Lovisehøj
Lovisehøj er et 73 meter højt bakkedrag sydøst for Ulvehoved i Nordskoven, som hører under Silkeborg Skovdistrikt.
Der er nogen uenighed om hvorvidt stavemåden er Lovise eller Louise. Ifølge Skov- og Naturstyrelsens nyere kort staves navnet med ”v” og ikke ”u”, som det oftest ses anvendt i Grevinde Louise Danners navn – efter hvem højen er opkaldt.
Hvis man placerer sig ved stenen er der en meget fin udsigt til området omkring Himmelbjerget og også til store dele af Østerskoven. I ældre tider var der også udsigt mod Sejs Hede og et mere frit udsyn til Avnsø og skovområderne mod sydvest, der nu er delvis spærret af træer omkring Sejsvejen.
Statsskovdistriktet sørger for at holde hele den sydvendte bakkeskråning fri for bevoksning. Der var tidligere et lidt fugtigt hedeareal neden for højen og her vokser stadig hedeplanter som lyng og blåtop langs veje og lysninger
Højen fik sit navn, da Frederik 7. og Grevinde Danner besøgte Silkeborg i 1852. Skovrider C. C. Klüver havde fredet højen med det ældre navn Tøndalhoved, (ses også som Torndalhoved) og sørgede også for, at stedet blev tilgængeligt. Desuden fik han opstillet et par simple træbænke og rejst en granstage med en vindfløj af blik påmalet et Dannebrog.
29. juni om eftermiddagen bevægede et større vogntog sig ud ad Nåege-vejen (Sejsvej). Det var de kongelige herskaber, familien Drewsen med gæster og byens førstemænd med koner, der alle var iklædt galla og stiveste puds. I spidsen red skovrider Klüver selv med trekantet hat og grøn frakke på en lille ulden nordbagge, og på siden af vognene sås skovfogeder ridende på jyske markheste.
Ankommet til festpladsen stillede trådte Klüver frem og holdt en længere tale. Han sluttede med at anmode Majestæten om tilladelse til at give dette skønne sted navnet ”Lovisehøj” efter Hendes Nåde Grevinden.
Frederik 7. tog derefter selv ordet og endte sin tak med at ønske, at stedet til alle tider skulle hedde "Lovisehøj" og den kongelige skovrider ”jægermester Klüver”. Dette er én af tre versioner, om hvordan Klüver blev udnævnt til jægermester.
Senere besøg
Kongeparret var igen på besøg i Silkeborg 1857, og Silkeborg Avis skriver, at man 25. september var på udflugt i de forskellige skove og dvælede ved flere af de skønne udsigter, navnlig "Lovisehøj".
29. juni 1859 besøgtes højen af H. C. Andersen, men han følte sig ilde tilpas på turen i selskab med lutter damer og umulige børn, dog fandt han udsigten smuk.
13. september 1865 havde Lovisehøj også royalt besøg, denne gang af en ægte ”Dronning Louise”, nemlig Christian 9.s hustru. Efter en udflugt til Himmelbjerget og Karoline Amalie Høj tog hun med sine døtre og hofdamer en tur op på højen.
Lovisehøj i turistlitteraturen
Lovisehøj er nævnt allerede i august 1853 af C. St. A. Bille i hans artikel om Silkeborg i ”Dagbladet”. Den er afsat på C.C. Klüvers kort fra 1860 og nævnes i én af de allerførste turistvejledere fra 1870. Siden er Lovisehøj indgået som et af de kendteste stednavne i Nordskoven.
Fra 1870 til 1910 anføres det i turistbøgerne, at der altid på stedet var én til tre gode bænke og et træskilt. Stenen man ser i dag med navnetræk er altså kommet til senere.
