Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Asger Jorn

13 bytes tilføjet, 14. mar 2014, 09:29
Seminarietiden gav Jorn mulighed for at dyrke et væld af aktiviteter. Han engagerede sig i KFUM, blev kommunist og udviklede sine intellektuelle og kunstneriske evner. Det kunstneriske var fællesnævner for det hele. Det var i høj grad gennem billeder og figurer han bidrog til de forskellige aktiviteter. Den lokale billedkunstner [[Martin Kaalund-Jørgensen]] hjalp og inspirerede den unge kunstnerspire og fik ham blandt andet til at debutere på Frie jyske maleres udstilling på [[Silkeborg Bibliotek]] i oktober 1933. Sammen med sin kammerat [[Helge Glavin Thomsen]] rejste han ud og malede landskaber, de illustrede litterære værker og afprøvede forskellige teknikker.
Jorn eksperimenterede generelt med mange forskellige udtryksformer. Både inden for maleri, træsnit og vægudsmykninger. Men også ler og keramik - i den forbindelse kom han til at arbejde sammen med pottemager [[Niels Nielsen]] på Frederiksberggade.
Seminariet gav også Jorn anledning til at bidrage til debat og forskellige former for udstilling og udsmykning. Jorn bidrog til elevbladet Mål og Mærke med træsnit og indlægtekster.
Tidens mange indtryk og aktiviteter blev dog mærket af endnu en tragisk begivenhed i familien, da Jorns storebror Henning pludselig døde i 1933 af en hjertefejl.
'''Kommunisme'''<br />
Jorns ungdom i Silkeborg i 1930'erne var også præget af en politisk vækkelse. Tidens barske sociale vilkår gjorde indtryk på den unge mand og ikke mindst gennem mødet med den lokale syndikalist og kommunist [[Christian Christensen]] fra Sejs blev Jorn aktiv på den politiske venstrefløj. Den politiske indflydelse spore spores i mange af motiverne fra samtiden, men der spores også et opgør med den indremissionske baggrund. Det tydeligste eksempel på det er Julens Salmer som var en række træsnit med hykleriske præster, krig, ulighed og politivold fulgt af vers fra kendte julesalmer. Det provokerende værk blev bragt i det kommunisistiske ungdomsblad Frem i 1933.
'''Paris'''<br />
Seminarietiden varede frem til foråret 1935, hvor Jorn fik sin eksamen - og selv om han ikke skulle være lærer tog han dog nogle vikariater blandt andet som skiltemalerlærer ved Teknisk Skole i Silkeborg. Alt imens forsøgte han at skaffe penge til at rejse ud og prøve afprøve sine evner som kunstner af. Inden det kunne ske skulle den unge lærer dog i militæret - i 1936 blev han indkaldt, men måtte opgive værnepligten igen kort efter på grund af sygdom. Noget der nok ikke har givet ham mange ærgelser - i hvert fald ikke set ud fra han hans politiske arbejde, hvor han havde taget tog afstand fra krig og militær.Jorn ville være kunstner i Paris og håbede på at blive elev hos den russiske kunstner Kandinskij. For at opnå det overtalte Jorn en række borgere til at støtte hans rejse og ophold med studieaktier á 40 kr. Rejsen foregik på motorcykel udstyret med motorbriller og lædertøj. Desværre viste det sig at Kandinskij ikke havde tog elever. Så Jorn måtte ‘nøjes’ med den moderne kunstner Fernand Léger som lærer. På dennes skole lærte Jorn at tegne præcist og planlægge værket inden det blev forløst på lærredet.I 1937 vendte Jorn hjem igen til Silkeborg - opholdet i Paris havde budt på mange indtryk. Både gode og onde. Under tiden havde pengene været så små at den unge kunstner havde sultet for at have penge til studiernekunsten. Men han havde også mødt flere af tidens og fremtidens betydningsfulde kunstnere og var med til at færdiggøre Légers værker til Verdensudstillingen i Paris 1937, hvor blandt andet Picassos ‘Guernica’ vakte opsigt. Hjemme igen interviewes Jorn til Silkeborg Avis og fortæller om opholdet og Verdensudstillingen og kan til læserne oplyse at Danmark er mindst 25 år bagefter , hvad forståelse af kunst angår. Blandt andet tror folk i Danmark at moderne kunst kun udgøres af Surrealisme - hvilket ‘er en komplet misforståelse’.
Jorn rejste dog videre til København for at forberede en udstilling og lade sig indskrive på Kunstakademiet. Alligevel rejste Jorn i perioden frem til krigen en del frem og tilbage mellem Danmark og Paris, hvor han begge steder samarbejdede med danske og udenlandske kunstnere.
1939 giftede Jorn sig med Kirsten Lyngborg som han havde mødt på seminariet i Silkeborg og de flyttede sammen i en lejlighed i Vanløse. Krigen betød , at Jorn måtte blive i Danmark , hvor han engagerede sig i en meget bred vifte af projekter , der både omfattede udgivelsen af kunsttidsskriftet Helhesten, som udkom fra 1941-44, diverse andre udgivelser, malerier, udstillinger og meget andet. Dertil blev han mod slutningen af krigen også involveret i trykning af illegale blade. Inden krigen var omme kom Jorn også til Silkeborg, hvor han i sommeren 1944 havde en ‘abstrakt kunstnerkoloni’ med Robert Jacobsen. Til Silkeborg Venstreblad udtalte han i den anledning at silkeborgensernes havde en ‘underlig middelmådig søndagsinteresse’ for kunst. Avisen forelagde udtalelsen for en række af byens kendte kunstinteresserede og det gav en del ballade, da flere af dem svarede igen i kradse vendinger. Ved samme lejlighed udtalte Jorn, at borgerne nok med tiden ville få øjnene op for det abstrakte med tiden. Og det fik han jo ret i.
[[Kategori:Kunstnere]]
[[Kategori:Personer|Jorn, Asger]]
321
redigeringer