Erasmus Emborg

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Rasmus, blev født (1692) øst for Silkeborg i landsbyen Emborg. At gå til latinskolen i Skanderborg var cirka 10 kilometer - cirka 3 gange så langt til Århus - alligevel blev Rasmus (22 år gammel) student fra Aarhus Katedralskole. Antagelig har noget familie boet i Århus. Efterfølgende på Københavns Universitet blev hans navn ændret til Erasmus Emborg, og derved blev så slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne eller kaldenavne var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Navneloven for almindelige mennesker kom først 136 år senere (1828). Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år (1714) til Københavns Universitet som professor, de 2 traf antagelig aldrig hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold) - han blev dét år (1714) stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, "3 hjorter" i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et embede (et kald) til præst eller degn, hvilket ellers dengang var næsten umuligt at få, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem) - hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel. Pesten hærgede i byen - halvdelen af indbyggerne døde - hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg tilbage til Jylland - han havde fået et godt kald som degn i Jeksen syd for Århus (Adslev og Mesing Menigheder). 1719 blev han gift i Them Kirke med Anne Marie Green fra Odense, og derefter (1720) ansatte ejeren af Silkeborg Slot, Christian Fischer, Erasmus som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder). Konfirmation, blev ellers først officielt indført 16 år senere (1736). Måske var degneboligen og den gamle skole i Gødvad samme bygning (?). Erasmus Emborg døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765).