Forskel mellem versioner af "Borre Sø"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Borre Sø er en del af [[Gudenå-systemet]] og er en af de fire [[Himmelbjergsøerne|Himmelbjergsøer]], som er fællesbetegnelsen for [[Birksø]], [[Julsø]], Borre Sø og [[Brassø]]. Den indgår også i det større søsystem – kaldet [[Silkeborgsøerne]]. | Borre Sø er en del af [[Gudenå-systemet]] og er en af de fire [[Himmelbjergsøerne|Himmelbjergsøer]], som er fællesbetegnelsen for [[Birksø]], [[Julsø]], Borre Sø og [[Brassø]]. Den indgår også i det større søsystem – kaldet [[Silkeborgsøerne]]. | ||
| − | + | ==Hvad betyder "Borre Sø"== | |
Navnet Borre Sø optræder første gang i [[Silkeborg Slot]]s jordebog i 1598, og desuden i Markbogenfra 1683. Forleddet er substantivet borg, enten i betydningen befæstet gård eller måske anvendt om en tilflugtsborg. En sådan lokalitet har muligvis ligget i nærheden af søen og kan have haft forbindelse til den befæstede gård, der vides at have ligget i [[Virklund]]. | Navnet Borre Sø optræder første gang i [[Silkeborg Slot]]s jordebog i 1598, og desuden i Markbogenfra 1683. Forleddet er substantivet borg, enten i betydningen befæstet gård eller måske anvendt om en tilflugtsborg. En sådan lokalitet har muligvis ligget i nærheden af søen og kan have haft forbindelse til den befæstede gård, der vides at have ligget i [[Virklund]]. | ||
| − | + | ==Omkring Borre Sø== | |
Søen er beliggende i øst-vestlig retning og er mod øst afgrænset ved en åslynge ved [[Svejbæk Snævring]], som danner forbindelse til Julsø. Mod nord er søen afgrænset af [[Sejs Snævring]], som giver forbindelse til Brassø. | Søen er beliggende i øst-vestlig retning og er mod øst afgrænset ved en åslynge ved [[Svejbæk Snævring]], som danner forbindelse til Julsø. Mod nord er søen afgrænset af [[Sejs Snævring]], som giver forbindelse til Brassø. | ||
Mod nord-nordøst ligger [[Sejs]], mod øst [[Svejbæk]], mod nord og vest [[Østerskov]] med halvøen [[Oringen]] og syd for søen ligger [[Sønderskov]] med den langt mindre [[Slåensø]]. | Mod nord-nordøst ligger [[Sejs]], mod øst [[Svejbæk]], mod nord og vest [[Østerskov]] med halvøen [[Oringen]] og syd for søen ligger [[Sønderskov]] med den langt mindre [[Slåensø]]. | ||
| − | + | ==Paradisøerne== | |
Borre Sø er så at sige delt i to afsnit – en relativ dyb østlig del, som gennemstrømmes af [[Gudenå]]en og en noget mere fladvandet vestlig del med de fire småøer – under et kaldet [[Paradisøerne]]. Inderst i bugten, længst mod vest ligger den mindste, [[Annekens Ø]] (tidligere også kaldet Damehatten) dernæst følger [[Bredø]], [[Langø]] og længst mod øst ligger den største, [[Borre Ø]], hvor der er fundet tegn på beboelse i fortiden. | Borre Sø er så at sige delt i to afsnit – en relativ dyb østlig del, som gennemstrømmes af [[Gudenå]]en og en noget mere fladvandet vestlig del med de fire småøer – under et kaldet [[Paradisøerne]]. Inderst i bugten, længst mod vest ligger den mindste, [[Annekens Ø]] (tidligere også kaldet Damehatten) dernæst følger [[Bredø]], [[Langø]] og længst mod øst ligger den største, [[Borre Ø]], hvor der er fundet tegn på beboelse i fortiden. | ||
| − | + | ==Søens tilløb== | |
Borre Sø har adskillige tilløb. Vestligst fra kommer [[Gravbæk]], som afvander [[Thorsø]] og [[Ellesø]], og som kort før sit udløb i søen optager [[Hulbæk]]. Derefter følger [[Sugebæk]], der gennemstrømmer [[Rødkær Enge]] og på den anden side af [[Brasenkas]] løber [[Foldbæk]] ud i søen. Endelig strømmer den opstemmede [[Millingbæk]] ned fra Slåensø og ud i søen ud for Borre Ø. | Borre Sø har adskillige tilløb. Vestligst fra kommer [[Gravbæk]], som afvander [[Thorsø]] og [[Ellesø]], og som kort før sit udløb i søen optager [[Hulbæk]]. Derefter følger [[Sugebæk]], der gennemstrømmer [[Rødkær Enge]] og på den anden side af [[Brasenkas]] løber [[Foldbæk]] ud i søen. Endelig strømmer den opstemmede [[Millingbæk]] ned fra Slåensø og ud i søen ud for Borre Ø. | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Den største dybde i søen på ca. 15 m. findes ved Svejbæk Snævring, men da den dybeste del kun strækker sig over et beskedent areal er gennemsnitsdybden ca. 5 m. | Den største dybde i søen på ca. 15 m. findes ved Svejbæk Snævring, men da den dybeste del kun strækker sig over et beskedent areal er gennemsnitsdybden ca. 5 m. | ||
| − | + | ==Ladepladser== | |
På kort fra sidste halvdel af 1800-tallet ses flere såkaldte ”ladepladser” angivet i søens sydvestlige ende. [[Prinsens Ladeplads]], [[Folbækkær Ladeplads]] og [[Den Høje Ladeplads]] er steder, hvor man i sin tid udskibede træet fra skovene. Det blev så med pramme fragtet ad Gudenåen til Silkeborg, sådan som det er beskrevet i H. C. Andersens fortælling “[[Ib og lille Christine]]”. | På kort fra sidste halvdel af 1800-tallet ses flere såkaldte ”ladepladser” angivet i søens sydvestlige ende. [[Prinsens Ladeplads]], [[Folbækkær Ladeplads]] og [[Den Høje Ladeplads]] er steder, hvor man i sin tid udskibede træet fra skovene. Det blev så med pramme fragtet ad Gudenåen til Silkeborg, sådan som det er beskrevet i H. C. Andersens fortælling “[[Ib og lille Christine]]”. | ||
Versionen fra 26. mar 2010, 09:48
Borre Sø er en del af Gudenå-systemet og er en af de fire Himmelbjergsøer, som er fællesbetegnelsen for Birksø, Julsø, Borre Sø og Brassø. Den indgår også i det større søsystem – kaldet Silkeborgsøerne.
Indholdsfortegnelse
Hvad betyder "Borre Sø"
Navnet Borre Sø optræder første gang i Silkeborg Slots jordebog i 1598, og desuden i Markbogenfra 1683. Forleddet er substantivet borg, enten i betydningen befæstet gård eller måske anvendt om en tilflugtsborg. En sådan lokalitet har muligvis ligget i nærheden af søen og kan have haft forbindelse til den befæstede gård, der vides at have ligget i Virklund.
Omkring Borre Sø
Søen er beliggende i øst-vestlig retning og er mod øst afgrænset ved en åslynge ved Svejbæk Snævring, som danner forbindelse til Julsø. Mod nord er søen afgrænset af Sejs Snævring, som giver forbindelse til Brassø.
Mod nord-nordøst ligger Sejs, mod øst Svejbæk, mod nord og vest Østerskov med halvøen Oringen og syd for søen ligger Sønderskov med den langt mindre Slåensø.
Paradisøerne
Borre Sø er så at sige delt i to afsnit – en relativ dyb østlig del, som gennemstrømmes af Gudenåen og en noget mere fladvandet vestlig del med de fire småøer – under et kaldet Paradisøerne. Inderst i bugten, længst mod vest ligger den mindste, Annekens Ø (tidligere også kaldet Damehatten) dernæst følger Bredø, Langø og længst mod øst ligger den største, Borre Ø, hvor der er fundet tegn på beboelse i fortiden.
Søens tilløb
Borre Sø har adskillige tilløb. Vestligst fra kommer Gravbæk, som afvander Thorsø og Ellesø, og som kort før sit udløb i søen optager Hulbæk. Derefter følger Sugebæk, der gennemstrømmer Rødkær Enge og på den anden side af Brasenkas løber Foldbæk ud i søen. Endelig strømmer den opstemmede Millingbæk ned fra Slåensø og ud i søen ud for Borre Ø.
Sejlads er ikke tilladt i den inderste del af søen ved Sugebækkens udløb - kaldet Skibsted Vig. Her etableredes i 1949 et ferskvandslaboratorium på en grund, som man lejede af Silkeborg Statsskovdistrikt. Feltstationen her består af to sammenbyggede barakker, hvoraf den ene er indrettet med laboratoriefaciliteter, den anden en beboelsesfløj med overnatningsmuligheder. Neden for bygningerne findes bådebro. Laboratoriet har gennem årene været basis for en lang række forskningsmæssige aktiviteter inden for alle grene af ferskvandsbiologien.
Den største dybde i søen på ca. 15 m. findes ved Svejbæk Snævring, men da den dybeste del kun strækker sig over et beskedent areal er gennemsnitsdybden ca. 5 m.
Ladepladser
På kort fra sidste halvdel af 1800-tallet ses flere såkaldte ”ladepladser” angivet i søens sydvestlige ende. Prinsens Ladeplads, Folbækkær Ladeplads og Den Høje Ladeplads er steder, hvor man i sin tid udskibede træet fra skovene. Det blev så med pramme fragtet ad Gudenåen til Silkeborg, sådan som det er beskrevet i H. C. Andersens fortælling “Ib og lille Christine”.
Vandspejlet ligger 20,7 m.o.h.
Faktaoplysninger:
- Oplandsareal: 932 km2
- Areal: 195 ha.
- Middel vanddybde: 4,9 m.
- Maksimal vanddybde: 15 m.
- Kommune: Silkeborg
