Plovmanden fra Silkeborg
En "plovmand" er tilnavnet på den 500-kroneseddel, der var i omløb i perioden 1910-1974.
Motivet på forsiden var i to variationer en plovmand, som gik med sin plov og sit hestespand og forberedte agerjorden til næste års høst - symbolet på at Danmark stadig var et landbrugsland.
Ved pengeombytningen i 1945 var "plovmanden" den eneste, der overlevede - forsidefarven ændredes dog fra gråblå til hindbærrød, og i den skikkelse forblev sedlen i omløb frem til 1964.
På den ny 500-kroneseddel fra 1964 indføjede man til venstre på forsiden et portræt af landboreformatoren Reventlow, mens man til højre fastholdt pløjemotivet. Herregårdsspandet var dog nu en mere beskeden pløjende husmand med en hest - udført af tegneren Ib Andersen. Det havde åbenbart været svært helt at opgive landbrugsromantikken, selvom landbruget for længst var motoriseret. Denne udgave holdt frem til 1974, hvorefter hovedmotivet blev et maleri af Jens Juel - med et firben på bagsiden. Men 500-kronesedlen kaldtes fortsat en "plovmand".
500-kronesedlen (1910-1964)
500-kronesedlen (1910-1964) var tegnet af maleren Gerhard Heilmann, der i 1907 vandt Nationalbankens konkurrence om en hel serie af nye pengesedler.
Under et besøg hos sin farbror, proprietær Chr. Adolf Heilmann på Tammestrup Hovedgård ved Skanderborg, fandt Gerhard Heilmann motivet til sin 500-kronesedde på en af hovedgårdens markerl: en ung karl, der gik og pløjede med et flot tospand.
Plovmanden Ernst Boock
Den 16-årige Ernst Boock gjorde på det tidspunkt tjeneste på Tammestrup Hovedgård og det var ham, Heilmann fik øje på ude på marken. Han måtte holde stille med sine heste, mens han blev tegnet. Han var dog ikke klar over, at han hermed blev model til Danmarks populæreste pengeseddel. Det gik først op for ham, da han af gårdens forvalter fik overrakt en femmer for sin ulejlighed.
Ernst Boock har siden fortalt, at han først langt senere så 500-kronesedlen, men at han sagtens kunne kende sine heste - den forreste var Asta, som han havde haft et særlig godt forhold til, den anden hed Hertha.
Ernst Boock fra Silkeborg
Ernst Boock (1891-1960) forlod siden landbruget og bosatte sig i 1918 i Alderslyst ved Silkeborg. Han arbejdede i mere end 30 år på Silkeborg Andelssvineslagteri, men var mest kendt for sit arbejde i den lokale fagevægelse. Han var bl.a. formand for Slagteriarbejdernes Fagforbund og den første formand for det repræsentantskab, der stod for opførelsen og driften af arbejderbevægelsens forsamlingsbygning Sønderport.
Ernst Boock var gift med Elisabeth Boock, der var medlem af byrådet for Socialdemokratiet i perioden 1943-1951. Sønnen Heinrich Boock førte traditionerne videre som mangeårig formand for Arbejdernes Byggeforening. Hans kone, Juditthe Boock, var ligeledes medlem af byrådet i en lang årræke - 1958-1986 og bl.a. formand for skole- og kulturudvalget i perioden 1962-1986.
