Forskel mellem versioner af "Arbejderkooperationen i Silkeborg"
(11 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 7: | Linje 7: | ||
====Perioden 1942-1972==== | ====Perioden 1942-1972==== | ||
− | Denne periode står i bygningskooperationens tegn. Udgangspunktet var i høj grad to lokale boligforeninger: [[Arbejdernes Andels Boligforening]], AAB (oprettet 1940) og [[Arbejdernes Boligforening]] i Alderslyst, AB (oprettet 1941). Boligforeningerne gav naturlig baggrund for en række kooperative håndværksvirksomheder: Gartnernes Anlægsforretning (1942-1957), [[Malernes Andelsforretning]] (oprettet 1943), Tømrernes kooperative Forretning (oprettet 1945), Murernes Andelsforretning (senere [[JME-Silkeborg]], 1945-1972), Arbejdernes cooperative Entreprenørforretning (oprettet 1946), Blikas (1946-1969) og Elco (1948-1972). I forlængelse af byggekooperationen blev der også etableret et kooperativt arkitektkontor, [[Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945]] (DAI). | + | Denne periode står i bygningskooperationens tegn. Udgangspunktet var i høj grad to lokale boligforeninger: [[Arbejdernes Andels Boligforening]], AAB (oprettet 1940) og [[Arbejdernes Boligforening]] i Alderslyst, AB (oprettet 1941). Boligforeningerne gav naturlig baggrund for en række kooperative håndværksvirksomheder: [[Gartnernes Anlægsforretning]] (1942-1957), [[Malernes Andelsforretning]] (oprettet 1943), [[Tømrernes kooperative Forretning]] (oprettet 1945), Murernes Andelsforretning (senere [[JME-Silkeborg]], 1945-1972), [[Arbejdernes cooperative Entreprenørforretning]] (oprettet 1946), [[Blikas]] (1946-1969) og [[Elco]] (1948-1972). I forlængelse af byggekooperationen blev der også etableret et kooperativt arkitektkontor, [[Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945]] (DAI). |
Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev etableret i 1942 og var i mange år et dynamisk koordinerende organ for Silkeborgs arbejderkooperation. | Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev etableret i 1942 og var i mange år et dynamisk koordinerende organ for Silkeborgs arbejderkooperation. | ||
Linje 13: | Linje 13: | ||
JME-Silkeborg gik konkurs i 1972, og det fik katastrofale følger for Silkeborg-kooperationen, og dens status og position blev aldrig den samme herefter. Blandt håndværksvirksomhederne overlevede kun Malernes Andelsforretning, mens de øvrige gik ind eller blev opslugt af søstervirksomheder i andre byer. Fællesbageriet og Mejeriet Stassano måtte også dreje nøglen. | JME-Silkeborg gik konkurs i 1972, og det fik katastrofale følger for Silkeborg-kooperationen, og dens status og position blev aldrig den samme herefter. Blandt håndværksvirksomhederne overlevede kun Malernes Andelsforretning, mens de øvrige gik ind eller blev opslugt af søstervirksomheder i andre byer. Fællesbageriet og Mejeriet Stassano måtte også dreje nøglen. | ||
− | Arbejderkooperationen i Silkeborg gik fra at være noget helt særligt til at være ordinær. Der er fortsat flere kooperative virksomheder i Silkeborg. F.eks. de to boligforeninger, DAI og som nyankommen i Silkeborg, Arbejdernes Landsbank. Kvickly i Silkeborg er i dag en driftig lokal virksomhed med historiske aner tilbage til Arbejdernes Brugsforening. | + | Arbejderkooperationen i Silkeborg gik fra at være noget helt særligt til at være ordinær. Der er fortsat flere kooperative virksomheder i Silkeborg. F.eks. de to boligforeninger, DAI og som nyankommen i Silkeborg, Arbejdernes Landsbank. [[Kvickly]] i Silkeborg er i dag en driftig lokal virksomhed med historiske aner tilbage til Arbejdernes Brugsforening. |
====Andet==== | ====Andet==== | ||
− | Til den lokale kooperative kreds hørte også initiativer som [[Forsamlingsbygningen Sønderport]] (1940-1975) og [[Silkeborg kooperative Husmoderforening]] (1946-1981). Derimod plejer man ikke at regne den socialdemokratiske dagspresse til kooperationen. | + | Til den lokale kooperative kreds hørte også initiativer som [[Forsamlingsbygningen Sønderport]] (1940-1975) og [[Silkeborg kooperative Husmoderforening]] (1946-1981). Derimod plejer man ikke at regne den socialdemokratiske dagspresse til kooperationen. |
====Begreber==== | ====Begreber==== | ||
Linje 23: | Linje 23: | ||
På dansk har vi to betegnelser for kooperation - andelsbevægelse og kooperation (arbejderkooperation). Hovedreglen er, at andelsbevægelsen rummer landbrugets og landboernes kooperative virksomheder (andelsmejerier, brugsforeninger, foderstofsforeninger osv.), mens (arbejder-)kooperationen rummer byens og arbejdernes kooperative virksomheder. Arbejderkooperationen føler sig historisk set knyttet til den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Der tales ligefrem om den tredje streng (de tre strenge er i den sammenhæng partiet Socialdemokratiet, fagbevægelsen og arbejderkooperationen). | På dansk har vi to betegnelser for kooperation - andelsbevægelse og kooperation (arbejderkooperation). Hovedreglen er, at andelsbevægelsen rummer landbrugets og landboernes kooperative virksomheder (andelsmejerier, brugsforeninger, foderstofsforeninger osv.), mens (arbejder-)kooperationen rummer byens og arbejdernes kooperative virksomheder. Arbejderkooperationen føler sig historisk set knyttet til den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Der tales ligefrem om den tredje streng (de tre strenge er i den sammenhæng partiet Socialdemokratiet, fagbevægelsen og arbejderkooperationen). | ||
− | + | ==Litteratur== | |
Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983) | Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983) | ||
Keld Dalsgaard Larsen: Lokal arbejderkooperation. Fokus og refleksion (i Arbejderhistorie 2003 nr. 4). | Keld Dalsgaard Larsen: Lokal arbejderkooperation. Fokus og refleksion (i Arbejderhistorie 2003 nr. 4). | ||
+ | |||
+ | [[Kategori:Kooperation]] |
Nuværende version fra 17. aug 2012, 16:06
Silkeborg var landskendt for sin store arbejderkooperation i 1900-tallet. I Silkeborg har der været talrige store og små kooperative virksomheder. Nogle levede længe - andre ganske kort. Den lokale arbejderkooperations historie kan deles ind i tre perioder.
Indholdsfortegnelse
Perioden ca. 1900-1942
De tre markante kooperative initiativer i denne periode var Arbejdernes Brugsforening (oprettet 1900), Arbejdernes Fællesbageri (1908-1980/82) og Mejeriet Stassano (overtaget i 1942).
Perioden 1942-1972
Denne periode står i bygningskooperationens tegn. Udgangspunktet var i høj grad to lokale boligforeninger: Arbejdernes Andels Boligforening, AAB (oprettet 1940) og Arbejdernes Boligforening i Alderslyst, AB (oprettet 1941). Boligforeningerne gav naturlig baggrund for en række kooperative håndværksvirksomheder: Gartnernes Anlægsforretning (1942-1957), Malernes Andelsforretning (oprettet 1943), Tømrernes kooperative Forretning (oprettet 1945), Murernes Andelsforretning (senere JME-Silkeborg, 1945-1972), Arbejdernes cooperative Entreprenørforretning (oprettet 1946), Blikas (1946-1969) og Elco (1948-1972). I forlængelse af byggekooperationen blev der også etableret et kooperativt arkitektkontor, Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945 (DAI). Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev etableret i 1942 og var i mange år et dynamisk koordinerende organ for Silkeborgs arbejderkooperation.
Perioden fra 1972
JME-Silkeborg gik konkurs i 1972, og det fik katastrofale følger for Silkeborg-kooperationen, og dens status og position blev aldrig den samme herefter. Blandt håndværksvirksomhederne overlevede kun Malernes Andelsforretning, mens de øvrige gik ind eller blev opslugt af søstervirksomheder i andre byer. Fællesbageriet og Mejeriet Stassano måtte også dreje nøglen. Arbejderkooperationen i Silkeborg gik fra at være noget helt særligt til at være ordinær. Der er fortsat flere kooperative virksomheder i Silkeborg. F.eks. de to boligforeninger, DAI og som nyankommen i Silkeborg, Arbejdernes Landsbank. Kvickly i Silkeborg er i dag en driftig lokal virksomhed med historiske aner tilbage til Arbejdernes Brugsforening.
Andet
Til den lokale kooperative kreds hørte også initiativer som Forsamlingsbygningen Sønderport (1940-1975) og Silkeborg kooperative Husmoderforening (1946-1981). Derimod plejer man ikke at regne den socialdemokratiske dagspresse til kooperationen.
Begreber
På dansk har vi to betegnelser for kooperation - andelsbevægelse og kooperation (arbejderkooperation). Hovedreglen er, at andelsbevægelsen rummer landbrugets og landboernes kooperative virksomheder (andelsmejerier, brugsforeninger, foderstofsforeninger osv.), mens (arbejder-)kooperationen rummer byens og arbejdernes kooperative virksomheder. Arbejderkooperationen føler sig historisk set knyttet til den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Der tales ligefrem om den tredje streng (de tre strenge er i den sammenhæng partiet Socialdemokratiet, fagbevægelsen og arbejderkooperationen).
Litteratur
Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983)
Keld Dalsgaard Larsen: Lokal arbejderkooperation. Fokus og refleksion (i Arbejderhistorie 2003 nr. 4).