Edv. Egebergs Vej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Edv. Egebergs Vej er opkaldt efter forfatteren og lokalhistorikeren Edvard Egeberg (1855-1938), som gennem 35 år skrev tekster til både aviser og bøger. Han elskede lokalhistorie og beskæftigede sig indgående med de nære begivenheder af interesse. Edv. Egeberg lavede en omfattende research i lokale arkiver til det meste af sin litterære produktion. Han skrev til diverse blade - blandt andet den daværende Silkeborg Avis. I 14 år var han lærer i Silkeborg, hvor han fik opført villaen "Søhuset" (Hostrupsgade 4). I 1903 flyttede han til Svejbæk for at hellige sig skriveriet.

Hans bogproduktion omfatter historiske romaner med temaer og hændelser fra den lokale egn. Mest kendt er 'Bromanden' og 'En præsteskæbne'. Han er endvidere forfatter til trebindsværket 'Silkeborg Slot'.

Silkeborg Bibliotek står der også en gipsbuste af Edv. Egeberg. Den er udført af forfatterens søn, Erik Egeberg.

Edv. Egebergs Vej ligger uden for Digterkvarteret i Silkeborg, idet den ligger tæt på Borre Sø mellem Rytterholtsvej og Holten. Vejen har en lang række fine kig til søen mellem husene. Mange villaer har grund helt ned til søbredden.

Dele af vejen kom pr. 1. august 2003 til at hedde:

Fra nr. 51-79: Svejbæk Søvej.

Fra nr. 81-97: Sejs Søvænget.


Beliggenhed: Edv. Egebergs Vej er beliggende i Silkeborg, Svejbæk.