C. Knaps Minde
C. Knaps Minde er i dag en moderne døgninstitution i Silkeborg. Institutionen kan føre sin historie helt tilbage til 1887, og har i årtier været kendt i Silkeborg under navnet Børnehjemmet C. Knaps Minde. I dag er navnet blot C. Knaps Minde.
Købmand C. Knap og Jenny Knap holdt sølvbryllup i 1881, og silkeborgenserne skænkede sølvbrudeparret et legat på 3.000 kr. Det blev lagde grunden til etableringen af det senere børnehjem. Der skulle imidlertid gå en årrække, før børnehjemmet under navnet Silkeborg Børnehjem kunne åbne i 1887 på Drewsensvej 80 i en ny flot villa, tegnet af arkitekt Anton Rosen.
Silkeborg Børnehjem tog imod både drenge og piger i alderen 2 til 14 år. Børnehjemmet var indrettet med sovesale til henholdsvis drenge og piger, dagligstue, spisestue og værelser til forstanderinden. Silkeborg Børnehjem blev en selvejende institution i 1903 og tog navneforandring til Børnehjemmet C. Knaps Minde.
Børnehjemmet C. Knaps Minde flyttede i 1947 til Aldersrovej i Silkeborg i den tidligere skovriderbolig. C. Knaps Minde har fortsat til huse på adressen, Aldersrovej nr.
Børnehjemmet C. Knaps Minde var ledet af en forstanderinde frem til udgangen af 1960'erne. Tiden fandt det naturligt, at lederen af et børnehjem var en ugift, enlig kvinde, som med kvindelig omsorg tog sig af børnehjemsbørnene. Forstanderinden på C. Knaps Minde var alene om opgaven sammen med en fast hjælp. Medhjælperen var gerne en yngre kvinde.
Forstanderinder på C. Knaps Minde: Enkefrue Højlund (1887-1894), Mathilde Mygind (1894-1902), Jensine Jensen (1902-1915), Maren Olsen (1915-1934) og Astrid Jaede (1934-1969).
Børnehjemspædagogikken var frem til 1950'erne og 1960'erne præget af, at man ønskede at skabe så familiære forhold for børnene som overhovedet muligt. At børnehjemmene var små hjem med en hjemlig atmosfære. Typisk kaldte børnene da også forstanderinden for "mor".
Ægteparret Elin og Inger Larsen afløste Astrid Jaede som leder af C. Knaps Minde og hermed blev de nye tider indvarslet for institutionen. Ægteparret trådte til som en familie med far, mor og tre børn, som bosatte sig på institutionen frem til 1978. De nye tider betød også ændring i behandlingen af de anbragte børn, som herefter i højere grad blev indvolveret i en socialpædagogisk behandlingsforløb. Og i dagligdagen blev Elin og Inger Larsen tiltalt som "plejefar" og "plejemor" - selv om de nok allerhelst ville være tiltalt ved deres navne.
