Ægirsvej

Fra WikiSilkeborg
Version fra 15. feb 2009, 13:49 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Ægirsvej er opkaldt efter Ægir, en af jætterne (kæmperne) i den nordiske mytologi. Ægir lever i havet og er gift med den kvindelige jætte Ran. Nogle steder kaldes han Hlér eller Gymir. Navnet på floden Ejder i Sydslesvig var oprindelig Ægidyrr eller Egis-dor, det vil sige Ægirs dør. Vejen er formet som en stor, aflang rundkørsel og præget af rækkehuse. Indtil 1969 lå der en Ægirsgade i Alderslyst. Denne gade hedder nu Sjællandsgade, så Ægirs navn stod ledigt, da man i slutningen af 1980'erne anlagde den nuværende Ægirsvej som led i en stor boligudbygning i det vestlige Hvinningdal. Flere andre gader med navne fra den nordiske mytologi eller navne fra gamle danske sagn ligger i dette område.


Beliggenhed: Ægirsvej er beliggende i Silkeborg, Hvinningdal.