Julius Bomholt
Laurits Julius Bomholt (1896-1969) var forfatter, debattør og en kendt socialdemokratisk politiker. Han var medlem Folketinget i perioden 1929-1968 og var dets formand 1945-1950 og 1964-1968. Desuden var han undervisningsminister 1950 og 1953-1957 samt socialminister 1957-1961.
Det var i vid udstrækning Julius Bomholt, der fra 1920'erne og frem stod bag udformningen af Socialdemokratiets kulturpolitik. Han var da også landets første kulturminister fra 1961 og tre år frem, og fik som sådan bl.a. vedtaget en ny bibliotekslov og oprettet Statens Kunstfond.
Julius Bomholt var søn af salsmester på Silkeborg Papirfabrik Martinus Bomholt (f. 1872 i Gødvad) og Karen Marie Roed (f. 1873 i Linå Sogn). Martinus Bomholts far, Laurs Bomholt, var træskomand og tidligere pramdrager på Gudenåen – en typisk familie i arbejderbydelen Alderslyst, hvor mange småkårsfolk havde bosat sig.
Julius Bomholt skilte sig dog ud ved at blive student fra Th. Langs Gymnasium og i 1921 cand. theol. Han underviste derefter en kort periode på Askov Højskole og søgte så til Esbjerg Arbejderhøjskole, hvor han i 1924-1929 var forstander. Han fungerede sideløbende hermed som journalist ved avisen Vestjyllands Social-Demokrat og var i en årrække medlem af Esbjerg byråd. Desuden havde han forskellige tillidshverv i socialdemokratiske organisationer.
Forfattervirksomhed
Julius Bomholt var forfatter til både skønlitterære og selvbiografiske værker af socialrealistisk karakter. Han fik således udgivet et 5-bindsværk om sin barndom og ungdom: På vej til livet (1954), Vinterlys (1956), Himmerigs dør (1956) Svalerne (1957) og Døgnflue og evighed (1958). Han kaldte selv værket for ”memoirer”, men de synes at være en blanding af hans egne erindringer og generelle oplysninger om Alderslyst. Desuden skriver han i 1947 et afsnit i bogen ”Danske hjem ved århundredskiftet med overskriften ”Et jydsk arbejderhjem”. I "Jens Bomholts Silkeborg" (1989) omtales Julius Bomholt side 65-67.
Julius Bomholts private bogsamling og arkiv befinder sig på Syddansk Universitet.
Bronzeskulptur på Gammel Strand
4. maj 2000 afsløredes Svend Wiig Hansens ca. fem meter høje bronzeskulptur "Slægt løfter slægt" på Gammel Strand ved Kulturministeriet i København til minde om Danmarks første kulturminister Julius Bomholt. Skulpturen forestiller en mand og en kvinde, der i fællesskab løfter de kommende slægter symboliseret ved en kvinde, der selv holder et barn.
Navnet Bomholt er knyttet til området omkring Laven. Her findes Bomholt Vig, og i særdeleshed Bomholt i Alling Sogn, der i 1446 omtales som en by. Senere er det to gårde Over-Bomholt og Neder-bomholt, som hørte under det Skanderborgske Ryttergods. På den anden side af kommunegrænsen findes således også Bomholtvej.
Forleddet "Bom" er sandsynligvis et middelalderligt udtryk for træstamme, mens sidste led "holt" betegner en lille skov. Navnet hentyder måske til en skov, hvorfra man har hentet træstammer.
Bomholts Gård og Bomholts Plads i Alderslyst er opkaldt efter Julius Bomholt og hans slægt.
