1967

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

20. januar: Forfatteren Albert Dam, Silkeborg, får livsvarig hædersgave fra staten på ca. 30.000 kr. om året.

21. januar: På årsmøde i Fredehjemmet Sølund meddeles, at hjemmet fra april skal være drengehjem efter at det i 48 år har været pigehjem

20. februar: Nørrevangskolen indvies officielt, efter at den har været i brug i nogen tid.

1. april: Danserestauranten Kee Dancing i Silkeborg lukker.

13. april: Silkeborg Kommune har købt en ejendom i Balle, hvoraf 27 tdr. land skal udlægges til kolonihaver i stedet for Dinesminde i Gødvad kommune.

4. maj: Staten meddeler, at den ikke vil give tilskud til Kjellerupbanen fra 1. april 1968, og dermed er banens dødsdom fældet. Ved generalforsamlingen 26. juni vedtages nedlæggelsen.

23. maj: Silkeborg Bank vedtager sammenslutning med 4 andre banker under navnet Jyske Bank.

30. maj: Sejs Sparekasse, det første pengeinstitut i Sejs, åbnes.

5. juni: Fragtmandscentralen ved Ringvejen tages i brug.

23. juli: Brevduetotalisatorspillet i Silkeborg tages op igen efter en god halv snes års pause.

1. august: Silkeborg Frisørskole nedlægges som følge af centralisering af undervisningen.

1. september: Egnsudviklingsdirektoratet åbner i den gamle Tekniske Skole på Skoletorvet.

26. september: Silkeborg Musikforenings bestyrelse nedlægger hvervet, og en ny vælges ikke. Foreningens arrangementer kan ikke bære sig økonomisk.

30. september: Virklund børnehave indvies.

23. oktober: Silkeborg Husholdningsskole bliver selvejende institution med kommunaldirektør Hovgaard som formand.

3. november: Opførelse af Vime supermarked i Silkeborg begynder.

24. november: Søndre Ringvej åbnes for trafik. Den har kostet 2,6 mill. kroner.

11. december: Silkeborg Byråd vedtager, at Vestergade og Tværgade skal være gågader fra 13. og til og med 23. december, og forretningsfolkene fejrer gågaderne med udsmykning og musik.