Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Drechselsvej

1.090 bytes fjernet, 5. dec 2010, 13:43
Drechselsvej har navn efter Silkeborgs første birkedommer, politimester og tillige kongevalgt kongevalgte formand for kommunalbestyrelsen [[Georg Vilhelm Louis Drechsel]] (1814-1889). Han var en dygtig og kundskabsrig jurist, men af et sind, der ofte bragte ham i modsætning til andre mennesker. Ikke mindst var der konflikter mellem ham og papirfabrikant [[Michael Drewsen]] – den kongevalgte leder af byen overfor den af befolkningen ”kårede” konge på Silkeborg. Drechsel tiltrådte sit embede som birkedommer i 1854, da Silkeborg var blevet oprettet som selvstændig retskreds. Det første år måtte han bo på hotel, men i 1855 opførte han den første af de store embedsmandsvillaer i byens vestlige udkant på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade – [[Birkedommerboligen]], [[Vestergade]] 32.  Drechsel tog sin afsked i 1886. Hans efterfølger [[Theodor Adler Lund]] ønskede ikke at overtage forgængerens bolig og opførte sin egen på [[Søndergade]] 45. Drechsel flyttede efter sin afsked til København. Han beholdt dog sin tilknytning til egnen idet han ejede [[Ludvigslyst]] i Svejbæk og en villa ved Himmelbjerget. Her døde han og derfor ligger han begravet på Gl. Rye Kirkegård. I 1961 købte [[Tårnkomitéen]] gravstedet for en periode på 100 år, fordi det var blevet ret forsømt. I 1981 opsagdes imidlertid aftalen, hvorefter gravstedet blev sløjfet. Gravstenen er dog bevaret på kirkegården.  Drechsel har ydet et betydeligt bidrag til belysning af Silkeborgs første tid med værket ”Silkeborg 1840-1880” (1880).
Byens til tider anstrengte forhold, til birkedommeren og hans fremfærd i den lange embedsperiode kan være årsag til, at det er en lidt ydmyg villavej - sidevej til Vestergade, der opkaldes efter ham.
8.982
redigeringer