Det gamle rådhus

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Det gamle rådhus (Torvet 2A) blev opført i 1857 og indviet 17. november samme år, hvor der var omkring 1200 indbyggere på handelspladsen. Det var tegnet af H. C. Zeltner (1826-89), der var uddannet arkitekt og kom til Silkeborg i midten af 1850'erne. Her nedsatte han sig dog ikke som arkitekt, men som jernstøber. Han var samme år blevet medlem af kommunalbestyrelsen og var gennem mange år også dens formand.

Der er ingen tvivl om, at bygningens palæ-agtige stil med inspirationer fra nederlandsk renæssance har skullet understrege byens nye værdighed: at man i 1855 var blevet en selvstændig kommune og i 1854 selvstændig retskreds. Rådhuset fungerede derfor også som ting- og arresthus.

En fælles tidsangiver

Det fremskudte midterparti med tårn og spir blev forsynet med et ur - en fælles tidsangiver, som hidtil havde været et savn i nybyggerbyen. Da man ikke havde haft et ur at rette sig efter, havde man oplevet, at urene afveg helt op en halv time eller mere fra hinanden i byens forskellige kanter. Så ved at stille urene efter rådhusuret var man ude over det problem.

Rådhuset set fra pladsen foran kirken, 1890

Rådhusets placering på Torvet

C. F. Schlegels oprindelige plan for Silkeborg Handelsplads fra 1845 var rådhus og kirke placeret i hver sin ende af Torvet. Rådhuset blev den første offentlige bygning, der blev opført. Modsat planens anvisning blev det dog placeret i den vestlige ende af Torvet - måske fordi det skulle have en mere fremtrædende placering. Byens kirke i den østlige ende af Torvet blev først opført i 1877.

Silkeborg bliver købstad

I 1900 blev Silkeborg købstad og der boede nu mere end 7.000 mennesker i byen (i 1855 var indbyggertallet 1.204). Så rådhuset var efterhånden blevet for lille til at rumme den stadigt voksende bys mange funktioner. Der findes et udkast til udbygning og nyindretning af rådhuset fra Anton Rosens hånd. Dette projekt blev dog aldrig realiseret.

I 1910 indrettede kommunen endnu en administrationsbygning i Estrupsgade 9, men det var et udbredt ønske at få samlet hele den kommunale administration på Torvet.

Efter retsreformen i 1919, der bl.a. betød en adskillelse af politi og domstole og nedlæggelse af de kongevalgte borgmesterembeder, blev der i 1921 opført en politistationChristian 8.s Vej.

Derved opstod muligheden for at indrette hele rådhuset til brug for den kommunale administration.

Til- og ombygning af rådhuset

Byrådet besluttede derfor at gennemføre en større tilbygning til den gamle rådhusbygning ud til Rådhusgade. Opgaven blev overdraget til arkitekt L. Bendixen, som også havde tegnet biblioteksbygningen ved Markedspladsen.

Det var imidlertid dårlige, økonomiske tider omkring 1921, hvilket resulterede i et krav om den allerstørste sparsommelighed ved dette rådhusbyggeri. Den hidtidige stil og formsproget blev dog fastholdt i den ny tilbygning, som blev indviet 7. januar 1924.

Interiør i byrådssalen efter ombygningen i 1923

Indretningen efter om- og tilbygningen

I stueetagen var der et ekspeditionslokale, kontorer for bogholderi, skattevæsen, belysningsvæsen og stadsingeniøren. På 1.sal var der byrådssal, udvalgsværelser og borgmesterkontor, og i tagetagen havde ligningskommissionen lokaler. I kælderen var arkivet.

Byrådssalen, der vendte ud mod Rådhusgade - og altså var placeret i tilbygningen, var indrettet med møbler fremstillet af snedkerfirmaet Sofus Jørgensen, og på væggene var der fire store malerier af maleren Carl Forup. Maleriernes historiske motiver var: sagnet om bispehuen, Silkeborg Slots indvielse, udsigt over Silkeborg fra nordsiden af Silkeborg Langsø 1858 og samme udsigt fra 1923.

Borgmesterkontoret, der var indrettet i tårnbygningen ovenover indgangspartiet, var forsynet med egetræspaneler og et møblement i samme stil og udstyr, som i byrådssalen. På væggen hang Jørgen Roeds store maleri af Michael Drewsen. Maleriet var papirarbejdernes gave til Michael Drewsen ved papirfabrikkens 25 års jubilæum i 1870.

Den kommunale administrationsbygning ses i midten

Administrationsbygning på Markedspladsen

På trods af udbygningen af det gamle rådhus var det ikke muligt at samle hele den kommunale administration, sådan som det have været hensigten. I 1921 opførtes en nordlig fløj vinkelret på bibliotekets bygning. Den var oprindelig planlagt til at rumme bl.a. en brandstation, men blev dog indrettet til kommunale kontorer for forsørgelsesvæsenet, hjælpekassen, sygekassen og arbejdsanvisningen.

Nyt rådhus bygges

Frem til midten af 1970’erne var der udelukkende kommunale funktioner i huset. Den stærke kommunale vækst og ikke mindst kommunalreformen i 1970 gjorde det dog nødvendigt at skaffe mere plads, så de administrative kommunale funktioner kunne samles på et sted.

I 1968 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, men vinderprojektet viste sig at være for dyrt at opføre. Et rådhusbyggeri kunne dog ikke udskydes i længden, så i 1970-1971 blev al eksisteredne byggeri på gasværksgrunden på Søvej nedrevet (med undtagelse af gasbeholderen, der var bemalet som en globus). Derefter blev der i perioden 1971-1977 opført en ny administrationsbygning i 4 byggeafsnit, som var tegnet af arkitekterne Knud Sørensen og Ejnar Olesen.

Det sidste byrådsmøde holdtes i det gamle rådhus 11. august 1975 og 14 dage senere kunne det første byrådsmøde holdes i det nye rådhus på Søvej. Godt nok i en midlertidig byrådssal. Først 13. juni 1977 kunne byrådet tage den nye byrådssal i det sidste rådhusafsnit i brug.

Rådhuset blev officielt indviet 19. august 1977.

Det gamle hus på Torvet blev altså ledigt fra august 1975. 8. juni 1976 lejede kriminalretten og dommerkontoret sig ind og blev her frem til 2007.

Bygningen blev fredet i 1978.

Nye funktioner i 2012

I oktober 2012 samledes Turisme Silkeborg, Handel Silkeborg, Erhverv Silkeborg og bl.a. Riverboat Jazz Festivals sekretariat med fælles adresse i det gamle hus på Torvet.

Statue af Michael Drewsen foran rådhuset

Foran bygningen står en statue af Michael Drewsen (1804-1874), der blev afsløret 15. oktober 1892 - 18 år efter papirfabriksejerens død. Den er udført af billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan (1859-1939), som står bag flere kendte skulpturer, blandt andet Holger Danske (1907) i Kronborgs kasematter og de fire elefanter (1901) i Elefantporten på Carlsberg i Valby.

Mindeplade for lokale modstandsfolk

Silkeborg Kommune har hædret de to kommuneasssistenter Poul Møller Rasmussen og Arly Leroy Hess Thomsen for deres indsats i den lokale modstandskamp under den tyske besættelse 1940-45. Mindepladen hænger på væggen i forhallen.