Horace Marryat

Horace Marryat formentlig fotograferet i København.

Horace Marryat (1818-1887) var en engelsk rejsebogsforfatter. Hans far, Joseph Marryat (død 1824), var parlamentsmedlem for Sandwich-øerne og formand for Lloyds i London. Marryat fødtes i Surreyshire og blev 9. august 1842 gift med Matilda Elizabeth Somerset (1815-1905). Horrace's bror var den berømte forfatter og kaptajn i den engelske marine, Frederick Marryat (1792-1848), som i dag især er kendt for sine mange drengebøger: Peter Simple, Børnene i Nyskoven etc.

Horace Marryat: A Residence in Jutland, The Danish Isles, and Copenhagen.

Rejsebeskrivelse om Danmark

Sammen med sin kone, nogle venner og tjenestefolk gennemkrydsede Horace Marryat i to år i slutningen af 1850'erne Danmark med henblik på at udgive en rejseguide med beskrivelser af sine oplevelser og med oplysninger om overnatningsmuligheder, rejseforbindelser etc. Undervejs blev han med begejstring modtaget på godser og herregårde. Hjemvendt til England udgav han i 1860: A Residence in Jutland, The Danish Isles, and Copenhagen. Volume I-II.

Aldrig oversat til dansk

Marryats rejsebeskrivelse har aldrig været oversat til dansk i sin helhed. Nedenstående tekst er gengivet i lettere moderniseret form efter Otto Bisgaards artikel "Horace Marryats Silkeborg-Besøg i 1959" i Silkeborg Avis 20., 22. og 24. juli 1937.

Møder H. C. Andersen i Silkeborg

I Silkeborg møder H. C. Andersen kort Marryat, idet denne i sin dagbog 20. juni 1859 noterer: Marryats vare her i Hotellet Dania i Silkeborg; jeg fik seent om Aftenen Brev fra Datteren, de reise imorgen tidlig. Drevsen selv er i Kjøbenhavn.

17. JUNI 1859

Uvejret er omsider stilnet af, og vi kører nu ned igennem en pragtfuld dal med høje skrænter på begge sider bevokset med bøg og nåletræer. Bøgen står endnu iklædt sin lysegrønne dragt, lyngen er brun, og den hvidlige rensdyrlav findes her i rigelige mængder. Senere på året bliver bladene brune og lyngen blåviolet, så hver årstid har sin charme, når blot menneskene kunne få øjet op herfor.

Vi gør vor entré i Danmarks yngste by, Silkeborg

Vi kører nu hen ad kongevejen; her er telegrafpæle på begge sider. Både hestene og vi selv er helt udasede. Vi møder flokke af bønder, køer og heste - der er åbenbart marked i byen - og når til enden af dalen - nu øser det ned igen - kører ned ad en bakke og får øje på en sø, en by, et forvirret billede af en å og meget andet, alt sammen rigtigt yndigt, når man er tør, men væmmeligt, når man er ved at drukne i væde, og sådan gør vi vor entre i Danmarks yngste by, Silkeborg, landets mest ungdommelige stad.

Bønder i massevis byttede varer, købte og solgte

Vi fandt Hotel "Dania" i en frygtelig forvirring, det var ikke muligt at få noget værelse før om aftenen. Efter lang venten fik vi middagen serveret, og det var et helt under, at det kunne lade sig gøre, sådan et mylder af mennesker var der nedenunder, bønder i massevis som byttede varer, købte og solgte. Hen imod solnedgang drog markedsgæsterne bort, og vi blev alene tilbage i fred og ro.

H.C. Andersen lånte os sin charmerende lille bog

H.C. Andersen havde forklaret os, hvad vi skulle se, og lånt os en oversættelse af sin charmerende lille bog "At være eller ikke være", hvori han fortæller egnens sagn og historier. Silkeborg er nemlig endnu et ukendt land (terra incognita) for den engelske rejsende, da både de engelsksprogede landkort og rejsehåndbøgerne ganske ignorerer dens eksistens. Da vi kom til København i efteråret og fortalte om vores netop tilbagelagte rejse i Jylland, var det første spørgsmål, folk stillede os, ufravigeligt: "Hvad syntes De om Silkeborg? Har De ikke været i Silkeborg? Er det virkelig muligt?", indtil vi blev helt irriterede og begyndte at anse denne by for en slags Jylland, som man specielt havde opfundet for at ærgre os.

For en halv snes år siden var Silkeborg en smuk og dyster ødemark

Så gav vi os til at forhøre os om, hvad Silkeborg i grunden var, og hvor den lå, og fik da at vide, at Silkeborg var en by, som for en halv snes år siden ikke havde været andet end en smuk og dyster ødemark, en ubeboet, uopdyrket egn og et tilholdssted for tatere, men at den i løbet af et par år var vokset så stærkt, at den nu var en blomstrende by på 1.400 indbyggere, og at den daglig tiltog i velstand og fremgang. Der er nu gået fjorten år, siden Michael Drewsen fandt, alt den fordelagtige beliggenhed ved bredden af en sø med Gudenåens rigelige vandmasser var så påfaldende gunstig, at han besluttede at udnytte dette ubrugte vandløb og byggede en papirfabrik dér.

Hans papir fik prismedalje både på de engelske og franske udstillinger

Denne tanke var blevet virkeliggjort, og han havde haft heldet med sig. Hans papir fik prismedalje både på de engelske og franske udstillinger, fordi ingen anden fabrik på den tid havde kunnet fremstille en så glansfuld papirvare, en glans, som opnåedes ved hjælp af en maskine, han selv havde opfundet. Fabrikken ligger ved indkørslen til byen tæt ved broen, der fører over Gudenåen lige overfor Fabrikken ligger Drewsens nyopførte Bolig, bygget midt i en smuk frodig Have, hvori der vokser et Væld af Roser: den gammeldags gule Centifolia - overordentlig rigtbærende i Løvegården i Alhambra, men meget vanskelig at få til alt gro i England - Månedsroser, York- og Lancasterrosen og Kanelrosen, Rosenarter, som for længst er forsvundne fra moderne engelske Haver.

Trods sin ungdom har Silkeborg dog historie

Hvis De tror, at Silkeborg som Rigets yngste By ikke skulde have sin egen Historie eller sine Sagnberetninger, tager De i høj Grad fejl. Her, hvor vi nu står, knejsede engang Tårnene på det Slot, som var et Tilholdssted for de Århus-bisper. Prøv et øjeblik at glemme Papiret og dets Fabrik og lad Dem i Fantasien føre tilbage til det 12. Århundrede, da Peter Vognsen var Biskop over Århus Stift. Af Grunde, han selv bedst kender, havde han netop ved Langsøens Bredder besluttet at bygge en befæstet Borg.

Sagnet om Bisp Peters Kalot

Han drager så af Sted fulgt af en Prior og en af sine Slægtninge, en tapper Ridder, for at finde en passende Beliggenhed, og i en åben Båd sejler de op ad Åen og når omsider Langsø. "Byg den her", udbryder Prioren og peger på et Næs tæt ved. "Hvor tåbeligt!" siger Ridderen, "stol på min Dom, for jeg er Kriger", og de skændes og strides til Biskoppens Tålmodighed brister, og da et pludseligt Vindstød i det samme griber fat i Bisp Peters Silkekalot og fører den ud på dybt Vand, udbryder han: "Lad Huen flyde med Strømmen, og der, hvor den standser, vil vi bygge en Borg og kalde dens Navn Silkeborg".

Kilden er et yndet udflugtssted for Silkeborgenserne

Vi har tre Dage til vor Rådighed til at bese Egnen, og da vi gerne ville kunne tage det med Ro og nyde Naturen i små Partier, startede vi allerede Kl. 10 i Morges. Vi kørte ud ad en Vej, der fulgte Langsøens Bredder - på denne Strækning syntes alle Folk at have travlt med alt lave Mursten - og videre til Amalia Kilde, der ligger ved den skovbevoksede del af Langsø [i.e. Ørnsø], en Kilde, hvis Væld er så jernholdigt, at det dejlige Vand ødelægges af en ækel Smag som af rustent Jern. Denne Kilde er et yndet Udflugtssted for Silkeborgenserne, som tager herud med Madkurv og for at drikke Te, og ved søbredden i Skyggen af Træerne er opstillet Bænke og lange Træborde med Plads til 24, lige som der også findes et primitivt Feltkøkken, hvor man kan stege sin med bragte Fisk til Aftensmad.

De gamle koner med de mange uldskørter

Jeg havde flere Gange spekuleret på, hvordan de gamle Koner her i Landet kunde tåle, uden at afgå ved en for tidlig Død, Dagen igennem at sidde så meget udendørs, som de gjorde, indtil jeg en Dag blev Vidne til, at en gammel Matrone steg til Vogns i en Fjedervogn. Hun havde, allermindst regnet, ti strikkede Uldskørter på; man kunde have sat hende pladask ned midt i en Mose, uden at hun vilde have kunnet mærke, i hvor fugtig en Situation, hun befandt sig. Fra de bliver et halvt Hundrede År, og indtil de forlader denne Verden, slår de gamle Koner sig på at strikke varme Uldskørter i et Antal af ét om Året, hvilket de trækker over forrige Års Skørt, indtil de bliver til en levende Tøjbylt, der kan trodse Rheumatisme, Lumbago, Fugtighed og den Slags jordiske Plager, som jo følger med Alderdom, så de gamle er åbenbart de klogeste; der findes et gammelt Ordsprog, der lyder: "Man klæder sig på Fransk og fryser på Dansk".

Tørvestakke ligner et Begravelsestog på Vej ned gennem Dalen

Skovene er tætte og indelukkede i disse Egne, hvor Træerne får Lov at gro, som de vil. Tranebærrene står i fuldt Flor, ligeledes den lille, stærkt blå "Æren-Priis", som den kaldes, og Vissen med de gule Blomster.

Efter et lille Hvil på Drewsenshøj, hvorfra der er Udsigt over Landsbyen Lysang-bro [der menes Lysbro] på den modsatte Side af Søen, lader vi Blikket glide videre til Højen opkaldt efter Kong Frederik den Syvende. Herfra havde vi en pragtfuld Udsigt over Bakken bevokset med Bøg og Fyr. Mosen nedenfor var oversået med Tørvestakke sat op i Pyramider, forrest én, så to og to, hvilket fik dem til at ligne et Begravelsestog på Vej ned gennem Dalen.

Et Netværk af dybblå Søer

Vi drejer nu brat til venstre, og pludselig åbenbarer der sig for vort Blik et Panorama, et Netværk af dybblå Søer, så langt øjet rækker, om der er fem eller muligvis ti, kan man ikke se, i den Grad er de filtret ind i hinanden. Efter at have nydt dette Syn et øjeblik, kører vi et lille Stykke længere frem og vender så hjem gennem Skoven, under hvis Træer Skovsyrens Kløverblade breder sig som et tykt Tæppe, og hvor mægtige Myretuer hæver sig kegleformede under Nåletræerne. Det er den sorte Myre, af hvilken der i Norge udvindes Myresyre og Eddike.

På "Dania" bliver der straks serveret Middag for os

Ved Tilbagekomsten til "Dania" bliver der straks serveret Middag for os: Suppe, Kalvekoteletter, som er udmærket tilberedt, Salater og fem-seks forskellige Slags Kompotter, desuden en stor Skål med Skovjordbær og rigeligt med tyk Fløde. Værelset er blevet fejet og gjort hyggeligt, og man har indrettet en lille Salon til os. Sofaer og Stole er blevet båret ind, Billeder hængt på Væggen, og der er oven i Købet Vaser med Nelliker og Roser. Værtinden håber, vi befinder os godt, hun har gjort sit bedste; jo, naturligvis er vi tilfredse. Jeg ved ikke, hvordan Jylland vil være en halv Snes År frem i Tiden, når det bliver gennemskåret af Jernbaner og gennemsyret af Civilisation; men hvis man i øjeblikket møder andet end Høflighed og Opmærksomhed, er det ens egen Skyld.

Om Aftenen kørte vi igen ud, og det blev en henrivende Tur, men selv om blå Søer, grønne Skove og brun Hede i sig selv er smukke, bliver de dog kedelige på Papiret, og De har allerede måttet døje en Del.

Rye Mølle Sø og Rye Vandmøller

Vi kan nu også trække Knud Sø på Snoren - i sidste Uge var Overfladen kruset af lutter små Bølger, i Dag er den rolig og blank - og derefter kommer Rye Mølle Sø og Rye Vandmøller (udtales Reu), hvor der engang lå et Kloster, som Kong Christopher ofte beærede med sine Besøg, da han elskede at gå på Vildsvinejagt der på Egnen. Gamle Folk kan endnu fortælle Historier om grådige Ulve og fremvise Vildsvinenes Lejer; begge disse Dyrearter er dog for længst uddøde.

Nu kommer Ves Sø og Guden Sø, og i det fjerne usynlig for det blotte øje ligger vor gamle Bekendt, den fiskerige Mos Sø, og derefter kommer så Skanderborg. Vor Kæde er nu fuldstændig - 12 Søer på ét Vandløb, hvilket nok kan siges at være en god Samling.

Se blot hvor Syvsoverne farer ud og ind mellem Bregnerne

Efter at have set os om endnu engang, siger vi Himmelbjerget et Farvel, holder et øjeblik ved den gamle Kilde mod øst for dér at slukke vor Tørst og kører hjem gennem Hede og Skov. Se blot hvor Syvsoverne farer ud og ind mellem Bregnerne, lysvågne, for i Dag er det den længste Dag, og den Dag er helliget St. Veit. Gammel Overtro er det måske; men det ved Syvsoverne intet om; de bliver uanfægtet ved med deres "Sankt Veitdans".

Man kan tegne og botanisere og bo godt og billigt på "Dania"

Der findes en Mængde Ænder og Vildgæs på Søerne, Brokfugle og Urfugle på Heden. Man kan, om man har Lyst, ro fra Silkeborg op ad Gudenåen i en lille Båd, idet man på sin Tur gennemsejler de Søer, jeg her har nævnt, og overnatte i Rye Landevejskro. Man kan fiske og jage - synk blot ikke ned i en Mose, som Småkongen gjorde - man kan tegne og botanisere og bo godt og billigt på "Dania". Hvis man kan afse Tid hertil, kan man fordrive mange herlige Dage i Himmelbjergegnens afvekslende Natur og ved Silkeborgs Natur og ved Silkeborgs mangfoldige Søer.

Et Besøg på Papirfabrikken

Vi rejste ikke fra Silkeborg uden at aflægge Fabrikken et Besøg, og her mødte os en behagelig Overraskelse. Intet voldsomt, øredøvende Maskineri, men stille, rolige Valser, som gled lydløst af Sted i rindende Vand. Vi blev først præsenteret for Kludene, af hvilke 25 forskellige Slags Prøver var ophængt som på en Klædefabrikants Prøvekort, de fleste af meget groft Stof.

Kærestebreve laves af Karklude og aflagte Arbejdsskjorter

Jeg hørte her for første Gang, at det fineste Brevpapir, som bruges til Kærestebreve, laves af Karklude og aflagte Arbejdsskjorter af groft hjemmelavet Tøj. Derefter kom vi til de gamle Sejl - Sejl, som har ført mangt et stolt Fartøj over Hav og Bølge og i Tidens Løb bliver omdannede til det tynde glatte, stærktglinsende Silkepapir, oftest gult eller lyserødt, som af smarte Forretningsfolk bruges til at fore Lommetørklædeæsker og undertiden gammeldags udenlandsk Post med - i Parentes bemærket misunder jeg ikke dem, der bruger det. Den grove Lærreds-Emballage, som det hedder på Fransk, af den Slags, som anvendes til at indpakke Vareballer med Bomuld, og som af Gartnere bruges til at dække over Kurve, bliver igen taget til Nåde i Emballeringsbranchen i Form af brunt Indpakningspapir.

Du godeste! Sikke Snavs!

Jeg klatrede op ad en Stige for at kigge nærmere på Kludene, før de blev rensede. Du godeste! Sikke Snavs! og når man tænker på, at de skal sorteres i 25 Bundter, kan det nok undre en, at de ikke udbreder smitsomme Sygdomme. Når Kludene er blevet sorterede, kastes de i en kæmpestor Dampkoger fyldt med ulæsket Kalk for at småkoge 24 Timer (36 vilde måske ikke være for længe), og efter at al Slags Smuds og Farve er fjernet, bliver de båret ovenpå og kogt 12 Timer til.

Nu kan de omsider få Attest for Renlighed og kartes derefter sønder og sammen, til de bliver en hvidlig, blød Masse, der ligner friskplukket Charpi [strimler af linned til sårforbinding] til Brug i en Pariserambulance. Efter at være blevet omdannet til et finere Stof ikke uligt sammenløben Mælk eller Tykmælk, filtreres det omhyggeligt i rindende Vand og passerer nu som en Slags Vand vælling hen over en grøn Sigtedug. Ved den tredje Valse bredes det ud på et groft Filtunderlag og har da Karakter af en Oblat; lidt efter begynder det at tørre og løber nu for første Gang alene, og efter kækt at have gjort Springet over det tomme Rum mellem to Valser, falder det tørt og fast ned i Armene på Skæremaskinen, der skærer det i 3 Dele og pudser Kanterne.

Så rulles det i en engelsk Mils Længde op i en Rulle og leveres over til en anden Afdeling af Fabrikken for at blive glittet, hvilken Proces Ejeren har fået Patent på i alle Europas Lande. I andre Fabrikker glittes Papiret, efter at Arkene er skåret ud; her glider den lange Rulle Papir mellem varme Valser - kommer nu ind den ene Vej og forlader det ad den anden med et glansfuldt Udseende; for det uøvede Blik er denne Proces ligeså simpel, som Resultatet er strålende.

21. JUNI 1859. LINÅ

Postillonen havde sovet over sig Hestene er bestilt til Kl. 6; men Klokken er næsten 7, før de kommer, da Postillonen havde sovet over sig. Vi kører samme Vej tilbage så langt som til Linå, som jeg har lovet at fortælle Dem en lille Historie om.

Tre søstre ved navn Linå, Dall og Bjara

For mange Hundrede År siden boede der i Nærheden af Kroen, hvor vi nu befinder os, 3 søstre ved Navn Linå, Dall og Bjara, der var ligeså kendt for deres Fromhed som for deres Rigdom. Deres Fader, en grusom Viking, overgav ved sin Bortrejse på et Plyndringstogt sine Skatte til deres Omsorg og forsvandt så fra Jordens Overflade, dræbt i et Slag, myrdet eller druknet. Hans Døtre gravede da Guldet op og delte det imellem sig i Stedet for at lade det ligge, så det kunde have pyntet i Skabene i vore Dages Oldnordisk Museum! De besluttede alle tre at bruge en Del af deres Rigdom til et godt Formål, nemlig til at bygge en Kirke, hvilket var Skik og Brug på den Tid. Snart knejsede tre Gudshuse ved Bredden af den nærliggende sø på det Sted, hvor Landsbyerne Linå, Dallerup og Bjarup nu ligger. Disse gudfrygtige Jomfruer roede over Vandet både til Ottesang, Messe og Aftensang; det vilde have været ganske opbyggeligt for den omboende Befolkning, om der havde været nogen til at se dem; men Jylland var dengang kun en trist og bar ørken og helt ubeboet.

"Min Ring, min Ring", råber Bjara

En Søndag Morgen roede de tre Søstre som sædvanlig over søen; Bjara roede, Linå styrede, medens Dall var ivrigt optaget af at finde Bibelteksterne i sin Bønnebog. Nu lægger Båden til, og søstrene hopper i Land; da savner Bjara med ét sin Guldring, som hendes eventyrlystne Fader har foræret hende: "Min Ring, min Ring", råber Bjara, "en eller anden må have taget den - den er borte, stjålet!", og hun giver sig til at lede i hver Krog af Båden uden dog at have Held med sig, så bliver hun vred og nedkalder Forbandelse over den Mand, Kvinde eller Skabning, som har berøvet hende Smykket.

Ål, Karper, Laks, Aborrer og Flyndere kastes på Land

Hendes Forbandelse lyder højt og frygteligt, forgæves prøver søstrene at berolige hende: "Bjara, kære Bjara, hvor kan du være så ond", udbryder Dall, og Linå græder bitterligt. Deres Overtalelser er omsonst; men da de når Kirkedøren, begynder Vandet i Søen at stige, gå over sine Bredder og lidt efter lidt brede sig ud over Dalen, så Søbunden ligger tør, og Fisk som Ål, Karper, Laks, Aborrer og Flyndere kastes på Land på Heden. "Det er en Fisk, som har slugt min Ring", udbryder Bjara triumferende, og hurtig og skarpsindig som en Politibetjent mønstrer hun de forskellige Fisk. Ålen vrider sig, Flynderne slår Kolbøtter i Luften - de er uskyldige. Gedden spiler Gabet vidt op og siger: "Stik blot Fingrene ned, så får du fat i noget - men bare ikke i din Ring". Da får hun Øje på en oppustet Karpe, som ligger pibende og stønnende på et Leje af Siv. "Her har vi den skyldige", råber hun, tager en Hårnål ud, skærer den ubarmhjertigt op og trækker sin tabte Skat op af dens Mave. På ny bliver Vandene oprørte og trækker sig med Fisk og det hele tilbage til Søbunden.

Bjarup Sø omdannedes i Tidens Løb til Bjarup Mose

Af en eller anden Grund forvandt Søen aldrig Bjaras Forbandelser; den blev efterhånden grødet og tørrede ind, og Bjarup Sø omdannedes i Tidens Løb til Bjarup Mose. Lad os se, hvorledes Forbandelsen ramte Bjaras Kirke. Grunden gav kort Tid efter; nogle siger på Grund af Oversvømmelse; den er nu en Ruinhob, hvor imod Dallerup og Linå begge står som maleriske Minder, selvom de nok er noget præget af forskellige Kirkeværgers Smag.

Storke. Der er én, to, tre, fire Reder!

Vi er nu kommet til Mollerup, og lad os her lægge Mærke til Storkene; der er én, to, tre, fire Reder. og i dem alle findes flyvefærdige Unger, som dog endnu ikke har haft Mod til at prøve Vingerne, og her kommer Hannen; hvad mon han har med hjem i Næbbet som Morgenmad til Ungerne? En Frø!

Storkene, siger man, bringer Trillinger til de danske Bønder

I Låsby er der endnu flere Storkereder. Lykkelige Landsby! Men muligvis alligevel lidt for frugtbar: for Storkene, siger man, bringer Trillinger til de danske Bønder, hvilket er en ligeså i almindelig Begivenhed som Tvillinger i England. På vort engelske Sprog har vi intet særligt Ord for Trillinger. Vi låner Ordet fra Terningebægeret - i begge Tilfælde et meget dårligt Kast. Men Storkene gør det i den bedste Hensigt, selv om Gaven ikke altid modtages efter den gode Mening. Pas altså på ikke at gøre Nar ad Storkeungerne; sligt glemmer de aldrig; thi de er meget stolte af deres lange, slanke Ben.

Friisenborg

Vi kører nu videre til Skovby uden at standse undervejs, og her drejer vi af for at fortsætte Turen over Hammel mod Friisenborg, Friisernes gamle Slot.