Zeltnersvej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Zeltnersvej er opkaldt efter fabrikant H. C. Zeltner (1826-1889), der ejede Silkeborg JernstøberiVestergade.

Han var også arkitekt og tegnede blandt andet Silkeborgs rådhus og rådhusene i Skanderborg og Horsens, ligesom han stod bag præstegården i Vestergade. Han var i mange år medlem af og formand for kommunalbestyrelsen i Silkeborg.

Gaden navngives sammen med flere andre gader på et byrådsmøde 23. september 1912.

Ved Zeltnersvej er man stødt på murrester, som antagelig stammer fra stedet "Remstrup"- en forsvunden by eller gård, der har ligget ved Silkeborg

Vejen kaldes også "Djævlebakken", fordi køreskoleelever får lov at afprøve deres køreevner fra Åhavevej og op til Christian 8.s Vej.


Beliggenhed: Zeltnersvej er beliggende i Silkeborgs midtby.