Birke Allé

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Birke Allé er opkaldt efter træsorten birk, der ligesom det beslægtede træ rønnen, er en af de første træsorter, der voksede i Danmark umiddelbart efter istiden. Birketræer forekommer særligt som kratskov i gran- og fyrreskove. Birken er desuden kendetegnet ved at kunne vokse i selv et meget koldt klima.

Birke Allé ligger på nordbredden af Silkeborg Langsø og er en sidevej til Ege Allé. Den er præget af nye parcelhuse og er en af Søholts nyere veje.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 ville flere gader få samme navn i den ny storkommune. Derfor ændredes en del gadenavne og således blev Birke Allé på Funder Bakke til Askøvej

Gader med trænavne

Fra den tidligere Gødvad Kommune arvede Silkeborg i 1941 en række gader med navne på træer. Dette system er ført videre i Søholt-kvarteret.


Beliggenhed: Birke Allé er beliggende i Silkeborg, Silkeborg Markjorder.