Silkeborg Jiu Jitsu Klub
Fra WikiSilkeborg
Version fra 25. feb 2009, 12:03 af 192.168.1.117 (diskussion)
Silkeborg Jiu Jitsu klub har sin opståen tilbage til halvtredserne, hvor nogle af datidens instruktører kørte en del selvforsvarskurser i Silkeborg.
Det første eksperiment som konstituerende klub bestod af en underafdeling i atletikklubben. Dette førte til oprettelse af en judoklub i 1961, der havde jiu jitsu som sideløbende sport.
I 1973 fik jiu jitsu udøverne deres selvstændige træningstimer i judo klubben. Jiu jitsu blev med tiden en så stor afdeling i klubben, at man blev enige om 2 selvstændige klubber: Silkeborg Jiu Jitsu Klub og Silkeborg Judo Klub.
I 1983 fik Silkeborg Jiu Jitsu Klub sit eget klubhus på Lundsgade 10.
Klubbens stifter, Bjarne Christensen, har stadig sin gang i klubben, hvor han er chef-træner.