1951

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

22. januar: Der er 23.402 indbyggere i Silkeborg Kommune.

22. januar: Afholdsfolk m.fl. interesserede i Silkeborg opretter antabuskontor med fast ugentlig kontortid.

25. januar: Der dannes en børnefilmklub ved en forsøgsforestilling i Bio.

27. januar: Marinestuen på Hotel Rosen i Silkeborg indvies.

10. februar: Silkeborg Brandkorps fejrer 50 års jubilæum.

24. februar: Silkeborg og Omegns Jagtforening fylder 25 år.

26. februar: Silkeborg Telefon-central fejrer 25 års jubilæum i egen bygning.

1. marts: Silkeborg Grundejerforening fylder 50 år.

7. marts: Silkeborg Aldersrenteforening fylder 25 år.

15. marts: Silkeborg Oplands Strømforsyning har 25 års jubilæum.

17. april: Silkeborg upolitiske Lytterklub holder sin 25 års stiftelsesfest.

17. april: Resenbro Skole indvies.

1. maj: Silkeborg Bad genåbner efter 8-9 år, restaureret og moderniseret.

4. maj: "Frihedskæmperen", Silkeborgs frihedsmonument af Knud Nellemose, afsløres i Indelukket.

8. maj: Fjernvarme-planerne skrinlægges foreløbig. Der har ikke været tilstrækkelig interesse blandt grundejerne.

8. maj: Silkeborg Byråd vedtager at udvide Horsensvejen til 7 meters bredde. Det medfører, at de smukke gamle bøgetræer langs vejen må fældes.

3. juni: Silkeborg og Omegns Folkedansere fejrer 10 års stiftelsesdagen med en stor opvisning med mange udenbys deltagere.

5. juni: Indelukket åbnes som festplads.

3. juli: Vestre badeanstalt i Silkeborg bliver færdig. Der er anlagt et stykke kunstigt sandbred og en græsplæne som ved Østre Badeanstalt.

3. juli: Efter mange forhandlinger i amtsrådet angående tuberkulosestationen, vedtages planen om at indrette den på Centralsygehuset i Silkeborg.

4. august: Restaurant Savværket ved Slåensø nedbrænder efter et lynnedslag. Restauranten bygges ikke op igen.

23. august: KFUM åbner sit nyindrettede sports-stadion i Alderslyst.

29 august: Ledighedsprocenten i Silkeborg er 11,4 – Danmarksrekord!

31. august: Silkeborg Museum tager Silkeborg Hovedgård i brug.

1. september: Silkeborg-forretningen Johan Jaedes Læderhandel har 100 års jubilæum.

5. september: Det Konservative Folkeparti og Venstre starter i fællesskab Silkeborg og Omegns Oplysningsforbund, der tager et omfattende aftenskole-arbejde op.

2. oktober: Silkeborg Orkesterforening fejrer 50 års jubilæum med en sammenkomst på Sønderport.

16. oktober: 40 år siden de første beboere rykkede ind på De Gamles Hjem på Sanatorievej (Remstruplund).

17. november: Silkeborg Centralsygehus indvier sin nye patientbygning, en medicinsk fløj med plads til 113 patienter.

10. december: Det restaurerede og udvidede Østerbording Forsamlingshus indvies.

11. december: Silkeborg Avis overtager Skanderborg Amts Avis.

28. december: Tuberkulosestationen på Silkeborg Centralsygehus indvies.