1917

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

4. januar: Omdelingen af sukkerkort begynder.

11. januar: Ministeren for offentlige arbejder fremsætter i folketinget lovforslag om en forlængelse af Horsens-Bryrup-banen til Silkeborg og af Rødkjærsbro-Kjellerup-banen til Silkeborg.

2. februar: Elektricitetsværket meddeler, at det som følge af den uindskrænkede U-bådskrig indtil videre ikke modtager nye installationer.

19. februar: Byrådet vedtager en række indskrænkninger i gas- og elektricitetsforbruget, bl.a. forbydes vindues- og reklamebelysning og gadebelysning indskrænkes.

1. april: Brødkortene indføres.

14. april: I/S Alderslyst Elektricitetsværk dannes på et møde i Alderslyst.

24. april: Det vedtages at sælge Kneippkuranstalten til overlæge Th. Nielsen.

26. april: Silkeborg Idræts Forening oprettes.

2. juli: På et møde i Bjerringbro oprettes ”Andelsselskabet Gudenåens Elektricitetsværk”.

17. oktober: ”Biografen” indvier sine nye lokaler i Søndergade.

10. december: Byrådet vedtager at lade den gamle ”Kanal” ved Remstrup Å opfylde og i øvrigt søge realiseret det af Turistforeningen og Hjejleselskabet udarbejdede projekt til en fuldstændig regulering af forholdene ved havnen.