Ændringer
Fra WikiSilkeborg
I midten af december blev man så alligevel kontaktet af Aarhus Savværk, som havde haft held til at få indførselstilladelse på 24 såkaldte ”Finn-Huse” fra et andet finsk firma – ”Finska Försäljningsföreningen för Träkonstruktioner”. Derfor blev det dette fabrikat, man modtog ordrebekræftelse på allerede 29. december 1946. Dette er forklaringen på, at finn-husene i Silkeborg adskiller sig fra de fleste andre eksisterende finnebyer.
I modsætning til det første tilbud, hvor man afgav bestilling på tre forskellige typer og størrelser af huse, var disse huse som udgangspunkt alle ens og havde en størrelse på 67 m2m<sup>2</sup>. De indeholdt en opholdsstue, et soveværelse, et kammer, spisekøkken, badeværelse samt udhus og kælder. Kommunens bygningsinspektør havde nogle væsentlige ønsker til ændringer og forbedringer af husenes udformning, så de passede til en dansk families behov.
I startfasen var han derfor i tæt dialog med leverandørens arkitekt, [http://da.wikipedia.org/wiki/Povl_Ernst_Hoff Poul Ernst Hoff], hvis tegnestue senere bl. a. var med til at udforme et af landets største montagebyggerier - [http://da.wikipedia.org/wiki/Høje_Gladsaxe Høje Gladsaxe].
==På et areal ved Kærsgårds Plantage==
Det var oprindeligt planen, at husene skulle opføres på et areal ved [[Sneppevej]] på [[Århusbakken]], der var et af datidens nye byudviklingsområder. Man erkendte dog ret hurtigt, at arealet her var for lille, idet det ville være alt for dyrt at flytte kommunens lager af tørv, som blev opbevaret i de gamle lader fra [[Silkeborg Teglværk]].
[[Billede:Kaersgaardsvej.jpg|thumb|400px|Kærsgårdsvej. Til venstre ses [[Dannevirkevej]], ved træerne til højre det skrånende terræn "Finn-husene" blev opført. Foto: Joh. Jensen,1943.]] Man fandt derfor i stedet plads til Finn-husene på det skrånende terræn ved [[Kærsgårds Plantage]] ved [[Kærsgårdsvej]]. Her skulle husene opføres i to rækker á 12 på den nyanlagte [[Duedalsvej]] og på [[Nylandsvej]]s forlængelse mod vest - på adresserne: Duedalsvej 2-24 og Nylandsvej 100-122.
Netop i dette område var der gennemført en række store projekter under besættelsen og flere var i støbeskeen. Boligforeningerne havde således sørget for opførelsen af mindre huse specielt beregnet på børnerige familier i [[Kærshøjkvarteret]]. Og på Nylandsvej nærmede opførelsen af bebyggelsen ”[[Nyvangen]]” med 68 rækkehuse sig sin afslutning.
==Statslån til byggeri af mindre huse i perioden 1938-1958==
Ordningen med statslån til byggeri af mindre huse fungerede i perioden 1938-1958. Det var et politisk initiativ, der især skulle hjælpe børnerige familier til en god og sund bolig gennem attraktive lånemuligheder. Ordningen fik meget stor betydning både geografisk og socialt. [[Billede:lok7456.jpg|thumb|400px|Luftfoto med Finn-husene beliggende nedenfor Kærsgårds Plantage. I forgrunden ses [[Sølystvej]] og [[Silkeborg Langsø]], 1948.]] Det var således i denne periode, at det moderne bykvarter - ”parcelhuskvarteret” så dagens lys omkring byerne over hele landet. Netop fordi den brede befolkning fik råd til at bosætte sig i eget hus. For at der kunne bevilges et statslån, var der en del krav, som husene skulle opfylde. Der var bl. a. lagt loft over pris og størrelse, ligesom der blev stillet krav til indretning og konstruktion. Ved en revision af loven i marts 1947 kom den også til at omfatte elementbyggeri. Fordelene ved et statslån var, at låntager slap for at optage et dyrere kreditforeningslån, samtidig med at lånevilkårene var noget lempeligere. Kommunen hjemtog lånet for køber og var forpligtet til at føre kontrol med byggeriet. Som et ekstra sikkerhed skulle huskøber godkendes af både Indenrigsministeriet og kommunalbestyrelsen.
==Kommunen ville sælge både grund og hus til en rimelig pris==
Derefter gik det tilsyneladende langsomt fremad med salget. I løbet af 1953 solgte man syv af husene. I begyndelsen af 1955 var der dog stadig ti og i maj 1956 syv usolgte huse.
Og først i begyndelsen af 1961 havde aktieselskabet endeligt opfyldt sin mission - at få solgt husene, hvorefter det trådte i likvidation.
==Finn-husene eller Finnehusene?==
Som det fremgår af ovenstående, så er det korrekte navn på bebyggelsen "Finn-husene", som jo var navnet på det aktieselskab, der overtog dem i 1949. Det ændrer dog ikke ved, at de i folkemunde altid har heddet "Finnehusene".
==Husene fremtræder i dag stærkt ombyggede==
[[Billede:b0001150.jpg|thumb|400px|Finn-hus på Nylandsvej 114 fr tilbygning i 1976.]]
Netop fordi der blev sat begrænsninger for boligstørrelsen for at kunne opnå statslån, er boligarealet sidenhen for de fleste af husenes vedkommende forøget væsentligt gennem forskellige former for tilbygninger i overensstemmelse med tidens pladsbehov. Det betyder at husene i dag fremtræder stærkt ombyggede og uensartede. Den side af historien vil vi også meget gerne have dækket.
Der skulle altså gå næsten 15 år fra man i al hast bestilte husene og måtte presse på for at få lov til at importere dem til de rent faktisk var solgt. Naturligt melder spørgsmålet sig – hvad var det der gik galt? eller hvad var årsagen til miséren? Var prisen for høj? Ville folk ikke bo så langt væk fra byen, som mange nok har følt at det var? Og hvordan blev livet levet i Finnhusene i de efterfølgende årtier?
Kilderne til den tidlige og mere formelle historie, som er beskrevet her, findes i de kommunale sagsmapper i [[Silkeborg Arkiv]]. Men der kan vi desværre ikke finde svarene på de mange spørgsmål. Der mangler nemlig noget meget væsentligt i denne beretning. Det kunne kaldes ”kød og blod” – det kan du bidrage med herunder - skriv om dine oplevelser som beboer eller gæst i Finn-husene. [[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
