Bjaruphøjvej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Bjaruphøjvej har navn efter en samling af gårde og huse, Bjarup, der lå i Linå Sogn, nordvest for landsbyen Mollerup.

Bjaruphøjvej har et meget uregelmæssigt forløb i landskabet norøst for Mollerup. Den udgår fra Bjarupgårdevej og støder mod nord ved Molleruplundvej til Høghholmsvej. Samtidig har den et forløb mod øst for til sidst at støde til Bjarupgårdvej og Bjarupvej og fortsætte i Dybdalsvej.

Bjarup er nævnt første gang i en skriftlig kilde i 1350 som "Byrkæthorp". Forleddet er substantivet "birki" i betydningen birkelund og efterleddet "-rup", der er identisk med "torp", betyder gård eller udflytterby.

I Linå Sogn var der i tidlig tid to kirker - Linå kirke, som findes endnu, og Bjarup Kirke. Denne, der næppe var i brug ved reformationen i 1536, lå på skellet mellem Låsby og Linå sogn på en fremspringende bakke ud mod Bjarup Sø.

Tomten efter Bjarup Kirke er markeret med Thor Langes jernkors fra 1915 og ligger i dag fredeligt hen på den skovklædte bakke nord for Bjarup Mose.


Beliggenhed: Bjaruphøjvej er beliggende i Silkeborg, Linå.