Jacob Paludans Vej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Jacob Paludans Vej. Juni 2003. Foto: Susanne Linton

Jacob Paludans Vej er opkaldt efter forfatteren Jakob Paludan (1896-1975), hvis hovedværk er "Jørgen Stein" - en udviklingsroman, der skildrer Danmark i perioden 1914-1933. Samfundskritikken fylder meget hos Paludan. Den retter sig mod den stigende kommercialisme, den frie erotik og dyrkelsen af en mere komfortabel livsstil, der blev mulig i takt med den teknologiske udvikling. Efter Jørgen Stein skrev Jakob Paludan ikke flere romaner men helligede sig Essayet. Jacob Paludan blev meget anerkendt som forfatter og var medstifter af Det danske Akademi.

Jakob Paludans Vej ligger i Digterkvarteret i Balle i den nordlige del af Silkeborg. Den er præget af parcelhuse fra 1960'erne og pænt anlagte haver med træer og buske.

Vejen har haft dette navn siden den blev anlagt som en del af Balle Villaby i 1960'erne.


Beliggenhed: Jacob Paludans Vej er beliggende i Silkeborg, Balle By.