Forskel mellem versioner af "Brassø"
(→Omkring Brassø) |
|||
| (13 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:brassoe.jpg|thumb|350px|Udsigt over Brassø. Helt til højre skimtes [[Vejlsøhus]]]] | [[Billede:brassoe.jpg|thumb|350px|Udsigt over Brassø. Helt til højre skimtes [[Vejlsøhus]]]] | ||
| − | Brassø er den sidste i rækken af [[Himmelbjergsøerne|Himmelbjergsøer]] i [[Gudenåen]]s løb mod Silkeborg. Den indgår også i det større søsystem – kaldet [[Silkeborgsøerne]] | + | Brassø er en del af [[Gudenå-systemet]] og er den sidste i rækken af [[Himmelbjergsøerne|Himmelbjergsøer]] i [[Gudenåen]]s løb mod Silkeborg. Den indgår også i det større søsystem – kaldet [[Silkeborgsøerne]]. |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
==Omkring Brassø== | ==Omkring Brassø== | ||
| Linje 12: | Linje 8: | ||
Brassø er opdelt i to bassiner, der ligger på hver side af landtangen rundt om [[Avnsø]]. I det sydligste findes mod nord [[Valdemars Vig]] og herefter følger på land [[De små fisk]] – et kommunalt naturområde med teltplads og et lille søbad. | Brassø er opdelt i to bassiner, der ligger på hver side af landtangen rundt om [[Avnsø]]. I det sydligste findes mod nord [[Valdemars Vig]] og herefter følger på land [[De små fisk]] – et kommunalt naturområde med teltplads og et lille søbad. | ||
| − | Først i det nordlige bassin ligger [[Hattenæs]], som især i ældre tid var kendt som et meget populært udflugtsmål med de to restaurationer - [[Gammel Hattenæs]] (1888-1978) og [[Ny Hattenæs]] ( | + | Først i det nordlige bassin ligger [[Hattenæs]], som især i ældre tid var kendt som et meget populært udflugtsmål med de to restaurationer - [[Gammel Hattenæs]] (1888-1978) og [[Ny Hattenæs]] (1896-). Af samme grund har [[Hjejleselskabet]] en lang anløbsbro her. |
| − | Derefter følger [[Kongsholm]], som danner indløbet – kaldet [[Kongsdyb]] - til [[Remstrup Å]]. | + | Derefter følger [[Kongsholm]] og [[Kongsholm Øen]], som danner indløbet – kaldet [[Kongsdyb]] - til [[Remstrup Å]]. |
På den modsatte bred udgør [[Myrehoved]] afgrænsningen mellem Brassø og [[Vejlsø]], som er en afsnøring af Brassø. Syd her for ligger [[Skallervig]] og yderligere mod syd - på den anden side af [[Assing Hoved]] – ligger [[Balservig]]. | På den modsatte bred udgør [[Myrehoved]] afgrænsningen mellem Brassø og [[Vejlsø]], som er en afsnøring af Brassø. Syd her for ligger [[Skallervig]] og yderligere mod syd - på den anden side af [[Assing Hoved]] – ligger [[Balservig]]. | ||
Efter landtangen med navnet [[Balserhoved]] følger indsejlingen til [[Klüwers Kanal]], der forbinder Brassø med Avnsø. | Efter landtangen med navnet [[Balserhoved]] følger indsejlingen til [[Klüwers Kanal]], der forbinder Brassø med Avnsø. | ||
| + | |||
| + | [[Brassøvej]] i Sejs har navn efter søen. | ||
==Søens tilløb== | ==Søens tilløb== | ||
| − | Den største vandmængde tilføres Brassø ved, at Gudenåen strømmer igennem. Søen tilføres dog også vand fra [[Almind Sø]] og [[Vejlsø]] via [[Vejlsø kanalen]]. Ligeledes har Brassø forbindelse til Avnsø gennem Klüwers Kanal. | + | Den største vandmængde tilføres Brassø ved, at Gudenåen strømmer igennem. Søen tilføres dog også vand fra [[Almind Sø]] og [[Vejlsø]] via [[Vejlsø kanalen]]. Ligeledes har Brassø forbindelse til Avnsø gennem [[Klüwers Kanal]]. |
Forholdene i såvel Vejlsø som Avnsø påvirkes i stort omfang af tilstanden i Brassø, da vandet herfra ofte strømmer ind i de to mindre søer. | Forholdene i såvel Vejlsø som Avnsø påvirkes i stort omfang af tilstanden i Brassø, da vandet herfra ofte strømmer ind i de to mindre søer. | ||
| Linje 28: | Linje 26: | ||
Vandspejlet ligger 20,7 m.o.h. | Vandspejlet ligger 20,7 m.o.h. | ||
| − | == | + | ==Navnet "Brassø"== |
| + | |||
| + | Navnet ”Bradsøe" optræder første gang i [[Markbogen]] fra 1683, og som ”Brasøe” på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781. Forleddet er sandsynligvis fiskenavnet ”brasen”, måske som en gammel henvisning til, at der var mange af denne type fisk i søen. | ||
| + | ==Fakta== | ||
* Vandsystem: Gudenå Syd | * Vandsystem: Gudenå Syd | ||
| − | * Oplandsareal: 978 | + | * Oplandsareal: 978 km² |
* Areal: 122 ha. | * Areal: 122 ha. | ||
Nuværende version fra 12. maj 2021, 23:02
Brassø er en del af Gudenå-systemet og er den sidste i rækken af Himmelbjergsøer i Gudenåens løb mod Silkeborg. Den indgår også i det større søsystem – kaldet Silkeborgsøerne.
Indholdsfortegnelse
Omkring Brassø
Brassø ligger sydøst for Silkeborg og strækker sig fra Sejs Snævring (Borgerå) til Remstrup Å, som Gudenåen hedder det sidste stykke før Silkeborg. Kun ved udløbet fra snævringen og omkring Hattenæs findes bebyggelse ved søbredden. Ellers er søen omkranset af skov – mod syd af Sønderskov, mod nordvest af Vesterskov og Kobskov og mod nordøst af Nordskoven.
Brassø er opdelt i to bassiner, der ligger på hver side af landtangen rundt om Avnsø. I det sydligste findes mod nord Valdemars Vig og herefter følger på land De små fisk – et kommunalt naturområde med teltplads og et lille søbad.
Først i det nordlige bassin ligger Hattenæs, som især i ældre tid var kendt som et meget populært udflugtsmål med de to restaurationer - Gammel Hattenæs (1888-1978) og Ny Hattenæs (1896-). Af samme grund har Hjejleselskabet en lang anløbsbro her. Derefter følger Kongsholm og Kongsholm Øen, som danner indløbet – kaldet Kongsdyb - til Remstrup Å.
På den modsatte bred udgør Myrehoved afgrænsningen mellem Brassø og Vejlsø, som er en afsnøring af Brassø. Syd her for ligger Skallervig og yderligere mod syd - på den anden side af Assing Hoved – ligger Balservig. Efter landtangen med navnet Balserhoved følger indsejlingen til Klüwers Kanal, der forbinder Brassø med Avnsø.
Brassøvej i Sejs har navn efter søen.
Søens tilløb
Den største vandmængde tilføres Brassø ved, at Gudenåen strømmer igennem. Søen tilføres dog også vand fra Almind Sø og Vejlsø via Vejlsø kanalen. Ligeledes har Brassø forbindelse til Avnsø gennem Klüwers Kanal.
Forholdene i såvel Vejlsø som Avnsø påvirkes i stort omfang af tilstanden i Brassø, da vandet herfra ofte strømmer ind i de to mindre søer.
De største dybder findes forholdsvist tæt på land ved den sydlige bred.
Vandspejlet ligger 20,7 m.o.h.
Navnet ”Bradsøe" optræder første gang i Markbogen fra 1683, og som ”Brasøe” på Videnskabernes Selskabs kort fra 1781. Forleddet er sandsynligvis fiskenavnet ”brasen”, måske som en gammel henvisning til, at der var mange af denne type fisk i søen.
Fakta
- Vandsystem: Gudenå Syd
- Oplandsareal: 978 km²
- Areal: 122 ha.
- Middel vanddybde: 4,6 m.
- Maksimal vanddybde: 14,1 m.
- Volumen (mio m3): 5,612
- Vandets opholdstid (år): 0,01
- Kommune: Silkeborg
