Befrielsen 5. maj 1945
Fredag 4. maj 1945 om aftenen sad silkeborgenserne ligesom resten af Danmarks befolkning klistret til radioen for at høre BBC's danske nyhedsudsendelse. Alle var klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før tyskerne efter fem års besættelse af Danmark ville kapitule. Men hvornår? Og hvordan? Man frygtede, at det skulle blive til en militær slutkamp på dansk jord.
Myndighederne i Silkeborg tog tilsyneladende ingen chancer. Børnene var blevet sendt hjem fra skole samme dag om morgenen, fordi man havde “fundet det rigtigst under de nuværende forhold at indstille al skolegang indtil … der gives nærmere meddelelse”, som Silkeborg Venstreblad meddelte det i den sidste censurerede udgave af avisen.
Indholdsfortegnelse
- 1 I dette øjeblik meddeles det...
- 2 Et spontant glædesudbrud
- 3 Lykkeligste dag i mit liv
- 4 Fangerne i arresten
- 5 Avisen skal ud
- 6 Frihedskomitéen holder møde
- 7 En by klædt i rødt og hvidt
- 8 Lukkede fabrikker og butikker
- 9 Titusindtallig menneskeskare
- 10 Politiet vender tilbage
- 11 Arrestationer
- 12 Vagttjeneste
- 13 Englænderne kommer
- 14 Eksterne henvisninger
I dette øjeblik meddeles det...
Radioudsendelsen startede som sædvanligt kl. 20.30. Det meddeltes, at “Sammenbruddet i Nordtyskland er komplet…”, men der var ikke umiddelbart tegn på tysk overgivelse. Efter seks minutter kom der en kort afbrydelse, hvorefter speakeren udtalte de berømte ord: “I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” Nogle minutter senere måtte han præcisere, at overgivelsen var gældende fra næste dag kl. 8. Men det var der ingen, der hørte eller tog alvorligt.
Et spontant glædesudbrud
Det glade budskab var hurtigt ude over hele byen. Der rejste sig “et spontant glædesudbrud, som det vel aldrig nogensinde er oplevet før. En fælles følelse smeltede en tusindtallig skare sammen i et tog, der med flag i hænderne drog jublende gennem gaderne. Fem års indestængt glæde brød frem og fik luft,” som Silkeborg Avis bemærkede det dagen efter i sin reportage fra aftenens begivenheder.
Folkemængden samledes på Torvet ved Drewsens statue, som også pludselig “stod med et flag under sin bronzearm.” Der var i det hele taget flag overalt. Og en konstant bølge af fællessang og bragende hurraråb.
Pludselig var der én, der råbte “Igennem byen”, og så begav folkemassen sig ud på en tur rundt i den oplyste by. Ad Vestergade via Hostrupsgade til Skoletorvet, hvor også "Ørnen" blev smykket med et flag. Derefter til banegården og ad Drewsensvej til Søndergade, for så at ende på Torvet igen.
Selvom regnen pludselig væltede, stoppede det syngende menneskehav ikke - alle var glade og “havde fået udløsning for den første spontane, voldsomme glæde … og lykønskede til højre og venstre… Med den enige handlen var det forbi på Torvet, men aftenen igennem hørtes larm og råb fra skarer, der drog gennem gaderne, nogle steder med signalhorn.
Lykkeligste dag i mit liv
Silkeborg Avis beretter, at en del af folkemængden derefter gik mod borgmester Aaboe Sørensens hjem, Vestergade 117. Borgmesteren holdt en kort, improviseret tale, hvor han blandt andet udtalte, at “Det er den lykkeligste dag i mit liv” og i øvrigt opfordrede folk til bevare ro og orden, sådan som de havde gjort det under hele besættelsen.
Der blev kvitteret med rungende hurraråb, “og så gik folketoget tilbage gennem Silkeborgs gader, der nu, mens mørket sænkede sig over byen, så endnu mere festlig ud med de oplyste vinduer og de tusindtallige Dannebrog, der sås i hvert vindue og overalt, hvor flag kunne anbringes. Langsomt opløstes det store folketog … Intet steds kom det til episoder, og silkeborgenserne gik til ro for at sove ind med mindet om den lykkeligste dag i byens og landets historie.”
Fangerne i arresten
Der var folk, der ikke umiddelbart kunne deltage i festlighederne på Torvet. Silkeborg Avis melder fra arresten, “at mest gribende var fangernes glæde i Silkeborg Arrest. De fik budskabet igennem fangevogterne”. De havde også virkelig noget at glædes ved og være lettede over. På et hængende hår havde de undgået, at deres arrestation fik yderligere konsekvenser. Alligevel blev der ikke “holdt nogen festlighed for fangerne, før end direktoratet giver besked derom.”
Avisen skal ud
Der var også andre, der ikke kunne deltage i festlighederne. På dagbladene kunne typografer og journalister ikke “forsvare at lade læserne i stikken på denne største dag i Danmarks nyere historie.” Så henover natten lavede de først en avis på fire sider, der opsummerede begivenhederne fra 4. maj. Derefter fortsatte de så med at lave 5. maj-avisen, som udkom til normal tid ud på eftermiddagen.
Frihedskomitéen holder møde
Silkeborg Socialdemokrat beretter, at den lokale komité for Danmarks Frihedsråd næsten som en forudanelse holdt møde på befrielsesaftenen. Dermed kunne man uden videre bryde de forseglede ordrer, som man havde haft liggende et stykke tid. Ordrer der i detaljer beskrev, hvordan denne situation skulle håndteres.
I løbet af aftenen og natten stod man til stadighed i forbindelse med den militære byledelse, der bestod fabrikant Hugo Gisselbæk, boghandler Anker Mogensen, skoleforstander Herluf Jensen og løjtnant Larsen, der var leder af de lokale væbnede styrker. Det gjaldt om at koordinere arbejdet med at sikre opretholdelsen af ro og orden i de efterfølgende dage, så man kunne undgå, at det kom til desperate eller uoverlagte handlinger. Det kom da heller ikke, som i andre byer, til kampe mellem frihedskæmperne og HIPO-mænd eller tyskere i forbindelse med magtovertagelsen.
En by klædt i rødt og hvidt
Selvom begejstringen var stor på Torvet fredag aften, så tåler den stemning næsten ikke sammenligning med den, der herskede i byen næste morgen. Også antallet af mennesker voksede dramatisk.
Meget tidligt vajede flagene fra samtlige flagstænger i byen og fra alle dem, der var rejst i gaderne i nattens løb. De smykkede også vinduerne i private hjem. Og adskillige af byens forretningsfolk havde brugt natten til at arrangere vinduesudstillinger i dagens anledning.
Lukkede fabrikker og butikker
Alle virksomheder, som ikke var livsvigtige - såsom mejerier, bagerier samt plejehjem og sygehuset, var lukkede. Papirfabrikken arbejdere havde allerede standset produktionen, da natholdet mødte ind kl. 22 med det glade budskab.
Mange butikker holdt også lukket hele dagen - eller blot nogle timer. Alle var alligevel med til at fejre freden.
Titusindtallig menneskeskare
Fra morgenstunden var gaderne et bølgende hav af glade og feststemte mennesker. Lidt før kl. 8 gik strømmen mod Torvet, hvor der hurtigt var samlet en titusindtallig menneskeskare med næsten lige så mange dannebrogsflag i hænderne.
Silkeborg Borgerværn havde taget opstilling i fuld uniform foran rådhuset. Ganske få sekunder før kl. 8 gjorde de honnør med front mod kirken, hvor klokkernes ringen skulle markere freden.
Folkemængden sang “Der er et yndigt land” og da sangen forstummede kunne alle høre, at samtlige kirkeklokker i byen og omegnen nu ringede freden ind. Det må have været en uforglemmelig og overvældende oplevelse for dem, der var til stede.
Derefter satte menneskemassen sig i bevægelse og begav sig ud på endnu en glædesmarch gennem byens gader, syngende og jublende. Denne gang havde optoget borgerværnet og tre faner i spidsen - men ellers fulgte man samme rute som aftenen før - og endte efter en halv times tid igen på Torvet.
Man samledes igen foran rådhuset. Fanerne blev ført frem foran indgangsdøren og på første sal åbnede borgmesteren et vindue for at tale til den store forsamling. Han sagde blandt andet: “Der kommer nu en ny tid, hvor vi skal genrejse alt det, som forfaldt. Dette må ske med ved enighed og sammenhold...” Nu var det tid til at at se fremad i demokratiets navn.
Feststemningen holdt sig resten af dagen og næste dag (der var en søndag) med. Glæden ville ingen ende tage. Også til kirkernes takkegudstjenester var der en overvældende tilstrømning.
Politiet vender tilbage
“Dagens vigtigste begivenhed i Silkeborg blev ikke de store glædestog gennem byen eller de andre begivenheder, som kendetegner dagen efter Danmarks lykkeligste aften gennem fem år. Nej, men derimod politiets tilbagekomst”, mente Silkeborg Socialdemokrat.
De første uniformerede betjente begyndte at vise sig i byens gader ved 10-tiden og blev hilst med hurraråb og formodentlig lettelse over at normale tider var ved at indfinde sig.
Arrestationer
Allerede 5. maj om morgenen, kunne avisen meddele, gik Frihedsbevægelsen i gang med at arrestere “nazistiske elementer eller personer, som under den ene eller den anden form havde gået tyskernes ærinde under krigen. Dog blev der også foretaget arrestationer af en del personer, som man mente skulle sikres, for at de ikke blev udsat for overlast af ukontrollerede grupper.”
Her tænktes især på den selvjustits, som visse grupper greb til mod “tyskerpigerne”. Det var selvfølgelig helt uacceptabelt og blev fordømt, men det lykkedes ikke at undgå, at der blev begået overgreb mod nogle af de sagesløse kvinder. I alt blev der foretaget 86 arrestationer de to første dage. Af disse blev 10-12 igen løsladt.
Alle arrestanter blev ført til politistationen, hvor de blev “modtaget” af en større menneskeskare. Selvom både mandskab fra Borgerværn, frihedskæmpere og politifolk forsøgte at holde styr på tilskuerne, kunne det ikke undgås, at de så, hvem der blev ført ind på stationen, ej heller at de kom med tilråb. Man kom let til at glemme, at ingen var skyldige, før de var blevet dømt.
Vagttjeneste
Frihedsbevægelsens væbnede styrker fik til opgave at holde vagt ved elektricitetsværket, gasværket, vandværkerne, langs banelinjen og ved andre institutioner af livsvigtig betydning, ligesom der ved byens udfaldsveje var posteret vagtposter for at kontrollere ud- og indgående trafik. Så de havde nok at se til.
Der kunne ikke blive tale om tysk overgivelse til dem. Generaloberst Lindemann på Silkeborg Bad ville kun overgive sig efter forskrifterne til engelske officerer - og de lod vente på sig.
Englænderne kommer
Allerede lørdag morgen verserede der rygter om sejrherrernes ankomst. Det første livstegn fik man søndag aften ved 19.30-tiden, da en stor engelsk flyvemaskine i en højde på omkring 50 meter kredsede over midtbyen. Menneskemængden, der var samlet ved politistationen, hilste den med hurra-råb - mens en frihedskæmper, hvis opgave var at holde ro og orden, i lutter begejstring kom til at affyre et skud med sin maskinpistol.
Silkeborg måtte dog vente helt frem til 12. maj, før englænderne ankom - se: [[Befrielsesdagene] maj 1945].
Eksterne henvisninger
Denne wiki-artikel er en bearbejdet udgave af artiklen: "Da glæde og lys erobrede Silkeborg", bragt i Midtjyllands Avis 8. maj 2015. Læs den her: http://www.silkeborgarkiv.dk/wp-content/mja-artikler/20150508_Da_glæde_og_lys_erobrede_Silkeborg_%20Om_befrielsesdagene_1.pdf
