Forskel mellem versioner af "Det gamle rådhus"

Versionen fra 29. jun 2011, 22:24

Det gamle rådhus (Torvet 2A) blev opført i 1857 og indviet 17. november samme år. Det var tegnet af H. C. Zeltner (1826-89), der var uddannet arkitekt og kom til Silkeborg i midten af 1850'erne. Her nedsatte han sig dog ikke som arkitekt, men som jernstøber. Han var samme år blevet medlem af kommunalbestyrelsen og var gennem mange år også dens formand.

Der er ingen tvivl om, at bygningens palæ-agtige stil med inspirationer fra renæssance har skullet understrege byens nye værdighed: at man i 1855 var blevet en selvstændig kommune og i 1854 selvstændig retskreds. Rådhuset fungerede derfor også som dom- og arresthus.

Det fremskudte midterparti med tårn og spir blev forsynet med et ur - en fælles tidsangiver, som hidtil havde været et savn i nybyggerbyen.

Rådhuset set fra pladsen foran kirken, 1890

Rådhusets placering på Torvet

På C. F. Schlegels oprindelige plan for Silkeborg Handelsplads fra 1845 var rådhus og kirke placeret i hver sin ende af Torvet. Rådhuset blev den første offentlige bygning, der blev opført. Modsat planens anvisning blev det dog placeret i den vestlige ende af Torvet - måske fordi det skulle have en mere fremtrædende placering. Byens kirke i den østlige ende af Torvet blev først opført i 1877.

Silkeborg bliver købstad

I 1900 blev Silkeborg købstad og der boede nu mere end 7.000 mennesker i byen (i 1855 var indbyggertallet 1.204). Så rådhuset var efterhånden blevet for lille til at rumme den stadigt voksende bys mange funktioner. Der findes et udkast til udbygning og nyindretning af rådhuset fra Anton Rosens hånd. Dette projekt blev dog aldrig realiseret.

I 1910 indrettede kommunen endnu en administrationsbygning i Estrupsgade 9, men det var et udbredt ønske at få samlet hele den kommunale administration på Torvet. I 1921 blev der derfor opført en politistation på Christian 8.s Vej. Men der var behov for endnu mere plads.

Til- og ombygning af rådhuset

Byrådet besluttede derfor at gennemføre en større tilbygning til den gamle rådhusbygning ud til Rådhusgade. Opgaven blev overdraget til arkitekt L. Bendixen, som også havde tegnet biblioteksbygningen ved Markedspladsen.

Det var imidlertid dårlige, økonomiske tider omkring 1921, hvilket resulterede i et krav om den allerstørste sparsommelighed ved dette rådhusbyggeri. Den hidtidige stil og formsproget blev dog fastholdt i den ny tilbygning, som blev indviet 7. januar 1924.

[Billede:lok756.jpg|thumb|300px| Interiør i byrådssalen efter ombygningen i 1923]]

Indretningen efter om- og tilbygningen

I stueetagen var der et ekspeditionslokale, kontorer for bogholderi, skattevæsen, belysningsvæsen og stadsingeniøren. På 1.sal var der byrådssal, udvalgsværelser og borgmesterkontor, og i tagetagen havde ligningskommissionen lokaler. I kælderen var arkivet.

Byrådssalen, der vendte ud mod Rådhusgade - og altså var placeret i tilbygningen, var indrettet med møbler fremstillet af snedkerfirmaet Sofus Jørgensen, og på væggene var der fire store malerier af maleren Carl Forup. Maleriernes historiske motiver var: sagnet om bispehuen, Silkeborg Slots indvielse, udsigt over Silkeborg fra nordsiden af Silkeborg Langsø 1858 og samme udsigt fra 1923.

Borgmesterkontoret, der var indrettet i tårnbygningen ovenover indgangspartiet, var forsynet med egetrsæpaneler og et møblement i samme stil og udstyr, som i byrådssalen. På væggen hang Jørgen Roeds store maleri af Michael Drewsen. Maleriet var papirarbejdernes gave til Michael Drewsen ved papirfabrikkens 25 års jubilæum i 1870.

Medarbejdere på rådhuset i 1920'erne

På rådhuset arbejdede midt i 1920'erne borgmester P. Esben-Petersen, kontorchef cand.polyt. I. Selvejer, stadsingeniør cand.polyt. P. Gunder Hansen, kommunebogholder B. Elbro, fuldmægtig H. Sørensen Leth, pantefoged H. F. Knudsen, tre assistenter, seks kontorister og et bud.

Administrationsbygning på Markedspladsen

På trods af udbygningen af det gamle rådhus var det ikke muligt at samle hele den kommunale administration, sådan som det have været hensigten. I 1922 var kommunen ndsaget til at opføre en kommunal bygning til forsørgelsesvæsenet, hjælpekassen, sygekassen og arbejdsanvisningen - der er bygningen, der er bygget vinkelret på biblioteksbygningen, osog m senere kom til at rumme børnebiblioteket. Her arbejdede forsørgelsesinspektør Jac. Madsen og assistent Chr. Christensen.

Nyt rådhus bygges

Frem til midten af 1970’erne var der udelukkende kommunale funktioner i huset. Den stærke kommunale vækst og ikke mindst kommunalreformen i 1970 gjorde det dog nødvendigt at skaffe mere plads, så de administrative kommunale funktioner kunne samles på et sted.

I 1968 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, men vinderprojektet viste sig at være for dyrt at opføre. Et rådhusbyggeri kunne dog ikke udskydes i længden, så i 1970-1971 blev al eksisteredne byggeri på gasværksgrunden på Søvej nedrevet (med undtagelse af gasbeholderen, der var bemalet som en globus). Derefter blev der i perioden 1971-1977 opført en ny administrationsbygning i 3 byggeafsnit, som var tegnet af arkitekterne Knud Sørensen og Ejnar Olesen.

Det sidste byrådsmøde holdtes i det gamle rådhus 11. august 1975 og 14 dage senere kunne det første byrådsmøde holdes i det nye rådhus på Søvej, dog ikke i byrådssalen, som først stod færdig i 1977

Dermed blev det gamle hus på Torvet ledigt, hvorefter retsvæsenet igen lejede sig ind og blev her frem til 2007.

Bygningen blev fredet i 1978.

Nye funktioner i 2012

I 2012 bliver bygningen bl.a. hjemsted for Silkeborg Turistbureau, Handel Silkeborg, Silkeborg Erhverv og Riverboat Jazz Festival.

Statue af Michael Drewsen på Torvet

Foran bygningen står en statue af Michael Drewsen (1804-1874), som anlagde Silkeborg Papirfabrik og var initiativtager til bl.a. gasværket (1856), telegrafen (1857), Hjejlen (1861), jernbanen (1871) og desuden var vært for flere kunstnere (f.eks H.C. Andersen) og også Frederik 7. og grevinde Danner.