Forskel mellem versioner af "Arbejdernes Andels-Boligforening"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) | + | På et møde på [[Sønderport]] 9. september 1940 samledes en gruppe mænd, som ønskede oprettet en boligforening. 14 dage senere, 24. september, afholdtes stiftende generalforsamling og Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) var en realitet. Baggrunden var ny boliglovgivning fra 1938 og et massivt boligbehov i Silkeborg. Initiativtagerne var heller ikke uvidende om, at boligbyggeriet ville give arbejde til en række håndværksfag og arkitekter. |
Arbejdernes Andels-Boligforening gik straks i gang med arbejdet, og foreningens første byggeri blev "Lyngsøgård", [[Frederiksberggade]] 64-68 og [[Bryndumsvej]] 2-10C, som stod færdig i 1941-42. Herefter gik det slag i slag med store og meget forskelligartet byggeri. Blandt andet blokbyggeri og rækkehuse på [[Århusbakken]] og en række afdelinger i Sydbyen. De første årtier holdt foreningen sig til den gamle Silkeborg Kommune, men i begyndelsen af 1960'erne gik foreningen i samarbejde med [[Arbejdernes Byggeforening]] om byggeri i [[Alderslyst]] - først enfamiliehuse i afdeling 15 ved [[Nordre Ringvej|Ringvejen]] ([[Nørrevang 1]]) 1961-63 og dernæst storbyggeriet med afdeling 18 ved [[Resedavej]] og Lupinvej ([[Nørrevang 2]]) 1968-1970. | Arbejdernes Andels-Boligforening gik straks i gang med arbejdet, og foreningens første byggeri blev "Lyngsøgård", [[Frederiksberggade]] 64-68 og [[Bryndumsvej]] 2-10C, som stod færdig i 1941-42. Herefter gik det slag i slag med store og meget forskelligartet byggeri. Blandt andet blokbyggeri og rækkehuse på [[Århusbakken]] og en række afdelinger i Sydbyen. De første årtier holdt foreningen sig til den gamle Silkeborg Kommune, men i begyndelsen af 1960'erne gik foreningen i samarbejde med [[Arbejdernes Byggeforening]] om byggeri i [[Alderslyst]] - først enfamiliehuse i afdeling 15 ved [[Nordre Ringvej|Ringvejen]] ([[Nørrevang 1]]) 1961-63 og dernæst storbyggeriet med afdeling 18 ved [[Resedavej]] og Lupinvej ([[Nørrevang 2]]) 1968-1970. | ||
Versionen fra 8. jun 2017, 14:50
På et møde på Sønderport 9. september 1940 samledes en gruppe mænd, som ønskede oprettet en boligforening. 14 dage senere, 24. september, afholdtes stiftende generalforsamling og Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) var en realitet. Baggrunden var ny boliglovgivning fra 1938 og et massivt boligbehov i Silkeborg. Initiativtagerne var heller ikke uvidende om, at boligbyggeriet ville give arbejde til en række håndværksfag og arkitekter.
Arbejdernes Andels-Boligforening gik straks i gang med arbejdet, og foreningens første byggeri blev "Lyngsøgård", Frederiksberggade 64-68 og Bryndumsvej 2-10C, som stod færdig i 1941-42. Herefter gik det slag i slag med store og meget forskelligartet byggeri. Blandt andet blokbyggeri og rækkehuse på Århusbakken og en række afdelinger i Sydbyen. De første årtier holdt foreningen sig til den gamle Silkeborg Kommune, men i begyndelsen af 1960'erne gik foreningen i samarbejde med Arbejdernes Byggeforening om byggeri i Alderslyst - først enfamiliehuse i afdeling 15 ved Ringvejen (Nørrevang 1) 1961-63 og dernæst storbyggeriet med afdeling 18 ved Resedavej og Lupinvej (Nørrevang 2) 1968-1970. Sigtet var hele tiden at sikre almindelige mennesker gode og tidssvarende boliger til en rimelig penge.
Arbejdernes Andels-Boligforening blev hurtigt sammen med Arbejdernes Byggeforening de store bygherre i Silkeborg.
Arbejdernes Andels-Boligforening - i lighed med Arbejdernes Byggeforening - opførte en række børneinstitutioner i tilknytning til boligbyggerierne. Disse institutioner er siden overgået til kommunal drift.
Arbejdernes Andels-Boligforening var en aktiv deltager i Arbejderkooperationen i Silkeborg. Godt anført af Thorkild Jørgensen, som var foreningens formand i årene 1943-1946, og dernæst foreningens første og med tiden legendariske forretningsfører i årene 1946-1975.
Arbejdernes Andels-Boligforening skiftede navn til "AAB Silkeborg" 4. maj 2015.
Litteratur
Arbejdernes Andels-Boligforening Silkeborg 1940-1980 (1980)
Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983)
