Glenten

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

"Glenten" blev af Hjejleselskabet bestilt til bygning på Raun Bybergs Skibsbyggeri i Esbjerg og ankom på banevogn sammen med søsterskibet "Viben" til Silkeborg den 12. juli 1916 og blev prøvesejlet og indviet den 14. juli. Båden blev indregistreret til 30 passagerer, og købsprisen var 7.000 kr.

"Glenten"s hovedmål er : Længde 10,00 m. bredde 2,50 m. dybgang 0,80 m. Bruttotonnage 7,04 tons. Motoren var i perioden 1917-69 en 2 cyl. Kelvin petroleumsmotor på 12 hk., herefter blev den nuværende motor, en 3 cyl. Renault dieselmotor ilagt.

Båden blev i mellemkrigsårene anvendt som udlejnings- og hjælpebåd, ofte med slæbebåd, der vel at mærke var noget større end "Glenten". Efter at have været oplagt under besættelsen på grund af benzinforbud, sejlede "Glenten" kun regelmæssigt et par år, inden den i 1952 blev solgt til urmager Tage Mouritzen, der indrettede den til lystbåd og den havde i en periode navnet "ETA". I forbindelse med videresalg fik den i ca. 1970 sit gamle navn igen.

"Glenten", der stadig er i privat eje, ligger i sommerhalvåret på sin oprindelige broplads ved Slusekiosken i Silkeborg Havn.