Ændringer

kamtakkede gavle er noget, man ofte ser brugt på offentlige bygninger fra den tid. Og i den unge by, Silkeborg, har bygningen sikkert været med til at gøre bygningsmassen lidt mere spektakulær. Samtidig giver takkerne jo mindelser om en middelalder-landsbykirke - en bygning som Silkeborg stadig manglede i 1858.

Præstegården fungerede som embedsbolig frem til 1940, hvor en ny og mere tidssvarende blev opført på et frastykket areal ned mod [[Silkeborg Langsø]]. Derefter var den gamle bygning frem til 1990 dyrlægebolig. Siden har der været forskelligt liberalt erhverv på adressen.

==Præstegårdens første beboer==

Præstegårdens første beboer var digterpræsten [[Jens Christian Hostrup]], der kom til byen i 1856 i forbindelse med oprettelsen af et kirkesogn i Silkeborg. De første nybyggere på handelspladsen Silkeborg måtte tage til til gudstjeneste i [[Linå Kirke]]. Men i 1850 lykkedes det at få indrettet en kirkesal på [[Silkeborg Hovedgård| hovedgården]]. I 1856 blev Silkeborg så centrum i kirkelig henseende. Præstegården i Linå blev solgt med henblik på at bygge en ny i byen. [[Silkeborg Kirke]] stod dog først klar i 1877.