Granesvej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Granesvej er opkaldt efter hesten Grane ("den grå"), som i den islandske Vølsungesaga tilhører helten Sigurd Fafnersbane. Eftersom Grane blot er en hest, har han ingen stor personlig rolle i fortællingen om Sigurd, men er dog husket, fordi Sigurd lastede en masse guld på ham efter have dræbt dragen Fafner, der hidtil havde vogtet over guldet. Da Sigurd siden skulle befri valkyrien Brynhilde, der lå indespærret i en borg omspændt af af flammer, sprang Grane med Sigurd gennem ildringen.

Granesvej forbinder Midgårdsvej og Asgårdsvej. Den er præget af parcelhuse. Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Granesvej anlagt i begyndelsen af 1970'erne.

Gadenavne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip. I Hvinningdal, navnlig som sideveje til Hvinningdalvej, opstod kvarteret med navne hentet i den nordiske mytologi og i sagnhistorien.


Beliggenhed: Granesvej er beliggende i Silkeborg, Hvinningdal By.