Jens Christian Hostrup
Jens Christian Hostrup (1818-1892) var en dansk digter, dramatiker og præst. Det er i sidstnævnte egenskab, at han er knyttet til Silkeborg, idet han var præst i nybyggerbyen i perioden 1856-1863.
Han ønskede at komme væk fra sit skriveri og ind i præstegerningen og lod sig derfor kalde til præst i Silkeborg, hvor der dog endnu hverken var kirke eller præstebolig.
Hostrup og hans kone Christiane Georgine Elisabeth (f. Hauch) (1832-1903) blev således de første præstefolk i nybyggerbyen og 6. marts 1856 tiltrådte han officielt sit præsteembede, hvortil han blev kaldet 14. december 1855.
Indholdsfortegnelse
Sogn og kirke
Ved Hostrups tiltræden blev Silkeborg hovedbyen i pastoratet med Linå som anneks. Da der ikke fandtes en kirke i byen var der indrettet et såkaldt “kapel” på Silkeborg Hovedgård, som var blevet forsynet med alter, stolestader og prædikestol betalt af byens første købmand, Rasmus L. Høltzermann.
Præstegård
Præstegård fandtes der heller ikke og ind til den stod færdig boede præsteparret i en lejlighed på Søndergade tæt ved Torvet. Efter en del tovtrækkeri blev præsteboligen endelig bygget på Vestergade i 1857-58 - med birkedommerens bolig til den ene side og kirkegården til den anden. Præsten manglede dog fortsat en kirke på selve handelspladsen. Den stod først færdig i 1877, så den nåede Hostrup ikke at opleve.
Studentersangerne i byen
Hostrup satte sit præg på nybyggerbyens kulturliv. I 1859 foranledigede han, at Studenter-Sangforeningen kom til Silkeborg i pinsen. Han kendte folk i de rette kredse i København og skrev og inviterede korets 40-50 sangere til at komme og optræde for byens borgere. Sangerne kom med båd til Århus, hvor de optrådte og fortsatte så til Silkeborg. Her blev de bl.a. modtaget i Drewsens villa og dagen efter optrådte de i Nåege. Og på tredje dagen gik turen til Himmelbjerget, hvorefter de blev fragtet i hestevogne tilbage til Århus. Herfra bragte damperen dem tilbage til København
Gjenboerne opføres i Silkeborg
Hostrup er nok mest kendt for de tre studenterkomedier: “En Spurv i Tranedans” (1846) “Eventyr på Fodrejsen” (1848) og “Gjenboerne” (1848). Det er ihvertfald dem, der fortsat sikrer hans forfatterskab en plads blandt den danske litteraturs klassikere.
I forbindelse med en privat indsamling af penge til fattige børns bespisning opførtes Gjenboerne ved tre forestillinger i februar og marts 1860. Hostrup forestod selv instruktionen af amatørskulespillerne. Forestillingen blev gentaget 1. maj.
Præst i Hillerød
Det var hårdt ved Hostrups helbred at skulle dække det store sogn. Han var konstant på farten. Så da Frederik 7. tilbød ham et embede som slotspræst i Frederiksborg og sognepræst i Hillerød og Herløv Sogne slog han til. Derfor forlod han Silkeborg efter kun seks års virke. Han virkede som præst i Hillerød frem til 1880, hvorefter han genoptog sin dramatiske produktion.
Erindringer
Efter Hostrups død i 1892 udsendte hans kone andet bind af hans erindringer “Senere Livserindringer” (det første kom i 1891), som bl.a. omhandler tiden i Silkeborg. De giver et autentisk tidsbillede med mange interessante oplysninger om samtidens Silkeborg. Samtidig får man her en beskrivelse af hans opgør med mormonerne, der var ved at få indpas i hans sogne. De havde allerede gendøbt et par mennesker i Silkeborg Langsø og de opfordrede ligefrem folk til at udvandre til den senere mormonstaten Utah.
En anden kilde til viden om livet i nybyggerbyen – herunder også dagliglivet for præstefamilien er Elfride Fibigers “Fra Provinsen”. Hun og hendes mand, distriktslæge Chr. Fibiger, boede næsten dør om dør og omgikkes præsteparret på godt og ondt.
En gade opkaldt efter Hostrup
Hostrupsgade er opkaldt efter Jens Christian Hostrup.
