Forskel mellem versioner af "Asger Jorn"

Versionen fra 6. feb 2014, 17:47

Asger Jorn var dansk kunstner, der levede fra 1914 til 1973. Jorn arbejdede over hele verden, men havde stærke rødder i Silkeborg.

Asger Jorn er født i 1914 den 3. marts i Vejrum i Vestjylland og fik navnet Asger Oluf Jørgensen. Forældrene Lars Peter og Maren Jørgensen var begge læreruddannede - Maren fra Th. Langs Seminarium i Silkeborg. Familien var engageret i den indremissionske bevægelse, hvilket prægede Jorns barndom med KFUM, søndagsskole og missionsmøder. I 1921 flyttede familien til Kalvehave på Sydsjælland, men flyttede allerede i 1924 tilbage til Jylland, hvor Lars Peter blev lærer i Aulum ved Herning. Imidlertid døde Lars Peter allerede i 1926 af følgerne af en bilulykke og efterlod Maren med de seks børn Henning, Asger, Esther, Gudrun, Vagn Ove og Jørgen samt en lille enkepension til at forsørge dem.

Til Silkeborg
I 1929 flyttede Maren familien til Silkeborg for at give børnene de bedste muligheder for at uddanne sig. Familien levede under små kår i den nye by - men Jorn kastede sig over byens mange tilbud, ikke mindst biblioteket og aviserne. Jorn havde et godt hoved og det var oplagt at læse videre - En sygdom forhindrede ham dog i at begynde på gymnasiet, men fra efteråret 1930 blev han optaget på Vinthers Seminarium i Silkeborg på dispensation da man egentlig skulle være 18. Seminarietiden gav Jorn mulighed for at dyrke et væld af aktiviteter. Han engagerede sig i både KFUM, blev kommunist og udviklede sine intellektuelle og kunstneriske evner. Det kunstneriske var fællesnævner for det hele. Det var i høj grad gennem billeder og figurer han bidrog til de forskellige aktiviteter. Den lokale billedkunstner Martin Kaalund-Jørgensen hjalp og inspirerede den unge kunstnerspire og fik ham blandt andet til at debutere på Frie jyske maleres udstilling på Silkeborg Bibliotek. Sammen med sin kammerat Helge Glavin Thomsen rejste han ud og malede landskaber, de illustrede litterære værker og arbejdede med forskellige teknikker. Jorn eksperimenterede generelt med mange forskellige udtryksformer. Han arbejdede med ler og keramik og kom i den forbindelse til at arbejde sammen med pottemager Niels Nielsen på Frederiksberggade. Seminariet gav også Jorn anledning til at bidrage til debat og forskellige former for udstilling og udsmykning. Jorn bidrog til elevbladet Mål og mærke med træsnit og indlæg

Tidens mange indtryk og aktiviteter blev dog mærket af endnu en tragisk begivenhed i familien. Jorns storebror Henning døde pludseligt i 1933 af en hjertefejl.

Seminarietiden varede frem til foråret 1935 hvor Jorn fik sin eksamen - og selv om han ikke skulle være lærer tog han dog nogle vikariater blandt andet som skiltemalerlærer ved Teknisk Skole i Silkeborg. Alt imens forsøgte han at skaffe penge til at rejse ud og prøve sine evner som kunstner af. Inden det kunne ske skulle den unge lærer dog i militæret - i 1936 blev han indkaldt, men måtte opgive værnepligten igen kort efter på grund af sygdom. Noget der nok ikke har givet ham mange ærgelser ud fra han politiske arbejde, hvor han havde taget afstand fra krig og militær. Jorn ville være kunstner i Paris og håbede på at blive elev hos den russiske kunstner Kandinskij. For at opnå det overtalte Jorn en række borgere til at støtte hans rejse og ophold med studieaktier á 40 kr. Rejsen foregik på motorcykel udstyret med motorbriller og lædertøj. Desværre viste det sig at Kandinskij ikke havde elever. Så Jorn måtte ‘nøjes’ med den moderne kunstner Fernand Léger som lærer. På dennes skole lærte Jorn at tegne præcist og planlægge værket inden det blev forløst på lærredet. I 1937 vendte Jorn hjem igen til Silkeborg - opholdet i Paris havde budt på mange indtryk. Både gode og onde. Under tiden havde pengene været så små at den unge kunstner havde sultet for at have penge til studierne. Men han havde også mødt flere af tidens og fremtidens betydningsfulde kunstnere og var med til at færdiggøre Légers værker til Verdensudstillingen i Paris 1937, hvor blandt andet Picassos ‘Guernica’ vakte opsigt. Hjemme igen interviewes Jorn til Silkeborg Avis og fortæller om opholdet og Verdensudstillingen og kan til læserne oplyse at Danmark er mindst 25 år bagefter hvad forståelse af kunst angår. Blandt andet tror folk i Danmark at moderne kunst kun udgøres af Surrealisme - hvilket ‘er en komplet misforståelse’. Jorn rejste dog videre til København for at forberede en udstilling og lade sig indskrive på Kunstakademiet. Alligevel rejste Jorn i perioden frem til krigen en del frem og tilbage mellem Danmark og Paris, hvor han begge steder samarbejdede med danske og udenlandske kunstnere. 1939 giftede Jorn sig med Kirsten Lyngborg som han havde mødt på seminariet i Silkeborg og de flyttede sammen i en lejlighed i Vanløse. Krigen betød at Jorn måtte blive i Danmark hvor han engagerede sig i en meget bred vifte af projekter der både omfattede udgivelsen af kunsttidsskriftet Helhesten, som udkom fra 1941-44, diverse andre udgivelser, malerier, udstillinger og meget andet. Dertil blev han mod slutningen af krigen også involveret i trykning af illegale blade. Inden krigen var omme kom Jorn også til Silkeborg, hvor han i sommeren 1944 havde en ‘abstrakt kunstnerkoloni’ med Robert Jacobsen. Til Silkeborg Venstreblad udtalte han i den anledning at silkeborgensernes havde en ‘underlig middelmådig søndagsinteresse’ for kunst. Avisen forelagde udtalelsen for en række af byens kendte kunstinteresserede og det gav en del ballade, da flere af dem svarede igen i kradse vendinger. Ved samme lejlighed udtalte Jorn, at borgerne nok med tiden ville få øjnene op for det abstrakte med tiden. Og det fik han jo ret i.