Forskel mellem versioner af "Corneville"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Corneville var ejet af barber Peter Petersen og indgik i selskabet "Barberens Bådfart". Den en af de hånddrevne hjulbåde, som fra slutningen af 1850'erne begyndte...')
 
 
(10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Corneville var ejet af barber [[Peter Petersen]] og indgik i selskabet "[[Barberens Bådfart]]". Den en af de hånddrevne hjulbåde, som fra slutningen af 1850'erne begyndte at sejle turister ud på sø og å. På disse fartøjer var der ingen maskine til at drive hjulene rundt i hjulkassen. Båden bevægede sig fremad ved, at to mænd sad og drejede hver sit skovlhjul rundt. Hvis passagererne var stuvet tæt sammen, kunne en sådan båd rumme 15-25 personer.
+
[[Billede:coneville.jpg|thumb|350px|Hjulbåden Corneville i [[Svejbæk Snævring|Svejbæk Snævringen]], ca. 1880]]
 +
 
 +
Corneville var ejet af barber [[Peder Petersen]] og indgik i selskabet "[[Barberens Bådfart]]". Den var en af de hånddrevne hjulbåde, som fra slutningen af 1850'erne begyndte at sejle turister ud på sø og å. På disse fartøjer var der ingen maskine til at drive hjulene rundt i hjulkassen. Båden bevægede sig fremad ved, at to mænd sad og drejede hver sit skovlhjul rundt. Hvis passagererne var stuvet tæt sammen, kunne en sådan båd rumme 15-25 personer.
 
   
 
   
 
Bådene var meget populære og blev ofte foretrukket fremfor dampbådene med al deres larm, kulos og varme. Desuden stak de ikke så dybt og kunne gå ind på lavvandede steder. I de første år var det dog ikke helt ufarligt - det skete engang, at en båd sprang læk, så damerne måtte reddes i land på ryggen af herrerne.
 
Bådene var meget populære og blev ofte foretrukket fremfor dampbådene med al deres larm, kulos og varme. Desuden stak de ikke så dybt og kunne gå ind på lavvandede steder. I de første år var det dog ikke helt ufarligt - det skete engang, at en båd sprang læk, så damerne måtte reddes i land på ryggen af herrerne.
 
   
 
   
Man kunne leje bådene med eller uden fører, men der skulle to til at drive dem frem, og så kunne farten komme op på en mil i timen.
+
Man kunne leje bådene med eller uden fører, men der skulle to til at drive dem frem, og så kunne farten komme op på 15 km (1 mil) i timen.
 
   
 
   
 +
På sine ældre dage ansatte Peder Petersen [[Andreas Christiansen Mølbæk]] (1856-1914) som bådfører; denne blev siden selvstændig og ejer af et par dampskibe.
 +
 +
Indtil [[Hjejleselskabet]] i 1923 fik monopol på rutesejlads fra [[Havnen]], var der reel konkurrence fra privatejede damp-og hånddrevne både.
 +
 
== Gæstebog for Corneville ==
 
== Gæstebog for Corneville ==
I en gæstebog for "Corneville" kan man læse om, hvor vellidte de begge var, ikke mindst overfor mødre med småbørn og unge kærestefolk, der kunne få fred bag en skærmende parasol i agterstavnen.
+
I en gæstebog for "Corneville" kan man læse om, hvor vellidte både Peder Petersen og Anders Christiansen Mølbæk var, ikke mindst overfor mødre med småbørn og unge kærestefolk, der kunne få fred bag en skærmende parasol i agterstavnen.
 
   
 
   
 
Et digt fra gæstebogen lyder således:
 
Et digt fra gæstebogen lyder således:
Linje 16: Linje 22:
 
''men har du ikke vandskræk''
 
''men har du ikke vandskræk''
  
s''å gør en tur med Mølbæk''
+
''gør en tur med Mølbæk''
  
 
''thi han kan dreie''
 
''thi han kan dreie''
Linje 26: Linje 32:
 
''og, gud, hvor han kan svede''
 
''og, gud, hvor han kan svede''
  
[[Billede:coneville.jpg|thumb|350px|Hjulbåden Corneville i [[Svejbæk Snævring|Svejbæk Snævringen]], ca. 1880]]
+
[[Kategori : Turisme]]  
 +
[[Kategori : Trafik & transport]]

Nuværende version fra 5. jul 2014, 10:03

Hjulbåden Corneville i Svejbæk Snævringen, ca. 1880

Corneville var ejet af barber Peder Petersen og indgik i selskabet "Barberens Bådfart". Den var en af de hånddrevne hjulbåde, som fra slutningen af 1850'erne begyndte at sejle turister ud på sø og å. På disse fartøjer var der ingen maskine til at drive hjulene rundt i hjulkassen. Båden bevægede sig fremad ved, at to mænd sad og drejede hver sit skovlhjul rundt. Hvis passagererne var stuvet tæt sammen, kunne en sådan båd rumme 15-25 personer.

Bådene var meget populære og blev ofte foretrukket fremfor dampbådene med al deres larm, kulos og varme. Desuden stak de ikke så dybt og kunne gå ind på lavvandede steder. I de første år var det dog ikke helt ufarligt - det skete engang, at en båd sprang læk, så damerne måtte reddes i land på ryggen af herrerne.

Man kunne leje bådene med eller uden fører, men der skulle to til at drive dem frem, og så kunne farten komme op på 15 km (1 mil) i timen.

På sine ældre dage ansatte Peder Petersen Andreas Christiansen Mølbæk (1856-1914) som bådfører; denne blev siden selvstændig og ejer af et par dampskibe.

Indtil Hjejleselskabet i 1923 fik monopol på rutesejlads fra Havnen, var der reel konkurrence fra privatejede damp-og hånddrevne både.

Gæstebog for Corneville

I en gæstebog for "Corneville" kan man læse om, hvor vellidte både Peder Petersen og Anders Christiansen Mølbæk var, ikke mindst overfor mødre med småbørn og unge kærestefolk, der kunne få fred bag en skærmende parasol i agterstavnen.

Et digt fra gæstebogen lyder således:

Det er ei reklameren

til skade for barberen

men har du ikke vandskræk

så gør en tur med Mølbæk

thi han kan dreie

og finde veje

i skov og hede

og, gud, hvor han kan svede