Forskel mellem versioner af "Fibigersgade"
Linje 6: | Linje 6: | ||
[[Distriktslægeboligen]], Vestergade 43, opførtes i 1856. Her fødtes sønnen [[Johannes. Fibiger]], der senere blev en kendt videnskabsmand og fik Nobelprisen for kræftforskning. Der er mindeplade for ham på facaden. | [[Distriktslægeboligen]], Vestergade 43, opførtes i 1856. Her fødtes sønnen [[Johannes. Fibiger]], der senere blev en kendt videnskabsmand og fik Nobelprisen for kræftforskning. Der er mindeplade for ham på facaden. | ||
− | Fibigersgade hed til 1969 Fasanvej og før 1933 Blindvej indtil Nygade, der senere blev en del af Guldbergsgade. | + | Fibigersgade hed frem til [[Gadenavnsændringer_i_Silkeborg|gadenavnereguleringen]] i 1969 Fasanvej og før 1933 Blindvej indtil Nygade, der senere blev en del af Guldbergsgade. |
---- | ---- | ||
Beliggenhed: Fibigersgade ligger i Silkeborg, [[Alderslyst]]. | Beliggenhed: Fibigersgade ligger i Silkeborg, [[Alderslyst]]. | ||
[[Kategori:Gader & Veje]] | [[Kategori:Gader & Veje]] |
Versionen fra 23. maj 2010, 22:51
Fibigersgade har navn efter Silkeborgs første distriktslæge, Christian Fibiger (1819-1873), der virkede i byen fra 1856 til 1868. Fibiger lavede og fik udgivet en undersøgelse af den unge bys befolkning med hensyn til erhverv, boliger og helbred. Eftertiden får her et værdifuldt indblik i nybyggernes livsbetingelser i 1860'erne.
Fibigers hustru, Elfride Fibiger, har i sin bog "Fra Provinsen" (1939) meget levende beskrevet livet i byen, blandt andet med kongebesøg og tysk indkvartering i 1864.
Distriktslægeboligen, Vestergade 43, opførtes i 1856. Her fødtes sønnen Johannes. Fibiger, der senere blev en kendt videnskabsmand og fik Nobelprisen for kræftforskning. Der er mindeplade for ham på facaden.
Fibigersgade hed frem til gadenavnereguleringen i 1969 Fasanvej og før 1933 Blindvej indtil Nygade, der senere blev en del af Guldbergsgade.
Beliggenhed: Fibigersgade ligger i Silkeborg, Alderslyst.