Byledelsen (Silkeborg)
Modstandsbevægelsen havde overalt i landet to fløje - en militær og en civil. I spidsen for den militære stod "byledelsen", hvis leder blev kaldt "bylederen", og som i Silkeborg var Hugo Gisselbæk.
Byledelsen i Silkeborg blev etableret i efteråret 1944. Den var underlagt Danmarks Frihedsråd, og samarbejdede med Frihedsrådets Lokalkomité, som varetog en række civile opgaver.
Byledelsens opgave var indtil besættelsens ophør at organisere og koordinere modstandsarbejdet i Silkeborgområdet. Dækningsområdet havde en radius på 20-25 km.
Silkeborgs byledelse havde flere opgaver end mange andre byer. Dels var området her velegnet for nedkastning af våben og sprængstoffer, så byledelsen havde til opgave at sørge for nogenlunde sikre pladser indenfor området. Dels var der den strategiske betydning, især efter at tyskernes militære hovedkvarter blev etableret på Silkeborg Bad.
En af de andre opgaver var at oprette såkaldte M-grupper (militærgrupper), der skulle være grundstammen i en eventuelt kommende krigshandling mod tyskerne.
Byledelsen blev i de sidste måneder forstærket med endnu et par mand, nemlig boghandler Anker Mogensen som 1. souschef og seminarieforstander Herluf Jensen som 2. souschef. Endvidere deltog kaptajnløjtnant Sylvain Lund i adskillige måneder i de militære opgaver.
Byledelsens hovedkvarter var i dagene omkring befrielsen lokaliseret i Hugo Gisselbæks privatbolig på Ansvej.
Den rådede over 15-20 biler og en halv snes motorcykler. Benzin var en mangelvare, så man havde med magt, men mod betaling, skaffet sig nogle tromler fra et depot i Silkeborg.
Omkring 1. maj 1945 var man klar over, at en tysk kapitulation måtte være forestående. Region IIs ledelse havde udsendt en masse instrukser og koder, der angav retningslinjer for, hvad byledelsen skulle foretage sig i tilfælde af tyskernes kapitulation - om de forlad landet i nogenlunde ro og orden eller de ville gå amok og plyndre o.s.v.
Den 2. 3. og 4. maj var byledelsen praktisk talt samler døgnet rundt for at planlægge, hvad der skulle ske og hvordan. Desuden var der uafbrudt aflytning af fire radioer - England, Tyskland, Sverige og Danmark.
Natten mellem 3. og 4. maj enedes man om at sætte hovedkvarteret i alarmberedskab. Man indkaldte sabotagegrupperne med våben, og 15-20 vagtposter med skarpladte maskinpistoler blev posteret rundt om huset for at sikre mod eventuel tysk overrumpling.
Den 4. maj kom byledelsens våbenmester, Carl Nielsen, med de armbind, som blev udleveret i sidste øjeblik. I løbet af aftenen mødte ca. 60-70 mand til tjeneste, og så kom endelig frihedsbudskabet.
Efter befrielsen var det byledelsens opgave varetage både militære og politmæssige opgaver, såsom opretholdelse af ro og orden.
