Forskel mellem versioner af "Borgerlig vielse"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Det første par, som bliver borgerligt viet på Silkeborg Rådhus er Johan Henrik Poulsen og Louise Roat. Året er 1862. | Det første par, som bliver borgerligt viet på Silkeborg Rådhus er Johan Henrik Poulsen og Louise Roat. Året er 1862. | ||
| − | + | ===Johan Henrik Poulsen og Louise Roat === | |
| + | Johan Henrik Poulsen og Louise Roat er dog ikke alene de første, som indgår ægteskab uden kirkens velsignelse, men er også nogle af de første beboere på [[Silkeborg Handelsplads]]. Johan Henrik er papirsvend og familien er sandsynligvis kommet til Silkeborg-egnen i foråret 1844 sammen med Michael Drewsen. Han var altså med til at anlægge den ny [[Silkeborg Papirfabrik|papirfabrik]] her ved [[Gudenåen]]. | ||
| − | Johan Henrik Poulsen er enkemand (et sted anfører han, at han er fraskilt) og med sig har han sine børn og sin husholderske, Louise Roat, som er født i Prag. I løbet af de næste år skifter Johan Henrik erhverv. I 1850 står han anført i folketællingslisterne som | + | Johan Henrik Poulsen er enkemand (et sted anfører han, at han er fraskilt) og med sig har han sine børn og sin husholderske, Louise Roat, som er født i Prag. I løbet af de næste år skifter Johan Henrik erhverv. I 1850 står han anført i folketællingslisterne som skomagermester, hvorefter han sadler helt om og bliver ansat som politibetjent og arrestforvarer. |
Han er altså også med fra starten, når det gælder opbygningen af den ny bys administration. Handelspladsen har nemlig fra 1. maj 1854 fået sin egen jurisdiktion. Der er blevet ansat en birkedommer, [[Georg Vilhelm Louis Drechsel]], og Johan Henrik fungerer nu som hans udøvende myndighed. | Han er altså også med fra starten, når det gælder opbygningen af den ny bys administration. Handelspladsen har nemlig fra 1. maj 1854 fået sin egen jurisdiktion. Der er blevet ansat en birkedommer, [[Georg Vilhelm Louis Drechsel]], og Johan Henrik fungerer nu som hans udøvende myndighed. | ||
| + | === ”Levet på polsk” === | ||
Af folketællingerne ser det ud til, at parret har levet sammen uden at være lovformeligt gift. Men de har tydeligvis været lidt i tvivl om, hvad de skulle gøre. De anfører som regel at de er gift og at alle børn i husstanden er deres fælles børn. Men da Johan bliver tilknyttet ordensmagten i byen, opgiver han, at han er enkemand og at Louise er hans husholderske og at hun i øvrigt er ugift – selvom hun på dette tidspunkt har to døtre sammen med ham. | Af folketællingerne ser det ud til, at parret har levet sammen uden at være lovformeligt gift. Men de har tydeligvis været lidt i tvivl om, hvad de skulle gøre. De anfører som regel at de er gift og at alle børn i husstanden er deres fælles børn. Men da Johan bliver tilknyttet ordensmagten i byen, opgiver han, at han er enkemand og at Louise er hans husholderske og at hun i øvrigt er ugift – selvom hun på dette tidspunkt har to døtre sammen med ham. | ||
Versionen fra 15. nov 2012, 19:07
Borgerlige vielser blev tilladt i 1851, som en naturlig følge af grundlovens religiøse frihedsrettigheder. Den borgerlige vielse var således for folk, der ikke tilhørte folkekirken, eller som tilhørte et andet trossamfund. Først fra 1923 kunne alle frit vælge en borgerlig vielse.
Det første par, som bliver borgerligt viet på Silkeborg Rådhus er Johan Henrik Poulsen og Louise Roat. Året er 1862.
Johan Henrik Poulsen og Louise Roat
Johan Henrik Poulsen og Louise Roat er dog ikke alene de første, som indgår ægteskab uden kirkens velsignelse, men er også nogle af de første beboere på Silkeborg Handelsplads. Johan Henrik er papirsvend og familien er sandsynligvis kommet til Silkeborg-egnen i foråret 1844 sammen med Michael Drewsen. Han var altså med til at anlægge den ny papirfabrik her ved Gudenåen.
Johan Henrik Poulsen er enkemand (et sted anfører han, at han er fraskilt) og med sig har han sine børn og sin husholderske, Louise Roat, som er født i Prag. I løbet af de næste år skifter Johan Henrik erhverv. I 1850 står han anført i folketællingslisterne som skomagermester, hvorefter han sadler helt om og bliver ansat som politibetjent og arrestforvarer.
Han er altså også med fra starten, når det gælder opbygningen af den ny bys administration. Handelspladsen har nemlig fra 1. maj 1854 fået sin egen jurisdiktion. Der er blevet ansat en birkedommer, Georg Vilhelm Louis Drechsel, og Johan Henrik fungerer nu som hans udøvende myndighed.
”Levet på polsk”
Af folketællingerne ser det ud til, at parret har levet sammen uden at være lovformeligt gift. Men de har tydeligvis været lidt i tvivl om, hvad de skulle gøre. De anfører som regel at de er gift og at alle børn i husstanden er deres fælles børn. Men da Johan bliver tilknyttet ordensmagten i byen, opgiver han, at han er enkemand og at Louise er hans husholderske og at hun i øvrigt er ugift – selvom hun på dette tidspunkt har to døtre sammen med ham.
Vi må antage, at det ikke har været foreneligt med Johan Henriks arbejde at ”leve på polsk” og derfor ser vi, at parret i 1862 bliver borgerligt viet. Det sker på ”Ting- og Arresthuset”, som er opført i 1857 og som også fungerer som byens rådhus.
Det er sandsynligvis en af Johan Henriks foresatte, måske endda birkedommer Drechsel, der forretter vielsen.
