Borre Sø

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Borre Sø set fra Sejs med Borre Ø midt for

Borre Sø er en del af Gudenå-systemet og er en af de fire Himmelbjergsøer, som er fællesbetegnelsen for Birksø, Julsø, Borre Sø og Brassø. Den indgår også i det større søsystem – kaldet Silkeborgsøerne.

Borre Sø indgår i EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene, som består af dele af skovene og søerne i Søhøjlandet syd og øst for Silkeborg.

Omkring Borre Sø

Borre Sø ligger i øst-vestlig retning midt imellem Linå og Them sogne. Mod øst er den afgrænset ved en åslynge ved Svejbæk Snævring, som danner forbindelse til Julsø. Mod nord afgrænses søen af Sejs Snævring, som giver forbindelse til Brassø. Denne del af Gudenåens løb har fra gammel tid heddet Borgerå.

Mod nord-nordøst ligger Sejs og mod øst Svejbæk. Mod nord og vest finder vi Østerskov med halvøen Oringen og syd for søen ligger Sønderskov med den langt mindre Slåensø - overalt til dels med høje skrænter.

Karoline Amalies Høj hæver sig med sine 64 m. stejlt op ved søens nordside. Her fra er der en spektakulær udsigt over Borre Sø. Terrænet nedenfor højen hedder Oringen.

Sejlads er ikke tilladt i den inderste del af søen ved Sugebækkens udløb - kaldet Skibsted Vig.

Den største dybde i søen på ca. 15 m. findes ved Svejbæk Snævring, men da den dybeste del kun strækker sig over et beskedent areal er gennemsnitsdybden ca. 5 m.

Vandspejlet ligger 20,7 m.o.h.

Borresøvej i Sejs har navn efter søen. Desuden relaterer stednavnet "Borgedal" og Borgehøj sig formentlig til Borre Sø.

Paradisøerne

Borre Sø er så at sige delt i to afsnit – en relativ dyb østlig del, som gennemstrømmes af Gudenåen og en noget mere fladvandet vestlig del med de fire småøer – under et kaldet Paradisøerne. Inderst i bugten, længst mod vest ligger den mindste, Annekens Ø (tidligere også kaldet Damehatten) dernæst følger Bredø, Langø og længst mod øst ligger den største, Borre Ø, hvor der er fundet tegn på beboelse i fortiden.

Ladepladser

På kort fra sidste halvdel af 1800-tallet ses flere såkaldte ”ladepladser” angivet i søens sydvestlige ende. Prinsens Ladeplads, Folbækkær Ladeplads og Den Høje Ladeplads er steder, hvor man i sin tid udskibede træet fra skovene. Det blev så med pramme fragtet ad Gudenåen til Silkeborg, sådan som det er beskrevet i H. C. Andersens fortælling “Ib og lille Christine”.

Søens tilløb og fraløb

Borre Sø har adskillige tilløb. Vestligst fra kommer Gravbæk, som afvander Thorsø og Ellesø, og som kort før sit udløb i søen optager Hulbæk. Derefter følger Sugebæk, der gennemstrømmer Rødkær Enge. På den anden side af Brasenkas løber Foldbæk, som undervejs har optaget Rødebæk i sit løb. Endelig strømmer den opstemmede Millingbæk ned fra Slåensø og ud i søen ud for Borre Ø.

Ferskvandslaboratorium ed Skibsted Vig

Ved Skibsted Vig etableredes i 1949 et ferskvandslaboratorium på en grund, som man lejede af Silkeborg Statsskovdistrikt. Feltstationen her består af to sammenbyggede barakker, hvoraf den ene er indrettet med laboratoriefaciliteter, den anden en beboelsesfløj med overnatningsmuligheder. Neden for bygningerne findes bådebro. Laboratoriet har gennem årene været basis for en lang række forskningsmæssige aktiviteter inden for alle grene af ferskvandsbiologien.

Navnet "Borre Sø"

Navnet "Borre Søe" optræder første gang i Silkeborg Slots jordebog i 1598, og som "Borres Søe" i Markbogen fra 1683. Endelig ses navnet angivet på Videnskabernes Selskabs kort fra 1781. Forleddet er substantivet "borg", enten i betydningen befæstet gård eller måske anvendt om en tilflugtsborg. En sådan lokalitet har muligvis ligget i nærheden af søen og kan have haft forbindelse til den befæstede gård, der vides at have ligget i Virklund.

Fakta:

  • Oplandsareal: 932 km2
  • Areal: 195 ha.
  • Middel vanddybde: 4,9 m.
  • Maksimal vanddybde: 15 m.