Elias Emborg

Elias Emborg, født (1731) som en af sin børnefloks yngste fra degneboligen i Gødvad (Silkeborg). Forældrene (degnen Erasmus Emborg & Anne Marie Green) var blevet gift mere end 10 år tidligere. Student som sin far langt fra hjemmet, fra Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639), og 23 år gammel (1754) indskrevet på Københavns Universitet (indskrevet som Elias Emborg). 3 år senere (1754) nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital ved Horsens. Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (almindeligst var Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en lille datter. 43 år gammel (1774) gift i det jyske højland nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på kun 24 somre. I tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. 6 år senere (1780) døde svigerfar Peder Fugl, og Elias overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde Elias Emborg bare 12 år senere, kun 61 år gammel (1792). Degne kendes som vidne eller medunderskriver på gamle dokumenter. Fra længere tilbage end kristendommens indførsel var degne landsbyernes administratorer, kendte loven, og kunne både læse og skrive. Fik en mand brev, gik han til degnen, i fællesskab havde bønderne bekostet degnens uddannelse, og til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side (i modsætning til præsten), derefter blev degnen underlagt præsten - og som tiden gik (tiden læger alle sår) "glemte" alle den rigtige historie. Officielt påstår eliten stadigvæk, at degnen oprindeligt var præstens assistent.