. For det var først i 1856, at hovedlandevejen Aarhus-Ringkøbing blev fuldført. <br />
<br />
I løbet af 1840’erne blev der oprettet regelmæssig diligencekørsel på strækningen. Før da måtte den rejsende hyre en vogn, ride - eller gå.<br />
<br />
== De første malere ==<br />
Fra slutningen af 1830’erne begyndte de første af tidens malere at udforske den skønne egn. De havde hidtil næsten udelukkende arbejdet med motiver fra København og allernærmeste omegn, eller fra deres udenlandsrejser. <br />
<br />
Det første maleri fra Silkeborgegnen, som vi kender til, er fra landskabsmaleren Dankvart Dreyers Jyllandsrejse i 1838 - og det blev ikke det sidste.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 14. november 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Genforeningen_1920_set_fra_SilkeborgGenforeningen 1920 set fra Silkeborg2024-01-10T12:41:48Z<p>Lis Thavlov: /* Veteranerne hyldes */</p>
<hr />
<div>10. juli 1920 er en mærkedag i nyere tids danmarkshistorie. Dagen hvor Kong Christian 10. red over den gamle grænse nord for Christiansfeld. Og en ridetur der markerede, at Sønderjylland (Nordslesvig), der i 56 år havde været en del af Tyskland, igen var under dansk suverænitet. <br />
<br />
Dagen efter samledes omkring 100.000 mennesker til den officielle genforeningsfest på Dybbøl Skanser, hvor det danske nederlag udspillede sig i 1864. <br />
Forud for alt dette var der i februar og marts blevet afholdt folkeafstemninger med det resultat, at befolkningen i Sydslesvig forblev tyskere, mens nordslesvigerne blev danskere og nu blev kaldt sønderjyder. <br />
<br />
== Genforenings-mindesmærker ==<br />
I glæde over genforeningen blev der overalt i landet rejst mindesmærker - også i nuværende Silkeborg Kommune. Langt de fleste var de såkaldte genforeningssten, men der blev også rejst flagstænger og plantet egetræer. <br />
<br />
Fælles for genforeningsstenene er, at de ofte er simple marksten, der blev rejst og bekostet på lokalt initiativ. Og at de er forsynet med en indskrift, kort eller lang, der henviser til den begivenhed, som vi her i 2020 markerer 100-året for. I 2018 blev de eksisterende 588 genforeningssten fredet, så de er beskyttet mod at blive fjernet, flyttet eller på anden vis ødelagt. Silkeborg Kommune har her op til jubilæet restaureret og genopmalet de lokale mindesten. <br />
<br />
== Genforeningssten i Silkeborg Kommune ==<br />
Mindesmærkerne rejstes overvejende i mindre byer og landsogne. Det gælder også de seks genforeningssten i Silkeborg Kommune - i Gjern og Them, samt i Kragelund, Sjørslev, Thorning og Vium. <br />
Disse sten er meget forskellige - i deres tilblivelseshistorie, udformning, indskrifter og størrelse. Netop derfor er de rigtig gode eksempler på denne folkelige tradition, som kulturhistorikeren Inge Adriansen har betegnet som “Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur”.<br />
<br />
== Festlig transport ==<br />
Et kendetegn for rejsningen af disse lokale mindesmærker er, at der ofte knyttede sig mere festivitas til transporten af dem end til afsløringen.<br />
I Sjørslev var transporten af genforeningsstenen - fra findestedet i et markskel til byens anlæg - netop det centrale. Den store marksten blev kørt ind til byen på en blokvogn, der blev trukket af fire hvide heste. Herefter fulgte et festligt optog med byens store piger i spidsen. De var iført hvide kjoler og viftede med dannebrogsflag, mens de mindre piger, ligeledes i hvide kjoler og med flag, sad oppe på vognen. Store piger (Danmark) førte altså de små piger (sønderjyderne) tilbage til fællesskabet - en velkendt symbolik på den tid. <br />
<br />
Helt præcist hvornår den festlige transport fandt sted vides ikke, men stenen blev opstillet uden nogen form for markering i løbet af sommeren 1921.<br />
<br />
== Sognepræstens sten ==<br />
Det samme er tilfældet i Vium - ingen afsløring og ingen fest. Her synes stenen næsten at have været en helt privat sag for sognepræsten, A. T. Holm. Den blev hentet i en skov tilhørende præsteembedet og rejst i løbet af sommeren 1920 i præstegårdshaven. Den står nu i et lille anlæg med offentlig adgang.<br />
<br />
== Afsløring før afsløringen ==<br />
I forbindelse med rejsningen af genforeningsstenen i Thorning, der foregik i løbet af sommeren og efteråret 1920, var der heller ikke nogen form festlighed.<br />
Stenen blev ellers rejst på kirkepladsen midt i byen, der ved samme lejlighed blev omdannet til et lille anlæg. Og en stor del af sognets beboere gav bidrag til det store og ret bekostelige arbejde. <br />
<br />
Forklaringen på den manglende festivitas ligger dog lige for. På den anden side af gaden havde man nemlig allerede 20. oktober 1919 afsløret en større og sikkert mere betydelig mindesten for St. St. Blicher - på 100-årsdagen for hans udnævnelse til præst for Thorning og Lysgård. Ved denne lejlighed strømmede folk til den festlige afsløring, så det har sikkert ikke givet mening med endnu en festlighed. <br />
<br />
== Folkefest i Gjern ==<br />
Genforeningsstenen i Gjern blev til gengæld afsløret ved en større folkefest, der foregik så tidligt som på Grundlovsdag 1920. Her var det Borger- og Håndværkerforeningen, der stod bag initiativet. Afsløringen blev overværet af mange af byens og omegnens beboere og bagefter var der arrangeret fest i “Mølhave Skov”. <br />
<br />
Man havde fundet en velegnet plads tæt ved stationen, hvor der også blev plantet et egetræ og rejst en flagstang. De var begge indrammet af en kreds af sten, hvor der på den største var indhugget den kortest mulige tekst: “Genforeningen 1920”. <br />
<br />
Anlægget er siden ændret og flagstangen eksisterer ikke længere. Til gengæld lever træet i bedste velgående og i 2005 blev der rejst en buste i det lille anlæg til minde om maleren Erik Raadal.<br />
<br />
Teksten på stenene<br />
Indskrifterne på stenene varierer meget. Fra den helt enkle som på Gjern-stenen, men også på Sjørslev-stenen, hvor der står: “Sønderjyllands genforening med Danmark 1920”. Til længere citater fra digte eller sange.<br />
<br />
På Thorning-stenen står der: “1864, Danmark samlet skal bestå, nord og syd for Kongeå, 1920”, hvilket er et uddrag af Axel Andreasens genforeningssang: "Hejs påny dit gamle flag” fra 1919. <br />
Præsten i Vium fik hugget følgende citat på sin sten: “1864-1920, Af Guds nåde, løst i solglans Danmarks gåde”. Det er hentet i Grundtvigs “Trøstebrev til Danmark”, som han skrev lige efter nederlaget i 1864.<br />
<br />
På stenen i Kragelund finder vi teksten “Jylland du er hovedlandet, højland med skovensomhed” fra H. C. Andersens “Jylland mellem tvende have”. Desuden er der nederst på stenen gengivet en hjelm, et byhorn og en hjejle.<br />
<br />
== Ikke en genforeningssten ==<br />
Stenen i Kragelund er i øvrigt nok ikke en egentlig genforeningssten. Den blev placeret sammen med 10 andre mindesten i anlægget med navnet “Helledammen” ved kirkepladsen i Kragelund, der opstod i årene 1925-27. Indvielsen fandt sted 3. juli 1927 ved en større festlighed efterfulgt af et fælles kaffebord for de 300 fremmødte.<br />
<br />
Den ca. en halv meter høje sten kaldes også “Jyllandsstenen”. Det skyldes, at hele Jyllands kystlinje er indhugget på forsiden af den flade sten og at denne omkranses af det velvalgte citat. <br />
I avisomtalerne af indvielsen af Helledammen i 1927 omtales stenen ikke som en genforeningssten. Grunden til at den alligevel regnes for at være det er, at den omtales i det første historiske værk om genforenings-mindesmærkernes historie af Johannes Vejlager fra 1939. Men han skriver faktisk, at en “genforeningssten i egentlig forstand er der ikke rejst” i anlægget ved Helledammen.<br />
<br />
Den nyeste sten<br />
Så sent som i 1934 blev der på præstens initiativ rejst en mindesten i Them med inskriptionen: “Guds fred med vore døde, i Danmarks rosengård, Sønderjylland 1920”, som er et uddrag af Grundtvigs sang “Det var en sommermorgen” fra 1850. Heri mindes de faldne ved slaget på Isted Hede i 1850, hvor den danske hær slog tyskerne på flugt. De samme linjer blev i øvrigt citeret af Christian 10., da han i maj 1945 genåbnede Rigsdagen efter den tyske besættelse. <br />
Stenen, der blev fundet i nærheden af kroen, står sammen med en mindesten over to mænd fra sognet, der omkom under 1. Verdenskrig. Stensætningen blev afsløret i august 1934. Festen druknede næsten i regn, så man måtte søge ly i afholdshjemmets sal.<br />
<br />
Genforenings-flagstænger<br />
Det var ikke kun sten, der blev rejst til minde om Genforeningen. Som det var tilfældet i Gjern, valgte man også både i Sejling og Sinding at rejse flagstænger ved de respektive kirkegårde. Begge steder hejstes flagene første gang på genforeningsdagen 1920. Så vidt vides står begge flagstænger der endnu, skønt de vel nok er blevet udskiftet i mellemtiden.<br />
<br />
I Balle blev der som eneste markering afholdt genforeningsmøde i Balle Skov (Hestehaven). Den foregik søndag 11. juli og der var taler af pastor Andersen og seminarielærer Knudsen. De ca. 200 deltagerne skulle selv medbringe madkurve, men de kunne købe øl og kaffe på stedet.<br />
<br />
== Gudstjenester, halv fridag og fest ==<br />
På den officielle genforeningsdag, fredag 9. juli, hvor Christian 10. underskrev Indlemmelsesloven, blev der afholdt genforenings-gudstjenester i de fleste kirker. <br />
I dagens anledning var både offentlige kontorer, pengeinstitutter og de fleste butikker lukket efter kl. 12. Og på skolen var der om formiddagen arrangeret en mindehøjtidelighed, hvorefter børnene fik fri resten af dagen. <br />
<br />
Byrådet flottede sig også virkelig. Ifølge Silkeborg Avis havde man “bevilget et beløb til asylet (Dr. Louises Asyl), optagelseshjemmet (Knaps Minde Børnehjem), De gamles Hjem og fattiggården, for at der også her kunne holdes genforeningsfest.” <br />
<br />
I Gjern-Skannerup kirker måtte genforenings-gudstjenesten udsættes til om søndagen, fordi sognepræsten, der var født ved Flensborg, “prædiker i Sønderjylland på selve genforeningsdagen,” som det blev annonceret i Silkeborg Avis.<br />
Mens man i Silkeborg Kirke afholdt festgudstjenesten om lørdagen, sikkert fordi der om aftenen var arrangeret en stor folkefest i Lunden. <br />
<br />
== Festgudstjeneste og folkefest ==<br />
<br />
Silkeborg Avis var på pletten denne dag og kunne derfor bringe en fyldig reportage fra de festlige begivenheder i den flagsmykkede by: “Fra kl. 8-10 drog Mogensens Orkester gennem gaderne og blæste “Dengang jeg drog af sted” og “Slesvig vort elskede omstridte land”. Fra kl. 10-11 var der koncert på Torvet, hvor der efterhånden samledes et talrigt publikum.” <br />
Da festgudstjenesten begyndte kl. 13, var kirken fyldt til bristepunktet og mange kom derfor til at gå forgæves. <br />
<br />
== Veteranerne hyldes ==<br />
Man glemte heller ikke de aldrende veteraner fra krigen i 1864. I en række biler blev de ca. 30 gamle krigere kørt i triumftog ud til Lunden - fulgt godt på vej af både drenge- og pigespejdere samt FDF’ere. Her blev de modtaget af op mod 3.000 mennesker. <br />
<br />
Avisen beskriver festen som “stilfuld”. Det skyldes nok, at der var pyntet overalt med granguirlander og flag, og det yderst nationale musik- og sangrepertoire. <br />
<br />
Der blev også i aftenens løb sendt et telegram til kongen, hvori byrådet udtalte “sine bedste ønsker om, at genforeningen med vore sønderjydske landsmænd må blive til lykke og velsignelse for hele det danske folk.”<br />
<br />
Æresgæsterne, de gamle veteraner, blev også behørigt hyldet med taler og sang, og til slut bød byrådet dem på smørrebrød, øl og snaps.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 7. juli 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Genforeningen_1920_set_fra_SilkeborgGenforeningen 1920 set fra Silkeborg2024-01-10T12:41:31Z<p>Lis Thavlov: /* Folkefest i Gjern */</p>
<hr />
<div>10. juli 1920 er en mærkedag i nyere tids danmarkshistorie. Dagen hvor Kong Christian 10. red over den gamle grænse nord for Christiansfeld. Og en ridetur der markerede, at Sønderjylland (Nordslesvig), der i 56 år havde været en del af Tyskland, igen var under dansk suverænitet. <br />
<br />
Dagen efter samledes omkring 100.000 mennesker til den officielle genforeningsfest på Dybbøl Skanser, hvor det danske nederlag udspillede sig i 1864. <br />
Forud for alt dette var der i februar og marts blevet afholdt folkeafstemninger med det resultat, at befolkningen i Sydslesvig forblev tyskere, mens nordslesvigerne blev danskere og nu blev kaldt sønderjyder. <br />
<br />
== Genforenings-mindesmærker ==<br />
I glæde over genforeningen blev der overalt i landet rejst mindesmærker - også i nuværende Silkeborg Kommune. Langt de fleste var de såkaldte genforeningssten, men der blev også rejst flagstænger og plantet egetræer. <br />
<br />
Fælles for genforeningsstenene er, at de ofte er simple marksten, der blev rejst og bekostet på lokalt initiativ. Og at de er forsynet med en indskrift, kort eller lang, der henviser til den begivenhed, som vi her i 2020 markerer 100-året for. I 2018 blev de eksisterende 588 genforeningssten fredet, så de er beskyttet mod at blive fjernet, flyttet eller på anden vis ødelagt. Silkeborg Kommune har her op til jubilæet restaureret og genopmalet de lokale mindesten. <br />
<br />
== Genforeningssten i Silkeborg Kommune ==<br />
Mindesmærkerne rejstes overvejende i mindre byer og landsogne. Det gælder også de seks genforeningssten i Silkeborg Kommune - i Gjern og Them, samt i Kragelund, Sjørslev, Thorning og Vium. <br />
Disse sten er meget forskellige - i deres tilblivelseshistorie, udformning, indskrifter og størrelse. Netop derfor er de rigtig gode eksempler på denne folkelige tradition, som kulturhistorikeren Inge Adriansen har betegnet som “Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur”.<br />
<br />
== Festlig transport ==<br />
Et kendetegn for rejsningen af disse lokale mindesmærker er, at der ofte knyttede sig mere festivitas til transporten af dem end til afsløringen.<br />
I Sjørslev var transporten af genforeningsstenen - fra findestedet i et markskel til byens anlæg - netop det centrale. Den store marksten blev kørt ind til byen på en blokvogn, der blev trukket af fire hvide heste. Herefter fulgte et festligt optog med byens store piger i spidsen. De var iført hvide kjoler og viftede med dannebrogsflag, mens de mindre piger, ligeledes i hvide kjoler og med flag, sad oppe på vognen. Store piger (Danmark) førte altså de små piger (sønderjyderne) tilbage til fællesskabet - en velkendt symbolik på den tid. <br />
<br />
Helt præcist hvornår den festlige transport fandt sted vides ikke, men stenen blev opstillet uden nogen form for markering i løbet af sommeren 1921.<br />
<br />
== Sognepræstens sten ==<br />
Det samme er tilfældet i Vium - ingen afsløring og ingen fest. Her synes stenen næsten at have været en helt privat sag for sognepræsten, A. T. Holm. Den blev hentet i en skov tilhørende præsteembedet og rejst i løbet af sommeren 1920 i præstegårdshaven. Den står nu i et lille anlæg med offentlig adgang.<br />
<br />
== Afsløring før afsløringen ==<br />
I forbindelse med rejsningen af genforeningsstenen i Thorning, der foregik i løbet af sommeren og efteråret 1920, var der heller ikke nogen form festlighed.<br />
Stenen blev ellers rejst på kirkepladsen midt i byen, der ved samme lejlighed blev omdannet til et lille anlæg. Og en stor del af sognets beboere gav bidrag til det store og ret bekostelige arbejde. <br />
<br />
Forklaringen på den manglende festivitas ligger dog lige for. På den anden side af gaden havde man nemlig allerede 20. oktober 1919 afsløret en større og sikkert mere betydelig mindesten for St. St. Blicher - på 100-årsdagen for hans udnævnelse til præst for Thorning og Lysgård. Ved denne lejlighed strømmede folk til den festlige afsløring, så det har sikkert ikke givet mening med endnu en festlighed. <br />
<br />
== Folkefest i Gjern ==<br />
Genforeningsstenen i Gjern blev til gengæld afsløret ved en større folkefest, der foregik så tidligt som på Grundlovsdag 1920. Her var det Borger- og Håndværkerforeningen, der stod bag initiativet. Afsløringen blev overværet af mange af byens og omegnens beboere og bagefter var der arrangeret fest i “Mølhave Skov”. <br />
<br />
Man havde fundet en velegnet plads tæt ved stationen, hvor der også blev plantet et egetræ og rejst en flagstang. De var begge indrammet af en kreds af sten, hvor der på den største var indhugget den kortest mulige tekst: “Genforeningen 1920”. <br />
<br />
Anlægget er siden ændret og flagstangen eksisterer ikke længere. Til gengæld lever træet i bedste velgående og i 2005 blev der rejst en buste i det lille anlæg til minde om maleren Erik Raadal.<br />
<br />
Teksten på stenene<br />
Indskrifterne på stenene varierer meget. Fra den helt enkle som på Gjern-stenen, men også på Sjørslev-stenen, hvor der står: “Sønderjyllands genforening med Danmark 1920”. Til længere citater fra digte eller sange.<br />
<br />
På Thorning-stenen står der: “1864, Danmark samlet skal bestå, nord og syd for Kongeå, 1920”, hvilket er et uddrag af Axel Andreasens genforeningssang: "Hejs påny dit gamle flag” fra 1919. <br />
Præsten i Vium fik hugget følgende citat på sin sten: “1864-1920, Af Guds nåde, løst i solglans Danmarks gåde”. Det er hentet i Grundtvigs “Trøstebrev til Danmark”, som han skrev lige efter nederlaget i 1864.<br />
<br />
På stenen i Kragelund finder vi teksten “Jylland du er hovedlandet, højland med skovensomhed” fra H. C. Andersens “Jylland mellem tvende have”. Desuden er der nederst på stenen gengivet en hjelm, et byhorn og en hjejle.<br />
<br />
== Ikke en genforeningssten ==<br />
Stenen i Kragelund er i øvrigt nok ikke en egentlig genforeningssten. Den blev placeret sammen med 10 andre mindesten i anlægget med navnet “Helledammen” ved kirkepladsen i Kragelund, der opstod i årene 1925-27. Indvielsen fandt sted 3. juli 1927 ved en større festlighed efterfulgt af et fælles kaffebord for de 300 fremmødte.<br />
<br />
Den ca. en halv meter høje sten kaldes også “Jyllandsstenen”. Det skyldes, at hele Jyllands kystlinje er indhugget på forsiden af den flade sten og at denne omkranses af det velvalgte citat. <br />
I avisomtalerne af indvielsen af Helledammen i 1927 omtales stenen ikke som en genforeningssten. Grunden til at den alligevel regnes for at være det er, at den omtales i det første historiske værk om genforenings-mindesmærkernes historie af Johannes Vejlager fra 1939. Men han skriver faktisk, at en “genforeningssten i egentlig forstand er der ikke rejst” i anlægget ved Helledammen.<br />
<br />
Den nyeste sten<br />
Så sent som i 1934 blev der på præstens initiativ rejst en mindesten i Them med inskriptionen: “Guds fred med vore døde, i Danmarks rosengård, Sønderjylland 1920”, som er et uddrag af Grundtvigs sang “Det var en sommermorgen” fra 1850. Heri mindes de faldne ved slaget på Isted Hede i 1850, hvor den danske hær slog tyskerne på flugt. De samme linjer blev i øvrigt citeret af Christian 10., da han i maj 1945 genåbnede Rigsdagen efter den tyske besættelse. <br />
Stenen, der blev fundet i nærheden af kroen, står sammen med en mindesten over to mænd fra sognet, der omkom under 1. Verdenskrig. Stensætningen blev afsløret i august 1934. Festen druknede næsten i regn, så man måtte søge ly i afholdshjemmets sal.<br />
<br />
Genforenings-flagstænger<br />
Det var ikke kun sten, der blev rejst til minde om Genforeningen. Som det var tilfældet i Gjern, valgte man også både i Sejling og Sinding at rejse flagstænger ved de respektive kirkegårde. Begge steder hejstes flagene første gang på genforeningsdagen 1920. Så vidt vides står begge flagstænger der endnu, skønt de vel nok er blevet udskiftet i mellemtiden.<br />
<br />
I Balle blev der som eneste markering afholdt genforeningsmøde i Balle Skov (Hestehaven). Den foregik søndag 11. juli og der var taler af pastor Andersen og seminarielærer Knudsen. De ca. 200 deltagerne skulle selv medbringe madkurve, men de kunne købe øl og kaffe på stedet.<br />
<br />
== Gudstjenester, halv fridag og fest ==<br />
På den officielle genforeningsdag, fredag 9. juli, hvor Christian 10. underskrev Indlemmelsesloven, blev der afholdt genforenings-gudstjenester i de fleste kirker. <br />
I dagens anledning var både offentlige kontorer, pengeinstitutter og de fleste butikker lukket efter kl. 12. Og på skolen var der om formiddagen arrangeret en mindehøjtidelighed, hvorefter børnene fik fri resten af dagen. <br />
<br />
Byrådet flottede sig også virkelig. Ifølge Silkeborg Avis havde man “bevilget et beløb til asylet (Dr. Louises Asyl), optagelseshjemmet (Knaps Minde Børnehjem), De gamles Hjem og fattiggården, for at der også her kunne holdes genforeningsfest.” <br />
<br />
I Gjern-Skannerup kirker måtte genforenings-gudstjenesten udsættes til om søndagen, fordi sognepræsten, der var født ved Flensborg, “prædiker i Sønderjylland på selve genforeningsdagen,” som det blev annonceret i Silkeborg Avis.<br />
Mens man i Silkeborg Kirke afholdt festgudstjenesten om lørdagen, sikkert fordi der om aftenen var arrangeret en stor folkefest i Lunden. <br />
<br />
== Festgudstjeneste og folkefest ==<br />
<br />
Silkeborg Avis var på pletten denne dag og kunne derfor bringe en fyldig reportage fra de festlige begivenheder i den flagsmykkede by: “Fra kl. 8-10 drog Mogensens Orkester gennem gaderne og blæste “Dengang jeg drog af sted” og “Slesvig vort elskede omstridte land”. Fra kl. 10-11 var der koncert på Torvet, hvor der efterhånden samledes et talrigt publikum.” <br />
Da festgudstjenesten begyndte kl. 13, var kirken fyldt til bristepunktet og mange kom derfor til at gå forgæves. <br />
<br />
== Veteranerne hyldes ==<br />
Man glemte heller ikke de aldrende veteraner fra krigen i 1864. I en række biler blev de ca. 30 gamle krigere kørt i triumftog ud til Lunden - fulgt godt på vej af både drenge- og pigespejdere samt FDF’ere. Her blev de modtaget af op mod 3.000 mennesker. <br />
Avisen beskriver festen som “stilfuld”. Det skyldes nok, at der var pyntet overalt med granguirlander og flag, og det yderst nationale musik- og sangrepertoire. <br />
Der blev også i aftenens løb sendt et telegram til kongen, hvori byrådet udtalte “sine bedste ønsker om, at genforeningen med vore sønderjydske landsmænd må blive til lykke og velsignelse for hele det danske folk.”<br />
<br />
Æresgæsterne, de gamle veteraner, blev også behørigt hyldet med taler og sang, og til slut bød byrådet dem på smørrebrød, øl og snaps.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 7. juli 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Genforeningen_1920_set_fra_SilkeborgGenforeningen 1920 set fra Silkeborg2024-01-10T12:41:00Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "10. juli 1920 er en mærkedag i nyere tids danmarkshistorie. Dagen hvor Kong Christian 10. red over den gamle grænse nord for Christiansfeld. Og en ridetur der markerede, a..."</p>
<hr />
<div>10. juli 1920 er en mærkedag i nyere tids danmarkshistorie. Dagen hvor Kong Christian 10. red over den gamle grænse nord for Christiansfeld. Og en ridetur der markerede, at Sønderjylland (Nordslesvig), der i 56 år havde været en del af Tyskland, igen var under dansk suverænitet. <br />
<br />
Dagen efter samledes omkring 100.000 mennesker til den officielle genforeningsfest på Dybbøl Skanser, hvor det danske nederlag udspillede sig i 1864. <br />
Forud for alt dette var der i februar og marts blevet afholdt folkeafstemninger med det resultat, at befolkningen i Sydslesvig forblev tyskere, mens nordslesvigerne blev danskere og nu blev kaldt sønderjyder. <br />
<br />
== Genforenings-mindesmærker ==<br />
I glæde over genforeningen blev der overalt i landet rejst mindesmærker - også i nuværende Silkeborg Kommune. Langt de fleste var de såkaldte genforeningssten, men der blev også rejst flagstænger og plantet egetræer. <br />
<br />
Fælles for genforeningsstenene er, at de ofte er simple marksten, der blev rejst og bekostet på lokalt initiativ. Og at de er forsynet med en indskrift, kort eller lang, der henviser til den begivenhed, som vi her i 2020 markerer 100-året for. I 2018 blev de eksisterende 588 genforeningssten fredet, så de er beskyttet mod at blive fjernet, flyttet eller på anden vis ødelagt. Silkeborg Kommune har her op til jubilæet restaureret og genopmalet de lokale mindesten. <br />
<br />
== Genforeningssten i Silkeborg Kommune ==<br />
Mindesmærkerne rejstes overvejende i mindre byer og landsogne. Det gælder også de seks genforeningssten i Silkeborg Kommune - i Gjern og Them, samt i Kragelund, Sjørslev, Thorning og Vium. <br />
Disse sten er meget forskellige - i deres tilblivelseshistorie, udformning, indskrifter og størrelse. Netop derfor er de rigtig gode eksempler på denne folkelige tradition, som kulturhistorikeren Inge Adriansen har betegnet som “Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur”.<br />
<br />
== Festlig transport ==<br />
Et kendetegn for rejsningen af disse lokale mindesmærker er, at der ofte knyttede sig mere festivitas til transporten af dem end til afsløringen.<br />
I Sjørslev var transporten af genforeningsstenen - fra findestedet i et markskel til byens anlæg - netop det centrale. Den store marksten blev kørt ind til byen på en blokvogn, der blev trukket af fire hvide heste. Herefter fulgte et festligt optog med byens store piger i spidsen. De var iført hvide kjoler og viftede med dannebrogsflag, mens de mindre piger, ligeledes i hvide kjoler og med flag, sad oppe på vognen. Store piger (Danmark) førte altså de små piger (sønderjyderne) tilbage til fællesskabet - en velkendt symbolik på den tid. <br />
<br />
Helt præcist hvornår den festlige transport fandt sted vides ikke, men stenen blev opstillet uden nogen form for markering i løbet af sommeren 1921.<br />
<br />
== Sognepræstens sten ==<br />
Det samme er tilfældet i Vium - ingen afsløring og ingen fest. Her synes stenen næsten at have været en helt privat sag for sognepræsten, A. T. Holm. Den blev hentet i en skov tilhørende præsteembedet og rejst i løbet af sommeren 1920 i præstegårdshaven. Den står nu i et lille anlæg med offentlig adgang.<br />
<br />
== Afsløring før afsløringen ==<br />
I forbindelse med rejsningen af genforeningsstenen i Thorning, der foregik i løbet af sommeren og efteråret 1920, var der heller ikke nogen form festlighed.<br />
Stenen blev ellers rejst på kirkepladsen midt i byen, der ved samme lejlighed blev omdannet til et lille anlæg. Og en stor del af sognets beboere gav bidrag til det store og ret bekostelige arbejde. <br />
<br />
Forklaringen på den manglende festivitas ligger dog lige for. På den anden side af gaden havde man nemlig allerede 20. oktober 1919 afsløret en større og sikkert mere betydelig mindesten for St. St. Blicher - på 100-årsdagen for hans udnævnelse til præst for Thorning og Lysgård. Ved denne lejlighed strømmede folk til den festlige afsløring, så det har sikkert ikke givet mening med endnu en festlighed. <br />
<br />
== Folkefest i Gjern ==<br />
Genforeningsstenen i Gjern blev til gengæld afsløret ved en større folkefest, der foregik så tidligt som på Grundlovsdag 1920. Her var det Borger- og Håndværkerforeningen, der stod bag initiativet. Afsløringen blev overværet af mange af byens og omegnens beboere og bagefter var der arrangeret fest i “Mølhave Skov”. <br />
<br />
Man havde fundet en velegnet plads tæt ved stationen, hvor der også blev plantet et egetræ og rejst en flagstang. De var begge indrammet af en kreds af sten, hvor der på den største var indhugget den kortest mulige tekst: “Genforeningen 1920”. <br />
Anlægget er siden ændret og flagstangen eksisterer ikke længere. Til gengæld lever træet i bedste velgående og i 2005 blev der rejst en buste i det lille anlæg til minde om maleren Erik Raadal.<br />
<br />
Teksten på stenene<br />
Indskrifterne på stenene varierer meget. Fra den helt enkle som på Gjern-stenen, men også på Sjørslev-stenen, hvor der står: “Sønderjyllands genforening med Danmark 1920”. Til længere citater fra digte eller sange.<br />
<br />
På Thorning-stenen står der: “1864, Danmark samlet skal bestå, nord og syd for Kongeå, 1920”, hvilket er et uddrag af Axel Andreasens genforeningssang: "Hejs påny dit gamle flag” fra 1919. <br />
Præsten i Vium fik hugget følgende citat på sin sten: “1864-1920, Af Guds nåde, løst i solglans Danmarks gåde”. Det er hentet i Grundtvigs “Trøstebrev til Danmark”, som han skrev lige efter nederlaget i 1864.<br />
På stenen i Kragelund finder vi teksten “Jylland du er hovedlandet, højland med skovensomhed” fra H. C. Andersens “Jylland mellem tvende have”. Desuden er der nederst på stenen gengivet en hjelm, et byhorn og en hjejle.<br />
<br />
== Ikke en genforeningssten ==<br />
Stenen i Kragelund er i øvrigt nok ikke en egentlig genforeningssten. Den blev placeret sammen med 10 andre mindesten i anlægget med navnet “Helledammen” ved kirkepladsen i Kragelund, der opstod i årene 1925-27. Indvielsen fandt sted 3. juli 1927 ved en større festlighed efterfulgt af et fælles kaffebord for de 300 fremmødte.<br />
<br />
Den ca. en halv meter høje sten kaldes også “Jyllandsstenen”. Det skyldes, at hele Jyllands kystlinje er indhugget på forsiden af den flade sten og at denne omkranses af det velvalgte citat. <br />
I avisomtalerne af indvielsen af Helledammen i 1927 omtales stenen ikke som en genforeningssten. Grunden til at den alligevel regnes for at være det er, at den omtales i det første historiske værk om genforenings-mindesmærkernes historie af Johannes Vejlager fra 1939. Men han skriver faktisk, at en “genforeningssten i egentlig forstand er der ikke rejst” i anlægget ved Helledammen.<br />
<br />
Den nyeste sten<br />
Så sent som i 1934 blev der på præstens initiativ rejst en mindesten i Them med inskriptionen: “Guds fred med vore døde, i Danmarks rosengård, Sønderjylland 1920”, som er et uddrag af Grundtvigs sang “Det var en sommermorgen” fra 1850. Heri mindes de faldne ved slaget på Isted Hede i 1850, hvor den danske hær slog tyskerne på flugt. De samme linjer blev i øvrigt citeret af Christian 10., da han i maj 1945 genåbnede Rigsdagen efter den tyske besættelse. <br />
Stenen, der blev fundet i nærheden af kroen, står sammen med en mindesten over to mænd fra sognet, der omkom under 1. Verdenskrig. Stensætningen blev afsløret i august 1934. Festen druknede næsten i regn, så man måtte søge ly i afholdshjemmets sal.<br />
<br />
Genforenings-flagstænger<br />
Det var ikke kun sten, der blev rejst til minde om Genforeningen. Som det var tilfældet i Gjern, valgte man også både i Sejling og Sinding at rejse flagstænger ved de respektive kirkegårde. Begge steder hejstes flagene første gang på genforeningsdagen 1920. Så vidt vides står begge flagstænger der endnu, skønt de vel nok er blevet udskiftet i mellemtiden.<br />
<br />
I Balle blev der som eneste markering afholdt genforeningsmøde i Balle Skov (Hestehaven). Den foregik søndag 11. juli og der var taler af pastor Andersen og seminarielærer Knudsen. De ca. 200 deltagerne skulle selv medbringe madkurve, men de kunne købe øl og kaffe på stedet.<br />
<br />
== Gudstjenester, halv fridag og fest ==<br />
På den officielle genforeningsdag, fredag 9. juli, hvor Christian 10. underskrev Indlemmelsesloven, blev der afholdt genforenings-gudstjenester i de fleste kirker. <br />
I dagens anledning var både offentlige kontorer, pengeinstitutter og de fleste butikker lukket efter kl. 12. Og på skolen var der om formiddagen arrangeret en mindehøjtidelighed, hvorefter børnene fik fri resten af dagen. <br />
<br />
Byrådet flottede sig også virkelig. Ifølge Silkeborg Avis havde man “bevilget et beløb til asylet (Dr. Louises Asyl), optagelseshjemmet (Knaps Minde Børnehjem), De gamles Hjem og fattiggården, for at der også her kunne holdes genforeningsfest.” <br />
<br />
I Gjern-Skannerup kirker måtte genforenings-gudstjenesten udsættes til om søndagen, fordi sognepræsten, der var født ved Flensborg, “prædiker i Sønderjylland på selve genforeningsdagen,” som det blev annonceret i Silkeborg Avis.<br />
Mens man i Silkeborg Kirke afholdt festgudstjenesten om lørdagen, sikkert fordi der om aftenen var arrangeret en stor folkefest i Lunden. <br />
<br />
== Festgudstjeneste og folkefest ==<br />
<br />
Silkeborg Avis var på pletten denne dag og kunne derfor bringe en fyldig reportage fra de festlige begivenheder i den flagsmykkede by: “Fra kl. 8-10 drog Mogensens Orkester gennem gaderne og blæste “Dengang jeg drog af sted” og “Slesvig vort elskede omstridte land”. Fra kl. 10-11 var der koncert på Torvet, hvor der efterhånden samledes et talrigt publikum.” <br />
Da festgudstjenesten begyndte kl. 13, var kirken fyldt til bristepunktet og mange kom derfor til at gå forgæves. <br />
<br />
== Veteranerne hyldes ==<br />
Man glemte heller ikke de aldrende veteraner fra krigen i 1864. I en række biler blev de ca. 30 gamle krigere kørt i triumftog ud til Lunden - fulgt godt på vej af både drenge- og pigespejdere samt FDF’ere. Her blev de modtaget af op mod 3.000 mennesker. <br />
Avisen beskriver festen som “stilfuld”. Det skyldes nok, at der var pyntet overalt med granguirlander og flag, og det yderst nationale musik- og sangrepertoire. <br />
Der blev også i aftenens løb sendt et telegram til kongen, hvori byrådet udtalte “sine bedste ønsker om, at genforeningen med vore sønderjydske landsmænd må blive til lykke og velsignelse for hele det danske folk.”<br />
<br />
Æresgæsterne, de gamle veteraner, blev også behørigt hyldet med taler og sang, og til slut bød byrådet dem på smørrebrød, øl og snaps.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 7. juli 2020.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Dage_i_maj_1945Dage i maj 19452024-01-10T12:36:55Z<p>Lis Thavlov: /* Landssvigere og tyskerpiger */</p>
<hr />
<div>I de lokale avisers reportager fra de to “befrielsesdage” får man en klar fornemmelse af, hvor glade og lettede alle var. Også 6. maj, som var en søndag, var en sand festdag. Silkeborg Socialdemokrat beretter dagen efter: “I alle gader var privatboligernes vinduer festligt udsmykket med engelske, amerikanske, russiske og ikke mindst danske flag, og på gaderne sås folk gå med med fikst arrangerede rosetter og bånd i de allierede farver”. Men da glædesrusen havde lagt sig, vendte bekymringerne for fremtiden sikkert hurtigt tilbage. Der var fred nu. De tyske tropper i Danmark havde kapituleret. Men betød det også, at det hele ville få en fredelig slutning?<br />
<br />
== Mange spørgsmål og kun få svar ==<br />
I realiteten kunne ingen i de tidlige majdage vide, om det hele ville ende i kaos. Om det ville komme til kampe med nogle af de ca. 250.000 tyske soldater i Danmark. Eller med deres skarpt bevæbnede kampfæller på Silkeborg Bad. Og hvad med de danske håndlangere, landssvigerne - nu hvor deres fremtid var uvis. <br />
Mange frygtede også en “befrielse østfra”, sådan som bornholmerne faktisk kom til at opleve det med den sovjetiske besættelse af øen 9. maj. Og hvordan ville de danske kommunister stille sig i en sådan situation?<br />
Der var med andre ord mange spørgsmål og mange rygter i de dage - og kun få svar. Det fremgår tydeligt af avisernes spalter.<br />
<br />
== Kamp til sidste patron == <br />
Et af de store spørgsmål var, hvornår og hvordan generaloberst Georg Lindemann, der sad med hele sin stab på Silkeborg Bad, ville overgive sig. I radioavisen 2. maj havde han fået oplæst en meddelelse, der manede alle rygter i jorden om, at værnemagten ville kapitulere. Han og hans mænd kendte kun “vores pligt og vores ordrer. Vi er rede til at kæmpe og dø for den.” De var altså parate til at kæmpe til sidste patron om nødvendigt. <br />
Efter kapitulationen stod det hurtigt klart, at Lindemann under ingen omstændigheder ville overgive sig til den danske modstandsbevægelse. Hvilket var i fuld overensstemmelse med kapitulationsdokumentet. Så han blev indtil videre med sine tropper, hvor de var og beholdt deres våben. Ifølge en opgørelse til modstandsbevægelsen omkring 12. maj var der 1227 tyske soldater tilbage i Silkeborg. Af dem var de 850 officerselever. <br />
<br />
== Tyskerne holdt sig inden for murene == <br />
Der kunne sikkert være noget at frygte fra de besejrede og bevæbnede soldater. De var nok både desillusionerede og usikre på, hvad de kommende dage og uger ville bringe.<br />
Til beroligelse for de bekymrede silkeborgensere kunne Socialdemokraten berette 7. maj, “at de tyske tropper i Silkeborg i det store hele har holdt sig inden for murene siden kapitulationen. I går [6. maj] så man kun de tyske soldater på gaderne, som have strengt nødvendige ærinder fra den ene tyske kommandopost til den anden og det var et særsyn at se en tysk soldat med våben færdes på gaden.”<br />
Alligevel var der i Silkeborg Avis forlydender om, at tyskerne på Silkeborg Bad aftenen igennem havde festet, måske endda “lidt vel rigeligt, for kuglerne bogstaveligt talt hvislede om ørerne på folk i Ørnsø-kvarteret. Tanks og vogne kom frem fra skjulestederne, og det hele så en overgang meget krigerisk ud.” Også andre steder, hvor der var indkvarteret soldater, melder aviserne om fest og ballade. <br />
<br />
== Forberedelser til hjemrejsen == <br />
At man var begyndt at forberede sig på hjemrejsen til Tyskland, var Socialdemokraten til gengæld ikke i tvivl om. I omtalte artikel forlyder det, at der natten til søndag [6. maj] havde “hersket en febrilsk aktivitet, time efter time hørtes vognrummel af store lastbiler, som rullede gennem byen tungt lastede med værnemagtens rustningsmateriel.” <br />
Avisen havde også observeret, at “det tyske militærdepot på toldboden [Drewsensvej 1] blev realiseret for alle beholdninger af uniformsgenstande, strømper, vanter, undertøj osv. De tyske soldater fik store pakker udleveret, og ligeledes blev udleveret beklædningsgenstande til tyske telefon- og telegrafdamer samt til adskillige tyske flygtninge, som drog hjem til deres kvarterer belæssede med store bylter af forskellig beklædning.” <br />
<br />
== Hjemmarch synlig i gadebilledet ==<br />
Til stor lettelse eller glæde kunne Silkeborg Avis også 7. maj meddele, at “tyskerne begynder i dag marchen sydpå. De første kontingenter er allerede draget afsted i morges.” <br />
Feltmarskal Montgomery havde befalet, at de tyske soldater under deres egne officerers kommando skulle marchere ud af Danmark. Kun forsynet med deres håndvåben og personlige udstyr. Derfor måtte de ved grænsen aflevere alt, hvad de ellers medbragte af varer og danske penge. Det var i øvrigt hovedkvarteret på Silkeborg Bad, der fik pålagt den store opgave at planlægge rømningen af Danmark.<br />
I de følgende dage blev afmarchen meget synlig. Kolonner af tyske soldater med oppakning på ryggen på vej sydover sås nu jævnligt i byens gader. <br />
Silkeborg Venstreblad kunne 16. maj stadig ikke oplyse, hvornår “general Lindemann vil forlade Silkeborg Bad med de resterende tropper, der tæller 4-500 mand.” Men aftalen var ifølge bladet, at han skulle forlade badet, så snart tropperne længere oppe i Jylland var nået syd for Silkeborg.<br />
<br />
== Hvornår kommer englænderne ==<br />
Et helt andet spørgsmål med et stænk af utålmodighed var, hvornår sejrherrerne ville komme til Silkeborg og lade sig hylde. Men de lod skuffende nok vente på sig. Det første livstegn fik man 6. maj om aftenen, da en engelsk flyvemaskine cirklede over midtbyen i lav højde. <br />
Og da de første englændere kom 9. maj, samme dag som den endelige tyske kapitulation trådte i kraft, var det kun nogle få silkeborgensere, der nåede at registrere det. Målet var Silkeborg Bad, hvor major Francis Fisher, der var chef for de engelske styrker i Nørrejylland, mødtes med generaloberst Lindemann for at aftale detaljerne for den tyske hærs rømning.<br />
<br />
== Sejrherrerne hyldes ==<br />
Så det var en stor begivenhed, da de 12. maj kom på officielt besøg. Sjovt nok samme dag, Montgomery som en symbolsk markering af befrielsen lagde vejen forbi København. <br />
De 120 mand, tolv tanks, tolv kampvogne og seks jeeps fik en stormende modtagelse. Igen var gaderne fyldt til bristepunktet med glade mennesker, der ville være med til at hylde de berømte “ørkenrotter”. <br />
Mange silkeborgensere havde taget opstilling langs ruten, der gik fra Århusvej og til Torvet. Kortegen drejede dog til højre i Østergadekrydset for lige først at køre til byens “militære” hovedkvarter på Ansvej og hilse på bylederen, Hugo Gisselbæk. Derefter kørte man til Torvet for at blive modtaget af borgmesteren på rådhuset og det sydende menneskehav af glade og begejstrede mennesker.<br />
<br />
== Silkeborg Bad overtages ==<br />
Lindemann og hans folk sad stadig forskanset på badet, så mareridtet var ikke helt overstået endnu. Men endelig skete det. 6. juni kunne Silkeborg Avis glæde sine læsere med overskriften “Englænderne overtog Silkeborg Bad i morges” og bringe en fyldig reportage fra dagens begivenheder.<br />
Her kunne de blandt andet berette, at “i morges ved daggry rullede 12-15 engelske vogne gennem Silkeborg med kurs mod badet, og samtidig var der kommet besked til byledelsen om at sende en styrke på 50 frihedskæmpere til Århusvej, hvorfra de blev taget med ud til badet”, hvorefter “overtagelsen af Silkeborg Bad og den tyske overkommando fandt sted.”<br />
Aktionen kom heldigvis til at foregå “med britisk ro og besindighed, forenet med fast beslutsomhed.” Man havde dog i planlægningsfasen taget højde for, at det kunne komme til kamphandlinger. Så den blev gennemført, uden at tyskerne blev varslet i forvejen og med deltagelse af bevæbnet mandskab. <br />
<br />
== Afsted på lastbiler == <br />
Hele det tyske mandskab blev “ført uden for badets området og under bevogtning af danske frihedskæmpere ført til lergravene ved Ørnsø Sidevej [Vesterled], hvor de måtte opholde sig i formiddagstimerne.” <br />
Alle de menige blev derefter beordret til at aflevere deres våben og de danske penge, de måtte have. Officererne blev enkeltvis ført til forhør blandt andet for at afklare om, de havde haft forbindelse til Gestapo, HIPO eller Schalburgkorpset.<br />
Tidligt på aftenen blev alle mand kørt afsted på lastbiler til opsamlingsområdet i Nordtyskland - eskorteret af engelske halvbæltekøretøjer. <br />
Lindemann fik ikke lov til at følges med sine soldater på de danske landeveje. Han var allerede 4. juni blevet afhentet af engelske soldater og som allieret krigsfange kørt til København. 8. juni blev han overført til det engelske hovedkvarter i Bruxelles. <br />
Omkring 15 tyske soldater forblev på badet til næste dag. De skulle vise englænderne rundt på området, hvorefter også de blev sendt sydover. Så 7. juni var Silkeborg Bad igen på danske hænder.<br />
<br />
== Afmontering af miner ==<br />
Det var dog alligevel ikke alle tyske soldater, der nu havde forladt Silkeborg. Det indgik i planerne for befrielsen, at tyskerne selv skulle rydde de minefelter, der var udlagt. Det gjaldt også for Silkeborgegnen. Så allerede 7. maj nævner Silkeborg Avis, at “ der er tilbageholdt lidt tysk mandskab, der kender til mineringen på Silkeborgegnen og kan foretage demontering. Der er som de fleste ved nedlagt landminer flere steder på egnen.” <br />
Hvor lang tid, der gik før denne minerydning var overstået, melder aviserne ikke noget om.<br />
<br />
== Landssvigere og tyskerpiger ==<br />
En måned efter befrielsen syntes det værste at være overstået. Mange åndede sikkert lettet op. Turde måske endog begynde at nyde sommeren. At se fremad. <br />
Samtidig med disse begivenheder var modstandsbevægelsen og senere politiet i gang med at arrestere og internere “landssvigerne”, “tyskerpigerne” og alle de andre “landsforrædere”, der ofte fik en hård medfart. Det var ikke altid et kønt skue og aviserne var en aktiv del af det. Her kunne læserne helt tæt følge med i, hvad der skete ved politistationen og andre steder i byen. Og man holdt sig ikke tilbage fra ligefrem at bringe lister over de arresteredes navne. <br />
<br />
Af Lis Thavlov Arkivleder, Silkeborg Arkiv.<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 16. maj 2020</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Dage_i_maj_1945Dage i maj 19452024-01-10T12:36:42Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>I de lokale avisers reportager fra de to “befrielsesdage” får man en klar fornemmelse af, hvor glade og lettede alle var. Også 6. maj, som var en søndag, var en sand festdag. Silkeborg Socialdemokrat beretter dagen efter: “I alle gader var privatboligernes vinduer festligt udsmykket med engelske, amerikanske, russiske og ikke mindst danske flag, og på gaderne sås folk gå med med fikst arrangerede rosetter og bånd i de allierede farver”. Men da glædesrusen havde lagt sig, vendte bekymringerne for fremtiden sikkert hurtigt tilbage. Der var fred nu. De tyske tropper i Danmark havde kapituleret. Men betød det også, at det hele ville få en fredelig slutning?<br />
<br />
== Mange spørgsmål og kun få svar ==<br />
I realiteten kunne ingen i de tidlige majdage vide, om det hele ville ende i kaos. Om det ville komme til kampe med nogle af de ca. 250.000 tyske soldater i Danmark. Eller med deres skarpt bevæbnede kampfæller på Silkeborg Bad. Og hvad med de danske håndlangere, landssvigerne - nu hvor deres fremtid var uvis. <br />
Mange frygtede også en “befrielse østfra”, sådan som bornholmerne faktisk kom til at opleve det med den sovjetiske besættelse af øen 9. maj. Og hvordan ville de danske kommunister stille sig i en sådan situation?<br />
Der var med andre ord mange spørgsmål og mange rygter i de dage - og kun få svar. Det fremgår tydeligt af avisernes spalter.<br />
<br />
== Kamp til sidste patron == <br />
Et af de store spørgsmål var, hvornår og hvordan generaloberst Georg Lindemann, der sad med hele sin stab på Silkeborg Bad, ville overgive sig. I radioavisen 2. maj havde han fået oplæst en meddelelse, der manede alle rygter i jorden om, at værnemagten ville kapitulere. Han og hans mænd kendte kun “vores pligt og vores ordrer. Vi er rede til at kæmpe og dø for den.” De var altså parate til at kæmpe til sidste patron om nødvendigt. <br />
Efter kapitulationen stod det hurtigt klart, at Lindemann under ingen omstændigheder ville overgive sig til den danske modstandsbevægelse. Hvilket var i fuld overensstemmelse med kapitulationsdokumentet. Så han blev indtil videre med sine tropper, hvor de var og beholdt deres våben. Ifølge en opgørelse til modstandsbevægelsen omkring 12. maj var der 1227 tyske soldater tilbage i Silkeborg. Af dem var de 850 officerselever. <br />
<br />
== Tyskerne holdt sig inden for murene == <br />
Der kunne sikkert være noget at frygte fra de besejrede og bevæbnede soldater. De var nok både desillusionerede og usikre på, hvad de kommende dage og uger ville bringe.<br />
Til beroligelse for de bekymrede silkeborgensere kunne Socialdemokraten berette 7. maj, “at de tyske tropper i Silkeborg i det store hele har holdt sig inden for murene siden kapitulationen. I går [6. maj] så man kun de tyske soldater på gaderne, som have strengt nødvendige ærinder fra den ene tyske kommandopost til den anden og det var et særsyn at se en tysk soldat med våben færdes på gaden.”<br />
Alligevel var der i Silkeborg Avis forlydender om, at tyskerne på Silkeborg Bad aftenen igennem havde festet, måske endda “lidt vel rigeligt, for kuglerne bogstaveligt talt hvislede om ørerne på folk i Ørnsø-kvarteret. Tanks og vogne kom frem fra skjulestederne, og det hele så en overgang meget krigerisk ud.” Også andre steder, hvor der var indkvarteret soldater, melder aviserne om fest og ballade. <br />
<br />
== Forberedelser til hjemrejsen == <br />
At man var begyndt at forberede sig på hjemrejsen til Tyskland, var Socialdemokraten til gengæld ikke i tvivl om. I omtalte artikel forlyder det, at der natten til søndag [6. maj] havde “hersket en febrilsk aktivitet, time efter time hørtes vognrummel af store lastbiler, som rullede gennem byen tungt lastede med værnemagtens rustningsmateriel.” <br />
Avisen havde også observeret, at “det tyske militærdepot på toldboden [Drewsensvej 1] blev realiseret for alle beholdninger af uniformsgenstande, strømper, vanter, undertøj osv. De tyske soldater fik store pakker udleveret, og ligeledes blev udleveret beklædningsgenstande til tyske telefon- og telegrafdamer samt til adskillige tyske flygtninge, som drog hjem til deres kvarterer belæssede med store bylter af forskellig beklædning.” <br />
<br />
== Hjemmarch synlig i gadebilledet ==<br />
Til stor lettelse eller glæde kunne Silkeborg Avis også 7. maj meddele, at “tyskerne begynder i dag marchen sydpå. De første kontingenter er allerede draget afsted i morges.” <br />
Feltmarskal Montgomery havde befalet, at de tyske soldater under deres egne officerers kommando skulle marchere ud af Danmark. Kun forsynet med deres håndvåben og personlige udstyr. Derfor måtte de ved grænsen aflevere alt, hvad de ellers medbragte af varer og danske penge. Det var i øvrigt hovedkvarteret på Silkeborg Bad, der fik pålagt den store opgave at planlægge rømningen af Danmark.<br />
I de følgende dage blev afmarchen meget synlig. Kolonner af tyske soldater med oppakning på ryggen på vej sydover sås nu jævnligt i byens gader. <br />
Silkeborg Venstreblad kunne 16. maj stadig ikke oplyse, hvornår “general Lindemann vil forlade Silkeborg Bad med de resterende tropper, der tæller 4-500 mand.” Men aftalen var ifølge bladet, at han skulle forlade badet, så snart tropperne længere oppe i Jylland var nået syd for Silkeborg.<br />
<br />
== Hvornår kommer englænderne ==<br />
Et helt andet spørgsmål med et stænk af utålmodighed var, hvornår sejrherrerne ville komme til Silkeborg og lade sig hylde. Men de lod skuffende nok vente på sig. Det første livstegn fik man 6. maj om aftenen, da en engelsk flyvemaskine cirklede over midtbyen i lav højde. <br />
Og da de første englændere kom 9. maj, samme dag som den endelige tyske kapitulation trådte i kraft, var det kun nogle få silkeborgensere, der nåede at registrere det. Målet var Silkeborg Bad, hvor major Francis Fisher, der var chef for de engelske styrker i Nørrejylland, mødtes med generaloberst Lindemann for at aftale detaljerne for den tyske hærs rømning.<br />
<br />
== Sejrherrerne hyldes ==<br />
Så det var en stor begivenhed, da de 12. maj kom på officielt besøg. Sjovt nok samme dag, Montgomery som en symbolsk markering af befrielsen lagde vejen forbi København. <br />
De 120 mand, tolv tanks, tolv kampvogne og seks jeeps fik en stormende modtagelse. Igen var gaderne fyldt til bristepunktet med glade mennesker, der ville være med til at hylde de berømte “ørkenrotter”. <br />
Mange silkeborgensere havde taget opstilling langs ruten, der gik fra Århusvej og til Torvet. Kortegen drejede dog til højre i Østergadekrydset for lige først at køre til byens “militære” hovedkvarter på Ansvej og hilse på bylederen, Hugo Gisselbæk. Derefter kørte man til Torvet for at blive modtaget af borgmesteren på rådhuset og det sydende menneskehav af glade og begejstrede mennesker.<br />
<br />
== Silkeborg Bad overtages ==<br />
Lindemann og hans folk sad stadig forskanset på badet, så mareridtet var ikke helt overstået endnu. Men endelig skete det. 6. juni kunne Silkeborg Avis glæde sine læsere med overskriften “Englænderne overtog Silkeborg Bad i morges” og bringe en fyldig reportage fra dagens begivenheder.<br />
Her kunne de blandt andet berette, at “i morges ved daggry rullede 12-15 engelske vogne gennem Silkeborg med kurs mod badet, og samtidig var der kommet besked til byledelsen om at sende en styrke på 50 frihedskæmpere til Århusvej, hvorfra de blev taget med ud til badet”, hvorefter “overtagelsen af Silkeborg Bad og den tyske overkommando fandt sted.”<br />
Aktionen kom heldigvis til at foregå “med britisk ro og besindighed, forenet med fast beslutsomhed.” Man havde dog i planlægningsfasen taget højde for, at det kunne komme til kamphandlinger. Så den blev gennemført, uden at tyskerne blev varslet i forvejen og med deltagelse af bevæbnet mandskab. <br />
<br />
== Afsted på lastbiler == <br />
Hele det tyske mandskab blev “ført uden for badets området og under bevogtning af danske frihedskæmpere ført til lergravene ved Ørnsø Sidevej [Vesterled], hvor de måtte opholde sig i formiddagstimerne.” <br />
Alle de menige blev derefter beordret til at aflevere deres våben og de danske penge, de måtte have. Officererne blev enkeltvis ført til forhør blandt andet for at afklare om, de havde haft forbindelse til Gestapo, HIPO eller Schalburgkorpset.<br />
Tidligt på aftenen blev alle mand kørt afsted på lastbiler til opsamlingsområdet i Nordtyskland - eskorteret af engelske halvbæltekøretøjer. <br />
Lindemann fik ikke lov til at følges med sine soldater på de danske landeveje. Han var allerede 4. juni blevet afhentet af engelske soldater og som allieret krigsfange kørt til København. 8. juni blev han overført til det engelske hovedkvarter i Bruxelles. <br />
Omkring 15 tyske soldater forblev på badet til næste dag. De skulle vise englænderne rundt på området, hvorefter også de blev sendt sydover. Så 7. juni var Silkeborg Bad igen på danske hænder.<br />
<br />
== Afmontering af miner ==<br />
Det var dog alligevel ikke alle tyske soldater, der nu havde forladt Silkeborg. Det indgik i planerne for befrielsen, at tyskerne selv skulle rydde de minefelter, der var udlagt. Det gjaldt også for Silkeborgegnen. Så allerede 7. maj nævner Silkeborg Avis, at “ der er tilbageholdt lidt tysk mandskab, der kender til mineringen på Silkeborgegnen og kan foretage demontering. Der er som de fleste ved nedlagt landminer flere steder på egnen.” <br />
Hvor lang tid, der gik før denne minerydning var overstået, melder aviserne ikke noget om.<br />
<br />
== Landssvigere og tyskerpiger ==<br />
En måned efter befrielsen syntes det værste at være overstået. Mange åndede sikkert lettet op. Turde måske endog begynde at nyde sommeren. At se fremad. <br />
Samtidig med disse begivenheder var modstandsbevægelsen og senere politiet i gang med at arrestere og internere “landssvigerne”, “tyskerpigerne” og alle de andre “landsforrædere”, der ofte fik en hård medfart. Det var ikke altid et kønt skue og aviserne var en aktiv del af det. Her kunne læserne helt tæt følge med i, hvad der skete ved politistationen og andre steder i byen. Og man holdt sig ikke tilbage fra ligefrem at bringe lister over de arresteredes navne. <br />
<br />
Af Lis Thavlov Arkivleder, Silkeborg Arkiv.<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 16. maj 2020</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Dage_i_maj_1945Dage i maj 19452024-01-10T12:36:16Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "I de lokale avisers reportager fra de to “befrielsesdage” får man en klar fornemmelse af, hvor glade og lettede alle var. Også 6. maj, som var en søndag, var en sand..."</p>
<hr />
<div>I de lokale avisers reportager fra de to “befrielsesdage” får man en klar fornemmelse af, hvor glade og lettede alle var. Også 6. maj, som var en søndag, var en sand festdag. Silkeborg Socialdemokrat beretter dagen efter: “I alle gader var privatboligernes vinduer festligt udsmykket med engelske, amerikanske, russiske og ikke mindst danske flag, og på gaderne sås folk gå med med fikst arrangerede rosetter og bånd i de allierede farver”. Men da glædesrusen havde lagt sig, vendte bekymringerne for fremtiden sikkert hurtigt tilbage. Der var fred nu. De tyske tropper i Danmark havde kapituleret. Men betød det også, at det hele ville få en fredelig slutning?<br />
<br />
== Mange spørgsmål og kun få svar ==<br />
I realiteten kunne ingen i de tidlige majdage vide, om det hele ville ende i kaos. Om det ville komme til kampe med nogle af de ca. 250.000 tyske soldater i Danmark. Eller med deres skarpt bevæbnede kampfæller på Silkeborg Bad. Og hvad med de danske håndlangere, landssvigerne - nu hvor deres fremtid var uvis. <br />
Mange frygtede også en “befrielse østfra”, sådan som bornholmerne faktisk kom til at opleve det med den sovjetiske besættelse af øen 9. maj. Og hvordan ville de danske kommunister stille sig i en sådan situation?<br />
Der var med andre ord mange spørgsmål og mange rygter i de dage - og kun få svar. Det fremgår tydeligt af avisernes spalter.<br />
<br />
== Kamp til sidste patron == <br />
Et af de store spørgsmål var, hvornår og hvordan generaloberst Georg Lindemann, der sad med hele sin stab på Silkeborg Bad, ville overgive sig. I radioavisen 2. maj havde han fået oplæst en meddelelse, der manede alle rygter i jorden om, at værnemagten ville kapitulere. Han og hans mænd kendte kun “vores pligt og vores ordrer. Vi er rede til at kæmpe og dø for den.” De var altså parate til at kæmpe til sidste patron om nødvendigt. <br />
Efter kapitulationen stod det hurtigt klart, at Lindemann under ingen omstændigheder ville overgive sig til den danske modstandsbevægelse. Hvilket var i fuld overensstemmelse med kapitulationsdokumentet. Så han blev indtil videre med sine tropper, hvor de var og beholdt deres våben. Ifølge en opgørelse til modstandsbevægelsen omkring 12. maj var der 1227 tyske soldater tilbage i Silkeborg. Af dem var de 850 officerselever. <br />
<br />
== Tyskerne holdt sig inden for murene == <br />
Der kunne sikkert være noget at frygte fra de besejrede og bevæbnede soldater. De var nok både desillusionerede og usikre på, hvad de kommende dage og uger ville bringe.<br />
Til beroligelse for de bekymrede silkeborgensere kunne Socialdemokraten berette 7. maj, “at de tyske tropper i Silkeborg i det store hele har holdt sig inden for murene siden kapitulationen. I går [6. maj] så man kun de tyske soldater på gaderne, som have strengt nødvendige ærinder fra den ene tyske kommandopost til den anden og det var et særsyn at se en tysk soldat med våben færdes på gaden.”<br />
Alligevel var der i Silkeborg Avis forlydender om, at tyskerne på Silkeborg Bad aftenen igennem havde festet, måske endda “lidt vel rigeligt, for kuglerne bogstaveligt talt hvislede om ørerne på folk i Ørnsø-kvarteret. Tanks og vogne kom frem fra skjulestederne, og det hele så en overgang meget krigerisk ud.” Også andre steder, hvor der var indkvarteret soldater, melder aviserne om fest og ballade. <br />
<br />
== Forberedelser til hjemrejsen == <br />
At man var begyndt at forberede sig på hjemrejsen til Tyskland, var Socialdemokraten til gengæld ikke i tvivl om. I omtalte artikel forlyder det, at der natten til søndag [6. maj] havde “hersket en febrilsk aktivitet, time efter time hørtes vognrummel af store lastbiler, som rullede gennem byen tungt lastede med værnemagtens rustningsmateriel.” <br />
Avisen havde også observeret, at “det tyske militærdepot på toldboden [Drewsensvej 1] blev realiseret for alle beholdninger af uniformsgenstande, strømper, vanter, undertøj osv. De tyske soldater fik store pakker udleveret, og ligeledes blev udleveret beklædningsgenstande til tyske telefon- og telegrafdamer samt til adskillige tyske flygtninge, som drog hjem til deres kvarterer belæssede med store bylter af forskellig beklædning.” <br />
<br />
== Hjemmarch synlig i gadebilledet ==<br />
Til stor lettelse eller glæde kunne Silkeborg Avis også 7. maj meddele, at “tyskerne begynder i dag marchen sydpå. De første kontingenter er allerede draget afsted i morges.” <br />
Feltmarskal Montgomery havde befalet, at de tyske soldater under deres egne officerers kommando skulle marchere ud af Danmark. Kun forsynet med deres håndvåben og personlige udstyr. Derfor måtte de ved grænsen aflevere alt, hvad de ellers medbragte af varer og danske penge. Det var i øvrigt hovedkvarteret på Silkeborg Bad, der fik pålagt den store opgave at planlægge rømningen af Danmark.<br />
I de følgende dage blev afmarchen meget synlig. Kolonner af tyske soldater med oppakning på ryggen på vej sydover sås nu jævnligt i byens gader. <br />
Silkeborg Venstreblad kunne 16. maj stadig ikke oplyse, hvornår “general Lindemann vil forlade Silkeborg Bad med de resterende tropper, der tæller 4-500 mand.” Men aftalen var ifølge bladet, at han skulle forlade badet, så snart tropperne længere oppe i Jylland var nået syd for Silkeborg.<br />
<br />
== Hvornår kommer englænderne ==<br />
Et helt andet spørgsmål med et stænk af utålmodighed var, hvornår sejrherrerne ville komme til Silkeborg og lade sig hylde. Men de lod skuffende nok vente på sig. Det første livstegn fik man 6. maj om aftenen, da en engelsk flyvemaskine cirklede over midtbyen i lav højde. <br />
Og da de første englændere kom 9. maj, samme dag som den endelige tyske kapitulation trådte i kraft, var det kun nogle få silkeborgensere, der nåede at registrere det. Målet var Silkeborg Bad, hvor major Francis Fisher, der var chef for de engelske styrker i Nørrejylland, mødtes med generaloberst Lindemann for at aftale detaljerne for den tyske hærs rømning.<br />
<br />
== Sejrherrerne hyldes ==<br />
Så det var en stor begivenhed, da de 12. maj kom på officielt besøg. Sjovt nok samme dag, Montgomery som en symbolsk markering af befrielsen lagde vejen forbi København. <br />
De 120 mand, tolv tanks, tolv kampvogne og seks jeeps fik en stormende modtagelse. Igen var gaderne fyldt til bristepunktet med glade mennesker, der ville være med til at hylde de berømte “ørkenrotter”. <br />
Mange silkeborgensere havde taget opstilling langs ruten, der gik fra Århusvej og til Torvet. Kortegen drejede dog til højre i Østergadekrydset for lige først at køre til byens “militære” hovedkvarter på Ansvej og hilse på bylederen, Hugo Gisselbæk. Derefter kørte man til Torvet for at blive modtaget af borgmesteren på rådhuset og det sydende menneskehav af glade og begejstrede mennesker.<br />
<br />
== Silkeborg Bad overtages ==<br />
Lindemann og hans folk sad stadig forskanset på badet, så mareridtet var ikke helt overstået endnu. Men endelig skete det. 6. juni kunne Silkeborg Avis glæde sine læsere med overskriften “Englænderne overtog Silkeborg Bad i morges” og bringe en fyldig reportage fra dagens begivenheder.<br />
Her kunne de blandt andet berette, at “i morges ved daggry rullede 12-15 engelske vogne gennem Silkeborg med kurs mod badet, og samtidig var der kommet besked til byledelsen om at sende en styrke på 50 frihedskæmpere til Århusvej, hvorfra de blev taget med ud til badet”, hvorefter “overtagelsen af Silkeborg Bad og den tyske overkommando fandt sted.”<br />
Aktionen kom heldigvis til at foregå “med britisk ro og besindighed, forenet med fast beslutsomhed.” Man havde dog i planlægningsfasen taget højde for, at det kunne komme til kamphandlinger. Så den blev gennemført, uden at tyskerne blev varslet i forvejen og med deltagelse af bevæbnet mandskab. <br />
<br />
== Afsted på lastbiler == <br />
Hele det tyske mandskab blev “ført uden for badets området og under bevogtning af danske frihedskæmpere ført til lergravene ved Ørnsø Sidevej [Vesterled], hvor de måtte opholde sig i formiddagstimerne.” <br />
Alle de menige blev derefter beordret til at aflevere deres våben og de danske penge, de måtte have. Officererne blev enkeltvis ført til forhør blandt andet for at afklare om, de havde haft forbindelse til Gestapo, HIPO eller Schalburgkorpset.<br />
Tidligt på aftenen blev alle mand kørt afsted på lastbiler til opsamlingsområdet i Nordtyskland - eskorteret af engelske halvbæltekøretøjer. <br />
Lindemann fik ikke lov til at følges med sine soldater på de danske landeveje. Han var allerede 4. juni blevet afhentet af engelske soldater og som allieret krigsfange kørt til København. 8. juni blev han overført til det engelske hovedkvarter i Bruxelles. <br />
Omkring 15 tyske soldater forblev på badet til næste dag. De skulle vise englænderne rundt på området, hvorefter også de blev sendt sydover. Så 7. juni var Silkeborg Bad igen på danske hænder.<br />
<br />
== Afmontering af miner ==<br />
Det var dog alligevel ikke alle tyske soldater, der nu havde forladt Silkeborg. Det indgik i planerne for befrielsen, at tyskerne selv skulle rydde de minefelter, der var udlagt. Det gjaldt også for Silkeborgegnen. Så allerede 7. maj nævner Silkeborg Avis, at “ der er tilbageholdt lidt tysk mandskab, der kender til mineringen på Silkeborgegnen og kan foretage demontering. Der er som de fleste ved nedlagt landminer flere steder på egnen.” <br />
Hvor lang tid, der gik før denne minerydning var overstået, melder aviserne ikke noget om.<br />
<br />
== Landssvigere og tyskerpiger ==<br />
En måned efter befrielsen syntes det værste at være overstået. Mange åndede sikkert lettet op. Turde måske endog begynde at nyde sommeren. At se fremad. <br />
Samtidig med disse begivenheder var modstandsbevægelsen og senere politiet i gang med at arrestere og internere “landssvigerne”, “tyskerpigerne” og alle de andre “landsforrædere”, der ofte fik en hård medfart. Det var ikke altid et kønt skue og aviserne var en aktiv del af det. Her kunne læserne helt tæt følge med i, hvad der skete ved politistationen og andre steder i byen. Og man holdt sig ikke tilbage fra ligefrem at bringe lister over de arresteredes navne. <br />
Af Lis Thavlov Arkivleder, Silkeborg Arkiv.<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 16. maj 2020</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/5._maj_19455. maj 19452024-01-10T12:32:58Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "Lørdag 5. maj 1945 kl. 8 var kapitulationen officiel og besættelsen slut. Her fortsætter vi, hvor vi slap i går, med uddrag af de lokale avisers dækning af de historisk..."</p>
<hr />
<div>Lørdag 5. maj 1945 kl. 8 var kapitulationen officiel og besættelsen slut. Her fortsætter vi, hvor vi slap i går, med uddrag af de lokale avisers dækning af de historiske begivenheder på Torvet og i byen. Journalister og typografer havde som nævnt arbejdet hele natten for at have en morgenavis klar. Derefter gik de igang med at lave “befrielsesavisen”, som udkom til normal tid om eftermiddagen.<br />
<br />
== Fredens dag ==<br />
For mange blev natten mellem 4. og 5. maj én lang fest, som blot fortsatte på Torvet kl. 8 med den officielle markering af kapitulationen. Den var der forståeligt nok ingen, der ville gå glip af og det en begivenhed, der har fæstnet sig i de flestes hukommelse.<br />
Vi vender os først mod Socialdemokraten, som har denne indledning til sin dækning af “fredens dag”. “Var der begejstring i Silkeborg i aftes, da fredsbudskabet indløb til byen, så kender den lykkefølelse, som besjælede alle silkeborgensere fra morgenstunden i dag, slet ingen grænser. Efter en lykkelig nat vågnede byen op til en dag så strålende som aldrig tidligere, og fra den årle morgenstund vajede dannebrogsflagene fra samtlige byens flagstænger, smykkede vinduerne i private hjem og i forretninger, og adskillige af byens forretningsfolk havde benyttet de sene nattetimer til at arrangere stemningsbetonede vinduesudstillinger, som i højeste grad bidrog til at klæde byen i festdragt.” <br />
<br />
== Ti-tusindtallig menneskeskare ==<br />
“Der var ingen morgensure ansigter på gaderne, mennesker som aldrig før havde hilst på hinanden, hilste hinanden godmorgen med et lykkestrålende ansigt og ønskede hinanden “tillykke”. Der var en jubel uden lige, og da klokken nærmede sig 8, begyndte en tusindtallig strøm af mennesker, børn og unge, ynglinge og ældre mennesker, mænd og kvinder at strømme op mod Torvet, hvor der hurtigt var samlet en ti-tusindtallig menneskeskare med næsten lige så mange dannebrogsflag. Det var et festligt syn at overvære, og gruppevis fordrev den store menneskemængde tiden til kl. 8 med afsyngelse af danske sange.<br />
Lidt før kl. 8 mødte Silkeborg Borgerværns mandskab [erstatningen for politiet i den politiløse tid] op i fuld uniform foran rådhuset og stillede op til parade. Da klokken manglede et par sekunder i 8, gjorde korpset stram honnør med front mod kirken og den kæmpemæssige menneskemængde.”<br />
<br />
== Friheden ringes ind ==<br />
Vi fortsætter med reportagen i Silkeborg Avis: “Alles blik var rettet mod kirketårnet, hvorfra klokkerne kl. 8 skulle ringe friheden ind. Da klokken slog 8, udbragte kommunaldirektør Elbro fra rådhusets trappe et “Danmark leve”, der blev besvaret med gjaldende hurraråb og “Der er et yndigt land”.<br />
Næppe var tonerne døet hen, før alle byens kirkeklokker begyndte at ringe. Det var et gribende øjeblik, endelig lød de toner, der officielt forkyndte, at det ragnarok, der har redet verden som en mare i de sidste 5-6 år, nu stod foran sin afslutning.”<br />
<br />
== Glædesoptog ==<br />
Derefter blev glædesrusen udløst, næsten som aftenen før, med et glædesoptog gennem byens gader. Socialdemokraten beretter om turen, at “da man i nogle minutter havde påhørt klokkeringningens toner stillede folkemængden op i formation med borgerværnet og tre dannebrogsfaner i spidsen, og så begyndte den glædestrålende march gennem byens gader under folkemængdens jubel.”<br />
<br />
Glædesdemonstration<br />
Silkeborg Avis skriver videre, at “butikkerne indså snart det formålsløse i at holde åbent. De lukkede, de fleste for hele dagen, andre for nogle timer - fordi indehaverne og deres personale ønskede at tage aktiv del i denne glædesdemonstration. Efter en halv times tid svingede det store tog ind ad Søndergade og kort efter samledes man påny foran byens gamle rådhus. Fanerne blev ført frem foran indgangsdøren, og på 1. sal åbnede borgmesteren et vindue for at tale til den store forsamling.” <br />
<br />
== Borgmesteren taler ==<br />
“Som ved et trylleslag blev der stilhed på Torvet. Synligt bevæget trådte borgmester Aaboe Sørensen hen til vinduet og udtalte: Så kom endelig den dag, som vi har set hen til i flere år.” Borgmesteren sendte derefter kongen en hilsen, hvilket affødte taktfaste hurraråb ud over Torvet og han sluttede sin tale med igen at opfordre alle til at opretholde ro og orden. Derefter udbragte han et “Danmark leve”, som ifølge Socialdemokraten betød, at “atter rungede hurraråbene ud over Torvet, og så kvitterede folkemængden spontant med at udråbe et trefoldigt “Borgmesteren leve”. Medens kirkeklokkerne stadig lod deres malmrøster lyde ... blev silkeborgenserne endnu stående i tæt fylkning, og først da de sidste klokkeslag havde lydt begyndte den kæmpemæssige folkemængde langsomt at spredes.”<br />
<br />
== Ingen musik ==<br />
Silkeborg Avis slutter sin reportage med, at konstatere, at “man kunne have ønsket sig lidt sol over dette enestående sceneri og hvor var musikken henne?” Og det er da ganske rigtigt. Ingen af byens mange musikere havde tilsyneladende tænkt på at få stablet et orkester på benene til at deltage i fejringen af denne historiske dag. Det kom først ved festlighederne senere på måneden og resten af sommeren.<br />
<br />
== Ud i byen ==<br />
Silkeborg Avis satte sig derefter for at undersøge, hvad der rørte sig ude i byen. “Ved middagstid var størsteparten af forretningerne lukket, og de fleste virksomheder lå stille. Flere havde endog besluttet at indstille arbejdet i tre dage.” <br />
Hvad der derimod ikke var lukket pga. glæde, var byens forskellige institutioner. “Det mest ejendommelige og måske tillige det mest gribende var fangernes glæde i Silkeborgs arrest. Der vil dog ikke blive afholdt nogen festlighed for fangerne, førend direktoratet giver besked derom.” <br />
På sygehuset var lettelsen til gengæld stor. I flere dage havde man “haft alt klart til beredskab 1, dvs. til katastrofesituation … og patienter gjort klar til at sendes hjem for at skaffe plads. Da nerverne således har været på højkant de sidste dage, føltes lettelsen så meget større.” Derefter får vi at vide, at sygehusets befrielsesdag begyndte med at sygeplejerskerne sang for patienterne og at “højtalerne stod åbne og lod alle patienterne få nyhederne samtidig. I formiddags blev der serveret varme boller til alle, og til middagen bliver der dessert.”<br />
På De gamles Hjem på Sanatorievej fandt “plejemor” et stort nyt flag frem fra gemmerne, hvorefter “så mange af de gamle, som kunne det, samledes på græsplænen sammen med plejerskerne.” Her blev der sunget forskellige nationale sange og man sluttede af med et “Leve Danmark”. Om eftermiddagen blev dagen fejret med en fest i salen, hvor pastor Gram talte og der igen blev sunget fædrelandssange. Men vigtigst af alt, så blev der serveret “rigtig kaffe uden det mindste stænk af erstatning og dertil lagkage.” Hvem der sådan kunne trylle kaffe frem fra gemmerne, melder historien dog ikke noget om. <br />
<br />
== Politi og frihedskæmpere ==<br />
Begge aviser var helt enige om, at formiddagens vigtigste begivenhed var politibetjentenes tilbagevenden. De blev hilst med jubel af den folkemængde, der havde samlet sig ved politistationen. “På stationen fik [betjentene] udleveret meget moderne karabiner, hvormed de straks begyndte patruljeringen gennem byens gader.”<br />
Ellers indgik også de lokale frihedskæmpere i bybilledet, som det noteres i Silkeborg Avis. De “har fra tidlig morgen udvist en meget livlig aktivitet. Da timen var inde var de klar på deres poster … De bar det hvide armbind med påtrykket “Frihedskæmper”, og i de kommende dage er det meningen, at de sammen med politiet skal varetage opretholdelse af ro og orden.”<br />
<br />
== Ro og orden ==<br />
Aviserne vælger at fokusere på alt det glædelige på denne vidunderlige frihedsdag. Vi får dog en svag fornemmelse af, at der lurer noget under overfladen. De mange opfordringer til at bevare “ro og orden” er helt klart et bevidst forsøg på at dæmpe gemytterne og undgå selvtægt. Alvoren understreges af, at frihedsbevægelsen har sørget for at have højtalervogne klar til at køre rundt i gaderne, “hvorfra der med mellemrum blev oplæst opfordringer til byens borgere om at forholde sig i ro og orden”, kombineret med politifolkenes og frihedskæmpernes synlige og bevæbnede tilstedeværelse i gaderne.<br />
<br />
== Frihedsrådets Lokalkomité ==<br />
Modstandsbevægelsen havde i Silkeborg, som over hele landet, organiseret sig med to afdelinger - den såkaldte Byledelse, der var den militære del, og en civil i form af Frihedsrådets Lokalkomité. Socialdemokraten nævner, at “næsten som en forudanelse i aftes havde det lokale frihedsråd for Silkeborg indkaldt til [illegalt] møde, og drøftelserne var netop ved at være tilendebragt, da budskabet om kapitulationen indløb over London Radio. Det bevirkede automatisk, at man genoptog forhandlingerne for at sikre, at hver mand inden for frihedsbevægelsen stod rede til at øve sin gerning, og i løbet af aftenen og natten stod den lokale frihedskomité til stadighed i forbindelse med den militære byledelse for at sikre, at alle mand var på deres poster, og at det intetsteds kom til desperate eller uoverlagte handlinger … ” <br />
Man ville med andre ord sikre sig, at de normale samfundsfunktioner uhindret kunne genoptage deres virksomhed. Og at de mennesker, der havde samarbejdet med tyskerne eller på anden vis havde udnyttet situationen, blev arresteret - uden at der blev grebet til selvtægt.<br />
Disse skyggesider dukkede dog først for alvor op i avisernes spalter i de efterfølgende dage og uger. Men det kan vi altid vende tilbage til.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv. <br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 5. maj 2020</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/4._maj_19454. maj 19452024-01-10T12:30:55Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>For typografer og journalister var det et hårdt døgn 4.-5. maj 1945. Først lavede de henover natten en avis, der dækkede begivenhederne 4. maj. Derefter fortsatte de med at lave 5. maj-udgaven, som udkom til normal tid ud på eftermiddagen.<br />
<br />
== Ucensurerede aviser ==<br />
“Silkeborg Socialdemokrat” havde denne tankevækkende kommentar om den nye avis-virkelighed. “Hvis den normale dansker føler glæde, ja lykke i anledning af kapitulationen, vil enhver forstå, hvordan en pressemand føler. Tænk blot på, hvordan netop pressen har været knægtet siden 9. april 1940. … Efter at kapitulationserklæringen var nået ud til hver eneste krog i Danmark og befolkningen atter var gået hjem … gik samtlige danske journalister i gang med for første gang i over fem år at skrive et frit dansk dagblad.”<br />
<br />
== Glædes-reportager ==<br />
I sin helt ucensurerede glædes-reportage fra aftenen før den officielle befrielsesdag skriver Silkeborg Avis at “det glade budskab kom til Silkeborg igennem radioerne, og det forårsagede et spontant glædesudbrud, som det vel aldrig nogensinde er oplevet før. En fælles følelse smeltede en tusindtallig skare sammen i et tog, der med flag i hænderne drog jublende igennem gaderne. Fem års indestængt glæde brød frem og fik luft.<br />
Hvordan kom meddelelsen ud til folk? Hvordan spredtes den på minutter til hvert menneske i byen? Ingen kan nogensinde sige det, men først talte man sammen i grupper - er det sandt eller er det kun et rygte? Fremmede mennesker talte sammen om det, standsede hinanden på gaden og spurgte. Tjenerne hviskede det på restauranterne, men der var ingen tvivl mulig, og alle vidste det inderst inde, at denne gang, DENNE GANG var det sandt.”<br />
<br />
== Et bølgende menneskehav ==<br />
Om aftenens videre forløb fortæller Socialdemokraten, at “i løbet af få minutter var der dannet optog af anselig længde og i gadens fulde bredde. Hvor optogene begyndte vil for altid være en gåde, men en kendsgerning er det, at Skoletorvet længe før kl. 21 var fyldt med ungdom, der besmykkede Ørnespringvandet med dannebrogsflag; ligeledes anbragtes flag på [Th.] Langs Skoles facade, og fædrelandssangene tonede gennem den regntunge forårsaften… Og så gik det gennem gaderne, optog stødte til optog og blev forenet, og da man nåede Torvet var Søndergade, Vestergade og Østergade til alle sider et bølgende menneskehav.”<br />
<br />
== Jublende glæde ==<br />
I Silkeborg Avis får vi denne stemningsbeskrivelse fra Torvet: “Hurraråb lød fra nogle struber, så fra flere og endnu flere - tusinder. Det var ikke leveråb for nogen bestemt, kun det første udslag af den jublende glæde; kun det, at denne meddelelse var for stor til, at den kunne rummes i ord - og så greb man til det enkle hurraråb.<br />
Det varede kun minutter, så sad et flag i alles hænder, af papir kun, men et flag, som nu kunne vises uden bånd og uden selvkontrol. Flagene svajede og svingede over de tusinde hoveder - og da brød det ud, sangen som forløste glæden og smeltede glade blafrende sind sammen i et vingeslags rytme - spontant og vældigt fra tusinde struber lød “Der er et yndigt land” mod himlen og gav genlyd mod murene.”<br />
<br />
Igennem byen<br />
“Fra lygtepælen midt på Torvet, ud for Søndergade dirigerede en ung gymnasiast med sit flag, og over ham, højere oppe på masten vajede et flag mod hans hår. Sandelig om ikke også Drewsen stod med et flag under sin bronzearm!<br />
“Igennem byen”, lød det, og igennem byen gik det i det mærkeligste optog, Silkeborgs gader nogensinde har set. På en eller anden måde var et stort flag kommet til - det blev båret som en baldakin og var, midt i den ellevilde glædesrus, det symbol på vort land … som samlede alle efter sig.”<br />
<br />
En fanget postbil<br />
“Hen ad Vestergade gik toget, råbende og skrigende, hurraende og lykønskende op mod hoveder i vinduerne, mod folk på trappesten, kendte og ukendte. En af postvæsenets biler kom fra Torvet og skulle ud ad Vestergade, men kunne naturligvis ikke komme forbi. Den blev på et øjeblik behængt med flag over køleren, i lygterne, i vindspejlets sideruder, og da den svingede op ad Hostrupsgade måtte den standse helt op - og næsten i samme nu var den behængt af glade mennesker. De sad på forskærmene, de hang på trinbrættet bagpå, kravlede op ad håndtaget og satte sig på taget, en halv snes mennesker hang på dens tag som skibbrudne i vragets rigning, blot at disse var glade over al glæde.”<br />
<br />
== Et bølgende menneskehav ==<br />
“Gymnasiasterne var stadig i spidsen” og førte optoget ind på Skoletorvet. “Mens den grødefulde støvregn faldt over blottede hoveder, … hyldedes flaget med nationalsangen.<br />
Og med fanen i spidsen og flaget, båret som baldakin efter sig, marcherede toget nu i takt, syngende “I alle de riger og lande” til banegården og derfra ad Drewsensvej til Søndergade.” <br />
Socialdemokraten beretter om optogets videre forløb, at “mens regnen gennemblødte det lette forårstøj, og vandet plaskede mod asfalten, fylkedes stadig nye hundreder af unge og gamle silkeborgensere om folketoget. <br />
Fra Trianglen op gennem Søndergade var det et eneste bølgende menneskehav, som uafladeligt sang danske nationalsange. Foran de store ejendomme, hvor strålende oplyste vinduer lyste ud over gaden og hvorfra dannebrogsflagene hilste fredens komme, blev der udråbt rungende hurraråb for den længselsfuldt ventede fred.”<br />
“Torvet var en sydende heksekedel af mennesker, og de ulykkelige, der havde fået en cykel slæbt ind i menneskevrimlen, havde det største besvær med at begå sig, men i glædesjublen var der ikke plads for småfortrædeligheder, som under andre forhold ville være kommet til udtryk. Folk var blot så glade og så henrykte.”<br />
<br />
== Glæden stor og mild == <br />
Vi springer tilbage til Silkeborg Avis, for nu standsede optoget på Torvet: “Man havde fået udløsning for den første spontane, voldsomme glæde og nu vidste man ikke, hvad man skulle... Så stod man da der og lykønskede til højre og venstre, sagde egentlig ikke noget fornuftigt, men følte bare, at denne glæde var gæret frem af et alt for længe tilproppet sind. Og i Vestergade strålede vindueslyset fra en chokoladebutik, netop sådan som lysene gjorde det for nu over fem år siden... I mange lejligheders vinduer ovenover blafrede stearinlys i spæde, men skønne flammer. Mørklægningen var hørt op… <br />
Glæden var så alt for stor og mild til, at her kunne blive plads til skæve øjekast. Der stod mange [tyske] soldater og så med vemodige smil på denne tummel. Med den enige handlen var det forbi på Torvet, men aftenen igennem hørtes larm og råb fra skarer, der drog gennem gaderne, nogle endog med signalhorn.”<br />
<br />
== Til borgmesteren ==<br />
Men det var alligevel ikke helt forbi. Ifølge Socialdemokraten fortsatte det, da det “ikke fra en enkelt mand, men som fra hundrede stemmer på en gang lød “Vi går til borgmesteren”. Borgmester Aaboe Sørensen [socialdemokratisk borgmester 1941–46] er måske den mand i Silkeborg, på hvem krigens byrder har hvilet tungest i det daglige. Svære forhandlinger har han måttet døje … så det faldt ganske naturligt for denne menneskemængde af silkeborgensere fra alle samfundslag, … at han var den første mand i byen, der skulle hyldes. <br />
Ud gennem Vestergade gled folketoget, stadig opfyldt af en sydende begejstring, hvorunder dog aldrig værdigheden blev kastet over bord. Folk, der kom folketoget i møde, vendte uvilkårligt om og fulgte med strømmen. Gang på gang gjaldede de glædestrålende hurraråb, og man lagde med særlig glæde mærke til, at også tyske soldater lod deres menneskelige følelser komme til udtryk og hilste folketoget med jubel. Således kunne man på Vestergade se to tyske befalingsmænd stå ude på trinbrættet af deres bil og svinge med huerne, mens folketoget drog forbi dem.”<br />
<br />
== Borgmesteren hyldes ==<br />
Og så nåede optoget ud til borgmesterens bolig på Vestergade 117, hvor det lille hus næsten forsvandt under dette menneskehav. “Mens spejderkorpsets tre faner paraderede og ungdom flokkedes med dannebrogsflag i hænderne, blev der sunget forskellige danske sange … hvorefter borgmester Aaboe Sørensen trådte frem og fra et stolesæde overbragte silkeborgenserne sin bevægede tak.” <br />
Folkemængden var nu oppe på 2-3000 mennesker, så der har været trængsel der yderst på Vestergade. I talen bad han bl.a. folk om “at huske, at vor styrke lå deri, at vi var rolige, og derfor beder jeg jer også i disse dage, der kommer, om at bevare ro og orden.”<br />
Derefter gik folkemængden tilbage ind gennem byens gader. Det store optog opløstes langsomt, men “silkeborgenserne gik til ro for at sove ind med mindet om den lykkeligste dag i byens og landets historie … og uden at få nattesøvnen afbrudt af flyvervarslinger. Men at kunne sove til kirkeklokkerne lørdag morgen ringer fred over det ganske land”, dermed sluttede Socialdemokratens reportagen fra den bevægede aften.<br />
<br />
== Opslag i avisens vinduer ==<br />
Silkeborg Avis valgte at slutte af med en omtale af stemningen, da “den officielle meddelelse blev slået op i avisens vinduer, således som sensationelle telegrammer blev slået op før krigen. En større skare [samledes] foran vinduerne, og da telegrammet var læst, råbt og skreget til dem, hvis hals ikke lod sig strække så langt, at øjnene kunne se bogstaverne, måtte sangen atter forløse stemningen, denne gang følelsen af den erfaring, krigen har givet det danske folk: Kæmp for alt, hvad du har kært.”<br />
Så lød det lakonisk fra en mandsstemme “Skal vi så huske borgmesterens ord og gå roligt hjem.” Og det gjorde man så. Resten af natten var der ro i gaderne.<br />
<br />
Af Lis Thavlov<br />
Arkivleder, Silkeborg Arkiv.<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 4. maj 2020</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/4._maj_19454. maj 19452024-01-10T12:28:31Z<p>Lis Thavlov: /* Et bølgende menneskehav */</p>
<hr />
<div>For typografer og journalister var det et hårdt døgn 4.-5. maj 1945. Først lavede de henover natten en avis, der dækkede begivenhederne 4. maj. Derefter fortsatte de med at lave 5. maj-udgaven, som udkom til normal tid ud på eftermiddagen.<br />
<br />
== Ucensurerede aviser ==<br />
“Silkeborg Socialdemokrat” havde denne tankevækkende kommentar om den nye avis-virkelighed. “Hvis den normale dansker føler glæde, ja lykke i anledning af kapitulationen, vil enhver forstå, hvordan en pressemand føler. Tænk blot på, hvordan netop pressen har været knægtet siden 9. april 1940. … Efter at kapitulationserklæringen var nået ud til hver eneste krog i Danmark og befolkningen atter var gået hjem … gik samtlige danske journalister i gang med for første gang i over fem år at skrive et frit dansk dagblad.”<br />
<br />
== Glædes-reportager ==<br />
I sin helt ucensurerede glædes-reportage fra aftenen før den officielle befrielsesdag skriver Silkeborg Avis at “det glade budskab kom til Silkeborg igennem radioerne, og det forårsagede et spontant glædesudbrud, som det vel aldrig nogensinde er oplevet før. En fælles følelse smeltede en tusindtallig skare sammen i et tog, der med flag i hænderne drog jublende igennem gaderne. Fem års indestængt glæde brød frem og fik luft.<br />
Hvordan kom meddelelsen ud til folk? Hvordan spredtes den på minutter til hvert menneske i byen? Ingen kan nogensinde sige det, men først talte man sammen i grupper - er det sandt eller er det kun et rygte? Fremmede mennesker talte sammen om det, standsede hinanden på gaden og spurgte. Tjenerne hviskede det på restauranterne, men der var ingen tvivl mulig, og alle vidste det inderst inde, at denne gang, DENNE GANG var det sandt.”<br />
<br />
== Et bølgende menneskehav ==<br />
Om aftenens videre forløb fortæller Socialdemokraten, at “i løbet af få minutter var der dannet optog af anselig længde og i gadens fulde bredde. Hvor optogene begyndte vil for altid være en gåde, men en kendsgerning er det, at Skoletorvet længe før kl. 21 var fyldt med ungdom, der besmykkede Ørnespringvandet med dannebrogsflag; ligeledes anbragtes flag på [Th.] Langs Skoles facade, og fædrelandssangene tonede gennem den regntunge forårsaften… Og så gik det gennem gaderne, optog stødte til optog og blev forenet, og da man nåede Torvet var Søndergade, Vestergade og Østergade til alle sider et bølgende menneskehav.”<br />
<br />
== Jublende glæde ==<br />
I Silkeborg Avis får vi denne stemningsbeskrivelse fra Torvet: “Hurraråb lød fra nogle struber, så fra flere og endnu flere - tusinder. Det var ikke leveråb for nogen bestemt, kun det første udslag af den jublende glæde; kun det, at denne meddelelse var for stor til, at den kunne rummes i ord - og så greb man til det enkle hurraråb.<br />
Det varede kun minutter, så sad et flag i alles hænder, af papir kun, men et flag, som nu kunne vises uden bånd og uden selvkontrol. Flagene svajede og svingede over de tusinde hoveder - og da brød det ud, sangen som forløste glæden og smeltede glade blafrende sind sammen i et vingeslags rytme - spontant og vældigt fra tusinde struber lød “Der er et yndigt land” mod himlen og gav genlyd mod murene.”<br />
<br />
Igennem byen<br />
“Fra lygtepælen midt på Torvet, ud for Søndergade dirigerede en ung gymnasiast med sit flag, og over ham, højere oppe på masten vajede et flag mod hans hår. Sandelig om ikke også Drewsen stod med et flag under sin bronzearm!<br />
“Igennem byen”, lød det, og igennem byen gik det i det mærkeligste optog, Silkeborgs gader nogensinde har set. På en eller anden måde var et stort flag kommet til - det blev båret som en baldakin og var, midt i den ellevilde glædesrus, det symbol på vort land … som samlede alle efter sig.”<br />
<br />
En fanget postbil<br />
“Hen ad Vestergade gik toget, råbende og skrigende, hurraende og lykønskende op mod hoveder i vinduerne, mod folk på trappesten, kendte og ukendte. En af postvæsenets biler kom fra Torvet og skulle ud ad Vestergade, men kunne naturligvis ikke komme forbi. Den blev på et øjeblik behængt med flag over køleren, i lygterne, i vindspejlets sideruder, og da den svingede op ad Hostrupsgade måtte den standse helt op - og næsten i samme nu var den behængt af glade mennesker. De sad på forskærmene, de hang på trinbrættet bagpå, kravlede op ad håndtaget og satte sig på taget, en halv snes mennesker hang på dens tag som skibbrudne i vragets rigning, blot at disse var glade over al glæde.”<br />
<br />
== Et bølgende menneskehav ==<br />
“Gymnasiasterne var stadig i spidsen” og førte optoget ind på Skoletorvet. “Mens den grødefulde støvregn faldt over blottede hoveder, … hyldedes flaget med nationalsangen.<br />
Og med fanen i spidsen og flaget, båret som baldakin efter sig, marcherede toget nu i takt, syngende “I alle de riger og lande” til banegården og derfra ad Drewsensvej til Søndergade.” <br />
Socialdemokraten beretter om optogets videre forløb, at “mens regnen gennemblødte det lette forårstøj, og vandet plaskede mod asfalten, fylkedes stadig nye hundreder af unge og gamle silkeborgensere om folketoget. <br />
Fra Trianglen op gennem Søndergade var det et eneste bølgende menneskehav, som uafladeligt sang danske nationalsange. Foran de store ejendomme, hvor strålende oplyste vinduer lyste ud over gaden og hvorfra dannebrogsflagene hilste fredens komme, blev der udråbt rungende hurraråb for den længselsfuldt ventede fred.”<br />
“Torvet var en sydende heksekedel af mennesker, og de ulykkelige, der havde fået en cykel slæbt ind i menneskevrimlen, havde det største besvær med at begå sig, men i glædesjublen var der ikke plads for småfortrædeligheder, som under andre forhold ville være kommet til udtryk. Folk var blot så glade og så henrykte.”<br />
<br />
== Glæden stor og mild == <br />
Vi springer tilbage til Silkeborg Avis, for nu standsede optoget på Torvet: “Man havde fået udløsning for den første spontane, voldsomme glæde og nu vidste man ikke, hvad man skulle... Så stod man da der og lykønskede til højre og venstre, sagde egentlig ikke noget fornuftigt, men følte bare, at denne glæde var gæret frem af et alt for længe tilproppet sind. Og i Vestergade strålede vindueslyset fra en chokoladebutik, netop sådan som lysene gjorde det for nu over fem år siden... I mange lejligheders vinduer ovenover blafrede stearinlys i spæde, men skønne flammer. Mørklægningen var hørt op… <br />
Glæden var så alt for stor og mild til, at her kunne blive plads til skæve øjekast. Der stod mange [tyske] soldater og så med vemodige smil på denne tummel. Med den enige handlen var det forbi på Torvet, men aftenen igennem hørtes larm og råb fra skarer, der drog gennem gaderne, nogle endog med signalhorn.”<br />
<br />
== Til borgmesteren ==<br />
Men det var alligevel ikke helt forbi. Ifølge Socialdemokraten fortsatte det, da det “ikke fra en enkelt mand, men som fra hundrede stemmer på en gang lød “Vi går til borgmesteren”. Borgmester Aaboe Sørensen [socialdemokratisk borgmester 1941–46] er måske den mand i Silkeborg, på hvem krigens byrder har hvilet tungest i det daglige. Svære forhandlinger har han måttet døje … så det faldt ganske naturligt for denne menneskemængde af silkeborgensere fra alle samfundslag, … at han var den første mand i byen, der skulle hyldes. <br />
Ud gennem Vestergade gled folketoget, stadig opfyldt af en sydende begejstring, hvorunder dog aldrig værdigheden blev kastet over bord. Folk, der kom folketoget i møde, vendte uvilkårligt om og fulgte med strømmen. Gang på gang gjaldede de glædestrålende hurraråb, og man lagde med særlig glæde mærke til, at også tyske soldater lod deres menneskelige følelser komme til udtryk og hilste folketoget med jubel. Således kunne man på Vestergade se to tyske befalingsmænd stå ude på trinbrættet af deres bil og svinge med huerne, mens folketoget drog forbi dem.”<br />
<br />
== Borgmesteren hyldes ==<br />
Og så nåede optoget ud til borgmesterens bolig på Vestergade 117, hvor det lille hus næsten forsvandt under dette menneskehav. “Mens spejderkorpsets tre faner paraderede og ungdom flokkedes med dannebrogsflag i hænderne, blev der sunget forskellige danske sange … hvorefter borgmester Aaboe Sørensen trådte frem og fra et stolesæde overbragte silkeborgenserne sin bevægede tak.” <br />
Folkemængden var nu oppe på 2-3000 mennesker, så der har været trængsel der yderst på Vestergade. I talen bad han bl.a. folk om “at huske, at vor styrke lå deri, at vi var rolige, og derfor beder jeg jer også i disse dage, der kommer, om at bevare ro og orden.”<br />
Derefter gik folkemængden tilbage ind gennem byens gader. Det store optog opløstes langsomt, men “silkeborgenserne gik til ro for at sove ind med mindet om den lykkeligste dag i byens og landets historie … og uden at få nattesøvnen afbrudt af flyvervarslinger. Men at kunne sove til kirkeklokkerne lørdag morgen ringer fred over det ganske land”, dermed sluttede Socialdemokratens reportagen fra den bevægede aften.<br />
<br />
== Opslag i avisens vinduer ==<br />
Silkeborg Avis valgte at slutte af med en omtale af stemningen, da “den officielle meddelelse blev slået op i avisens vinduer, således som sensationelle telegrammer blev slået op før krigen. En større skare [samledes] foran vinduerne, og da telegrammet var læst, råbt og skreget til dem, hvis hals ikke lod sig strække så langt, at øjnene kunne se bogstaverne, måtte sangen atter forløse stemningen, denne gang følelsen af den erfaring, krigen har givet det danske folk: Kæmp for alt, hvad du har kært.”<br />
Så lød det lakonisk fra en mandsstemme “Skal vi så huske borgmesterens ord og gå roligt hjem.” Og det gjorde man så. Resten af natten var der ro i gaderne.<br />
<br />
Lis Thavlov<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 4. maj 2020</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/4._maj_19454. maj 19452024-01-10T12:27:59Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "For typografer og journalister var det et hårdt døgn 4.-5. maj 1945. Først lavede de henover natten en avis, der dækkede begivenhederne 4. maj. Derefter fortsatte de med..."</p>
<hr />
<div>For typografer og journalister var det et hårdt døgn 4.-5. maj 1945. Først lavede de henover natten en avis, der dækkede begivenhederne 4. maj. Derefter fortsatte de med at lave 5. maj-udgaven, som udkom til normal tid ud på eftermiddagen.<br />
<br />
== Ucensurerede aviser ==<br />
“Silkeborg Socialdemokrat” havde denne tankevækkende kommentar om den nye avis-virkelighed. “Hvis den normale dansker føler glæde, ja lykke i anledning af kapitulationen, vil enhver forstå, hvordan en pressemand føler. Tænk blot på, hvordan netop pressen har været knægtet siden 9. april 1940. … Efter at kapitulationserklæringen var nået ud til hver eneste krog i Danmark og befolkningen atter var gået hjem … gik samtlige danske journalister i gang med for første gang i over fem år at skrive et frit dansk dagblad.”<br />
<br />
== Glædes-reportager ==<br />
I sin helt ucensurerede glædes-reportage fra aftenen før den officielle befrielsesdag skriver Silkeborg Avis at “det glade budskab kom til Silkeborg igennem radioerne, og det forårsagede et spontant glædesudbrud, som det vel aldrig nogensinde er oplevet før. En fælles følelse smeltede en tusindtallig skare sammen i et tog, der med flag i hænderne drog jublende igennem gaderne. Fem års indestængt glæde brød frem og fik luft.<br />
Hvordan kom meddelelsen ud til folk? Hvordan spredtes den på minutter til hvert menneske i byen? Ingen kan nogensinde sige det, men først talte man sammen i grupper - er det sandt eller er det kun et rygte? Fremmede mennesker talte sammen om det, standsede hinanden på gaden og spurgte. Tjenerne hviskede det på restauranterne, men der var ingen tvivl mulig, og alle vidste det inderst inde, at denne gang, DENNE GANG var det sandt.”<br />
<br />
== Et bølgende menneskehav ==<br />
Om aftenens videre forløb fortæller Socialdemokraten, at “i løbet af få minutter var der dannet optog af anselig længde og i gadens fulde bredde. Hvor optogene begyndte vil for altid være en gåde, men en kendsgerning er det, at Skoletorvet længe før kl. 21 var fyldt med ungdom, der besmykkede Ørnespringvandet med dannebrogsflag; ligeledes anbragtes flag på [Th.] Langs Skoles facade, og fædrelandssangene tonede gennem den regntunge forårsaften… Og så gik det gennem gaderne, optog stødte til optog og blev forenet, og da man nåede Torvet var Søndergade, Vestergade og Østergade til alle sider et bølgende menneskehav.”<br />
<br />
== Jublende glæde ==<br />
I Silkeborg Avis får vi denne stemningsbeskrivelse fra Torvet: “Hurraråb lød fra nogle struber, så fra flere og endnu flere - tusinder. Det var ikke leveråb for nogen bestemt, kun det første udslag af den jublende glæde; kun det, at denne meddelelse var for stor til, at den kunne rummes i ord - og så greb man til det enkle hurraråb.<br />
Det varede kun minutter, så sad et flag i alles hænder, af papir kun, men et flag, som nu kunne vises uden bånd og uden selvkontrol. Flagene svajede og svingede over de tusinde hoveder - og da brød det ud, sangen som forløste glæden og smeltede glade blafrende sind sammen i et vingeslags rytme - spontant og vældigt fra tusinde struber lød “Der er et yndigt land” mod himlen og gav genlyd mod murene.”<br />
<br />
Igennem byen<br />
“Fra lygtepælen midt på Torvet, ud for Søndergade dirigerede en ung gymnasiast med sit flag, og over ham, højere oppe på masten vajede et flag mod hans hår. Sandelig om ikke også Drewsen stod med et flag under sin bronzearm!<br />
“Igennem byen”, lød det, og igennem byen gik det i det mærkeligste optog, Silkeborgs gader nogensinde har set. På en eller anden måde var et stort flag kommet til - det blev båret som en baldakin og var, midt i den ellevilde glædesrus, det symbol på vort land … som samlede alle efter sig.”<br />
<br />
En fanget postbil<br />
“Hen ad Vestergade gik toget, råbende og skrigende, hurraende og lykønskende op mod hoveder i vinduerne, mod folk på trappesten, kendte og ukendte. En af postvæsenets biler kom fra Torvet og skulle ud ad Vestergade, men kunne naturligvis ikke komme forbi. Den blev på et øjeblik behængt med flag over køleren, i lygterne, i vindspejlets sideruder, og da den svingede op ad Hostrupsgade måtte den standse helt op - og næsten i samme nu var den behængt af glade mennesker. De sad på forskærmene, de hang på trinbrættet bagpå, kravlede op ad håndtaget og satte sig på taget, en halv snes mennesker hang på dens tag som skibbrudne i vragets rigning, blot at disse var glade over al glæde.”<br />
<br />
== Et bølgende menneskehav ==<br />
“Gymnasiasterne var stadig i spidsen” og førte optoget ind på Skoletorvet. “Mens den grødefulde støvregn faldt over blottede hoveder, … hyldedes flaget med nationalsangen.<br />
Og med fanen i spidsen og flaget, båret som baldakin efter sig, marcherede toget nu i takt, syngende “I alle de riger og lande” til banegården og derfra ad Drewsensvej til Søndergade.” <br />
Socialdemokraten beretter om optogets videre forløb, at “mens regnen gennemblødte det lette forårstøj, og vandet plaskede mod asfalten, fylkedes stadig nye hundreder af unge og gamle silkeborgensere om folketoget. <br />
Fra Trianglen op gennem Søndergade var det et eneste bølgende menneskehav, som uafladeligt sang danske nationalsange. Foran de store ejendomme, hvor strålende oplyste vinduer lyste ud over gaden og hvorfra dannebrogsflagene hilste fredens komme, blev der udråbt rungende hurraråb for den længselsfuldt ventede fred.”<br />
“Torvet var en sydende heksekedel af mennesker, og de ulykkelige, der havde fået en cykel slæbt ind i menneskevrimlen, havde det største besvær med at begå sig, men i glædesjublen var der ikke plads for småfortrædeligheder, som under andre forhold ville være kommet til udtryk. Folk var blot så glade og så henrykte.”<br />
<br />
Glæden stor og mild <br />
Vi springer tilbage til Silkeborg Avis, for nu standsede optoget på Torvet: “Man havde fået udløsning for den første spontane, voldsomme glæde og nu vidste man ikke, hvad man skulle... Så stod man da der og lykønskede til højre og venstre, sagde egentlig ikke noget fornuftigt, men følte bare, at denne glæde var gæret frem af et alt for længe tilproppet sind. Og i Vestergade strålede vindueslyset fra en chokoladebutik, netop sådan som lysene gjorde det for nu over fem år siden... I mange lejligheders vinduer ovenover blafrede stearinlys i spæde, men skønne flammer. Mørklægningen var hørt op… <br />
Glæden var så alt for stor og mild til, at her kunne blive plads til skæve øjekast. Der stod mange [tyske] soldater og så med vemodige smil på denne tummel. Med den enige handlen var det forbi på Torvet, men aftenen igennem hørtes larm og råb fra skarer, der drog gennem gaderne, nogle endog med signalhorn.”<br />
<br />
== Til borgmesteren ==<br />
Men det var alligevel ikke helt forbi. Ifølge Socialdemokraten fortsatte det, da det “ikke fra en enkelt mand, men som fra hundrede stemmer på en gang lød “Vi går til borgmesteren”. Borgmester Aaboe Sørensen [socialdemokratisk borgmester 1941–46] er måske den mand i Silkeborg, på hvem krigens byrder har hvilet tungest i det daglige. Svære forhandlinger har han måttet døje … så det faldt ganske naturligt for denne menneskemængde af silkeborgensere fra alle samfundslag, … at han var den første mand i byen, der skulle hyldes. <br />
Ud gennem Vestergade gled folketoget, stadig opfyldt af en sydende begejstring, hvorunder dog aldrig værdigheden blev kastet over bord. Folk, der kom folketoget i møde, vendte uvilkårligt om og fulgte med strømmen. Gang på gang gjaldede de glædestrålende hurraråb, og man lagde med særlig glæde mærke til, at også tyske soldater lod deres menneskelige følelser komme til udtryk og hilste folketoget med jubel. Således kunne man på Vestergade se to tyske befalingsmænd stå ude på trinbrættet af deres bil og svinge med huerne, mens folketoget drog forbi dem.”<br />
<br />
== Borgmesteren hyldes ==<br />
Og så nåede optoget ud til borgmesterens bolig på Vestergade 117, hvor det lille hus næsten forsvandt under dette menneskehav. “Mens spejderkorpsets tre faner paraderede og ungdom flokkedes med dannebrogsflag i hænderne, blev der sunget forskellige danske sange … hvorefter borgmester Aaboe Sørensen trådte frem og fra et stolesæde overbragte silkeborgenserne sin bevægede tak.” <br />
Folkemængden var nu oppe på 2-3000 mennesker, så der har været trængsel der yderst på Vestergade. I talen bad han bl.a. folk om “at huske, at vor styrke lå deri, at vi var rolige, og derfor beder jeg jer også i disse dage, der kommer, om at bevare ro og orden.”<br />
Derefter gik folkemængden tilbage ind gennem byens gader. Det store optog opløstes langsomt, men “silkeborgenserne gik til ro for at sove ind med mindet om den lykkeligste dag i byens og landets historie … og uden at få nattesøvnen afbrudt af flyvervarslinger. Men at kunne sove til kirkeklokkerne lørdag morgen ringer fred over det ganske land”, dermed sluttede Socialdemokratens reportagen fra den bevægede aften.<br />
<br />
== Opslag i avisens vinduer ==<br />
Silkeborg Avis valgte at slutte af med en omtale af stemningen, da “den officielle meddelelse blev slået op i avisens vinduer, således som sensationelle telegrammer blev slået op før krigen. En større skare [samledes] foran vinduerne, og da telegrammet var læst, råbt og skreget til dem, hvis hals ikke lod sig strække så langt, at øjnene kunne se bogstaverne, måtte sangen atter forløse stemningen, denne gang følelsen af den erfaring, krigen har givet det danske folk: Kæmp for alt, hvad du har kært.”<br />
Så lød det lakonisk fra en mandsstemme “Skal vi så huske borgmesterens ord og gå roligt hjem.” Og det gjorde man så. Resten af natten var der ro i gaderne.<br />
<br />
Lis Thavlov<br />
<br />
Bragt i Midtjyllands Avis: 4. maj 2020</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Hans_Chr._RasmussenHans Chr. Rasmussen2023-11-17T11:19:19Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Arkitekt Hans Christian Rasmussen (1888-1984) kan karakteriseres ved hans sikre formsans og greb om en bygnings helhed. Det kommer bedst til udtryk i hans huse for det bedre borgerskab fra 1920'erne. Den fremherskende stilart i perioden 1918—30 er ny klassicismen, den sidste retning inden for den historicistiske stilparade. Man lagde her vægt på, at bygningen fremtrådte som en sluttet, harmonisk helhed igennem en enkelt og velafbalanceret ydre form, og med en sparsom men delikat brug af dekorative detaljer. Jvf. hans eget hus, Hovedgårdsvej 3, 1926.<br />
<br />
Hans Chr. Rasmussen forlod Silkeborg i begyndelsen af 1930'erne, fordi Knud Sørensen nedsatte sig her som<br />
arkitekt.<br />
<br />
'''Udvalgte værker''' <br />
<br />
*1913: Vestergade 21.<br />
<br />
*1918: Remstrupvej 30.<br />
<br />
*1918: Villa på Sejsvej (?) (Omtalt i Bygmesteren 1918, 314, ill.)<br />
<br />
*1918: [[Eksprestrykkeriet]], Nygade 19.<br />
<br />
*1918: Sanatorievej 8.<br />
<br />
*1918: Remstrupvej 30.<br />
<br />
*1919: Remstrupvej 32.<br />
<br />
*1919: Åhavevej 84.<br />
<br />
*1920: [[Palads—Cafeen]], Hostrupsgade/Vestergade.<br />
<br />
*1921: Solbakkevej 1 og Solbakkevej 7. Kommunalt udlejningsbyggeri.<br />
<br />
*1921: Solbakkevej 3—5. Kommunalt udlejningsbyggeri. <br />
<br />
*1921: Ewaldsvej 24. Kommunalt udlejningsbyggeri af samme type som Solbakkevej 1 og 7.<br />
<br />
*1922: Hovedgårdsvej 1. Nedrevet for at give plads til [[Kildegården]]. <br />
<br />
*1922: [[Gudenå Fabriker|Gudenaa Fabriker]].<br />
<br />
*1923: Åhavevej 41. .<br />
<br />
*1924-30: Vestergade 19. Ombygninng for Peter Jessen. <br />
<br />
*1926: Søndergade 12.<br />
<br />
*1926: Hovedgårdsvej 3. Hans eget hus.<br />
<br />
*1930: Åhavevej 36—38. Dobbelthus med 4 lejligheder.<br />
<br />
*1930: [[Lunden]], Vestergade 74, om— og tilbygning.<br />
<br />
*1931: Åhavevej 33.<br />
<br />
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Rasmussen, Hans Christian]]<br />
[[Kategori:Arkitektur|Rasmussen, Hans Christian]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Hans_Chr._RasmussenHans Chr. Rasmussen2023-11-17T11:19:04Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Hans Christian Rasmussen (1888-1984) kan karakteriseres ved hans sikre formsans og greb om en bygnings helhed. Det kommer bedst til udtryk i hans huse for det bedre borgerskab fra 1920'erne. Den fremherskende stilart i perioden 1918—30 er ny klassicismen, den sidste retning inden for den historicistiske stilparade. Man lagde her vægt på, at bygningen fremtrådte som en sluttet, harmonisk helhed igennem en enkelt og velafbalanceret ydre form, og med en sparsom men delikat brug af dekorative detaljer. Jvf. hans eget hus, Hovedgårdsvej 3, 1926.<br />
<br />
Hans Chr. Rasmussen forlod Silkeborg i begyndelsen af 1930'erne, fordi Knud Sørensen nedsatte sig her som<br />
arkitekt.<br />
<br />
'''Udvalgte værker''' <br />
<br />
*1913: Vestergade 21.<br />
<br />
*1918: Remstrupvej 30.<br />
<br />
*1918: Villa på Sejsvej (?) (Omtalt i Bygmesteren 1918, 314, ill.)<br />
<br />
*1918: [[Eksprestrykkeriet]], Nygade 19.<br />
<br />
*1918: Sanatorievej 8.<br />
<br />
*1918: Remstrupvej 30.<br />
<br />
*1919: Remstrupvej 32.<br />
<br />
*1919: Åhavevej 84.<br />
<br />
*1920: [[Palads—Cafeen]], Hostrupsgade/Vestergade.<br />
<br />
*1921: Solbakkevej 1 og Solbakkevej 7. Kommunalt udlejningsbyggeri.<br />
<br />
*1921: Solbakkevej 3—5. Kommunalt udlejningsbyggeri. <br />
<br />
*1921: Ewaldsvej 24. Kommunalt udlejningsbyggeri af samme type som Solbakkevej 1 og 7.<br />
<br />
*1922: Hovedgårdsvej 1. Nedrevet for at give plads til [[Kildegården]]. <br />
<br />
*1922: [[Gudenå Fabriker|Gudenaa Fabriker]].<br />
<br />
*1923: Åhavevej 41. .<br />
<br />
*1924-30: Vestergade 19. Ombygninng for Peter Jessen. <br />
<br />
*1926: Søndergade 12.<br />
<br />
*1926: Hovedgårdsvej 3. Hans eget hus.<br />
<br />
*1930: Åhavevej 36—38. Dobbelthus med 4 lejligheder.<br />
<br />
*1930: [[Lunden]], Vestergade 74, om— og tilbygning.<br />
<br />
*1931: Åhavevej 33.<br />
<br />
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Rasmussen, Hans Christian]]<br />
[[Kategori:Arkitektur|Rasmussen, Hans Christian]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Hans_Chr._RasmussenHans Chr. Rasmussen2023-11-17T11:18:32Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "Hans Christian Rasmussen (1888-1984) kan karakteriseres ved hans sikre formsans og greb om en bygnings helhed. Det kommer bedst til udtryk i hans huse for det bedre borgersk..."</p>
<hr />
<div>Hans Christian Rasmussen (1888-1984) kan karakteriseres ved hans sikre formsans og greb om en bygnings helhed. Det kommer bedst til udtryk i hans huse for det bedre borgerskab fra 1920'erne. Den fremherskende stilart i perioden 1918—30 er ny klassicismen, den sidste retning inden for den historicistiske stilparade. Man lagde her vægt på, at bygningen fremtrådte som en sluttet, harmonisk helhed igennem en enkelt og velafbalanceret ydre form, og med en sparsom men delikat brug af dekorative detaljer. Jvf. hans eget hus, Hovedgårdsvej 3, 1926.<br />
<br />
Hans Chr. Rasmussen forlod Silkeborg i begyndelsen af 1930'erne, fordi Knud Sørensen nedsatte sig her som<br />
arkitekt.<br />
<br />
'''Udvalgte værker''' <br />
<br />
*1913: Vestergade 21.<br />
<br />
*1918: Remstrupvej 30.<br />
<br />
*1918: Villa på Sejsvej (?) (Omtalt i Bygmesteren 1918, 314, ill.)<br />
<br />
*1918: [[Eksprestrykkeriet]], Nygade 19.<br />
<br />
*1918: Sanatorievej 8.<br />
<br />
*1918: Remstrupvej 30.<br />
<br />
*1919: Remstrupvej 32.<br />
<br />
*1919: Åhavevej 84.<br />
<br />
*1920: [[Palads—Cafeen]], Hostrupsgade/Vestergade.<br />
<br />
*1921: Solbakkevej 1 og Solbakkevej 7. Kommunalt udlejningsbyggeri.<br />
<br />
*1921: Solbakkevej 3—5. Kommunalt udlejningsbyggeri. <br />
<br />
*1921: Ewaldsvej 24. Kommunalt udlejningsbyggeri af samme type<br />
som Solbakkevej 1 og 7.<br />
<br />
*1922: Hovedgårdsvej 1. Nedrevet for at give plads til [[Kildegården]]. <br />
<br />
*1922: [[Gudenå Fabriker|Gudenaa Fabriker]].<br />
<br />
*1923: Åhavevej 41. .<br />
<br />
*1924-30: Vestergade 19. Ombygninng for Peter Jessen. <br />
<br />
*1926: Søndergade 12.<br />
<br />
*1926: Hovedgårdsvej 3. Hans eget hus.<br />
<br />
*1930: Åhavevej 36—38. Dobbelthus med 4 lejligheder.<br />
<br />
*1930: [[Lunden]], Vestergade 74, om— og tilbygning.<br />
<br />
*1931: Åhavevej 33.<br />
<br />
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Rasmussen, Hans Christian]]<br />
[[Kategori:Arkitektur|Rasmussen, Hans Christian]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Knud_S%C3%B8rensen,_arkitektKnud Sørensen, arkitekt2023-11-17T10:59:21Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Knud Sørensen (1902-1980) var medarbejder hos Poul Henningsen 1923—1926, og var bl.a. med ved udarbejdelsen af P.H.—lampen. Herefter var han ansat arkitekt Edv. Thomsen. I 1930 etablerede han selvstændig virksomhed i Silkeborg. I 1950erne og 1960erne arbejdede der sædvanligvis 6—7 arkitekter og<br />
tegnere pá Knud Sørensens tegnestue. I 1954 blev [[Ejner Olesen]] ansat. Denne blev blev kompagnon i 1961. Og i 1972 overtog Ejner Olesen virksomheden.<br />
<br />
Det såkaldte "[[Tre—mandsudvalg]]" blev oprettet af Silkeborg Kommune i 1919. Her forberedtes byggesager til behandling i byplanudvalget og byrådet. De tre medlemmer var altid: stadsingeniøren, bygningsinspektøren og en arkitekt udefra. Fra begyndelsen af 1940'erne var deltog Knud Sørensen i dette udvalgsarbejde.<br />
<br />
'''Udvalgte værker'''<br />
<br />
*1931: Frederiksberggade 1.<br />
<br />
*1931- 2: Michael Sorensens Stiftelse.<br />
<br />
*1933: Silkeborg Sparekasse, Vesťergade 3, ombygning.<br />
<br />
*1933-34: Vestre skole, efter konkurrence.<br />
<br />
*1934: Godhäbsvej 2.<br />
<br />
*1934: Tværgade 24.<br />
<br />
*1935-60: Byggerier for Th. Langs skoler i Estrups— og Hostrupsgade.<br />
<br />
*1936: Tværgade 21.<br />
<br />
*1937: [[Silkeborg Vandrerhjem]], ”Åbo”. Med udvidelse 1945.<br />
<br />
*1938: [[Stålgaarden]], Nygade 20.<br />
<br />
*1939: Østergade 13.<br />
<br />
*1939: [[Virklund Skole]].<br />
<br />
*1939: "[[Østerport]]” og rutebilstation, Torvet.<br />
<br />
*1940: Præstebolig, Vestergade 36.<br />
<br />
*1941: Krematoriet på ny kirkegård på Vestergade.<br />
<br />
*1943 : "[[Vesterbo]]”, Vestergade 144.<br />
<br />
*1944: Silkeborg Roklub.<br />
<br />
*1945: "Hafniahus”, Vestergade 23.<br />
<br />
*1948: Skolegade 48.<br />
<br />
*1948: Resenbro Skole.<br />
<br />
* 1950: Silkeborg Bank, Vestergade 3, Ombygning Oprindelig [[Jensen—Wærum]], 1907. I 1928 ombygget af [[L. Bendixen]].<br />
<br />
*1951 og 1963: Tilbygninger til [[Lysbro Fabrikker]].<br />
<br />
*1951-1978: Silkeborg Centralsygehus. Ombygninger og udvidelser.<br />
<br />
*1952-1955: "Østergade—projektet”, Østergade 2—16.<br />
<br />
*1954: Linå ÄA1derdomshjem.<br />
<br />
*1955: Åhavevej 85.<br />
<br />
*1955: [[Håndværkerforeningen]], Torvet, sammen med arkitekt [[E. Svendsen]].<br />
<br />
*1957: Silkeborghallen, Vestergade 80-82.<br />
<br />
*1957: [[Sejs Skole]]. Udvidelse i 1973.<br />
<br />
*1960: [[A/S Kaj Neckelmann]], kontor— og fabriksbygning.<br />
<br />
*1960-1964: [[Dansk Automobilbyggeri]] (DAB): reparations— og fabriksbygning.<br />
<br />
*1960 og 1971: [[Jyske Bank]], Vestergade, ombygning og udvidelse.<br />
<br />
*1962-63: [[Skanderborg Amts Sygeplejeskole]], Århusbakken.<br />
<br />
*1964-65: [[Teknisk skole]], lærlingeskole og skolehjem.<br />
<br />
*1966: Egevænget, boligbyggeri for [[Silkeborg Boligselskab]].<br />
<br />
*1968-73: [[Pasilac]], kontor— og fabriksbygning.<br />
<br />
*1969: butikscenter Ege Allé, for [[Silkeborg Boligselskab]].<br />
<br />
*1970: Vestergade 15.<br />
<br />
*1973-77: [[Silkeborg Rådhus]], Søvej.<br />
<br />
*1976: [[Ballelund Plejehjem]].<br />
<br />
*1976: [[Søjlehuset,]] Østergade 9.<br />
<br />
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Sørensen, Knud]]<br />
[[Kategori:Arkitektur|Sørensen, Knud]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Knud_S%C3%B8rensen,_arkitektKnud Sørensen, arkitekt2023-11-17T10:58:45Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "Knud Sørensen (1902-1980) var medarbejder hos Poul Henningsen 1923—1926, og var bl.a. med ved udarbejdelsen af P.H.—lampen. Herefter var han ansat arkitekt Edv. Thomsen..."</p>
<hr />
<div>Knud Sørensen (1902-1980) var medarbejder hos Poul Henningsen 1923—1926, og var bl.a. med ved udarbejdelsen af P.H.—lampen. Herefter var han ansat arkitekt Edv. Thomsen. I 1930 etablerede han selvstændig virksomhed i Silkeborg. I 1950erne og 1960erne arbejdede der sædvanligvis 6—7 arkitekter og<br />
tegnere pá Knud Sørensens tegnestue. I 1954 blev [[Ejner Olesen]] ansat. Denne blev blev kompagnon i 1961. Og i 1972 overtog Ejner Olesen virksomheden.<br />
<br />
Det såkaldte "[[Tre—mandsudvalg]]" blev oprettet af Silkeborg Kommune i 1919. Her forberedtes byggesager til behandling i byplanudvalget og byrådet. De tre medlemmer var altid: stadsingeniøren, bygningsinspektøren og en arkitekt udefra. Fra begyndelsen af 1940'erne var deltog Knud Sørensen i dette udvalgsarbejde.<br />
<br />
'''Udvalgte værker'''<br />
<br />
*1931: Frederiksberggade 1.<br />
<br />
*1931- 2: Michael Sorensens Stiftelse.<br />
<br />
*1933: Silkeborg Sparekasse, Vesťergade 3, ombygning.<br />
<br />
*1933-34: Vestre skole, efter konkurrence.<br />
<br />
*1934: Godhäbsvej 2.<br />
<br />
*1934: Tværgade 24.<br />
<br />
*1935-60: Byggerier for Th. Langs skoler i Estrups— og Hostrupsgade.<br />
<br />
*1936: Tværgade 21.<br />
<br />
*1937: [[Silkeborg Vandrerhjem]], ”Åbo”. Med udvidelse 1945.<br />
<br />
*1938: [[Stålgaarden]], Nygade 20.<br />
<br />
*1939: Østergade 13.<br />
<br />
*1939: [[Virklund Skole]].<br />
<br />
*1939: "[[Østerport]]” og rutebilstation, Torvet.<br />
<br />
*1940: Præstebolig, Vestergade 36.<br />
<br />
*1941: Krematoriet på ny kirkegård på Vestergade.<br />
<br />
*1943 : "[[Vesterbo]]”, Vestergade 144.<br />
<br />
*1944: Silkeborg Roklub.<br />
<br />
*1945: "Hafniahus”, Vestergade 23.<br />
<br />
*1948: Skolegade 48.<br />
<br />
*1948: Resenbro Skole.<br />
<br />
* 1950: Silkeborg Bank, Vestergade 3, Ombygning Oprindelig [[Jensen—Wærum]], 1907. I 1928 ombygget af [[L. Bendixen]].<br />
<br />
*1951 og 1963: Tilbygninger til [[Lysbro Fabrikker]].<br />
<br />
*1951-1978: Silkeborg Centralsygehus. Ombygninger og udvidelser.<br />
<br />
*1952-1955: "Østergade—projektet”, Østergade 2—16.<br />
<br />
*1954: Linå ÄA1derdomshjem.<br />
<br />
*1955: Åhavevej 85.<br />
<br />
*1955: [[Håndværkerforeningen]], Torvet, sammen med arkitekt [[E. Svendsen]].<br />
<br />
*1957: Silkeborghallen, Vestergade 80-82.<br />
<br />
*1957: [[Sejs Skole]]. Udvidelse i 1973.<br />
<br />
*1960: [[A/S Kaj Neckelmann]], kontor— og fabriksbygning.<br />
<br />
*1960-1964: [[Dansk Automobilbyggeri]] (DAB): reparations— og fabriksbygning.<br />
<br />
*1960 og 1971: [[Jyske Bank]], Vestergade, ombygning og udvidelse.<br />
<br />
*1962-63: [[Skanderborg Amts Sygeplejeskole]], Århusbakken.<br />
<br />
*1964-65: [[Teknisk skole]], lærlingeskole og skolehjem.<br />
<br />
*1966: Egevænget, boligbyggeri for [[Silkeborg Boligselskab]].<br />
<br />
*1968-73: [[Pasilac]], kontor— og fabriksbygning.<br />
<br />
*1969: butikscenter Ege Allé, for [[Silkeborg Boligselskab]].<br />
<br />
*1970: Vestergade 15.<br />
<br />
*1973-77: [[Silkeborg Rådhus]], Søvej.<br />
<br />
*1976: [[Ballelund Plejehjem]].<br />
<br />
*1976: [[Søjlehuset,]] Østergade 9.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Max_PapeMax Pape2023-11-17T10:30:33Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Arkitekt Max Pape (4.3.1901-15.7.1973).<br />
<br />
'''Udvalgte værker i Silkeborg'''<br />
<br />
*1928: Pandurosvej 1O. Nyklassicisme efter Bedre Byggeskik-formel.<br />
<br />
*1934: Frederiksberggade 41.<br />
<br />
*1935: Frederiksberggade 53.<br />
<br />
*1935: Toldbodgade 39.<br />
<br />
*1936: Skolegade 34.<br />
<br />
*1936: Åhavevej 73.<br />
<br />
*1937: Frederiksberggade 67.<br />
<br />
*1938: Skolegade 52.<br />
<br />
*1938: Vestergade 105.<br />
<br />
*1938: Åhavevej 15.<br />
<br />
*1940: "[[Sønderport]]" Christian 8.s Vej 7.<br />
<br />
*1938-40: "[[Kildegården]]", Hovedgårdsvej 1/Østergade 32—34.<br />
<br />
*1939-40: "[[Solgården]]", Lyngbygade 55-57.<br />
<br />
*1940: Pandurosvej 4.<br />
<br />
*1943: Bryndumsvej 12—24.<br />
<br />
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Pape, Max]]<br />
[[Kategori:Arkitektur|Pape, Max]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Max_PapeMax Pape2023-11-17T10:29:49Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Arkitekt Max Pate (4.3.1901-15.7.1973).<br />
<br />
'''Udvalgte værker i Silkeborg'''<br />
<br />
*1928: Pandurosvej 1O. Nyklassicisme efter Bedre Byggeskik-formel.<br />
<br />
*1934: Frederiksberggade 41.<br />
<br />
*1935: Frederiksberggade 53.<br />
<br />
*1935: Toldbodgade 39.<br />
<br />
*1936: Skolegade 34.<br />
<br />
*1936: Åhavevej 73.<br />
<br />
*1937: Frederiksberggade 67.<br />
<br />
*1938: Skolegade 52.<br />
<br />
*1938: Vestergade 105.<br />
<br />
*1938: Åhavevej 15.<br />
<br />
*1940: "[[Sønderport]]" Christian 8.s Vej 7.<br />
<br />
*1938-40: "[[Kildegården]]", Hovedgårdsvej 1/Østergade 32—34.<br />
<br />
*1939-40: "[[Solgården]]", Lyngbygade 55-57.<br />
<br />
*1940: Pandurosvej 4.<br />
<br />
*1943: Bryndumsvej 12—24.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Max_PapeMax Pape2023-11-17T10:29:30Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "Arkitekt Max Pate (4.3.1901-15.7.1973). Udvalgte værker i Silkeborg: *1928: Pandurosvej 1O. Nyklassicisme efter Bedre Byggeskik-formel. *1934: Frederiksberggade 41. *19..."</p>
<hr />
<div>Arkitekt Max Pate (4.3.1901-15.7.1973).<br />
<br />
Udvalgte værker i Silkeborg:<br />
<br />
*1928: Pandurosvej 1O. Nyklassicisme efter Bedre Byggeskik-formel.<br />
<br />
*1934: Frederiksberggade 41.<br />
<br />
*1935: Frederiksberggade 53.<br />
<br />
*1935: Toldbodgade 39.<br />
<br />
*1936: Skolegade 34.<br />
<br />
*1936: Åhavevej 73.<br />
<br />
*1937: Frederiksberggade 67.<br />
<br />
*1938: Skolegade 52.<br />
<br />
*1938: Vestergade 105.<br />
<br />
*1938: Åhavevej 15.<br />
<br />
*1940: "[[Sønderport]]" Christian 8.s Vej 7.<br />
<br />
*1938-40: "[[Kildegården]]", Hovedgårdsvej 1/Østergade 32—34.<br />
<br />
*1939-40: "[[Solgården]]", Lyngbygade 55-57.<br />
<br />
*1940: Pandurosvej 4.<br />
<br />
*1943: Bryndumsvej 12—24.</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Knud_Peder_KristjansenKnud Peder Kristjansen2023-11-17T10:17:03Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>K. P. Kristjansen (1861-1930) arbejdede med en solid, robust og ligefrem arkitektur. Sikker i de store linier, med mindre vægt på detaljerne end f.eks [[Edvard Jensen|Edv. Jensen]].<br />
<br />
Han står bag en række gode og karakteristiske etageejendomme i tiåret mel. 1910 og 1920, som må betegnes <br />
som boliger for ganske almindelige mennesker. K.P. Kristjansen er genkendelige på de ofte højt spidsede og let buede midtergavle.<br />
<br />
'''Udvalgte værker i Silkeborg'''<br />
<br />
*1906: Villa "Kærnen, Vestergade 68 — smuk genklassicisme.<br />
<br />
*1910: Vestergade 123.<br />
<br />
*1910: "Holmenhus", Hostrupsgade 35.<br />
<br />
*1911: Estrupsgade 6 — rosenborgstil.<br />
<br />
*1911: Åhavevej 43 — Villy Ommes domicil.<br />
<br />
*1912: Åhavevej 107.<br />
<br />
*1912: Frederiksberggade 52<br />
<br />
*1912-13: Christian 8.s Vej 22. Hans eget hus.<br />
<br />
*1913 : Drewsensvej 44, opr. med trekantsafslutnjng.<br />
<br />
*1916: Nygade 30.<br />
<br />
*1918: Christian 8.s Vej 14.<br />
<br />
*1918: Møllegade 3.<br />
<br />
*1919: "Møllegaard", Søndergade 36. Spiller op til Rosens "Henryhus" på modsatte hjørne.<br />
<br />
*1921:"Fredens Hus", Fredensgade 2—4.<br />
<br />
*1921: Pandurosvej 9.<br />
<br />
*1921: Sanatorievej 12.<br />
<br />
*1925: Drechselsvej 6 (2 lejl.).<br />
<br />
*1926: Drechselsvej 5 (2 lejl.).<br />
<br />
*1928: Åhavevej 74. K. P. Kristjansens eget hus.<br />
<br />
*1929: Lyngbygade 98.<br />
<br />
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Kristjansen, Knud Peder]]<br />
[[Kategori:Arkitektur|Kristjansen, Knud Peder]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Knud_Peder_KristjansenKnud Peder Kristjansen2023-11-17T10:16:30Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Knud Peder Kristjansen (1861-1930) arbejdede med en solid, robust og ligefrem arkitektur. Sikker i de store linier, med mindre vægt på detaljerne end f.eks [[Edvard Jensen|Edv. Jensen]].<br />
<br />
Han står bag en række gode og karakteristiske etageejendomme i tiåret mel. 1910 og 1920, som må betegnes <br />
som boliger for ganske almindelige mennesker. K.P. Kristjansen er genkendelige på de ofte højt spidsede og let buede midtergavle.<br />
<br />
'''Udvalgte værker i Silkeborg'''<br />
<br />
*1906: Villa "Kærnen, Vestergade 68 — smuk genklassicisme.<br />
<br />
*1910: Vestergade 123.<br />
<br />
*1910: "Holmenhus", Hostrupsgade 35.<br />
<br />
*1911: Estrupsgade 6 — rosenborgstil.<br />
<br />
*1911: Åhavevej 43 — Villy Ommes domicil.<br />
<br />
*1912: Åhavevej 107.<br />
<br />
*1912: Frederiksberggade 52<br />
<br />
*1912-13: Christian 8.s Vej 22. Hans eget hus.<br />
<br />
*1913 : Drewsensvej 44, opr. med trekantsafslutnjng.<br />
<br />
*1916: Nygade 30.<br />
<br />
*1918: Christian 8.s Vej 14.<br />
<br />
*1918: Møllegade 3.<br />
<br />
*1919: "Møllegaard", Søndergade 36. Spiller op til Rosens "Henryhus" på modsatte hjørne.<br />
<br />
*1921:"Fredens Hus", Fredensgade 2—4.<br />
<br />
*1921: Pandurosvej 9.<br />
<br />
*1921: Sanatorievej 12.<br />
<br />
*1925: Drechselsvej 6 (2 lejl.).<br />
<br />
*1926: Drechselsvej 5 (2 lejl.).<br />
<br />
*1928: Åhavevej 74. K. P. Kristjansens eget hus.<br />
<br />
*1929: Lyngbygade 98.<br />
<br />
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Kristjansen, Knud Peder]]<br />
[[Kategori:Arkitektur|Kristjansen, Knud Peder]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Knud_Peder_KristjansenKnud Peder Kristjansen2023-11-17T10:15:58Z<p>Lis Thavlov: Oprettede siden med "Knud Peder Kristjansen (1861-1930) arbejdede med en solid, robust og ligefrem arkitektur. Sikker i de store linier, med mindre vægt på detaljerne end f.eks Edvard Jensen..."</p>
<hr />
<div>Knud Peder Kristjansen (1861-1930) arbejdede med en solid, robust og ligefrem arkitektur. Sikker i de store linier, med mindre vægt på detaljerne end f.eks [[Edvard Jensen|Edv. Jensen]].<br />
<br />
Han står bag en række gode og karakteristiske etageejendomme i tiåret mel. 1910 og 1920, som må betegnes <br />
som boliger for ganske almindelige mennesker. K.P.Kristjansen er genkendelige på de ofte højt spidsede og let buede midtergavle.<br />
<br />
'''Værker i Silkeborg'''<br />
<br />
*1906: Villa "Kærnen, Vestergade 68 — smuk genklassicisme.<br />
<br />
*1910: Vestergade 123.<br />
<br />
*1910: "Holmenhus", Hostrupsgade 35.<br />
<br />
*1911: Estrupsgade 6 — rosenborgstil.<br />
<br />
*1911: Åhavevej 43 — Villy Ommes domicil.<br />
<br />
*1912: Åhavevej 107.<br />
<br />
*1912: Frederiksberggade 52<br />
<br />
*1912-13: Christian 8.s Vej 22. Hans eget hus.<br />
<br />
*1913 : Drewsensvej 44, opr. med trekantsafslutnjng.<br />
<br />
*1916: Nygade 30.<br />
<br />
*1918: Christian 8.s Vej 14.<br />
<br />
*1918: Møllegade 3.<br />
<br />
*1919: "Møllegaard", Søndergade 36. Spiller op til Rosens "Henryhus" på modsatte hjørne.<br />
<br />
*1921:"Fredens Hus", Fredensgade 2—4.<br />
<br />
*1921: Pandurosvej 9.<br />
<br />
*1921: Sanatorievej 12.<br />
<br />
*1925: Drechselsvej 6 (2 lejl.).<br />
<br />
*1926: Drechselsvej 5 (2 lejl.).<br />
<br />
*1928: Åhavevej 74. K. P. Kristjansens eget hus.<br />
<br />
*1929: Lyngbygade 98.<br />
<br />
[[Kategori:Bygmestre & arkitekter|Kristjansen, Knud Peder]]<br />
[[Kategori:Arkitektur|Kristjansen, Knud Peder]]</div>Lis Thavlovhttps://silkeborgwiki.dk/Silkeborg_Tekniske_SkoleSilkeborg Tekniske Skole2023-11-17T10:00:53Z<p>Lis Thavlov: </p>
<hr />
<div>Silkeborg Tekniske Skole er en moderne uddannelsesinstitution med seks grene: Auto- og Industri, Hotel- og Restaurant, Malerfag, Kursuscenter, Teknisk Gymnasium og Bygge- og anlæg. Teknisk Skole ligger i Silkeborgs industrikvarter tæt på Ringvejen, og til skolen er knyttet et skolehjem. <br />
<br />
==Begyndelsen i 1863==<br />
Teknisk Skole er en af Silkeborgs ældste institutioner, idet skolen kan føre sin historie tilbage til 1863. [[Silkeborg Håndværkerforening]] blev stiftet i 1863 og et af de første initiativer var oprettelsen af "Søndagsskole for lære- og håndværksdrenge". Undervisningen blev påbegyndt den 7. november 1863, og hermed var spiren til Teknisk Skole i Silkeborg en realitet. Det spæde initiativ tog i 1870'erne navneforandring til [[Teknisk Skole]], og skolen flyttede ind i Håndværkerforeningens nyopførte bygning på Torvet i 1877. <br />
<br />
==Selvstændig bygning på Skoletorvet==<br />
Teknisk Skole fik selvstændig skolebygning i 1889 på [[Skoletorvet]]. Forstander [[C. Edv. Gesner]] var en af drivkræfterne, og den 29. september 1889 kunne Teknisk Skole indvies på Skoletorvet. Skolen var tegnet af arkitekt [[Edvard Jensen|Edv. Jensen]]. <br />
<br />
Teknisk Skole husede såvel undervisning som forstanderbolig på Skoletorvet. Klasselokalerne var på 1. sal, mens forstanderen havde en fireværelseslejlighed i stueetagen. I stueetagen var endvidere et lærerværelse og et større klasselokale. [[Silkeborg Bibliotek]] - [[Silkeborg Folkebogsamling]] - havde i sine første fem år (1900-1905) til huse på Teknisk Skole. <br />
<br />
==Udflytning til industrikvarteret==<br />
Teknisk Skole blev udvidet i 1909, men i årenes løb blev pladsen al for trang på Skoletorvet. Det var imidlertid først i 1960'erne, at Teknisk Skole flyttede aktiviteterne fra Skoletorvet og ud i industrikvarteret ved Ringvejen. <br />
<br />
Teknisk Skole i industrikvarteret dannede fra 1966-67 rammen om skolens aktivitet. Og et stort og markant skolehjem blev opført i tilknytning til det nye skolekompleks. I de forløbne godt 40 år er skolen til stadighed blev udvidet og moderniseret, så den i dag fremstår som en moderne og internationalt orienteret uddannelsesinstitution. <br />
<br />
==Forstandere==<br />
*C. Edv. Gesner (1885-1902)- skolens første forstander.<br />
*Carl Jensen (1902-1931)<br />
*Julius Moll (1931-1939)<br />
*E. Svendsen (1939-1963)<br />
*Tage Sprogøe (1964-1984)<br />
*Peder Bondgaard (1984-)<br />
*Peter Kristoffersen<br />
<br />
==Litteratur==<br />
Jørn Møller Jensen: Silkeborg tekniske Skole 125 års jubilæum (1988)<br />
<br />
==Ekstern henvisning==<br />
[http://www.silkets.dk Silkeborg Tekniske Skole]<br />
<br />
[[Kategori:Samfund]]<br />
[[Kategori:Skole & uddannelse]]</div>Lis Thavlov