Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Asger Jorn

2 bytes tilføjet, 20. dec 2014, 19:46
Asger Jorn var dansk kunstner, der levede fra 1914 til 1973. Jorn arbejdede over hele verden, men havde stærke rødder i Silkeborg.
Asger Jorn er født i 1914 den 3. marts i Vejrum i Vestjylland og fik navnet Asger Oluf Jørgensen. Forældrene Lars Peter og Maren Jørgensen var begge læreruddannede - Maren fra [[Th. Langs SeminariumForskoleseminarium]] i Silkeborg. Familien var engageret i den indremissionske bevægelse, hvilket prægede Jorns barndom med KFUM, søndagsskole og missionsmøder. Familien var dog også musikinteresseret, så fritiden gik også med at på instrumenter - Lars Peters instrument var violinen, mens lille Asger havde fået klarinetten. I 1921 flyttede familien til Kalvehave på Sydsjælland, men flyttede allerede i 1924 tilbage til Jylland, hvor Lars Peter blev lærer i Aulum ved Herning. Imidlertid døde Lars Peter allerede i 1926 af følgerne af en bilulykke og efterlod Maren med de seks børn Henning, Asger, Esther, Gudrun, Vagn Ove og Jørgen samt en lille enkepension til at forsørge dem.
'''Til Silkeborg'''<br />
I 1929 flyttede Maren familien til Silkeborg for at give børnene de bedste muligheder for at uddanne sig. Familien levede under små kår i den nye by - men Jorn kastede sig over byens mange tilbud, ikke mindst biblioteket, avisdebatten, det politiske miljø og fritidsmulighederne. Jorn havde et godt hoved og det var oplagt at læse videre - En sygdom forhindrede ham dog i at begynde på gymnasiet, men fra efteråret 1930 blev han optaget på [[Vinthers Seminarium]] i Silkeborg på dispensation da man egentlig skulle være 18.
Seminarietiden gav Jorn mulighed for at dyrke et væld af aktiviteter. Han engagerede sig i KFUM, blev kommunist og udviklede sine intellektuelle og kunstneriske evner. Det kunstneriske var fællesnævner for det hele. Det var i høj grad gennem billeder og figurer han bidrog til de forskellige aktiviteter. Den lokale billedkunstner [[Martin Kaalund-Jørgensen]] hjalp og inspirerede den unge kunstnerspire og fik ham blandt andet til at debutere på Frie jyske maleres udstilling på [[Silkeborg Bibliotek]] i oktober 1933. Sammen med sin kammerat [[Helge Glavin Thomsen]] rejste han ud og malede landskaber, de illustrede litterære værker og afprøvede forskellige teknikker.
Jorn eksperimenterede generelt med mange forskellige udtryksformer. Både inden for maleri, træsnit og vægudsmykninger. Men også ler og keramik - i den forbindelse kom han til at arbejde sammen med pottemager [[Niels Nielsen]] på Frederiksberggade.
Seminariet gav også Jorn anledning til at bidrage til debat og forskellige former for udstilling og udsmykning. Jorn bidrog til elevbladet Mål og Mærke med træsnit og tekster.
Jorn rejste til Paris for at samle sit gamle netværk op igen og fik kontakt med mange gamle kolleger og flere nye. Turen hjem til Danmark foregik over Holland, hvor Jorn forsøgte at få Stedelijk Museum til at arrangere en udstilling med danske abstrakte kunstnere.
Krigsårene i Danmark må virkelig have båret ved til Jorn udlængsel, for allerede året efter rejste han afsted igen med hele familien - med planer om at rejse et år i Frankrig og Tunis - problemer med at skaffe penge påvirkede dog rejsen, da et forventet salg i herhjemme gik i vasken. Jorn søgte at tjene lidt penge i Frankrig ved høstarbejde samtidig med at han fik tid til at væve tæpper sammen med sin ven og kollega [[Pierre Wemaëre]].
I Tunis arbejdede Jorn på at male værker til en udstilling i Paris og den fremmede kultur inspirerede ham meget. Pengene var dog ikke så store som han havde håbet og han måtte i de sidste måneder hutle sig igennem ved at male portrætter og sælge ud af sine ejendele. Derfor tog turen fysisk hårdt på kunstneren.
Hjemme igen tilbragte Jorn sommerferien 1948 med en voldsom kunstpolitisk fejde over hvem der var ordentlige abstrakte kunstnere. Uden at komme ned i detaljen handlede det om hvor meget den kommunistiske kulturpolitik skulle betyde for den frie kunst. Det skabte stor ballade og resulterede i at en række danske, belgiske og hollandske kunstnere gik sammen i [[COBRA]] - en sammentrækning af Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam - i 1948.
Jorn og de andre kunstnere i COBRA kastede sig ud i at udgive et tidsskrift og arrangere udstillinger. COBRA frisatte en voldsom kunstnerisk energi. På skift udgav kunstnerne i de forskellige lande tidsskriftet.
Den lange rejse gennem Frankrig til Tunis havde været hårdt, ikke blot for Jorn, men også hans familie. I 1949 gik forholdet med Kirsten i opløsning, da Jorn fandt sammen med Matie fra Holland, der indtil da havde været sammen med en af Jorns kolleger og samarbejdspartnere i COBRA.
Udover at male var Jorn også en flittig skribent inden for en meget bred vifte af emner. I 1949 tog han hul på et af de emner som kom til at betyde meget for Jorns arbejde nemlig samarbejdet med P.V. Glob om oldtidens kunst. Jorn og Glob arbejdede i længere tid på værket Olddansk Kunst som var en kunstnerisk vurdering af de arkæologiske fund. Værket blev aldrig færdig og udkom aldrig. Men emnet var et Jorn blev ved at vende tilbage til - ikke mindst i sit kolossale arbejde med det senere [[Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme]].
Som kunstner sprudlede Jorn i årene omkring 1950 - han arbejdede meget og skabte bl.a. de berømte billeder i serien [[Krigsvision]] som kan ses som en reaktion på den mangel på lære efterkrigstiden havde taget af Anden Verdenskrig. Økonomien var dog en helt anden sag. Manglen på penge gjorde at han måtte indlogere sin familie i meget primitive sommerhuse uden adgang til opvarmning.
Ikke desto mindre lykkedes det Jorn at få et ophold i det danske kunstnerhus i Paris - Suresnes sammen med familien. Han arbejdede videre i rasende tempo, som må have belastet ham mere end han kunne klare, for i 1951 gik det galt. Jorn fik konstateret tuberkulose og måtte søge ly for sygdom, nød og elendighed i Silkeborg. Jorn blev indlagt på [[Nationalforeningens Tuberkulosesanatorium|Tuberkulosesanatoriet]] og hans familie fandt også et sted at bo i byen.
'''Tilbage i Silkeborg'''<br />
Hvad Jorn tænkte om at søge ly i Silkeborg er ikke så let at få styr på. På den ene side malede han umiddelbart omkring sin tilbagevenden til byen værket [[Return to the detested city]] - 'Tilbagevenden til den forhadte by'. På den anden side blev han modtaget af gamle venner som ikke havde glemt ham og som hjalp ham i den hårde tid. Blandt vennerne kan nævnes fotograf [[Johannes Jensen]].
Under opholdet på Tuberkulosesanatoriet viste Jorn en af sine særlige sider - for straks efter han var i bedring begyndte han at studere sygdommen og leve sig ind i den. Således skrev han flere artikler om kendte mennesker som havde haft turberkulose, ligesom han angiveligt skrev et romanudkast med titlen Tuberkler i Thule inspireret af de forholdsvis mange grønlandske patienter som var indlagt. Jorn var indlagt samtidig med sin belgiske kunstnerkollega Christian Dotremont - de boede på samme værelse og det kom der også en del kunst ud af - eksempelvis tuberkuloseværket - [[Ein Lunge Ein Reich Ein Führer]]. Jorn fik med tiden også et atelier på sanatoriet, det lå i samme bygning som hospitalets lighus.
Mens Jorn var indlagt i Silkeborg var Matie og børnene også kommet til byen. Den lille familie var til at begynde med indlogeret i et lysthus, men kom senere til at bo på [[Møllegade]].
8.982
redigeringer