Andelsboligforeningen Bakkedraget

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Andelsforeningen Bakkedraget på Dalsvinget, 1985. (Fotograf: Preben Baltzer)

I begyndelsen af 1960'erne var der stor boligmangel i Silkeborg. Forsikringsfirmaet Fremtiden opførte derfor i perioden 1962-1964 80 udlejningsboliger. Det blev til 60 boliger med et areal på 93 m2 og 20 boliger med et areal på 108 m2. Boligerne er placeret som rækkehuse i blokke med 10 boliger.

Hele komplekset har et etageareal på ca. 7.800 m2 og er beliggende på en ca. 30.000 m2 stor grund mellem Brokbjergvej, Dalvejen og Dalsvinget. I november 1964 udstedte Silkeborg Kommune en bygningsattest.

Komplekset blev senere overtaget af forsikringsselskabet Tryg. I 1985 ønskede Tryg imidlertid at sælge lejlighederne og et salg blev gennemført til lejerne af boligerne. 12. september 1985 holdt Andelsboligforeningen Bakkedraget stiftende generalforsamling og overtagelsesdatoen blev sat til 1. november. 20 familier ønskede på dette tidspunkt ikke at blive andelshavere, men fortsatte som lejere med andelsboligforeningen som udlejer.

I 1994 iværksattes en omfattende renovering af de 80 boliger - det blev til nye vinduer, nye isolerede facader og nyt tag.

I sommeren 2011 kunne foreningen indvi et nyt fælleshus med en sal med plads til ca. 48 siddende personer.

Ekstern henvisning

AB Bakkedraget