Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Ørnsø Pensionat udbyggedes af flere omgange. I 1916 blev en del af den nordlige bygning opført. Det gik dog lige stærkt nok, og det endte med, at ejeren af Ørnsø Pensionat i 1917 fik en bøde på 8 kr. for at have startet byggeriet uden tilladelse.
Fra ca. 1890 til 1935 har der været forskellige ejere. Efter teglværksejer Chr. Christiansen figurerede Fiskehandler fiskehandler R.P. Petersen i en længere periode mellem 1910 og 1930. I starten af 1930´erne ejedes pensionatet af "Pensionatejer A. Jepsen".
Adressen er også skiftet gennem årene: I 1925 : Ørnsøvej 33.I 1933 : Ørnsøvej 119.Fra 1970 : Gjessøvej 43 og fra 1985 : Gjessøvej 43-47.
== Ørnsø Pensionat blev til Kornmod Ørnsø (1935-1941) ==
Ørnsø Pensionat fungerede frem til midten af 1930´erne. I 1935 købte Ungdomsskolen Kornmod´s unge forstander Stig B. Skole Ørnsø Pensionat med det formål at drive efterskole. Men tilstrømningen af elever til præliminærkurser og efterskolen samt senere realskole og studenterkursus på skolen i midtbyen gjorde, at bygningerne i stedet kom til at fungere som skolehjem, nu med navnet "[[Kornmod Ørnsø]]" som senere blev til "[[Skolehjemmet Ørnsø]]".
I 1938/1939 var følgende (voksne) faktisk opført på adressen: Skoleforstander [[Stig B. Skole]], Lærer Folke Johansen, Lærer Aksel T. Andersen, Lærerinde E. Nedergaard, Husassistent Inga J. Nielsen og Husassistent E. Nielsen.
I forsommeren 1941 solgte Stig B. Skole bygningen videre til Morten Haumai, der ønskede at indrette efterskole i bygningerne.
I løbet af 1942 viste den tyske besættelsesmagt betydelig interesse for hele området omkring Silkeborg Bad. D. 4. juni 1942 blev Silkeborg Bad inspiceret af tyskerne til meget stor forundring og under kraftige protester fra bl.a. Silkeborg Bads overlæge Arne Portmann.
På dette tidspunkt eksisterer det tidligere Ørnsø Pensionat som [[Ørnsø Efterskole]]. Ifølge bogen Gefechtstand Silkeborg Bad blev der i starten af tyskernes periode på Silkeborg Bad drevet en form for smugkro og/eller madudleveringssted til de lokale ansatte på bygningsarbejderne på Silkeborg Bad.
I Midtjyllands Avis d. 1. oktober 1974 beskrives beboerne som "..hovedsageligt personer, der ikke primært kan komme på de kommunale institutioner". Men det var mere end svært at få nogle af beboerne til at flytte i forbindelse med nedsættelsen af beboerantallet, og dette sagde en del om sammenholdet og miljøet på stedet.
Hvis man ser den sydlige del af bygningen fra Gjessøvej, så var hvert vindue et værelse. I midten af bygningen var der en gang og på den anden side ud mod haven et tilsvarende antal værelser. De mindste værelser har været 7-8 kvmm<sup>2</sup>, så det har været meget småt med plads. Der var spisesal rummet bagved den nuværende udestue, der vender ud mod Gjessøvej, og i nordenden var der køkken, grovkøkken og fadebur.
I slutningen af 1960´erne og starten af 70´erne 1970´erne var der en længere korresondance korrespondance mellem ejeren Pastor Niels Toft (gift med Ingrid Toft, født Simmelsgaard) og Silkeborg Kommune. Efter indstilling fra bl.a. Brandkommisionen og kredslægen ønskede kommunen at nedbringe antallet af patienter fra 28 i 1966 til til 18 i starten af 1970´erne. I 1966 er der 7 wc´er og 7 badeværelser, altså et wc og et bad for hver syv beboere.
En del af beboerne beskrives i sagfremstillingen fra Det Sociale Udvalg som "..psykiatriske patienter". Videre hedder det at "...gennemsnitalderen er lav" og "....beboerne lider ikke af legemlige sygdomme".
På grund af brandfaren havde Silkeborg Kommune først og fremmest kig på rømning af de fire værelser på 2. sal. Problemet for kommunen var, at der i starten af 70´erne var mangel på kommunale plejehjemspladser, og derfor trak reduktionen af beboerantallet betragteligt ud.
I 1972 er Silkeborg Kommune på inspektion for at se på forholdene. Her konstateres det, at bl.a. køkkenet er i dårlig stand, og det kræves istandsat. Dette bliver efterfølgende gjort. I 1975 blev der givet byggetlladelse til en lejlighed på 132 kvm. m<sup>2</sup> på 2. sal med bl.a. tre værelser, badeværelse og stue. Her boede Inge Simmelsgaard efter, at hun var vendt tilbage som bestyrer af Ørnsø Hvilehjem i midten af 1970´erne
Ørnsø Hvilehjem fungerede fra 1975 frem til årsskiftet 1983/1984 med ca. 17 beboere. Kommunen opsagde driftsaftalen med ægteparret Toft, og flyttede de sidste beboere til andre plejehjem i slutningen af 1983.
Mens ejendommen var til salg, var der i en kort periode husvildeboliger.
Kreditforeningen Danmark begærede i slutningen af 1984 ejendommen på tvangauktion, og den gennemførtes d. 20. marts 1985. Prisen var lige under 800.000 kr.
== Efter tvangsauktionen i 1985 ==
[[Fil:2012 Huset skrået fra nord nedkompri.jpg|thumb|350px|Ørnsø Hvilehjem foråret 2012.]]
I dag består Ørnsø Hvilehjem af fem lejligheder af forskellig størrelse. Den mindste lejlighed er 61 kvmm<sup>2</sup>, mens den største er 245 kvmm<sup>2</sup>.
Der er fælles vaskehus og fælles udearealer på den 3030 m<sup>2</sup> store grund.
[[Kategori:Kost_&_logi]]
