Ændringer
Fra WikiSilkeborg
'''Én ildsjæl, der satte sit præg på Silkeborg'''
[[Fil:Freddy.j.jpg|thumb|300px]]
[[Metodistkirken]] på Tværgade 23 var gennem mange år centrum for et levende menighedsarbejde, indtil menigheden efterhånden var skrumpet ind til ganske få, og kirkens ledelse derfor valgte af lukke og sælge bygningen. Først overtog [[Arkitekthuset]] ejendommen, og i september 2013 flyttede manufakturforretningen "[[Ib og Fruen]]" fra Vestergade til Tværgade 17.
Freddy Johansen voksede op i København og blev udlært typograf, inden han fik kaldet til at blive præst i Metodistkirken. Efter endt studium på Metodistkirkens Teologiske Seminarium, Överås i Göteborg blev han i 1968 ansat som præst i Silkeborg, Holstebro og Lemvig Metodistkirker.
Det var kendetegnende for hele Freddy’s Freddys tjeneste som præst, at evangeliet blev udlevet med sociale konsekvenser. I Silkeborg var han en af ildsjælene i opstarten af en klub for de jugoslaviske gæstearbejdere i byen. Han var også en af drivkræfterne i opstarten af u-landsbutikken ”Akwetu””[[Akwetu]]”.
I 1975 fik han ansættelse i Kalundborg og Holbæk Metodistkirker. Også Kalundborg fik sin ”Akwetu” og gennem en del år var Freddy skolenævnsformand. Freddy arbejdede sideløbende med sin præstetjeneste i mange år som erhvervsvejleder i arbejdsformidlingen, i flygtningehjælpen, på Skiftesporet i København og i Jyderup Statsfængsel.
I alt blev det til 23 år som præst i Kalundborg og 20 i Holbæk, inden han i 2006 blev pensioneret. Freddy var altid mand for at sætte ord på sine synspunkter og holdninger. Han rummede både alvor og sjov. Gennem alle årene var han en afholdt præst i menighederne såvel som i de sociale sammenhænge, han kom i. Han døde i en alder af kun 68 år i efteråret 2009 efter kort tids sygdom.
== Tale ved bisættelse ==Ungdomsvennen [[Bruger:Poul.b.lund|Poul Bærnholdt Lund]] holdt følgende tale ved Freddys bisættelse 7. oktober 2009:Men sit grånende hår og skæg og de stadig mørke og viltre øjenbryn lignede Freddy mest af alt en gammel-testamentelig profet. Og hans stemme kunne også af og til have den samme kraft og styrke, når han talte dunder. Det skete i øvrigt ikke så sjældent – og ikke mindst når han talte glemte eller oversete gruppers sag. Freddy var som en klippe. Han lod sig ikke særlig let rokke. Men han var også en venlig mand. Varm og fuld af humor. Uden Freddy er verden blevet et fattigere sted.
• Først og fremmest har familien mistet et centralt pejlemærke. Aino har mistet sin mand. Else en livsvarig ven. Hannah Marie og Peter deres far. Og børnene deres bedstefar. Han vil efterlade et stort savn. Man siger, at ”tiden læger alle sår”. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Men jeg håber for jer, som Freddy efterlader, at sorgen og savnet efterhånden vil mildnes, så I kan fokusere på de mange glade minder om ham.
[[Kategori:Personer|Johansen, Freddy]]