Bjarupvej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Bjarupvej har navn efter en samling af gårde og huse, Bjarup, der lå i Linå Sogn, nordvest for landsbyen Mollerup. Bjarupvej er sidevej til Århusvej og støder mod nord til både Bjarupgårdvej og Bjaruphøjvej.

Bjarup er nævnt første gang i en skriftlig kilde i 1350 som "Byrkæthorp". Forleddet er substantivet "birki" i betydningen birkelund og efterleddet "-rup", der er identisk med "torp", betyder gård eller udflytterby.

I Linå Sogn var der i tidlig tid to kirker - Linå kirke, som findes endnu, og Bjarup Kirke. Denne, der næppe var i brug ved reformationen i 1536, lå på skellet mellem Låsby og Linå sogn på en fremspringende bakke ud mod Bjarup Sø.

Tomten efter Bjarup Kirke er markeret med Thor Langes jernkors fra 1915 og ligger i dag fredeligt hen på den skovklædte bakke nord for Bjarup Mose.


Beliggenhed: Bjarupvej er beliggende i Silkeborg, Linå.