Drechselsvej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Drechselsvej har navn efter Silkeborgs første birkedommer, politimester og tillige kongevalgte formand for kommunalbestyrelsen Georg Vilhelm Louis Drechsel (1814-1889). Han var en dygtig og kundskabsrig jurist, men af et sind, der ofte bragte ham i modsætning til andre mennesker. Ikke mindst var der konflikter mellem ham og papirfabrikant Michael Drewsen – den kongevalgte leder af byen overfor den af befolkningen ”kårede” konge på Silkeborg.

Byens til tider anstrengte forhold, til birkedommeren og hans fremfærd i den lange embedsperiode kan være årsag til, at det er en lidt ydmyg villavej - sidevej til Vestergade, der opkaldes efter ham.

Gaden navngives sammen med flere andre gader på et byrådsmøde 23. september 1912.


Beliggenhed: Drechselsvej er beliggende i Silkeborg, Vestbyen.