Edvard Jensen
(Carl) Edvard Jensen (født i Aarhus i 1858 - død i København i 1943) var bygningskonstruktør og arkitekt. Han begyndte sin karriere som tegner ved Statsbaneanlæggene under arkitekt Thomas Arboe i Århus. Omkring 1887 var han således tilsynsførende ved opførelse af Skive Banegård, mens han i 1888-89 stod bag opførelsen af Silkeborg Tekniske Skoles imposante bygning på Skoletorvet.
Edvard Jensen bosatte sig i Silkeborg i 1904 og var i de efterfølgende årtier frem til sin afrejse til København i 1938 med til at præge byens arkitektur og dens udvikling efter Bedre Byggeskiks idealer. Han forestod både offentlige og private byggerier, hvori man genkender hans udprægede sans for arkitektoniske og dekorative detaljer. Hans byggerier er kendetegnet ved sikre og gennemarbejdede facader oftest med blank mur i røde teglsten og med indlagte detaljer i form af pilastre især i 2. sals højde eller pedimenter i sandsten.
Edvard Jensen arbejdede næsten samtidig med to andre af byens store arkitekter: K.P. Kristjansen og Hans Chr. Rasmussen, men var den af de tre, der fik den bredeste vifte af opgaver at arbejde med – fra beboelses- og forretningsbyggeri over institutions- og kirkebyggeri til det mere ikoniske i form Hjejlekiosken fra 1909.
Andre hverv
Edvard Jensen tog aktivt del i byens offentlige liv. Han var en årrække formand for Silkeborg Grundejerforening, medlem af turistforeningens bestyrelse, tillidsmand ved Jydsk Telefon, kommunal vurderingsmand til ansættelse af ejendomsskyld m.m. Han var desuden meget aktiv ved oprettelsen af en lokalafdeling Dansk Arbejde i Silkeborg, hvis formand han var fra oprettelsen i 1910 og til han nedlagde sit hverv i 1936.
I 1938 forlod han byen for at bosætte sig i København, hvor døde i 1943 og blev begravet på Bispebjerg kirkegård.
Værker
Alene i Silkeborgs indre by tegner Edvard Jensen sig for 79 byggerier – både nyopførelser og tilbygninger af diverse slags.
Blandt de mere kendte bygninger fra hans hånd kan nævnes:
- 1888-89: Silkeborg Tekniske Skole, Estrupsgade 4 (Skoletorvet).
- 1905: Enfamilieshus, Villa Aavang, Åhavevej 13.
- 1908: Beboelsesejendom, Vestergade 45A.
- 1909: Hjejlekiosken, Sejsvej 2.
- 1909-10: Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 15.
- 1912: Vor Frue Kirke (katolsk kirkebygning), Hostrupsgade 16.
- 1917: Bindingsværkslysthus ned til Remstrup Å, Åhavevej 47. Nedrevet 1998.
- 1919-21: Fabriksanlæg til Silkeborg Maskinfabrik, bestående af kontor-, fabriks- og lagerbygninger, Jernbanevej 51-55.
- 1922: Gymnastikbygning til brug for Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 43B.
- 1926: Garagebygning og sprøjtehus til brug for Silkeborg Brandstation, Hostrupsgade 41C.
- 1933-34: Aastiftelsen, ældreboliger, Åhavevej 5-9.
Af arbejder uden for midtbyen kan nævnes:
- 1924: Stationsbygningerne til Silkeborg-Kjellerup Jernbane, ibrugtaget 1924 – dog ikke endestationerne. Nedlagt 1968.
- 1929: Alderslyst Kirke, Tulipanvej 13.
- 1929: Silkeborg-Bryrup Jernbane, ibrugtaget 1929 – dog ikke endestationerne. Nedlagt 1968.
