Bruger:Poul.b.lund
Bjerringbro-drengen, der kom til Silkeborg
Jeg har indtil sommeren 2005 arbejdet som overassistent ved Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg, der dengang var en sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet, men nu er lagt ind under Århus Universitet. Derefter gik jeg på efterløn og koncentrerer nu min opmærksomhed på familien og de nære ting. Fra den 1. september 2010 har jeg været folkepensionist.
Politisk har jeg været mangeårigt medlem af SF - dog afbrudt af en lille "udflugt" til Socialdemokratiet. Jeg har i flere perioder gjort en aktiv indsats i bestyrelsesarbejdet for SF-Silkeborg. Som det fremgår af mit CV, har jeg i tidens løb også haft en del andre jern i ilden. I erkendelse af årstallet på min dåbsattest har jeg dog trappet en hel del ned de sidste par år. Således at jeg faktisk nu kun menigt medlem af SF og lejlighedsvis deltager i den offentlige debat - ikke mindst om situationen i EX-Jugoslavien.
I øvrigt er min fortid særdeles broget. Jeg har haft mange liv. Se nedenfor:
Min brogede fortid i korte træk: Som håbefuld ungt menneske med min fine realeksamen i lommen begyndte jeg i september 1963 - netop fyldt 18 år - min første karriere som elev ved det hæderkronede Store Nordiske Telegraf Selskab i København. Ud af 130 ansøger var jeg som én af i alt 10 blevet udvalgt til denne spændende uddannelse og udfordrende karriere, der kunne bringe mig overalt i verden lige fra Vancouver i Canada til Vladivostok i Rusland. Jeg blev sendt afsted med damperen fra Århus Havn efter en rørende afsked med min mor, der i ånden allerede så mig siddende som fastansat telegrafist et sted i Sibirien. Karrieren blev nu meget kort. Virkeligheden stod ikke helt mål med de romantiske drømme. Uddannelsen bestod i en uendelig terpen af morsealfabetet og andre kedelige fag. Måltiderne blev indtaget på et lille, mørkt cafeteria på Gothersgade. Min far havde fundet et møbleret værelse hos en dame i Søborg, hvor jeg vendte tilbage til hver aften for at sove. Noget "liv" fik jeg aldrig der. Jeg fik end ikke pakket min kuffert ud. Jeg savnede familien og min hjemby. Alt var forkert.
Så inden den første måned var gået, var jeg tilbage i Bjerringbro og i familiens skød. I mellemtiden havde min far været i gang med en rundspørge hos byens håndværkere, om nogle af dem kunne bruge en lærling. Det kunne El installatør M. Dalsgård og Søn i Bjerringbro godt. Så det blev min arbejdsplads de næste tre år, hvor jeg gravede kabler ned, rejste el-master og spændte luftledninger ud; lavede ny-installationer i villaer og småreparationer hos private; udskiftede gadelys og sømmede kilometervis af kabler op i fabriksbyggeri. På forhånd var jeg total hjælpeløs hvad angik alt praktisk. Men jeg fik sandelig lært at bruge al slags værktøj og fik en ganske god ballast som "universal-håndværker", som jeg ofte siden har haft glæde af. Imidlertid udviklede jeg mig eksplosivt i denne periode. Man kan også sige, at jeg blev voksen. I hvert fald fandt jeg ud af, at jeg ikke skulle være håndværker resten af mit liv. Jeg skullle igen igang med studierne, men vaklede længe mellem uddannelsen til lærer eller til socialrådgiver. Resultatet blev, at jeg - efter et kort genopfriskningskursus på Ask Højskole - indstillede mig til optagelsespårøven på Th. Langs Seminarium i Silkeborg på lige fod med de studerende, der havde været 1 år i den såkaldte præparentklasse.
Jeg bestod prøven og kunne nu begynde mine 4 gyldne år som lærerstuderende i "ungdomsoprørets tid" fra 1967 til 1971. Jeg havde det vidunderligt og levede det glade studenterliv med masser af øl og hornmusik - og fik da også lært at strukturere problemstillinger og at sætte ord og sætninger fint op på et stykke papir.
Meget glæde - rent erhvervsmæssigt - fik jeg dog ikke af min uddannelse. For allerede i det sidste studieår havde jeg engageret mig i den situation, at de første "fremmed-arbejdere" (som vi dengang kaldte dem), nemlig et hold jugoslaviske tekstilarbejdere var ankommet til byen. jeg havde taget initiativ til oprettelse af en klub, Club 70 for dem - støttet af A/S Kaj Neckelmann, hvor de fleste af dem fik arbejde. Og da jeg forlod seminariet var situationen blevet sådan, at der i høj grad var brug for min arbejdskraft i klubben, der lå i det gamle farverilaboratorium på Drewsensvej 70 i Silkeborg. Da jeg samtidig - som antimilitarist - skulle aftjene min værnepligt som militærnægter, lykkedes det mig - efter 1 måneds træfældning i Kompedalplantagen - at blive udstationeret til Club 70. Efter afslutningen af værnepligten blev jeg ansat som leder for Club 70 aflønnet af Kaj Neckelmann med, hvad der svarede til halvdelen af en lærerløn, omkring 2.000 kr om måneden. Disse år opfatter jeg stadig som særdeles centrale i mit liv. De har været retnings-givende for resten af mit liv på mere end én måde. På en måde ser jeg de år som mit hovedvirke, selv om det kun var i en kort årrække. De var så hektiske, begivenhedsrige og på mange måder skæbnetunge. Fra den tid og helt op til nutiden har jugoslavere været min primærgruppe. Jeg var en institution blandt jugoslaverne. En tjenende ånd, der altid var til rådighed. Denne ansættelse fortsatte indtil 1974, da Neckelmann blev afhændet af de hidtidige ejere A.P. Møller og overtaget af den tyske koncern HOECHST. Samtidig blev det tilskud til klubben, som muliggjorde min aflønning, indstillet.
I samme periode var det, at jeg yderligere kunne skrive "Hjælpepræst ved Sct. Pouls Kirke i Randers" på mit visitkort. På grundlag af min lærereksamen med kristendomskundskab som liniefag og mit sociale engagement fik jeg betroet denne funktion i et årstid. Det var en lærerig periode, hvor jeg skrev en mængde sværmeriske prædikener om "den selvvalgte fattigdoms velsignelser". Det var en utrolig krævende form for kristendom, jeg prædikede. Et 100 % engagement, som ikke mange - til sidst heller ikke jeg selv - kunne leve op til.
Et lille årstid i forvejen var der sket noget endnu mere afgørende for mig, nemlig at Mirjana Jankovic den 18. september 1973 var kommet til landet, hvor hendes to søstre Zivana og Ljiljana i forvejen havde været siden 1970. Det var kærlighed fra første blik - fra min side. Jeg jagtede hende tålmodigt og målbevidst, indtil hun i december 1974 gav efter. Vi forlovede os, og den 8. februar 1975 giftede vi os. Og meget hurtigt var er endnu et lille familiemedlem på vej. Det betød jo samtidig, at jeg fik et helt anderledes økonomisk ansvar, end jeg havde været vant til før. Så efter et par tilfældige småjobs som skovarbejder og senere tekstilfarveriarbejder startede jeg august 1975 som lærervikar ved Silkeborg Skolevæsen. Arbejdet bestod i at møde op på en bestemt skole hver mogen - uden at vide, hvad dagen ville bringe. Jeg kunne risikere alle klasser og alle fag på flere forskellige skoler i Silkeborg og omegn. Og det blev et helvede, som jeg kun holdt ud, fordi jeg skulle. Vi havde købt hus, vores søn Stevan var lige kommet til verden, og der var opstået tusind økonomiske krav, der gjorde det helt nødvendigt for mig at holde ud. Men efter det ene år måtte jeg erkende, at lærerarbejdet ikke var noget for mig.
Jeg gik ind i en længere tids arbejdsløshed - kun afbrudt af lejlig-hedsvise jobs som serbokroatisk tolk i retssager, politiafhøringer og lignende. Vi havde jo lige taget hul på den første oliekrise og den massearbejdsløshed, der fulgte. Så det var ikke helt let at skulle omstille sig til denne helt nye situation. I 1979 tog jeg - efter flere års arbejdsløshed - erhvervskørekort til kategori B, C og D, taxa, lastbil og bus. Jeg håbede, at det kunne give mig lidt flere muligheder i min jobsøgning. Det gav mig også en stilling - oven i købet en næsten garanteret livsvarig stilling ved DSB. Men desværre i Århus og ikke i Silkeborg. Det var med skiftende arbejdstider - ofte langt ud på aftenen, hvilket gjorde transporten vanskelig eller umulig. Så da Koopmanns Svineslagteri i Silkeborg tilbød mig et arbejde, slog jeg straks til. Og de næste fire år var jeg pølsesælger og grisetæller, hvilket ikke var særlig interessant. Men stille og rolig optjente jeg "anciennitet" som uuddannet kontorassistent, hvilket jeg senere fik glæde af. Jeg forlod selv stillingen - uden på forhånd at være sikret andet arbejde. Lidt dumdristigt måske. Men jeg var heldig, at Dansk Flygtningehjælp kort tid efter oprettede et Integrationscenter i Silkeborg i forbindelse med, at den første strøm af iranske flygtninge kom til landet efter, at Khomeini var kommet til magten i Iran. Centret skulle bruge en boligmedarbejder / hjemmekonsulent. Det job fik jeg. Og her lærte jeg en masse søde og rare iranere at kende. Men efter godt et års virke, lukkede centret igen. Jeg fik ganske vist tilbudt at flytte med til en andet center i Skanderborg, hvilket jeg afslog - ud fra mine tidligere erfaringer fra DSB-ansættelsen i Århus.
Det skulle vise sig, at have været mere end dumdristig. For nu fulgte endnu en lang periode som arbejdsløs. Det vil sige egentlig ikke. For det blev indledningen til en meget frugtbar og produktiv periode som rådgiver for regeringen i indvandrerpolitiske spørgsmål, som medlem af forskellige institutions- og partiforeningsbestyrelser. Men uden erhvervsmæssig og lønnet arbejde.
Perioden endte heldigvis med et kortvarigt job i den amtskommunale institution for psykisk handicappede, Vejlsøhus i SIlkeborg. Efter endt ansættelse fik jeg en fænomenal god anbefaling og nogle gode værktøjer med mig derfra. Da dette job var forbi, var jeg klar over, at nu måtte der gøres noget alvorligt. Derfor gik jeg i 1989 - som 44 årig - igang med den et-årige højrere handelseksamen på Silkeborg Handelsskole. Det var et slidsomt, men på mange måder meget udbytterigt år, som kronedes af en eksamen med et gennemsnit på 10,2. Med dette eksamensbevis i hånden - og min praktiske baggrund fra Koopmann, Dansk Flygtningehjælp og Vejlsøhus - fik jeg nu endelig "papir" på min kontorfaglige uddannelse.
Nu havde min videbegærlighed ingen grænser, og i 1991 tog jeg et 17 uger langt kursus til "virksomhedens miljøkonsulent" på Ferskvandscentret i Silkeborg. Et interessant praktikophold i denne forbindelse havde jeg på den amtskommunale institution "Lillehøjcentret", hvor jeg udarbejdede og afrapporterede en komplet undersøgelse af centrets fysiske arbejdsmiljø. Senere samme år fik jeg muligheden for en kortvarig ansættelse ved Industri- og Handelsstyrelsen (senere Erhvervsfremmestyrelsens) kontor på Søndergade i Silkeborg, hvor jeg arbejdede med post, arkiv og journal foruden telefonomstilling. Også herfra fik jeg en meget fin anbefaling.
Så da Danmarks Miljøundersøgelser i september 1992 annoncerede efter en journalmedarbejder, følte jeg næsten annoncen direkte henvendt til mig personligt. Jeg skrev en kortfattet ansøgning, hvor jeg tilsyneladende alligevel må have brugt de rette ord og argumenter. For efter en samtale blev jeg ansat i det job, som jeg har haft lige siden. Og det job er jeg har været enormt glad for og var glad for at beholde, indtil efterlønnen midt i 2005 og folkepensionen i september 2010.
År og begivenhed:
2011: Mit 5. barnebarn, Signe født den 18. december 2011
2010: Folkepensionist pr. 1. september
2008: Mit 4. barnebarn, Isabella født den 7. september 2008
2008: Flyttet til Højbovej 29A, 8600 Silkeborg
2006: Mit 3. barnebarn, Lærke født den 29. august 2006
2006: Valgt som kasserer for Andelsboligforeningen Centrum-Toldboden i Silkeborg
2005: Mit 2. barnebarn, Cecilie født den 26. oktober 2005
2005: Gået på efterløn
2003: Valgt som sekretær for Andelsboligforeningen Centrum-Toldboden.
2003: Mit 1. barnebarn, Julie født den 22. september 2003
2003: Flyttet til Toldbodgade 26F
2002: Flyttet til Lindeparken 14
2001: Byrådskandidat i Silkeborg for SF.
2001: Kasserer for Støttefonden Silkeborg Indvandrersamvirke
2000: Sekretær for SF's Kommunalpolitiske Udvalg
1999-2000: Kasserer og sekretær for medlemsforeningen, Silkeborg Indvandrer Samvirke
1999: Medinitiativtager til etablering af lokal gruppe "STOP NATO's Krig i Kosovo"
1998: Min mor død
1998-2000: Medlem af bestyrelsen for SF-Silkeborg
1997: Byrådskandidat i Silkeborg for SF
1995: Medlem af lokal arbejdsgruppe for optagelse af bosniske flygtningebørn i danske skoler
1994-2005: Overassistent ved Danmarks Miljøundersøgelser
1994: Medlem af arbejdsgruppe for ændring af "Lov om midler-tidig opholdstilladelse"
1993-1998: Revisor for SF-Silkeborg
1993: Byrådskandidat i Silkeborg for SF
1992: Ansat som assistent ved Danmarks Miljøundersøgelser
1991-1992: Assistent ved Industri- og Handelsstyrelsen i Silkeborg (Tidsbegrænset stilling)
1991: Miljøkonsulentuddannelse (17 uger) fra Ferskvandscentret i Silkeborg
1990: Eftergodkendelse af kontorfaglig uddannelse
1990: Højere Handelseksamen fra Silkeborg Handelsskole
1989-1990: Kontorassistent ved Vejlsøhus i Silkeborg (Tids-begrænset ansættelse)
1991-2003: Intern revisor for "Tyrkisk Kultur Center" i Silkeborg
1990-1996: Byrådsudpeget bestyrelsesmedlem ved for institutionen Nørrrevang"
1990-1994: Byrådsudpeget bestyrelsesmedlem ved fritidsklubben "Lindegården"
1989: Byrådskandidat i Silkeborg for SF
1989-1992: Medlem af bestyrelsen for SF-Silkeborg
1985-1989: Medlem af Indvandrerrådet under Indenrigsministeriet (Nu. Rådet for Etniske Minoriteter)
1988-1996: Bestyrelsesmedlem/revisor for Silkeborg Indvandrer Samvirke
1988: Medstifter af Silkeborg Indvandrer Samvirke
1985-1988: Medlem af Kulturministeriets arbejdsgruppe vedr. indvandrerkulturelle aktiviteter
1985-1986: Hjemmekonsulent ved Dansk Flygtningehjælp i Silkeborg indtil afviklingen
1985: Byrådskandidat i Silkeborg for Indvandrerlisten
1984-1986: Kasserer for Slienvej Beboerforening
1983-1985: Medlem af Indenrigsministeriets "Kontaktudvalg til indvandrerorganisationer"
1982-1994: Sekretær for Indvandrersolidaritet
1982: Stifter af foreningen Indvandrersolidaritet i Silkeborg
1981: Min far død
1981: Byrådskandidat i Silkeborg for Socialdemokratiet
1980: Flyttet til Slienvej 24C
1980-1984: Kontorassistent på J.D. Koopmanns Svineslagteri i Silkeborg
1980: Stationsbetjent ved DSB, Århus
1979: Taget erhvervskørekort (BCD) (taxa, bus og lastvogn)
1978-1981: Suppleant til Ligningskommissionen i Silkeborg
1978: Byrådskandidat i Silkeborg for Socialdemokratiet
1978: Flyttet til Lyngbygade 30
1976-1980: Serbokroatisk free-lance tolk ved retssager, politiafhøringer m.m.
1977: Min datter Katarina født
1975: Flyttet i vores første hus på Poppelsvinget 2
1975-1976: Årsvikar ved Silkeborg Skolevæsen
1975: Min søn Stevan født
1975-2001: Bogholder og forretningsudvalgsmedlem for U-landsbutikken AKWETU indtil dens ophør
1975: Skovarbejder og tekstilfarveriarbejder
1975-nu: Gift med Mirjana Jankovic
1974-1978: Medlem af Fritidsnævnet for Silkeborg Kommune
1971-1974: Indvandrerklubleder ved CLUB 70 i Silkeborg
1972: Hjælpepræst ved Sct. Pouls Kirke i Randers (vikar)
1971: Medstifter af U-landsbutikken AKWETU i Silkeborg
1971: Lærereksamen fra Th. Langs Seminarium i Silkeborg
1971: Forfatter af specialeopgaven "Diakoni, mission og Eskatologi"
1967: Optaget på Th. Langs Seminarium i Silkeborg
1967: Ask Højskole - 3 måneders seminarieforberedelskursus
1963-1966: Elektrikerlærling hos M. Dalsgård og Søn i Bjerringbro
1963: Telegrafelev ved Store Nordiske Telegraf Selskab i København
1963: Realeksamen fra Bjerrringbro Mellem- og Realskole
1962: Melleskoleeksamen fra Bjerrringbro Mellem- og Realskole
1960: Cykelbud hos DSB i Bjerringbro
1955: Arbejdsdreng på Bjerringbro Kirkegård
n\n\n\n\1945: Født i Bjerringbro
