Kjellerup

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Traditionen angiver Kjellerup bys fødsel til den 8. juni 1869. Herredskontoret flyttede den dato til det nuværende Kjellerup, og hermed var en udvikling sat i gang. Kjellerups grundlæggelse er dog ikke helt så entydig og bør nuanceres. Landsbyen Kjellerup var i århundreder et samfund i Hørup sogn. To nye landveje skabte imidlertid Ny Kjellerup, øst for den gamle landsby. Landevejen Silkeborg-Viborg og vejen Rødkærsbro-Thorning blev anlagt i 1857, og hvor de to veje krydsede hinanden opstod et naturligt udgangspunkt for en ny bydannelse, Ny Kjellerup. I første omgang flyttede kroen fra landsbyen til korsvejen, og i kroen blev endvidere etableret købmandsforretning og lægekonsultation. Ny Kjellerups status som fremtidens bydannelse i området blev cementeret ved flytning af herredskontoret i 1869. Christopher Krabbe tiltrådte som herredsfoged i 1886 og hermed fik Kjellerup en erfaren politiker, embedsmand og initiativrig ildsjæl. Christopher Krabbe fik opført et nyt herredskontor og involverede sig i stort og småt i det unge bysamfund. Christopher Krabbe virkede i Kjellerup i årene 1886-1909, og disse år var afgørende for den videre udvikling. Kjellerups borgere udtrykte deres taknemlighed ved i 1910 at rejse en mindesten for herredsfogeden på byens torv. Udviklingen var ikke en enkeltmands bedrift, men der er ingen tvivl om, at Christopher Krabbe var en vigtig mand for Kjellerup i disse år. I perioden fik Kjellerup blandt andet plantningsforening (1889),bygningsreglement (1891), Teknisk Skole (1890/1893), skole (1901), elektricitetsværk (1905), vandværk (1905) og tinghus (1909). Kjellerup blev stationsby i 1912, da banen Rødkærsbro-Kjellerup kunne åbne. Banen blev forlænget til Silkeborg i 1924. Kjellerup sygehus blev indviet i 1914, og et nyt sygehus blev indviet i 1932. Et stort og moderne alderdomshjem kom til midt i 1930’erne.

Christopher Krabbes virke i Kjellerup er i dag nok bedst kendt i forbindelse med ”Krabbes Grønne Ring” – et naturskønt rekreativt område rundt om byen. Begyndelsen til denne perle kan føres tilbage til plantningsforeningen fra 1889 som egentlig havde navnet: ”Forening for plantning ved Kjellerup og regulering af byens bebyggelse”. Kjellerup fik sit eget frodige foreningsliv med Kjellerup Håndværker- og Borgerforening fra 1887 som toneangivende forening med hensyn til byens udvikling. Kjellerup fik hurtigt rolle som oplandets hovedby mellem de større købstæder, Viborg i nord og Silkeborg i syd.

Kjellerups udvikling blev fremmet ved etablering af en række centrale institutioner. De var med til at skabe en udvikling og position, som der ikke kunne rokkes ved, selv om mange af institutionerne senere forsvandt. Kjellerup var eksempelvis stationsby frem til 1968, hvor jernbanen lukkede, de to sygehuse er solgt til anden side, og dommerembedet er nedlagt i forbindelse med strukturreformen pr. 1. januar 2007.

Kjellerup har en række fornemme kulturinstitutioner. Kjelleruphallen åbnede i 1968 og hermed fin kommunen og omegnen noget så sjældent som en idrætshal af høj standard. Kjelleruphallens indvielse var resultatet af et stort græsrodsarbejdet gennem flere år i kommunen, og idrætslivet fik herefter tidssvarende forhold. Kulturhuset Mosaikken med bibliotek kunne indvies i efteråret 2005, og danner i dag rammen om mange kulturaktiviteter i byen. I 2010 indvies sidste store satsning: Arena Midt, et idrætsanlæg helt i særklasse.

Kjellerup Kommune blev etableret i 1901 i forbindelse med opsplitning af den tidligere Hørup-Levring Kommune.

Sognerådsformændene for Kjellerup Kommune i årene 1902-1970: Mads Bertelsen 1902-1909, E. Thamsen 1909-1913, David Christensen 1913-1945, J.P. Jensen 1945, Jens Hoberg 1945-1946, C.Tollestrup 1946-1950, Holger Frederiksen 1950-1958, Th. Vestergaard 1958-1970.

Kommunesammenlægningen i 1970 skabte en ny Kjellerup Kommune ved sammenslutningen af de tidligere sogne: Grønbæk, Hinge, Levring, Sjørslev, Thorning, Vinderslev, Vium og Hørup/Kjellerup.

Kjellerup Kommune indgik fra januar 2007 i den nye Silkeborg Kommune ved sammenlægningen af de fire tidligere kommuner: Kjellerup, Gjern, Them og Silkeborg. Kjellerup by er i dag den nye kommunes næststørste by med 4761 indbyggere (2009).


Henvisninger:

Orla Dietz (red): Kjellerup bys historie set med en Kjellerup drengs øjne. En samling af redaktør I. C. Christensens notater (2001)

J.C. Nørvig: Kjellerup by (Jyske Byer og deres mænd 1917).

Silkeborg Avis – jubilæumsaviser 1944 og 1969

Trap Danmark 4. udgave (1925) og 5. udgave (1962)