Silkeborgs byvåben

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Warmings forslag til byvåben fra 1884
Oprindeligt byvåben fra 1900, tegnet af Anton Rosen
Nuværende byvåben

Silkeborgs byvåben har øverst et sølvskjold med en guldbispehue, i midten en rød borg og nederst nogle blå streger, som skal illudere vand - Gudenåen. For at forstå byvåbnet er det nødvendigt at kende til sagnet om, hvorfor Silkeborg Slot blev anlagt netop her i middelalderen.

Sagnet fortæller, at engang da biskop Peder (eller Silke) sejlede på søen) og overvejede, hvor han skulle bygge sit slot, tog han resolut sin bispehue af og satte den på søen med ordene "Hvor min hue driver i land, der vil jeg lade mit slot bygge". Og netop der lod han så Silkeborg Slot opføre.

Ernst Warmings forslag

Allerede i 1884 var birkedommer Drechsel fremme med et forslag til et byvåben til handelspladsen Silkeborg. Det var udformet af byens tandlæge Ernst Warming, som bl.a. havde taget udgangspunkt i det gamle sagn. Her ses, foruden bispehuen og borgen, en y-formet strøm, som en stiliseret gengivelse af Gudenåen med Silkeborg Langsøs tilløb, et træ som symbolet på de store skove og et tandhjul, der symboliserer den fremblomstrende industri.

Dette forslag blev imidlertid aldrig ført ud i livet - og det blev hverken omtalt i de samtidige aviser eller i kommunens arkivsager. Måske erkendte Drechsel, at når Silkeborg endnu ikke var købstad, ville det ikke være muligt for byen at få sit eget byvåben.

Forslag fra Silkeborg og Omegns Avis

18. maj 1892 præsenterede den nye lokale avis Silkeborg og Omegns Avis sin titelvignet. Avisens redaktør, K. Bønnelycke skrev, at han samtidig håbede, at titelvignetten kunne blive ophøjet til byens officielle våben. Sådan gik det imidlertid ikke - avisen gik ind ganske få måneder senere og "byvåbnet" gik i glemmebogen.

Titelvignetten eller byvåbnet viser overkroppen af Nøkken, der ligger ovenpå noget der skal illudere bølger og bagved er der et tæt krat af buske. Ifølge folketroen er Nøkken et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil. Foran sig har han et skjold liggende, hvorpå der er afbilledet en borg - altså SILKE-borg. Af naturlige årsager fremtræder dette byvåben ikke i farver.

Ideen til våbnets detaljer skyldtes malermester C. P. Hansen, der i øvrigt var mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen. Tegningen var udført af kunstmaler L. Rastrup fra Fyn. Den er en tolkning af et digt skrevet til lejligheden af postmesterinde Caroline Petersen, som i poetiske vendinger opsummerer Silkeborgs historie.

Anton Rosens byvåben

Da Silkeborg blev købstad i 1900, ønskede byrådet at markere byens ny status med et byvåben. Allerede på det første møde - 6. janaur 1900 - blev spørgsmålet behandlet af byrådet. Valget faldt på et forslag af arkitekten Anton Rosen, der stod bag en del byggerier i byen og som allerede før år 1900 havde brugt samme illustration i flere sammenhænge.

Første gang han benyttede motivet var i 1896 på Håndværkerforeningens smukke bygning på Torvet. I 1898 lod han det figurere på murermester Chr. Nielsens statelige bygning i Vestergade 9A fra 1898 (i dag Ørne Apotek). Desuden figurerede det på Borgerskolens gymnastiksal, gasværksbestyrerens bolig og på kødkontrolstationen.

Byens vartegn

Da det først var blevet byens officielle vartegn blev kommunale bygningers officielle status ofte markeret ved at byvåbnet blev placeret centralt på bygningen - f.eks. på amtsygehuset i 1902 og på Søndegadeskolen i 1944.

Byvåbnet blev registreret og beskyttet i 1938. Det er senere blevet forenklet lidt. Formelt betegnes byvåbenet i øvrigt som et "kommunevåben", men det kaldes i daglig tale et byvåben, fordi det historisk set knytter sig til Silkeborg by. Endelig brugte også Silkeborg Bank logoet i sit virke i en lang periode før og efter år 1900.

Den nye Silkeborg Kommune, der opstod pr. 1.1.2007 ved en sammenlægning af Silkeborg, Kjellerup, Them og Gjern Kommuner bruger den tidligere Silkeborg Kommunes byvåben i en rentegnet udgave.