Chr. Winthers Vej

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Chr. Winthers Vej er opkaldt efter gårdejer Chr. Winther, der oprindelig ejede den jord, parcelhuskvarteret ligger på. Altså ikke efter forfatteren af samme navn. Men navnesammenfaldet betød, at flere gader i området blev opkaldt efter forfattere. De danner dermed digterkvarteret.

Chr. Winther ejede 'Storballegård' og solgte den til Silkeborg Kommune i første halvdel af 1960'erne.

Chr. Winthers Vej er præget af parcelhuse og pænt anlagte haver som de fleste gader i digterkvarteret. Men husene er ofte forskellige, og dermed er gaderne alligevel individuelle. Vejen har haft dette navn siden 1960'erne, da Balle Villaby blev etableret.


Beliggenhed: Chr. Winthers Vej er beliggende i Silkeborg, Balle.