Jens Peter Aaboe

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Jens Peter Aaboe

En af de mest markante personer, der har levet i Kragelund og siden Engesvang er uomtvisteligt J. P. Aaboe. Som lærer i Christianshøj Skole og siden i Engesvang, dokumentskriver, prokurator , formand for sogneforstanderskabet og ”kirkebygger” blev han en anerkendt og respekteret skikkelse i lokalsamfundet. Som ”hededegn” har han givet raget langt op over sine kolleger.

Hans efterladte dagbøger og øvrige papirer giver os et godt indblik i ikke blot hans eget liv, men også sognets udvikling. Det er en anden kendt person fra sognet, Jens Jensen Refshale , der har æren for at Aaboes papirer blev bevaret.

Aaboe er født i Viborg i 1814. Hans far var uddannet indenfor handelen og han drev en købmandsbutik til 1818, hvor de sløje tider førte til hans fallit. En tid var han så bestyrer af et brændevinsbrænderi, men tjente ellers til livets ophold som dokumentskriver og regnskabsfører. Fra 1823-27 kørte han rundt i Viborg Amt og opkrævede kgl. skatter.

Moderen døde i barselsseng, da broderen blev født, så Jens Peter blev tidlig moderløs. Faderen var lidt af en undtagelse i en slægt, der fra 1500-tallet havde været præget af præster. Således flyttede han i 1831 ned til sin farbroder, Niels Michael Aaboe, der var sognepræst i Kragelund-Funder sogn, og hvis præstegård i det meste af Jens Peters liv var som et andet hjem. Her forberedte han sig som privatist til lærergerningen og fandt sin første hustru, Mette Nielsdatter, der tjente i præstegården.

Om hende skriver han: Hendes dyder i forbindelse med hendes religiøse sindelag, såvelsom Bevidstheden om, at jeg var Genstand for hendes første og eneste Kærlighed, ligesom og de hensyn, jeg tog til min fremtidige Stilling, var de Grunde som bestemte mig til at vælge hende til min Ægtefælle ….omendskønt hun var 16 år ældre end jeg.

Ægteskabet var efter alt at dømme harmonisk, men efter tre forgæves graviditeter måtte de erkende at det forblev barnløst.

I 1837 gik Aaboe til eksamen på Vejlby Seminarium ved Grenå. Ordet ”gik” skal tages bogstaveligt, for han travede de 105 km til seminariet! Han dimitterede med gennemsnitkarakteren ”duelig”, selvom han havde en overvægt af ”meget duelig”. Årsagen hertil var at disciplinen ”indbyrdes undervisning”, der var Frederik. 6.s kæphest, vægtede meget tungt, Som det var normalt ved datidens eksaminer blev Aaboes evner som kordegn også vurderet. Bedømmelsen lød på ”ikke egnet”.

Det første lærerembede ved Christianshøj Skole (1837-1857)

Få måneder efter hjemkomsten fra Vejlby fik Aaboe sit kaldsbrev som lærer ved Christianshøj (Bedehøj) skole. Skoledistriktet for Christianshøj indbefattede såvel dele af Kragelund (Christianshøj og Frederiksdal) som Thorning (Stenrøgel og Gråmose) sogne, idet colonisternes børn gik i skolen. Det sidstnævnte var også årsagen til at han primært aflønnedes af den kongelige kasse.

Det var i et fattigt hedeområde Aaboe startede sin karriere, præget af hede, sand og dårlige veje. Til skolen hørte 36 tdr. land, hvoraf kun de 6 tdr. var opdyrket. Da Aaboe flyttede ind var skolen yderst primitiv - med lergulve og vægge af lerklinet tørv, men i løbet af 1840erne får Aaboe den forbedret og udbygget betydeligt, bl.a. bliver der lagt trægulv, ligesom der kommer bedre skoleinventar. Aaboe får således sit eget kateter i 1842 og skolepulte erstatter et primitivt bord, hvor riset hang i den ene ende!

Aaboe skriver meget lidt om lærergerningen, men han beskrives af andre som en dygtig og samvittighedsfuld lærer. Visitatsrapporterne bekræfter dette billede. Han har dog måttet kæmpe med megen fravær, da børnene ofte var uundværlige i arbejdet derhjemme. Til tider var skolestuen tom. En elev husker at Aaboe ikke altid var lige soigneret, men han var jo også landmand samtidig.

Aaboe var nøjsommelig. Til trods for den usle jord og den ringe aflønning kan han spare op, og i hans dagbog kan man under 21.juni 1841 se, at han har foretaget sit første indskud i Viborg Sparekasse. I 1848 har han sparet så mange penge op, at han kan prioritere 300 Rdl. i en ejendom i Kragelund.

Dokumentskriver med hang til akkuratesse

En af årsagerne til at Aaboe havde et rimeligt udkomme, var hans bibeskæftigelse som dokumentskriver for såvel private som myndigheder. Dette arbejde starter i Christianshøjtiden, men udvikler sig betydeligt da han flytter til Engesvang. Han havde en pæn skrift og var ikke ublu, hvad honoraret angik. Han fungerede også som regnskabsfører og var endvidere ofte beskikket som lavværge og kurator.

Indtil 1885 nåede Aaboe at udfærdige imponerende 6.502 dokumenter, og han fortsatte indtil sin død.

Når vi så nøjagtigt kender omfanget af Aaboes dokumentskriveri, har vi fat i et af de markante karaktertræk hos ham: Hans lyst til minutiøst at registrere det, der kan måles og vejes. Et andet bevis herpå er hans registrering af, at har undervist 772 børn i 9455 dage. Børn hvis videre skæbne han så vidt muligt også registrerede.

Beslægtet med denne hang til akkuratesse er hans lidenskab for at tegne kort, fra de mindste matrikelkort til sogne- og landsdelkort. De fleste var tegnet af, men det skærpede åbenbart blot interessen (mange af disse kort befinder sig i Silkeborg Arkivs samlinger).

Lærer i Engesvang (1857-1878)

Efter 20 år i Christianshøj, flyttede Aaboe 1.september 1857 til Engesvang, hvor han kom til at virke som lærer i 21 år, heraf de 14 som omgangslærer ved skolerne i Skygge og Pårup.

Om der har været tale om et avancement er ikke entydigt. Lønnen var noget højere, end i Christianshøj, men det har været surt at vandre til yderskolerne i vinterhalvåret og det samlede elevtal for de tre skoler var kun 24.

Selve Engesvang var endnu blot en meget begrænset bebyggelse. Men den kraftige stigning i befolkningstilvæksten øger presset på skolerne, så der i 1872 må ansættes en lærer til yderskolerne. På dette tidspunkt var der i alt 80 børn, de fleste i Engesvang.

Til den nye skolebygning i Engesvang hørte en tilkøbt skolelod. Som altid når det gælder Aaboe, blev ejendommen løbende forbedret. Jorden blev i årenes løb indhegnet af stendiger, en af Aaboes passioner. Som hans efterfølger, R.S. Juul, med et suk bemærker, var der tale om mere end 100 favne sten, som han har et mas med at få afsat.

I 1856 var Aaboe blevet valgt som formand for Sogneforstanderskabet (forløberen for sognerådene), en post han bestred til 1862. Dette råd skulle tage vare på skolerne, fattigvæsenet og holde øje med vejenes tilstand. Denne ulønnede bestilling viser, at Aaboe var en anset og respekteret mand.

Aaboes første ægteskab

Aaboe beskriver selv sit ægteskab med sin første Mette som harmonisk og lykkeligt, og det bekræftes af R. S. Juul. En lille sjov historie bekræfter at han respekterede Mette. I 1866 arvede Aaboe en hest fra sin afdøde faster. Den stod så godt som uvirksom i stalden i 10 år, den blev små 30 år og skulle til sidst fodres med brød. Men det var Mettes yndlingsdyr, så således blev det. Først da Mette blev blind og syg fik han den aflivet. Den pengebevidste Aaboe har beregnet udgiften for hesten og skriver lakonisk i sin dagbog: ”Hesten dræbes (10 ½ års unyttig udgift).”

Også som husbond har han været en skikkelig mand. Ægteparrets tjenestepiger blev længe hos dem, i 1892 tager han tjenestepigen med på deres Københavnertur og det berettes at han om aftenerne læste højt for kvinderne. Halvandet år før sin død tager parret imod et plejebarn: ”modtaget til Pleje og opdragelse som vort eget”, som der står i dagbogen.

Aaboes andet ægteskab

I 1877 dør Mette og 10 mdr. senere , i 1878, gifter Aaboe sig med Mette Vejby, en søsterdatter til den første Mette. Hun havde tjent som pige og husholderske hos Aaboe siden 1871. Endnu engang var aldersforskellen stor, 29 år. Mette er en stærk medvirkende faktor til, at Aaboe i 1878 søger og får sin afsked. Det var begyndt at knibe med at holde disciplin, her har det store børnetal givet spillet ind. Måske også de københavnerbørn der blev sendt til sognet. En 44 årig karriere er slut.

Pensionist og landmand 1878-1995

Skønt Aaboe nu er 64 år har han store planer for landbruget. Han køber en gård, Engesvanggård, og betaler kontant. Visionerne har givet været at lave et mønsterbrug, bygningerne renoveres, der udbygges og jord tilkøbes. I længden holder det ikke. Bl.a. er besætningen for stor i forhold til jordtilliggendet, så i vintertiden må der købes dyrt foder.

I dette som i det første ægteskab var det således, at det var konen, som stod for det daglige arbejde i landbruget, mens Aaboe givet har haft ideerne. I 1885 siger Mette stop og de sælger gården med tab. De beholder dog 5 ½ tdr. land, hvorpå de bygger deres næste hjem, Engesvangdal, der som sædvanlig bliver forbedret ligesom der tilkøbes jord.

Kirkesagen og legatet

Aaboe vil i Engesvang blive husket som initiativtager til den nye kirke og stiftelsen af et legat til værdigt trængende i Engesvang. Ideen om en kirke blev undfanget allerede i 1882, men ideen blev stillet i bero. Først i 1892 kom der igen gang i planerne. På et møde i skolen havde pastor Sørensen fra Kragelund bedt deltagerne om bidrag til et varmeapparat i Kragelund kirke. Aaboe, der ellers var ærbødig overfor præster, svarede heril: ” Nej, så var det dog bedre, at vi på ny optog kirkesagen her, end give til kirken i Kragelund.”

Fra den dag og til sin død arbejde Aaboe ihærdigt for kirkesagen, ligesom han ydede et anseligt beløb, bl.a. til altertavlen. Hans inderlige ønske var at blive begravet fra den nye kirke, men desværre døde han et år før indvielsen, hvorfor han og Mette ligger på kirkegården i Kragelund.

Aaboe havde sammen med sin første kone bestemt, at de ville oprette et legat for værdigt trængende fattige i Kragelund, Funder og Engesvang sogne, men en kontrovers med sognerådet ændrede området til alene at dække Engesvang. I forbindelse med flytningen til Engesvangdal havde Aaboe nemlig købt nogle brinker af skolelodden for 114 kr. Dem gjorde sognerådet krav på inden han kunne overtage jorden, hvorimod Aaboe mente han kunne give dem senere til sin efterfølger. Sognerådet stod imidlertid på sit, og i protest ændrede Aaboe fundatsen til det anselige legat.

Aaboe som samtidsskildrer

Fra 1833 til 1881 laver Aaboe en årlig beskrivelse af, hvad der foregår i sognet, og det giver os med sin brede beskrivelse en unik mulighed for at følge med i de store forandringer, som det stillestående landbrugssamfund undergik i denne periode, økonomisk som kulturelt.

Her berettes om store såvel som små begivenheder. Krigene i 1848-49 og 1864 og indførelsen af demokratiet som det så ud i lokal perspektiv veksler med notater om avlen, priserne på landbrugsvarer, arbejdslønniger og priserne på fast ejendom. Hertil kommer årets tildragelser som gårdbrande og sygdomme etc. Bag de konkrete tal, ser vi et landbrug der i stadig højere grad bliver markeds- og pengeorienteret, men også med de konjunkturudsving der følger heraf.

Om "fremskridtet"

Man må sige, at Aaboe er positiv overfor fremskridtets synlige følger: ”Mærkelig er den forandring, Egnens Udseende i det hele har fået i de sidste Aar. Lynghederne indskrænkes mere og mere, og talrige Småhuse fremkommer alle Vegne. De fleste Gaarde fremviser nye og skønnere Bygninger. Vejene grundforbedres overalt….Vindmøllerne i Engesvang og Kragelund forskønner også Egnens Udseende1877).

Om levevis

Handelsmanden og Fabriksejeren fører et Hus som tidligere de højeste Adelsmænd. Haandværkerne lever som Embedsmændene forhen. Bønderne kan nu i Bygninger, møbler, Køretøjer og hele Levemåde føre en Flothed som Fortidens Proprietærer. Daglejerne lever nu bedre end Gaardmændene i Fordums Dage, og Tjenestetyendet ved næsten ikke, hvordan det behageligt kan forbruge den store Løn, det tjener (1874).

Om underklassens uhæmmede forbrug når de kommer til penge

Fremskridtsbegejstingen er dog ikke nær så udtalt, når det gælder de lavere klasser. Aaboes rod i den besiddende klasse er klar. Mange gange nedtoner han nøden hos de tjenende klasser og han kritiserer ofte deres uhæmmede forbrug når de endelig kommer til penge: Den Løn der fordres af Tjenestefolk og Daglejere, er større end nogensinde forhen. Men desværre anvender Pigerne en uforholdsmæssig stor del deraf til Pynt, og den overhaandtagende Spillesyge hos Karlene gør et endnu større Skår i deres Fortjeneste (1846).

Og videre:

Dog har saare få Daglejere lagt noget op, men er måske endog fattigere end tidligere, idet den højere Løn lokker til større Vellevnet….endnu værre er det med Tjenestefolkene, der i Almindelighed ganske bortødsler den store Løn ….dels på unyttigt Pynt, dels ved Svireri i Kroer og Legestuer, hvor nu ej længer Brændevin, men Punch og Vin oversvømme Bordene” (1855)

Den voldsomme samfundsudvikling kunne især mærkes i Engesvang. Den lille landsby blev ikke blot forvandlet til stationsby, men tørveindustrien fik naturligvis en voldsom indvirkning på dét, der få år forinden havde været et traditionsbundet landbrugssamfund. Man kan med god ret tale om et kulturchok. Tørvearbejdere, danske som udenlandske, satte deres umiskendelige præg på byen og gav ikke blot fornyet anledning til forargelse over de lave klassers levevis men præsenterede ham også for det nye spøgelse: socialismen.

Om de socialistiske ideer

Et andet Tidens Tegn er udbredelsen blandt de ejendomsløse af de socialistiske Ideer…..Aldrig har man hørt sådanne Grundsætninger blive udtalt offentlig i Tale som Skrift: Samfundet skal helt omordnes, Kapitalen tilintetgøres…Arveretten ophæves, Ægteskaberne opløses, ingen Tro eller Gudsdyrkelse finde sted o.s.v. (1871).

Holdningen er klar: Til stedse flere udbreder Ideen sig om Massernes Herredømme, om Almuens berettigelse til at øve Majoritetstyranni, om de højere ….Videnskabers Værdiløshed i forhold til ”Folkets sunde praktiske Sans” (1872).

Aaboe er dog tilfreds med at bevægelsen ikke er så udbredt i sognet som i de større byer.

Om demokratiets indførelse

Politisk var Aaboe begejstret for demokratiets indførelse: Man begriber nu først hvad konstitutionel Regering er, Folkelivet begynder at vågne, politiske diskussioner at høres i Bøndernes Samtaler, Aanden at opklares med Begreber om det, som Almuesmanden hidtil ansaa for uforståeligt eller ligegyldigt (1848).

Tre år senere er begejstringen dog kølnet: Om Rigsdagen og de indre Forhold hører man kun sjælden Tale….Alle bevæger sig i deres egen snævre Kreds, ligegyldige for, hvad der angaar det fælles Vel (1851).

Hunden med i kirke

Aaboe var en overbevist kristen og en flittig kirkegænger. Han var dog ikke mere højkirkelig end at han tog sin hund med. Hvilket en søndag resulterede i et kuld hvalpe på kirkestolen! Han tog det i stiv arm og tog dem med hjem i sin hat. Aaboe ser med en del skepsis på de vækkelser – Indre Mission og Grundtvigianismen – der kendetegnede perioden. Missionen pressede især på fra Bordingegnen, mens grundtvigianerne dominerede i Thorning,

Han anerkender at de kan styrke religiøsiteten, hvilket må kaldes glædeligt i forhold til den tidligere sløvhed, men tillige fremkalder Sekter – Grundtvigianere, den indre Mission o.fl. som indbyrdes forkætrer hverandre, og som…viser sig som ”Sognebåndsløsere eller Valgmenigheder (1872)

Aaboes rejser

Manden der i 1837 måtte vandre over 100 km til seminariet i Vejlby forstod på sine ældre dage at drage nytte af det nye transportmiddel: toget.

Fra 1879 til 1886 foretager Aaboe hvert år en tur til Aarhus og det bliver også til to Vesterhavsture (Esbjerg, Fanø)

Fra 1887 udvides horisonten til København, som han indtil 1892 besøger fire gange. Som man kan forvente af Aaboe var disse rejser grundigt forberedte: Numrene på de medbragte pengesedler var på en af rejserne nedskrevet og afstandene mellem seværdighederne udmålt hjemmefra. Hans grundige rejsedagbøger giver os et billede af en særdeles aktiv pensionist, der får set hvad der er værd at se i hovedstaden i et imponerende tempo.

Kilder

J.P. Aaboes arkiv, Silkeborg Arkiv, A679 H.P. Hansen: Skovlovringer, 1936 sammesteds Gert Poulsen: En gammel Skolelærer, Silkeborg Avis 24/7 1934, sammesteds